Europæisk betalingspåkrav

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

I Letland er der to muligheder, nemlig tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer (saistību bezstrīdus piespiedu izpildīšana, den civile retsplejelovs kapitel 50, artikel 400-406) og tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol (saistību piespiedu izpildīšana brīdinājuma kārtībā, den civile retsplejelovs kapitel 50.¹, artikel 406.¹-406.¹⁰).

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer er tilladt i henhold til:

1. aftaler om fordringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af realkreditlån eller håndpantsætning
2. notarpåtegnede tidsbegrænsede aftaler eller tidsbegrænsede aftaler med tilsvarende retsvirkninger med henblik på betaling af pengekrav eller tilbagelevering af løsøre
3. tidsbegrænsede aftaler om leje eller udlejning af ejendom, som er notarpåtegnet eller indført i tingbogen, og som indeholder bestemmelser om, at lejer eller udlejer efter aftalens udløb har pligt til at fraflytte eller tilbagelevere den lejede eller udlejede ejendom (med undtagelse af lejligheder) og til at erlægge lejebetaling
4. en protesteret egenveksel.

Ovennævnte fordringer kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer, hvis:

1. genstanden for denne fuldbyrdelse er statslig ejendom
2. fordringen er bortfaldet ved hævd, hvor dette bortfald fremgår utvetydigt af selve dokumentet.

Tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol er en mulighed, når det drejer sig om fordringer, som er skriftligt dokumenteret, og som er forfalden til betaling, samt forpligtelser, der vedrører betaling af godtgørelse fastsat i en kontrakt om levering af varer, køb af varer eller levering af tjenesteydelser, forudsat at denne forpligtelse er skriftligt dokumenteret, og at der ikke er blevet fastsat en tidsfrist for fuldbyrdelsen.

Tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol må ikke foretages i forbindelse med:

1. betaling for forpligtelser, der ikke er opfyldt
2. sager, hvor skyldnerens bopæl (deklarētā dzīvesvieta) eller faktiske opholdssted (dzīvesvieta) er ukendt
3. sager, hvor skyldnerens bopæl, faktiske opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted (atrašanās vieta) ikke er beliggende i Letland
4. sager, hvor den påståede bødestørrelse overstiger hovedstolen
5. sager, hvor den påståede rente overstiger hovedstolen.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Nej.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Nej, proceduren er ikke obligatorisk.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Det er ikke tilladt at tvangsfuldbyrde fordringer indbragt for en domstol, hvis skyldnerens bopæl, faktiske opholdssted eller vedtægtsmæssige hjemsted ikke er beliggende i Letland.

Det er tilladt at foretage tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer, hvis en stævning udtages på grundlag af dokumenter vedrørende pant i løsøre eller vedrørende en forpligtelse til at frigøre eller tilbagelevere leaset eller lejet fast ejendom, hvis den faste ejendom er beliggende i Letland. Der kan i Letland udtages stævning vedrørende tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer i henhold til et skibspant, hvis dette er tinglyst i Letland.

1.2 Den kompetente domstol

En stævning om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer indleveres til tinglysningskontoret ved distriktsdomstolen eller byretten (rajona/pilsētas tiesa):

1. i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller i mangel af oplysninger herom, hvor skyldneren faktisk opholder sig, hvis stævningen vedrører betalingspåkrav eller tilbagelevering af løsøre eller kontraktlige forpligtelser, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af håndpantsætning
2. i den retskreds, hvor den faste ejendom er beliggende, hvis stævningen udtages på grundlag af pantebreve i fast ejendom eller en forpligtelse til at frigøre eller tilbagelevere leaset eller lejet fast ejendom. Hvis der er stillet sikkerhed for fordringen i form af flere faste ejendomme, og begæringen henhører under tinglysningskontoret ved forskellige distriktsdomstoles eller byretters kompetence, behandles den efter fordringshaverens valg af tinglysningskontoret ved distriktsdomstolen eller byretten i den retskreds, hvor en af de faste ejendomme er beliggende
3. i den retskreds, hvor skibspantet er tinglyst, hvis stævningen udtages på grundlag af et skibspant.

Begæringer om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol indgives til tinglysningskontoret ved distriktsdomstolen eller byretten i den retskreds, hvor skyldneren har bopæl, eller i mangel af oplysninger herom, hvor skyldneren faktisk opholder sig eller har vedtægtsmæssigt hjemsted.

