Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
1 Findes der en særlig procedure for mindre krav?
1.1 Procedurens anvendelsesområde, beløbsgrænser
I Østrig findes der ikke i egentlig forstand nogen særlig procedure for mindre krav. I den østrigske retsplejelov (Zivilprozessordnung) er der imidlertid er det imidlertid fastsat regler om proceduremæssige lettelser og særlige procedurer i sager, der behandles af distriktsretterne (Bezirksgerichten) på visse områder.
Flere af disse særlige procedurer gælder kun for mindre krav af en værdi på mellem 1 000 EUR (nærmere oplysninger under punkt 1.5) og 2 700 EUR (nærmere oplysninger under punkt 1.9).
1.2 Anvendelse af proceduren
De særlige østrigske processuelle regler for sager vedrørende mindre krav er obligatoriske, og parterne kan ikke forlange, at de ikke skal finde anvendelse.
Det er således ikke muligt for retten eller parterne at ændre sagen til et "almindeligt" søgsmål.
1.3 Blanketter
Da der ikke i Østrig findes nogen særskilt procedure for sager vedrørende mindre krav, findes der heller ingen formularer til brug for en sådan procedure.
1.4 Retlig bistand
Ved sager om krav af en værdi på indtil 5 000 EUR gælder der ikke i Østrig noget krav om, at parterne skal lade sig repræsentere af en advokat. Dommeren har en generel vejledningspligt over for parter, der ikke er repræsenteret af en advokat, dvs. en pligt til at oplyse dem om deres processuelle rettigheder og pligter og om følgerne af deres handlinger og undladelser. Selvmødere har endvidere mulighed for mundtligt at lade den kompetente distriktsret optage deres mundtlige sagsanlæg i registrere i retsbogen. Hvis et skriftligt indlæg fra en part, der ikke er repræsenteret, er mangelfuldt, skal dommeren oplyse og vejlede den pågældende part herom. Dette må dog på ingen måde indskrænke dommerens upartiskhed.
1.5 Regler for bevisoptagelse
Ved krav, hvis økonomiske værdi ikke overstiger 1 000 EUR, kan retten afvise en parts begæring om bevisoptagelse, når en fuldstændig opklaring af alle relevante omstændigheder vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder. Også i dette tilfælde skal dommeren imidlertid handle efter sin bedste overbevisning på grundlag af resultaterne af retsforhandlingerne som helhed og undlade at træffe nogen vilkårlig afgørelse. En sådan afgørelse kan appelleres til højere ret.
1.6 Skriftlig procedure
En rent skriftlig procedure er ikke tilladt i østrigsk ret. I østrigsk procesret udledes det eksempelvis af grundsætningen om, at beviser, som direkte fastslår eksistensen af de faktiske omstændigheder, der skal føres bevis for, skal foretrækkes frem for rene indirekte kilder (objektivt princip om direkte kendskab), at skriftlige vidneudsagn, der afgives i form af dokumenter, ikke kan antages til realitetsbehandling.
1.7 Dommens indhold
Ifølge den østrigske retsplejelov kan en mundtlig forkyndelse af dommen indebære forenklinger i relation til den skriftlige affattelse af dommen. Det gælder uanset sagens værdi. Hvis en dom er blevet forkyndt mundtligt under begge parters tilstedeværelse, og ingen af parterne har appelleret dommen inden for den herfor gældende frist, kan retten udfærdige en såkaldt summarisk dom (gekürzte Urteilsausfertigung), hvori kun de væsentligste præmisser angives.
1.8 Refusion af udgifter
Ifølge østrigsk ret godtgøres omkostningerne i en civil sag i almindelighed i det omfang, sagen vindes. Såvel retsafgifter som advokathonorarer er direkte knyttet til sagens værdi, således at sager vedrørende mindre krav normalt medfører lave retsafgifter og advokatudgifter. Omkostningerne er (ved love og bekendtgørelser) fastsat i tariffer, og omkostningsbyrden er således begrænset ved sager om mindre krav. Der findes ingen specielle regler om fordelingen af sagsomkostninger i sådanne sager.
1.9 Klagemulighed
Ved sager om mindre krav er appelmulighederne efter østrigsk ret begrænsede. Hvis værdien af tvisten i første instans ikke overstiger 2 700 EUR, er en appel kun mulig på grund af urigtig retlig bedømmelse og ugyldighed (ved de mest alvorlige proceduremangler). En appel støttet på mindre alvorlige procedurefejl er udelukket, og førsteinstansrettens bevisvurdering og konstateringer af faktiske forhold kan heller ikke anfægtes. Ellers gælder de samme bestemmelser som i "almindelige" søgsmål.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.