Europæisk betalingspåkrav

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Den nationale inkassoprocedure finder anvendelse på følgende krav:

• pengekrav i henhold til kontrakter med en værdi på højst 15 000 EUR, jf. artikel 1 i lovdekret nr. 269/98 af 1. september 1998
• ved forsinket betaling i handelstransaktioner uanset værdi i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, i lovdekret nr. 62/2013 af 10. maj 2013.

Det i den nationale lovgivning fastsatte betalingspålæg er en procedure, der gør det muligt for kreditor i ovennævnte sager, hvor der ikke er gjort indsigelse, at få udstedt et fuldbyrdelsesgrundlag, uden at sagen indbringes som et anerkendelsessøgsmål.

Inkassoproceduren blev indført ved lovdekret nr. 269/98 og er omfattet af bestemmelserne i kapitel II i bilaget til denne retsakt. Artikel 10 henviser til standardformularen til begæring om udstedelse af betalingspåbud, som er godkendt ved ministeriel bekendtgørelse nr. 21/2020 af 28. januar 2020.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

For så vidt angår krav på grundlag af kontrakter, er der en øvre grænse på 15 000 EUR.

Når det drejer sig om forretningstransaktioner, er der ingen øvre grænse.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Anvendelse af proceduren er frivillig.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Lovgivningen om inkassoproceduren udelukker ikke situationer, hvor skyldner har sin bopæl uden for det portugisiske retsområde.

1.2 Den kompetente domstol

Den instans, der har kompetence til at behandle alle nationale inkassosager i Portugal, er inkassokontoret (Balcão Nacional de Injunções), som er et enkelt sekretariat i Porto, hvis kontaktoplysninger findes her.

En anmodning om betalingspåbud kan indgives til det nationale kontor for udstedelse af betalingspåbud eller, efter kreditors valg, til dommerkontoret ved retten på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes, eller til dommerkontoret ved retten på det sted, hvor skyldneren har bopæl, som derefter oversender sagen til det nationale kontor for udstedelse af betalingspåbud, jf. artikel 8, stk. 1, i bilaget til lovdekret nr. 269/98.

Brugerne kan finde oplysninger om inkassoproceduren og få elektronisk adgang til fuldbyrdelsesgrundlaget på Citius-portalen (Portal Citius).

1.3 Formkrav

I henhold til artikel 10 i bilaget til lovdekret nr. 269/98 skal fordringshaveren i anmodningen anføre følgende:

• navnet på det justitssekretariat, som anmodningen indgives til
• navnene på sagens parter
• forkyndelsessted med angivelse af, om det drejer sig om skyldners bopæl som fastlagt i en skriftlig aftale
• en fyldestgørende beskrivelse af omstændighederne vedrørende kravet
• præcis angivelse af kravet, hovedstol, renter og andre skyldige beløb
• bekræftelse af indbetaling af retsafgift
• eventuel angivelse af, at kravet vedrører en "forretningstransaktion"
• rekvirentens bopæl
• e-mailadresse, hvis meddelelser ønskes modtaget ad denne vej
• om der søges om tvangsfuldbyrdelseskendelse, hvis forkyndelsen ikke kan foretages
• angivelse af den ret, som har kompetence til at vurdere dokumenterne, hvis der skal søges om tvangsfuldbyrdelse
• om der skal foretages forkyndelse ved foged eller retsembedsmand, og i så fald hvilken foged og dennes adresse
• om der er tale om en aftale indgået med en forbruger, og om aftalen indeholder generelle kontraktvilkår, idet rekvirenten ellers kan betragtes som part i ond tro
• underskrift.

Der gælder ifølge artikel 5 i bekendtgørelse nr. 220-A/2008, sammenholdt med artikel 8 i bilaget til lovdekret nr. 269/98, følgende bestemmelser for indgivelse eller indlevering af anmodninger om betalingspålæg:

• anmodningen om betalingspålæg kan sendes fra et hvilket som helst sted i landet.
• elektronisk fremsendelse af anmodningen om betalingspålæg er obligatorisk for advokater og juridiske rådgivere.
• kreditorer, der ikke er repræsenteret af en advokat eller en juridisk rådgiver, kan indgive anmodningen om betalingspålæg på papir. I så fald kan kreditor ikke indgive sin anmodning til Balcão Nacional de Injunções. Anmodningen om betalingspålæg skal først indgives til retten på det sted, hvor forpligtelsen er opfyldt eller skal opfyldes, til retten på det sted, hvor skyldneren har bopæl, og/eller, hvis der er domstole med særlig kompetence, til disse domstole i overensstemmelse med deres materielle kompetenceregler. Det påhviler herefter det justitssekretariat, som har modtaget anmodningen på papir, at registrere oplysningerne heri i det elektroniske inkassosystem, idet datoen for indleveringen til justitssekretariatet gælder som indgivelsesdato.

