Den originale sprogudgave af denne side spansk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Europæisk betalingspåkrav

Spanien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Findes der en procedure for betalingspåbud?

Ja, der er en betalingspåkravsprocedure (Proceso Monitorio). Dens vigtigste formål er at beskytte kreditgivning. Den fungerer ved at oprette et eksekutionsfundament med henblik på inddrivelse af gæld, som opfylder en række krav, der er fastsat i lovgivningen.

Juridiske rådgivere (letrados de la Administración de Justicia) har kompetence til at behandle og i givet fald træffe afgørelse i betalingspåkravssager i overensstemmelse med de processuelle regler.

1.1 I hvilke tilfælde kan proceduren anvendes?

1.1.1 Hvilke typer krav er omfattet af proceduren (f.eks. kun pengekrav eller kun kontraktlige krav)?

Proceduren gælder for visse krav på penge, som er forfalden til betaling, og som kan opgøres til et bestemt beløb. Siden den 31. oktober 2011 er der ingen grænser for beløbets størrelse. Gælden skal dokumenteres på en af følgende måder:

a) ved hjælp af dokumenter, uanset hvilken form, type eller fysisk medium, som er underskrevet af debitor eller er forsynet med debitors stempel, varemærke eller andre tegn, fysiske eller elektroniske

b) ved hjælp af fakturaer, følgesedler, attester, telegrammer, fax eller andre dokumenter, der, selv om kreditor har udstedt dem ensidigt, normalt anvendes til at dokumentere kreditgivning og gæld i det relevante retsforhold mellem kreditor og debitor

c) når handelsdokumenter, der dokumenterer et længerevarende forudgående forretningsforhold, fremlægges, sammen med det dokument, hvoraf det skyldige beløb fremgår

d) i sager om ejendom under fælles ejerskab (propiedad horizontal), fremlægges dokumentation for gælden i form af attester for manglende betaling af skyldige beløb i forbindelse med fælles udgifter, der skal betales af ejerne af ejendomme i boliger i byområder.

1.1.2 Er der en øvre beløbsgrænse for kravet?

Nej, der er ikke nogen øvre grænse siden den 31. oktober 2011.

1.1.3 Er det frivilligt eller obligatorisk at anvende denne procedure?

Valgfrit.

1.1.4 Kan proceduren anvendes, hvis skyldner har bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland?

Nej, bortset fra gæld i form af manglende betaling af fælles udgifter, der skal afholdes af ejere af fast ejendom i lejlighedsblokke i byområder eller ejerlejligheder, eftersom retten på det sted, hvor ejendommen er beliggende, også har kompetence, efter sagsøgerens valg.

1.2 Den kompetente domstol

Retten i første instans (Juzgado de Primera Instancia) på debitors bopæl eller opholdssted eller det sted, hvor den byejendom, der er omfattet af bestemmelserne om byejendomme, er beliggende.

1.3 Formkrav

Fordringshaveren skal indgive et skriftligt krav med identifikation af kreditor og debitor og en kort beskrivelse af, hvorfra gælden hidrører, samt dens størrelse.

1.3.1 Skal der bruges en standardformular? (Hvor fås den i givet fald?)

Det er ikke obligatorisk, men standardformularer kan rekvireres på justitssekretærens kontor (Decanato de los juzgados) eller ved tjenesten for fælles procedurer (Servicios Comunes Procesales). Denne formular kan downloades ved at klikke på linket.

1.3.2 Skal man være repræsenteret af en advokat?

Ved indgivelse af den første begæring vedrørende betalingspåkravsproceduren er det ikke nødvendigt at benytte sig af en rettergangsfuldmægtig (procurador) og en advokat (abogado). Hvis fordringshaveren imidlertid ønsker at lade sig repræsentere af en advokat, skal den anden part underrettes, således at denne kan træffe de foranstaltninger, som vedkommende finder nødvendige for at varetage sine interesser.

I tilfælde af indsigelse fra debitor eller i fuldbyrdelsessager er det obligatorisk at benytte sig af en advokat og en rettergangsfuldmægtig, hvis kravet overstiger 2 000 EUR.

