

Find information efter region
I Nordirland findes der ingen specifik inkassoprocedure, der indebærer et betalingspålæg. Dog findes der en procedure, der gør det muligt for sagsøger (plaintiff) at anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom (judgment in default), hvis sagsøgte (defendant/respondent) ikke bestrider kravet under proceduren (default judgment procedure).
Det kan også være muligt at anvende det europæiske betalingspåkrav eller den europæiske småkravsprocedure i en grænseoverskridende sag i EU.
Procedurer med henblik på afsigelse af udeblivelsesdom indgår i Nordirlands civile retsplejeregler.
Når sagsøger fremsætter et krav for High Court, skal sagsøgte anerkende dette inden for en frist på 14 dage, efter at han har fået forkyndt stævningen, medmindre sagsøgte har bopæl uden Nordirland, idet fristen afhænger af, hvor sagsøgte bor, men dette er anført i et bilag til stævningen (writ of summonses).
I sager for County Court er fristen i almindelige civile sager og sager om mindre krav på 21 dage. Hvis sagsøgte ikke anerkender, at han har modtaget dokumentation vedrørende kravet og ønsker at bestride det, kan sagsøger anmode om udeblivelsesdom ved at indgive de behørige dokumenter til det relevante justitssekretariat.
En udeblivelsesdom kan i Nordirland opnås inden for rammerne af følgende procedurer, i visse tilfælde dog kun efter rettens tilladelse:
I andre tilfælde skal der indgives en begæring til retten.
For High Court er der ingen øvre grænse for kravets værdi.
County Court har almen civilretlig kompetence til at behandle og afgøre sager, hvor beløbskravet eller værdien af det omstridte løsøre ikke overstiger 30 000 GBP.
Småkravsproceduren henhører under County Court og sager med krav på højst 3 000 GBP kan behandles derefter.
Proceduren for opnåelse af en udeblivelsesdom er en del af den almene civile retspleje. Det drejer sig ikke om en særprocedure. Det er frivilligt, om man vil anvende proceduren i den forstand, at udeblivelsesdommen ikke automatisk afsiges efter sagsøgtes manglende bestridelse af kravet inden for fristen.
For at opnå afsigelse af udeblivelsesdommen skal sagsøger anmode eller indgive begæring herom. Det står ligeledes sagsøgte frit ikke at bestride kravet.
Hvis der mellem Det Forenede Kongerige og andre medlemsstater er indgået en aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, eller andre lignende aftaler med andre lande, kan proceduren anvendes, hvis skyldner bor i en anden medlemsstat eller i et tredjeland.
Sagsøger skal sikre sig, at kravet forkyndes for skyldner på behørig vis i overensstemmelse med reglerne om forkyndelse af dokumenter uden for Nordirland.
Hvis sagsøgte ikke reagerer på kravet, skal sagsøger indgive en begæring til retten om tilladelse til opnåelse af en udeblivelsesdom efter den sædvanlige fremgangsmåde.
I Nordirland opnås udeblivelsesdommen fra den retsinstans, hvor sagen blev anlagt.
Ud over ovennævnte krav – dvs. at sagsøger skal følge de rette procedurer ved fremsættelse af kravet, og at sagsøgte ikke har reageret i tide – skal følgende formkrav være opfyldt for at opnå afsigelse af en udeblivelsesdom:
For High Court kan en sagsøger, der er berettiget til afsigelse af dom som følge af udeblivelse eller manglende bestridelse, opnå dommens afsigelse ved at fremlægge følgende dokumentation for High Court's relevante justitssekretariat:
Udeblivelse
Manglende bestridelse
For County Court kan en sagsøger, der er berettiget til afsigelse af dom som følge af manglende bestridelse, opnå dommens afsigelse ved at fremlægge tilsvarende dokumentation som anført ovenfor for det pågældende justitssekretariat.
I sager om mindre krav findes der en særlig formular med titlen "Anmodning om en udeblivelsesdom" (Application for a default decree), som sagsøger skal udfylde og indgive til det relevante dommerkontor.
De nødvendige formularer, der skal anvendes ved sagens anlæggelse og senere i procedurerne, er fastlagt i følgende lovbekendtgørelser:
Disse kan tilgås på webstedet for Northern Ireland Courts and Tribunals Service.