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Der findes en obligatorisk formular til begæring om forbud, der er indført ved bekendtgørelse nr. 21/2020 af 18. januar 2020, og som kan downloades fra dette link.

De justitssekretariater, der har kompetence til at modtage anmodninger om betalingspålæg på papir, kan udlevere blanketten til borgere, der anmoder herom.

Den elektroniske blanket er tilgængelig for advokater og juridiske rådgivere på Citius-portalens e-mailadresse.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Det er ikke obligatorisk at være repræsenteret ved en advokat, men anmodningen om betalingspålæg kan indgives af en befuldmægtiget (artikel 10, stk. 5, i bilaget til lovdekret nr. 269/98).

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Artikel 10, stk. 2, litra d), i lovdekret nr. 269/98 foreskriver, at fordringshaver skal give en fyldestgørende beskrivelse af de omstændigheder, der ligger til grund for kravet.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Nej.

Der fremlægges kun dokumentation, når indsigelsen fremsættes, i hvilket tilfælde betalingspålægget tager form af et særligt eller kollektivt anerkendelsessøgsmål i henhold til henholdsvis artikel 3 i lovdekret nr. 269/98 og artikel 10, stk. 2‑4, i lovdekret nr. 62/2013.

1.4 Afvisning af begæringen

Anmodningen om betalingspålæg kan afslås af de grunde, der er anført i artikel 11 i lovdekret nr. 269/98, hvis:

• den ikke er indgivet til det kompetente justitssekretariat, eller rekvirenten ikke har angivet den domstol, som er kompetent til at vurdere dokumenterne, hvis dokumenterne skal videresendes
• der mangler angivelse af sagens parter, rekvirentens adresse eller det sted, hvor forkyndelsen for skyldner skal finde sted
• den ikke er underskrevet — kun hvis den ikke blev indgivet elektronisk
• den ikke er skrevet på portugisisk
• den ikke svarer til den blanket, der er godkendt ved justitsministeriets bekendtgørelse
• det ikke kan påvises, at retsafgiften er betalt
• værdien overstiger 15 000 EUR, uden at det i øvrigt er angivet, at det drejer sig om en forretningstransaktion
• den ikke er i overensstemmelse med beløbet eller formålet med proceduren.

1.5 Klageadgang

Afvisning af anmodningen kan kæres til dommeren eller, i tilfælde af domstole med flere dommere, den kompetente i dommervagten (artikel 11, stk. 2, i lovdekret nr. 269/98).

1.6 Indsigelse

Sagsøgte har 15 dage til at gøre indsigelse mod betalingspålægget (artikel 12, stk. 1, i bilaget til lovdekret nr. 269/98).

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis sagsøgte gør indsigelse mod betalingspålægget, kan det ikke fuldbyrdes.

Der vil i givet fald blive indledt en retssag i form af et særligt eller kollektivt anerkendelsessøgsmål i henhold til henholdsvis artikel 3 i bilaget til lovdekret nr. 269/98 og artikel 10, stk. 2‑4, i lovdekret nr. 62/2013.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Hvis sagsøgte efter behørig forkyndelse i overensstemmelse med artikel 12 og 13 i bilaget til lovdekret nr. 269/98 ikke gør indsigelse, påfører justitssekretæren anmodningen om betalingspålæg følgende påtegning: "Afgørelsen i dette dokument kan fuldbyrdes" (jf. artikel 14, stk. 1, i bilaget til lovdekret nr. 269/98).

Betalingspålægget udgør i givet fald et fuldbyrdelsesgrundlag.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Når fuldbyrdelsespåtegningen er påført, forkynder justitssekretariatet pålægget med fuldbyrdelsespåtegningen for rekvirenten, fortrinsvis elektronisk (artikel 14, stk. 5, i bilaget til lovdekret nr. 269/98).

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Afvisningen af at påføre fuldbyrdelsespåtegningen kan indbringes for dommeren. Påføringen af fuldbyrdelsespåtegningen kan afvises, hvis anmodningen ikke er i overensstemmelse med beløbet eller formålet med proceduren (artikel 14, stk. 3 og 4, i bilaget til lovdekret nr. 269/98).

Relevante links:

Citius-portalen

Lovdekret nr. 269/98

Bekendtgørelse nr. 220-A/2008

Bekendtgørelse nr. 21/2020

Bemærk:

EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. Der tages forbehold for udviklingen i fortolkningen af retspraksis. Disse oplysninger ajourføres regelmæssigt, men det er stadig nødvendigt at læse gældende lovgivning.