1.3 Formkrav

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Begæringer om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol udformes i overensstemmelse med bilag 1 til ministerrådets bekendtgørelse nr. 792 af 21. juli 2009 om blanketter til anvendelse i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol. Blanketten findes på portalen for de lettiske domstole: https://www.tiesas.lv/.

Der findes ingen blanket til anvendelse i forbindelse med begæringer om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer, og begæringen udformes således i henhold til den civile retsplejelovs artikel 404.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Nej, der er ikke advokattvang. De almindelige regler om repræsentation er fastsat i den civile retsplejelovs kapitel 12.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Det er ikke et krav, at begæringen indeholder en detaljeret begrundelse.

Begæringer om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer skal indeholde en angivelse af fordringen og det dokument, som fordringshaveren ønsker fuldbyrdet, herunder den hovedstol, der skal indfris, samt eventuelle sanktioner og renteomkostninger og i forbindelse med egenveksler de udgifter, der er forbundet med protest af vekslen, samt den lovbestemte godtgørelse. Begæringen skal desuden vedlægges det dokument, der skal fuldbyrdes, og en bekræftet genpart heraf, og, såfremt der er tale om en egenveksel, protestskrivelsen og dokumentation for forkyndelse over for skyldner, medmindre dette ikke er foreskrevet i loven.

Begæringer om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol indgives ved at udfylde en standardformular med angivelse af fordringshaveren og skyldneren, betalingspåkrav, dokumenter, der underbygger fordringen og tidsfristen for indfrielse af fordringen, det skyldige beløb og beregningsmetoden, en erklæring fra sagsøgeren om, at kravet ikke omhandler en forpligtelse, der ikke er blevet opfyldt, eller en delvis opfyldt forpligtelse.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Begæringen om inddrivelse af ubestridte fordringer vedlægges det dokument, der skal fuldbyrdes, samt en genpart heraf eller, såfremt der er tale om en egenveksel, det dokument, der lægges til grund for protesten, dokumentation for fremsættelse af påkrav over for skyldner, medmindre dette ikke er foreskrevet i loven (dokumentationen kan være i form af en erklæring fra en stævningsmand eller dennes assistent om, at modtagelse er nægtet).

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol er det ikke nødvendigt at vedlægge skriftlig dokumentation for betalingspåkravet, men begæringen skal indeholde en angivelse af de dokumenter, der underbygger fordringen, og tidsfristen for indfrielse af fordringen. Hvis skyldneren senest 14 dage fra det af retten fremsendte varsel gør indsigelse mod betalingspåkravets gyldighed, afsluttes retssagen om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol. Beslutningen om at afslutte retssagen som følge af skyldnerens indsigelse er ikke til hinder for, at fordringshaveren kan anlægge et almindeligt søgsmål.

1.4 Afvisning af begæringen

I forbindelse med begæringer om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer træffer en enkelt dommer afgørelse senest syv dage fra indgivelsen af begæringen på grundlag af selve begæringen og de vedlagte dokumenter uden at give fordringshaveren eller skyldneren forudgående meddelelse herom. Dommeren afviser begæringen, hvis denne er ubegrundet, eller hvis den i begæringen påståede sanktion er uforholdsmæssig i lyset af hovedstolen, eller hvis det dokument, der skal fuldbyrdes, indeholder urimelige kontraktlige forpligtelser, som krænker forbrugernes rettigheder.

Hvis retten godkender en begæring om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol, og skyldneren senest 14 dage efter rettens meddelelse herom gør indsigelse mod gyldigheden af betalingspåkravet, afslutter dommeren sagen.

1.5 Klageadgang

Dommerens afgørelse om en begæring om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer eller om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol kan ikke påklages.

1.6 Indsigelse

En enkelt dommer træffer afgørelse i sager om begæringer om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer, og skyldnerens udsagn tages ikke i betragtning.

