Om netværket

Østrig
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

Østrig har i afdeling I 9 i forbundsjustitsministeriet (Bundesministerium für Justiz) oprettet et centralt kontaktpunkt, der tager sig af retlige spørgsmål fra udenlandske kontaktpunkter, som fremsættes via netværket, varetager forskellige koordinations- og organisationsrelaterede opgaver og planlægger og redigerer de østrigske indførsler til netværkets faktablade, som offentliggøres på den europæiske e-justiceportal.

Endvidere er der udpeget to dommere som kontaktpunkter for hver af de fire øverste regionale domstoles retskredse (Oberlandesgerichtssprengel) (tre for retskredsen Wien og retskredsen Linz). De yder bistand og støtte til udenlandske kontaktpunkter og østrigske retter i konkrete sager, som involverer grænseoverskridende retssamarbejde (f.eks. når der er vanskeligheder med bevisoptagelse på tværs af grænserne eller forkyndelse af dokumenter). I disse tilfælde bør de udenlandske kontaktpunkter derfor henvende sig til det relevante lokale retslige kontaktpunkt og ikke det centrale kontaktpunkt i forbundsjustitsministeriet. Retskredsen for den øverste regionale domstol i Wien omfatter delstaterne Wien, Niederösterreich og Burgenland, retskredsen for den øverste regionale domstol i Linz omfatter delstaterne Oberösterreich og Salzburg, retskredsen for den øverste regionale domstol i Innsbruck omfatter delstaterne Tyrol og Vorarlberg, og retskredsen for den øverste regionale domstol i Graz har ansvaret for delstaterne Steiermark og Kärnten.

Der er adgang til navne og kontaktoplysninger på de østrigske (og også de udenlandske) EJNZ-kontaktpunkter via følgende link: https://e-justice.europa.eu/contactPoint.do.

Privatpersoner/parterne i en retssag eller deres advokater må ikke kontakte netværkets kontaktpunkter direkte. De kan dog anmode den dommer, som behandler sagen, om at henvise dem til et kontaktpunkt.

Det østrigske advokatsamfund (Österreichische Rechtsanwaltskammertag) og det østrigske notarkammer (Österreichische Notariatskammer) har været en del af EJNZ siden den 1. januar 2011, men efter EJNZ-beslutningen af 28. maj 2001 (2001/470/EF), som ændret ved beslutning 568/2009/EF af 18. juni 2009, har de ingen kompetence til at behandle konkrete sager.

Österreichischer Rechtsanwaltskammertag (det østrigske advokatsamfund)
1010 Wien, Wollzeile 1-3
Tlf.: +43/1/535-1275, Fax: +43/1/535-1275-13
E-mail: rechtsanwaelte@oerak.at
Sprog: Tysk og engelsk

Österreichische Notariatskammer (det østrigske notarkammer)
1010 Wien, Landesgerichtsstraße 20
Tlf.: +43/1/402 45 09 0, Fax: +43/1/406 34 75
E-mail: kammer@notar.or.at
Sprog: Tysk, fransk og engelsk.

Sidste opdatering: 26/03/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.