De slovakiske medlemmer af netværket er i øjeblikket:
- fire kontaktpunkter fra justitsministeriet i Slovakiet, der er tilknyttet kontoret for international privatret (Odbor medzinárodného práva súkromného), som henhører under folkeretsdepartementet (Sekcia medzinárodného práva)
- en forbindelsesdommer med speciale i familieret
- repræsentanter fra andre centrale myndigheder, som defineret i EU-retsakter:
centret for international retsbeskyttelse af børn og unge (Centrum pre medzinárodnoprávnu ochranu detí a mládeže), retshjælpscentret (Centrum právnej pomoci).
- repræsentanter fra de faglige sammenslutninger:
det slovakiske advokatsamfund (Slovenská advokátska komora), Slovakiets notarkammer (Notárska komora Slovenskej republiky),
det slovakiske fogedkammer (Slovenská komora exekútorov).
Ved Rådets afgørelse 2001/470/EF om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område blev der oprettet et retligt netværk på det civilretlige område (Súdna sieť pre občianske veci Slovenskej republiky) i Slovakiet med henblik på at sikre effektiv inddragelse af Slovakiet i Det Europæiske Retlige Netværk på det civil- og handelsretlige område. Det slovakiske retlige netværk på det civilretlige område er sammensat af kontaktpunkter (dommere eller retsassessorer) fra hver kredsdomstol (okresný súd) og hver regionale ret (krajský súd) og fra den øverste domstol (Najvyšší súd).
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.