Nej. Almindeligvis kan det dog kun tilrådes at søge bistand fra en sagfører. Domstolspersonalet er ikke kvalificeret til at give nogen af praterne juridisk rådgivning.
Da en begæring om afsigelse af en udeblivelsesdom indgår i Nordirlands civile retspleje, er det først nødvendigt, at sagsøger anlægger sag på sædvanlig vis, og det indledende processkrift vil så skulle indeholde nærmere oplysninger om kravet. Begæringen om en udeblivelsesdom skal være begrundet.
Skriftlig dokumentation for det pågældende krav skal indgå i de dokumenter, der indgives til retten med henblik på begæring om afsigelse af udeblivelsesdom.
Når sagsøger over for sagsøgte fremsætter påstand om et krav, hvis beløb bør fastsættes af retten, og sagsøgte ikke meddeler hensigt om at bestride kravet, kan sagsøger søge afsigelse af en dom, hvori beløbet vurderes af retten. Dommeren foretager så et skøn over kravets værdi, og kan enten fastsætte det skyldige beløb eller beslutte, at kravet ikke giver anledning til noget skyldigt beløb.
Andre tilfælde kræver, at der indgives en begæring til dommeren om at beslutte, hvorvidt der kan afsiges en udeblivelsesdom. Det drejer sig bl.a. om sager, hvor kravet er forkyndt for sagsøgte i en anden retskreds, hvor sagsøgte er en stat, en offentlig britisk myndighed eller en person eller et organ, der nyder civilretlig immunitet.
Der skal også indgives en sådan begæring, hvis kravet er fremsat over for et barn eller en patient, eller hvis det drejer sig om et krav som følge af en ægtefælles forsømmelse (tort) af sine forpligtelser over for den anden.
Sagsøgte kan indgive begæring om ændring af en udeblivelsesdom (f.eks. reducering af beløbet, hvis en del af gælden var betalt forud for dommen) eller tilsidesættelse af en udeblivelsesdom (dvs. en annullering).
Hvis sagsøger har grund til at mene, at de nærmere oplysninger om kravet ikke kom til sagsøgtes kendskab forud for dommen, er han forpligtet til at anmode retten om at tilsidesætte den udeblivelsesdom.
Hvis sagsøgte ønsker at få en udeblivelsesdom annulleret eller ændret efter afsigelsen, skal han øjeblikkeligt indgive en begæring til retten om dette.
Retten kan ændre eller tilsidesætte udeblivelsesdommen, hvis den skønner, at der er rimelig grund til det, eller hvis sagsøgte har reel udsigt til at kunne forsvare sin sag med held.
Hvis sagsøgte formelt bestrider kravet inden for den fastsatte frist, fortsætter retsbehandlingen som for et normalt bestridt krav.
Hvis en udeblivelsesdom tilsidesættes efter vellykket indsigelse, kan det forekomme, at sagen må gå om, eller at sagsøgte skal gives mulighed for at bestride kravet. Det er dommeren, der i forhold til sagens omstændigheder træffer afgørelse herom.
Proceduren for en udeblivelsesdom kan kun bringes i anvendelse som følge af sagsøgtes manglende bestridelse eller anerkendelse af kravet inden for fristen. Det er først derefter, at sagsøger kan indgive begæring om afsigelse af en udeblivelsesdom.
Udeblivelsesdommen er en retsafgørelse, som sagsøger kan fuldbyrde over for sagsøgte. Procedurerne for opnåelse af en udeblivelsesdom er beskrevet under punkt 1.3 ovenfor.
Som beskrevet ovenfor kan sagsøgte anmode retten om at ændre eller tilsidesætte udeblivelsesdommen (dvs. ændre betingelserne eller annullere den i sin helhed).
Retten kan ændre eller tilsidesætte udeblivelsesdommen, hvis den skønner, at der er tale om procedurefejl, eller at sagsøgte har reel udsigt til at kunne forsvare sin sag med held, eller at der er anden god grund hertil.
Yderligere oplysninger om procedurerne findes på webstedet for det nordirske retsvæsen, Northern Ireland Courts and Tribunals Service.
Bistand til sagsparter med handicap
Nogle justitssekretariater har en kundeservice, som kan yde bistand. Hvis dette ikke er tilfældet, kan personer med handicap rette henvendelse til retsvæsenets oplysningstjeneste, Northern Ireland Courts and Tribunals Service Communication Team, på tlf. +44 300 200 7812.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.