På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Europæisk betalingspåkrav

Skotland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

Alle stævninger behandles efter en procedure, hvor man har mulighed for at bestride eller besvare en given påstand. Hvis et krav ikke forsvares eller bestrides, er det ikke nødvendigt at give møde for retten, og der kan afsiges en decree in absence (udeblivelsesdom), som i realiteten er en forenklet procedure for krav, der ikke bestrides.

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

En sådan sag kan anlægges ved Sheriff Court efter en forenklet procedure, en summarisk procedure og en almindelig procedure og ved Court of Session i form af et almindeligt søgsmål (ordinary summons procedure).

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Den forenklede procedure anvendes ved pengekrav på op til 5 000 GBP.

Summariske sager vedrører visse typer krav på op til 5 000 GBP, f.eks. i forbindelse med personskade.  Den forenklede procedure har erstattet den tidligere summariske sagsbehandling (Summary Cause Procedure), men kun i sager om betaling af penge, levering og tilbagelevering af løsøre eller påbud om, at en person foretager sig noget bestemt.

Almindeligt søgsmål (krav på over 5 000 GBP).

Court of Session behandler krav på over 100 000 GBP.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Ved den forenklede procedure er grænsen på 5 000 GBP.

Ved den summariske procedure er grænsen på 5 000 GBP.

Ved et almindeligt søgsmål ved Sheriff Court og Court of Session er der ingen grænse.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Der er tale om forskellige procedurer ved Sheriff Court, og det er obligatorisk at følge dem.  Desuden har Court of Session en særlig procedure for almindelige søgsmål, og kun krav på over 100 000 GBP kan fremsættes ved denne ret.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Ja.

Forenklede sager: Hvis sagsøgte har bopæl i en anden kontraherende stat, træffer Sheriff Court ikke en afgørelse, før det er godtgjort, at sagsøgte har modtaget en kopi af stævningen i tilstrækkeligt god tid til at kunne afgive et svarskrift, eller at alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå er truffet.

Summariske sager: Hvis sagsøgte har bopæl i en anden kontraherende stat, afsiger Sheriff Court ikke dom, før det er godtgjort, at sagsøgte har modtaget stævningen i tilstrækkeligt god tid til at kunne tage til genmæle, eller at alle nødvendige foranstaltninger med henblik herpå er truffet.

Almindeligt søgsmål: I Bruxelles I-forordningen er der fastsat kompetenceregler, som skal følges af Det Forenede Kongeriges retter i sager, hvor sagsøgte er bosat i en anden EU-stat.

1.2 Den kompetente domstol

Summariske sager og forenklede sager anlægges ved Sheriff Court. Medmindre der foreligger andre grunde til at vælge en given ret, anlægges sagen ved sagsøgtes hjemting.

Almindelige søgsmål kan normalt behandles ved Sheriff Court eller Court of Session. Court of Session har kompetence i hele Skotland. Hvad angår Sheriff Court, er det kun, hvis der foreligger særlige omstændigheder, at der vælges en anden ret end sagsøgtes hjemting.

Procedurerne er alle omfattet af individuelle procedureregler, som kan findes på webstedet for Scottish Courts and Tribunals Service.

1.3 Formkrav

Den forenklede procedure indledes ved en stævning (formular nr. 3A) med en erklæring, der på passende vis informerer sagsøgte om kravet, angiver nærmere oplysninger om grundlaget for kravet og om varerne m.m., hvis det vedrører levering af varer.

Proceduren vedrørende summariske sager indledes ved en stævning (summons) (formular nr. 1) med en erklæring, der på passende vis informerer sagsøgte om kravet, angiver nærmere oplysninger om grundlaget for kravet og om varerne m.m., hvis det vedrører levering af varer.

Almindeligt søgsmål ved Sheriff Court: indledes med en stævning (writ) (formular G1). Stævningen indeholder en redegørelse for de faktiske omstændigheder (article of condescendance) og nærmere oplysninger om:

a)     valg af ret, og

b)    de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for valget af ret.

Almindeligt søgsmål ved Court of Session: indledes med en stævning (summons), som sammen med den tilhørende formular er beskrevet i procedurereglerne for Court of Session.

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Ja, den forenklede procedure indledes med formular 3A og summariske sager indledes med formular 1. I forbindelse med almindeligt søgsmål indledes sagsanlægget med writ ved Sheriff Court og summons ved Court of Session. De nødvendige formularer findes på webstedet for Scottish Courts and Tribunals Service under de forskellige procedureregler.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Nej, du kan selv indgive stævning, men ved almindeligt søgsmål er det tilrådeligt at have en advokat, da proceduren er temmelig indviklet.

