Insolvens og konkursbehandling

I estisk lovgivning opererer man med tre forskellige former for insolvensbehandling: konkurs, rekonstruktion og gældssanering. For en juridisk person er indgivelsen og behandlingen af en konkursbegæring samt konkursbehandlingen underlagt konkursloven. Rekonstruktion, som gør det muligt for en juridisk person at omlægge sine forpligtelser, er reguleret i rekonstruktionsloven. For en fysisk person — selv hvis det drejer sig om en erhvervsdrivende — er indgivelsen af begæringer om insolvensbehandling og insolvensbehandlingen reguleret i lov om fysiske personers insolvens. Loven om fysiske personers insolvens regulerer også indgivelsen af en begæring om insolvensbehandling mod en fysisk person. En begæring om insolvensbehandling giver mulighed for indledning af enhver form for insolvensbehandling mod en skyldner, som er en fysisk person: konkurserklæring, konkurserklæring og indledning af en frigørelsesprocedure eller indledning af gældssanering. Hvis personen er erklæret konkurs, er konkursbehandlingen ikke underlagt lov om fysiske personers insolvens, men derimod bestemmelserne i konkursloven. Konkursbehandlingen foregår på samme måde for henholdsvis en juridisk person og en fysisk person. Lovene findes på estisk og engelsk i onlineudgaven af Estlands statstidende, Riigi Teataja.

Formålet med konkursbehandlingen er at dække kreditorernes fordringer ved hjælp af skyldners aktiver ved at afhænde skyldnerens aktiver eller sanere skyldners virksomhed. En skyldner, som er en fysisk person, får mulighed for at blive frigjort fra sine forpligtelser via en konkursbehandling. Under konkurssagen fastslås grunden til skyldners insolvens.

Formålet med rekonstruktion er — ved anvendelse af en række foranstaltninger, der bygger på en rekonstruktionsplan — at løse virksomhedens økonomiske problemer, genoprette dens likviditet, forbedre dens rentabilitet og sikre en bæredygtig forvaltning af virksomheden. Rekonstruktion af virksomheden påvirker ikke virksomhedens andre muligheder for at undgå insolvens. I forbindelse med rekonstruktion er det vigtigt at beskytte og tage hensyn til både virksomhedens, kreditorernes og tredjeparters interesser og rettigheder.

Formålet med gældssanering er at løse skyldnerens solvensproblemer og undgå en konkurs. Der tages hensyn til både skyldners og kreditorernes legitime interesser. Gældssanering gør det muligt for en skyldner at omlægge sine økonomiske forpligtelser (personlig gæld) ved at forlænge fristen for at opfylde en forpligtelse, indfri forpligtelsen i rater eller reducere forpligtelsen.

Anvendelsesområdet for Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) 2015/848 af 20. maj 2015 om insolvensbehandling (omarbejdning) dækker konkursbehandling og gældssanering.

1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?

Ifølge estisk ret er en fysisk person et menneske, og inden for solvensretten skelnes der ikke mellem fysiske personer, alt efter om de udøver en økonomisk eller erhvervsmæssig aktivitet eller ej (dvs. der skelnes ikke mellem selvstændige erhvervsdrivende og forbrugere). En juridisk person er en retlig enhed oprettet ifølge lovgivningen. En juridisk person er enten en privatretlig eller en offentligretlig juridisk person. En privatretlig juridisk person er en juridisk person, som er oprettet med private interesser for øje og ifølge lovgivningen for den pågældende kategori af juridiske personer. Interessentskaber, kommanditselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber, kommercielle sammenslutninger og almennyttige organisationer er privatretlige juridiske personer. Staten, lokale myndigheder og andre juridiske personer oprettet i den offentlige interesse og i overensstemmelse med en retsakt vedrørende den pågældende juridiske person er offentligretlige juridiske personer.

1. Konkursbehandling

Der kan indgives konkursbegæring mod både juridiske og fysiske insolvente personer. Staten og lokale myndigheder kan ikke gå konkurs.

2. Rekonstruktion

Der kan kun indgives rekonstruktionsbegæring mod privatretlige juridiske personer.

3. Gældssanering

Der kan begæres gældssanering mod fysiske personer med solvensproblemer, uanset om der er tale om en erhvervsdrivende eller ej.

4. Frigørelsesprocedure

Frigørelsesproceduren finder anvendelse på fysiske personer med solvensproblemer, uanset er tale om en erhvervsdrivende eller ej.

2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?

1. Indledning af insolvensbehandling mod en skyldner, som er en juridisk person

1.1. Konkursbehandling

En insolvent skyldner kan erklæres konkurs ved afsigelse af en kendelse (konkursdekret). Derfor er den første vigtige forudsætning for at indlede en konkursbehandling, at skyldner er insolvent.

