

Retsplejelovens kapitel XXXVIII, "Betalingspåkravsprocedure", (den bulgarske statstidende (DV) nr. 59 af 20.7.2007, som trådte i kraft den 1.3.2008, som ændret ved DV nr. 86/2017) foreskriver en forenklet procedure, hvorved sagsøger kan inddrive sit krav, når det er usandsynligt, at sagsøgte vil bestride kravet.
Sagsøger kan i henhold til artikel 410 i den civile retsplejelov anmode om et betalingspåkrav for følgende krav:
Anmodningen skal opfylde kravene i artikel 127, stk. 1 og 3, og artikel 128, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov samt indeholde bankoplysninger eller oplysninger om andre betalingsmidler.
Endvidere kan sagsøger i henhold til den udtrykkelige bestemmelse i artikel 417 i den civile retsplejelov også anmode om udstedelse af et betalingspåkrav, uanset beløb, hvis kravet vedrører:
Hvis anmodningen i henhold til artikel 417 i den civile retsplejelov ledsages af et dokument, som ligger til grund for kravet, kan sagsøger anmode retten om umiddelbar fuldbyrdelse samt om udstedelse af en fuldbyrdelseskendelse.
Hvis kravet hidrører fra nogle af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 417 i den civile retsplejelov, gælder der ingen øvre grænse for dette beløb.
Ifølge de øvrige bestemmelser om pengekrav, krav på fungible ting eller overdragelse af løsøre kan der kun udstedes et betalingspåkrav, hvis kravet er underlagt kredsdomstolens (Rayonen sad) kompetence. Kredsdomstolen har kompetence med hensyn til krav i civil‑ og handelsretlige sager på op til 25 000 BGN samt alle krav om underholdsbidrag, arbejdsretlige krav og krav om betaling af skatterestancer.
Anvendelse af proceduren er frivillig. Selv om betingelserne for udstedelse af et betalingspåkrav er opfyldt, er sagsøger ikke forpligtet til at vælge denne procedure, men kan i stedet vælge at anlægge en civil retssag.
Der udstedes kun et betalingspåkrav, hvis sagsøgte har fast bopæl og sædvanligt opholdssted eller hjemsted og forretningssted i Bulgarien.
Anmodningen indgives til kredsdomstolen på det sted, hvor sagsøgte har bopæl eller forretningssted, og retten har derefter tre dage til at undersøge, om den har stedlig kompetence. Hvis retten ikke mener, at sagen hører under dens kompetence, henvises den til den kompetente ret.
Det er obligatorisk at anvende formularer, der er godkendt af justitsministeriet. Disse formularer findes i et bilag til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 6 af 20. februar 2008 om godkendelse af formularer til betalingspåkrav, anmodninger om udstedelse af betalingspåkrav og andre dokumenter vedrørende betalingspåkravsproceduren (artikel 425 i den civile retsplejelov).
Det er ikke obligatorisk.
Anmodningen skal beskrive de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for kravet, og kravets genstand.
Det er ikke nødvendigt at vedlægge anmodningen i henhold til artikel 410 i den civile retsplejelov dokumentation for kravet. Sagsøger kan vedlægge dokumentation, men er ikke forpligtet til det, fordi proceduren kun har til formål at efterprøve, om kravet bestrides. Det er tilstrækkeligt, at sagsøger gør gældende, at kravet eksisterer. Hvis sagsøgte bestrider betalingspåkravet, efterprøves kravets gyldighed som led i proceduren. Anmodningen skal ledsages af en fuldmagt, hvis den indgives af en fuldmægtig, samt en kvittering for betaling af alle relevante afgifter.
Anmodningen om udstedelse af et betalingspåkrav i henhold til artikel 410 i den civile retsplejelov afvises i følgende tilfælde:
Betalingspåkravet kan ikke appelleres af parterne, bortset fra spørgsmålet om omkostninger. En afgørelse om hel eller delvis afvisning af anmodningen kan af sagsøger indbringes for den kompetente regionale domstol ved en særskilt appel, hvor der ikke fremsendes forkyndelsesattest. Den afgørelse om umiddelbar fuldbyrdelse, som retten udsteder i forbindelse med et dokument, der er indgivet i henhold til artikel 417 i den civile retsplejelov, kan også appelleres. En særskilt appel af en afgørelse om umiddelbar fuldbyrdelse skal indgives sammen med indsigelsen mod det udstedte betalingspåkrav og må kun være baseret på kravene i artikel 417 i den civile retsplejelov.