En part, der ikke er repræsenteret af en advokat, kan anmode retten om tilladelse til at få en person til at hjælpe ham i civile retssager - denne person betegnes som en lægrepræsentant (Lay Representative).  Yderligere oplysninger om sådanne repræsentanter findes på Scottish Courts and Tribunals Service's hjemmeside.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Kravet skal være veldokumenteret, herunder med de relevante datoer. Jo større og mere kompliceret kravet er, desto større er behovet for at redegøre for omstændighederne.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Nej.

1.4 Afvisning af begæringen

Retten vurderer ud fra stævningen, om det pågældende beløb er skyldigt. Begæringen kan afvises, hvis formularerne ikke er udfyldt tilfredsstillende. Sheriff Court kan vurdere, at der mangler belæg for rettens kompetence, eller der kan være indgivet begæring til den forkerte domstol.

1.5 Klageadgang

Kan sagsøgeren appellere afslag på en udeblivelsesdom? Ja.

Almindeligt søgsmål: der kan appelleres til Court of Session eller Sheriff Appeal Court.

Summariske sager: appel til Sheriff Appeal Court.

Forenklede sager: appel til Sheriff Appeal Court.

Ved Court of Session kaldes appelproceduren reclaiming.

1.6 Indsigelse

Summariske sager: Sagsøgte har 21 dage til at udfylde en svarformular, som indeholder en erklæring til sagsøgeren.

Forenklet procedure — sagsøgte skal, inden fristen for afgivelse af svarskrift udløber, sende svarformular 4A (Response Form 4A) til retten med angivelse af, at han bestrider kravet eller en del af kravet (f.eks. det beløb, som sagsøger kræver betalt).  Svarskriftet skal afgives senest på den svardato, der er angivet i stævningen.

Almindeligt søgsmål i Sheriff Court: Sagsøgte har 21 dage til at udfylde en erklæring, hvori det angives, at han har til hensigt at gøre indsigelse (formular 07) og til at sende en kopi til sagsøgeren. Fristen for, hvornår meddelelsen om, at en person har til hensigt at bestride kravet, skal sendes til Sheriff Court, er angivet i formular 07.

Hvis sagsøgte ved Court of Session ønsker at gøre indsigelse mod begæringen, skal han bekræfte det (enter appearance) ved at angive dette på indkaldelsen senest tre dage efter at sagen er berammet. Sagen berammes ikke, før indkaldelsesfristen er udløbet. Den normale frist er på 21 dage.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Forenklet procedure - Sheriff Court vil udfærdige et skriftligt pålæg inden for 2 uger fra svarskriftets modtagelse, hvori retten kan:

a)     henvise parterne til forligsmægling

b)    indkalde til et forberedende møde (case management discussion)

c)     beramme et retsmøde

d)    tilkendegive, at retten påregner, at afgøre sagen uden mundtlig forhandling

e)     gøre brug af rettens beføjelser til at afvise sagen eller henføre den til afgørelse efter artikel 1.8 (11), (12) og (13).

Summariske sager: Parterne indkaldes til første retsmøde ved Sheriff Court, hvor man forsøger at opnå et forlig.

Almindeligt søgsmål ved både Sheriff Court og Court of Session: Svarskrift skal indgives, og derefter følger sagen reglerne for sager, hvor der gøres indsigelse mod påstanden, og som, medmindre parterne finder en løsning på et tidligere tidspunkt, munder ud i, at der føres bevis for de omstændigheder, der er genstand for tvisten mellem parterne.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

I summariske sager og almindelige søgsmål i både Sheriff Court og Court of Session kan sagsøgeren fremsætte en begæring om afsigelse af dom (minute or motion for decree).

I forenklede sager kan sagsøger indgive en anmodning om, at retten træffer en afgørelse.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Sagsøgeren fremsætter en begæring om afsigelse af dom (Application for a Decision), og retten kan på baggrund heraf afsige en dom eller en anden relevant afgørelse.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Selv om dommeren afsiger en dom (eller en kendelse), står det sagsøgte frit at begære dommen (eller kendelsen) ophævet (recall).

Relevante links

Reglerne for almindelige søgsmål, summariske sager og forenklede sager findes på Scottish Courts and Tribunals Service's hjemmeside.

Sidste opdatering: 17/08/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.