1.3.3 Hvor detaljeret skal kravet begrundes?

Der skal gives en kort forklaring af, hvordan gælden er opstået.

1.3.4 Skal der forelægges skriftlig dokumentation for de krav, der gøres gældende? Hvilke dokumenter kan i givet fald tjene som bevis?

Se afsnit 1.1.1 ovenfor.

1.4 Afvisning af begæringen

Er ovennævnte krav om stedlig kompetence ikke opfyldt, er der ikke fremlagt et umiddelbart bevis (principio de prueba), eller er en procedurefejl ikke blevet afhjulpet, afviser retten begæringen. En afgørelse om at afvise begæringen kan indbringes for regionalretten (Audiencia Provincial).

Ved aftaler mellem erhvervsdrivende og forbrugere skal retten af egen drift undersøge, om der foreligger urimelige kontraktvilkår. Hvis retten efter at have hørt parterne finder, at der foreligger urimelige kontraktvilkår, vil den tage stilling til konsekvenserne heraf, hvilket kan føre til, at kravet afvises, eller at sagen fortsættes uden anvendelse af de urimelige kontraktvilkår. En sådan afgørelse kan ligeledes indbringes for regionalretten.

1.5 Klageadgang

Ved en afvisning af den oprindelige begæring gælder der en appelfrist på 20 dage.

1.6 Indsigelse

Debitor har en frist på 20 dage, der løber fra datoen på påkravet, og dertil lægges den efterfølgende dag indtil kl. 15.00, til at betale eller rejse indsigelse. Indsigelsen skal fremsættes skriftligt, idet det ikke er nødvendigt at fremsætte den mundtligt i retten. Hvis kravet overstiger 2 000 EUR, skal indsigelsen være underskrevet af en advokat og en rettergangsfuldmægtig. Der er ingen krav om at angive specifikke årsager til, at der rejses indsigelse, hvorfor debitor kan angive både materielle og rent formelle årsager eller processuelle årsager.

1.7 Hvis der gøres indsigelse

Hvis kravet ikke overstiger 6 000 EUR, vil den juridiske rådgiver afsige en kendelse om at afslutte betalingspåkravsproceduren og lade sagen overgå til behandling efter de almindelige processuelle regler. Meddelelsen om indsigelse forkyndes for sagsøger, som har ti dage til at anfægte den skriftligt. Parterne kan i henholdsvis deres indsigelse og deres anfægtelse heraf anmode om berammelse af et retsmøde.

Hvis kravet overstiger 6 000 EUR, og sagsøgeren ikke indgiver en stævning inden for en måned efter forkyndelse af meddelelsen om indsigelse, bliver sagen afvist, og sagsøgeren vil blive pålagt at betale sagsomkostningerne.

Hvis sagsøger indgiver en stævning, forkyndes den for skyldneren, som har 20 dage til at indgive et svarskrift, og sagen videreføres som en almindelig retssag.

Hvis kravet overstiger 6 000 EUR, indrømmer retten kreditor en måned til at indgive en stævning.

Hvis kreditor i lyset af de argumenter, der er fremført i indsigelsen, ikke ønsker, at sagen skal fortsættes inden for rammerne af en almindelig retssag, skal vedkommende udtrykkeligt frafalde kravet.

1.8 Hvis der ikke gøres indsigelse

Hvis debitor ikke reagerer på et betalingspåkrav eller ikke møder op i retten, vil den juridiske rådgiver afsige en kendelse om at afslutte betalingspåkravsproceduren, og vedkommende vil underrette kreditor om kendelsen, således at han kan iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvilket han kan gøre ved blot at fremsætte en begæring herom.

1.8.1 Hvad kræves der for at opnå en afgørelse, som kan tvangsfuldbyrdes?

Kreditor skal indgive en begæring om fuldbyrdelse. Hvis kravet overstiger 2 000 EUR, skal begæringen underskrives af en advokat og en rettergangsfuldmægtig.

1.8.2 Er en sådan afgørelse endelig, eller har skyldneren stadig mulighed for at appellere afgørelsen?

Der er ingen appelmulighed. Den eneste mulighed er at indgive en begrundet indsigelse mod fuldbyrdelsesforanstaltningen.

Sidste opdatering: 28/09/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.