Når sagsøgte har modtaget et betalingspåkrav, kan denne indgive en skriftlig indsigelse mod hele eller en del af beløbet inden for to uger. Indsigelsen skal ikke begrundes, bortset fra de i artikel 414 i den civile retsplejelov omhandlede tilfælde:
— Når sagsøgte har opfyldt sin forpligtelse.
— Når sagsøgte ikke har udestående betalinger, idet hans adfærd ikke har givet anledning til anmeldelsen af kravet. I så fald underrettes sagsøgeren om indsigelsen og har en frist på tre dage til at fremsætte sine bemærkninger. Hvis sagsøgeren ikke fremsætter sine bemærkninger, ophæver retten betalingspåkravet helt eller delvist, herunder den del, der vedrører restancer. Hvis et fuldbyrdelsesdokument udstedes på grundlag af betalingspåkravet i henhold til artikel 208 i den civile retsplejelov, ophæves det også.
Hvis sagsøgte fremsætter sin indsigelse rettidigt, og betalingspåkravet forkyndes for ham på de betingelser, der er fastsat i artikel 47, stk. 5, i den civile retsplejelov (ophængning af en meddelelse på døren på bopælen), eller hvis retten har nægtet at udstede et betalingspåkrav, meddeler retten sagsøger, at denne kan anlægge en retssag for at få sit krav opfyldt inden for en måned ved at betale resten af det skyldige stempelgebyr, og anordner udsættelse af fuldbyrdelsen i tilfælde af udstedelse af et fuldbyrdelsesgrundlag i overensstemmelse med artikel 418 i den civile retsplejelov. Hvis sagsøger ikke fremlægger dokumentation for, at denne har anlagt sagen inden for fristen, erklærer retten betalingspåkravet for ugyldigt, enten fuldstændigt eller for den del af beløbet, som ikke er omfattet af et krav.
Det fremgår af artikel 416 i den civile retsplejelov, at betalingspåkravet bliver ugyldigt, hvis sagsøgte ikke gør indsigelse inden for fristen, eller hvis indsigelsen trækkes tilbage, og på den baggrund udsteder retten en fuldbyrdelseskendelse, som vil blive påtegnet betalingspåkravet.
Senest en måned efter at være blevet bekendt med betalingspåkravet kan en sagsøgt, der ikke har fået mulighed for at gøre indsigelse mod kravet, indbringe sagen for appeldomstolen, hvis:
Indgivelse af indsigelser udsætter ikke fuldbyrdelsen af betalingspåkravet, men retten kan udsætte fuldbyrdelsen på anmodning fra sagsøgte, som skal stille passende sikkerhed (artikel 423, stk. 2, i den civile retsplejelov).
Retten accepterer indsigelsen, hvis det kan konstateres, at nogen af ovenstående betingelser er opfyldt. Hvis appeldomstolen accepterer indsigelsen, fordi sagsøgte ikke har fast bopæl eller hjemsted i Bulgarien eller ikke har sædvanligt opholdssted eller forretningssted i Bulgarien, erklærer den officielt betalingspåkravet og fuldbyrdelseskendelsen for ugyldige. Hvis appeldomstolen accepterer indsigelsen af andre grunde, udsætter den fuldbyrdelsen af det udstedte betalingspåkrav, hjemviser sagen til kredsdomstolen til fornyet behandling og oplyser sagsøger om, at denne kan anlægge en retssag om kravet inden for en måned ved at betale resten af den skyldige stempelafgift (artikel 423, stk. 3, i den civile retsplejelov).
Endvidere kan sagsøgte inden for rammerne af de almindelige civile retsplejeregler bestride det krav, der ligger til grund for betalingspåkravet, hvis der fremkommer nye oplysninger eller nyt bevismateriale af afgørende betydning for sagen, som denne ikke kunne have kendt på tidspunktet for indgivelsen af indsigelsen, eller som denne ikke var i stand til at tilvejebringe inden for fristen. Retssagen kan anlægges inden for tre måneder efter den dato, hvor sagsøgte fik kendskab til de nye omstændigheder, eller efter den dato, hvor denne tilvejebragte det nye bevismateriale, men senest et år efter afslutningen af tvangsfuldbyrdelsen (artikel 424 i den civile retsplejelov).
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.