I forbindelse med tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol foreslår dommeren i en meddelelse skyldneren, at denne enten erlægger det i begæringen anførte beløb eller gør indsigelse til retten senest 14 dage efter modtagelsen af meddelelsen.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis skyldneren i sager vedrørende begæring om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol gør indsigelse mod betalingspåkravets gyldighed senest 14 dage efter forkyndelsen af meddelelsen, afsluttes retssagen vedrørende tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol. Hvis skyldneren tiltræder en del af kravet, underrettes fordringshaveren om skyldnerens svar og den tidsfrist, inden udløbet af hvilken fordringshaveren skal meddele retten, om den del af fordringen, som skyldneren har tiltrådt, er blevet indfriet. Hvis fordringshaveren er uenig i, at en del af fordringen er blevet indfriet, eller ikke besvarer meddelelsen inden udløbet af den fastsatte tidsfrist, afsluttes retssagen.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Hvis skyldneren i forbindelse med begæringer om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol undlader at gøre indsigelse inden udløbet af den i meddelelsen fastsatte tidsfrist, træffer dommeren afgørelse senest syv dage fra datoen for udløbet af fristen for fremsættelse af indsigelse, idet der afsiges kendelse om tvangsfuldbyrdelse af det i begæringen anførte betalingspåkrav samt betaling af sagens omkostninger.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol: Dommerens afgørelse om tvangsfuldbyrdelse af det i begæringen anførte betalingspåkrav får omgående retsvirkning. Det er et eksigibelt dokument, som kan fuldbyrdes i henhold til bestemmelserne om fuldbyrdelse af retsafgørelser.

Tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer: Når dommeren har undersøgt begæringens gyldighed og har fundet, at begæringen kan antages til behandling, træffer dommeren afgørelse i sagen og beslutter, hvilke fordringer der skal tvangsfuldbyrdes, og i hvilket omfang. Dommerens afgørelse får omgående retsvirkning. Det er et eksigibelt dokument, som kan fuldbyrdes i henhold til bestemmelserne om fuldbyrdelse af retsafgørelser. Dommerens afgørelse registreres med henblik på fuldbyrdelse sammen med en bekræftet genpart af det dokument, der skal fuldbyrdes.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Dommerens afgørelse om en begæring om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer eller om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol kan ikke påklages. Hvis skyldneren imidlertid er af den opfattelse, at sagens realitet, der lægges til grund for fordringshaverens krav, er ubegrundet, kan skyldneren anlægge sag mod fordringshaveren med henblik på at anfægte fordringen (inden for seks måneder fra datoen for fremsendelsen af dommerens afgørelse, når det drejer sig om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer, og inden for tre måneder fra datoen for fremsendelsen af dommerens afgørelse, når det drejer sig om tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol). Hvis skyldneren anlægger sag, kan han anmode om udsættelse af tvangsfuldbyrdelsen af fordringen. Dog kan skyldneren anmode om sikring af sit krav, hvis kreditorens fordring allerede er blevet indfriet i fuldbyrdelsesproceduren. En eventuel sag skal anlægges i overensstemmelse med de i den civile retsplejelovs fastsatte procedurer og ved den domstol, der behandlede de tidligere begæringer om tvangsfuldbyrdelse af ubestridte fordringer eller tvangsfuldbyrdelse af fordringer indbragt for en domstol. Hvis sagen imidlertid henhører under en regional domstols (apgabaltiesa) kompetence, anlægges den ved den regionale domstol, der har kompetence med hensyn til den afdeling af tinglysningskontoret, som hører under den distriktsdomstol eller byret, der behandlede den tidligere begæring.

Sagsøgte kan anmode om prøvelse af afgørelsen i overensstemmelse med artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 ved indgivelse af en begæring om:

1. prøvelse af en retsafgørelse truffet af distriktsdomstolen eller byretten ved den kompetente regionale domstol
2. prøvelse af en retsafgørelse truffet af den regionale domstol ved den lettiske højesteret (Augstākā tiesa)
3. prøvelse af en retsafgørelse truffet af højesteret, afdelingen for civile sager (Augstākās tiesas Civillietu departaments).

Begæringen kan indgives inden for 45 dage efter den dato, hvor de forhold, der berettiger en prøvelse i henhold til EU-retten, er kendt.

Begæringen kan ikke indgives efter udløbet af den frist, inden for hvilken tvangsfuldbyrdelsesdokumentet vedrørende den pågældende afgørelse kan fremlægges.

En begæring, hvori der ikke angives de forhold, der kan berettige prøvelse i henhold til EU-forordningen, accepteres ikke og returneres til sagsøgeren. Retten vil ligeledes afvise en ny begæring om prøvelse af retsafgørelsen, medmindre det viser sig, at de påberåbte grunde til prøvelse af retsafgørelsen har ændret sig. Der kan fremsættes supplerende indsigelser (blakus sūdzība) mod domstolens afgørelse.