En skyldner er insolvent, hvis denne er ude af stand til at betale forfalden gæld, og hvis den manglende evne ikke er midlertidig som følge af skyldners økonomiske situation. En skyldner, der er en juridisk person, er også insolvent, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække passiverne, og hvis denne utilstrækkelighed ikke er midlertidig som følge af skyldners økonomiske situation. Passiverne omfatter også gæld, der endnu ikke er forfaldet. Hvis en konkursbegæring indgives af skyldner, vil retten også erklære skyldner konkurs, hvis der sandsynligvis vil opstå insolvens i fremtiden. Hvis en konkursbegæring indgives af skyldner, antages denne at være insolvent.

Den anden vigtige forudsætning for indledningen af konkursbehandling er, at skyldner eller kreditor indgiver konkursbegæring. Hvis konkursbegæringen indgives af skyldner, skal denne begrunde sin insolvens i begæringen. Hvis konkursbegæringen indgives af en kreditor, skal denne begrunde skyldners insolvens i begæringen og dokumentere sin fordring. I de i loven fastsatte tilfælde kan en anden person også indgive konkursbegæringen. I så fald finder bestemmelserne om kreditorer anvendelse på denne person, medmindre andet er fastsat ved lov.

Retten kan forlange, at den kreditor, der indgiver konkursbegæringen, betaler det beløb, retten har fastsat som depositum til dækning af den midlertidige kurators vederlag og udgifter, hvis der er grund til at antage, at konkursboet ikke er tilstrækkeligt til at dække dem. Hvis kreditor undlader at betale depositummet, afsluttes sagen. Hvis kreditorer, der indgiver begæringen, er ansat hos en insolvent arbejdsgiver og ikke betaler det beløb, der er fastsat som depositum, så konkursbehandlingen kan fortsætte, har de ret til at kræve en insolvensydelse fra staten (via den estiske arbejdsløshedsforsikringsfond).

Retten vil afslå kreditors konkursbegæring, hvis det ikke af konkursbegæringen fremgår, at den kreditor, der indgiver begæringen, har en fordring mod skyldner, hvis skyldners insolvens ikke dokumenteres i konkursbegæringen, eller hvis konkursbegæringen er baseret på en fordring, som er omfattet af en rekonstruktionsplan. Retten vil også afslå at antage en konkursbegæring, såfremt andre grunde, jf. den civile retsplejelov, gør sig gældende.

Før skyldner erklæres konkurs, og konkursbehandlingen indledes, gennemføres en såkaldt forundersøgelse. Hvis retten beslutter at antage en konkursbegæring, udpeger den en midlertidig kurator. Retten kan også under hensyntagen til skyldnerens økonomiske forhold afslå at udpege en midlertidig kurator og erklære skyldneren konkurs. Hvis retten ikke udpeger en midlertidig kurator, vil sagen ikke blive videreført på grundlag af konkursbegæringen, og sagen vil blive afsluttet. Den midlertidige kurator vurderer skyldners aktiver, herunder dennes forpligtelser og fuldbyrdelsesprocedurer vedrørende skyldners aktiver, og kontrollerer, om skyldners aktiver er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen. Den midlertidige kurator fremlægger en vurdering af skyldners økonomiske forhold og solvens og af mulighederne for, at de aktiviteter, der udøves af skyldners virksomhed, kan fortsætte og, hvis skyldner er en juridisk person, at skyldners virksomhed kan saneres, sikrer, at skyldners aktiver bevares osv. Den midlertidige kurators aktiviteter skal vise, om konkursbegæringen skal tages til følge eller afvises.

Retten afslutter sagen ved at indstille behandlingen uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, og hvis det er umuligt at inddrive eller tilbagesøge aktiverne eller fremsætte et krav mod et medlem af ledelsesorganet.

Retten erklærer skyldner konkurs ved en kendelse (konkursdekretet). Et konkursdekret skal angive tidspunktet for konkurserklæringen. Konkursbehandlingen indledes med konkurserklæringen.

Har retten erklæret skyldneren konkurs, offentliggør den straks en meddelelse herom (konkursmeddelelse) i Ametlikud Teadaanded (officielle meddelelser).

Et konkursdekret er umiddelbart eksigibelt. Gennemførelsen af et konkursdekret kan ikke suspenderes eller udsættes, og den måde eller procedure, hvorefter konkursdekretet ifølge loven skal fuldbyrdes, kan ikke ændres. Hvis en højere retsinstans ophæver et konkursdekret, påvirker dette ikke gyldigheden af de retshandler, som er foretaget af eller i forhold til kurator. Skyldner og den kreditor, som har indgivet konkursbegæringen, kan appellere konkursdekretet senest 15 dage efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen. Skyldner og den kreditor, som har indgivet konkursbegæringen, kan appellere appeldomstolens (Ringkonnakohus) kendelse til den øverste domstol (Riigikohus). Kurator kan ikke indgive appel på vegne af skyldner eller repræsentere skyldner ved appelbehandlingen.

Hvis der skal offentliggøres en meddelelse eller et processkrift i en konkurssag, skal meddelelsen eller processkriftet offentliggøres i Ametlikud Teadaanded. Retten kan offentliggøre en meddelelse om tid og sted for behandling af en konkursbegæring i Ametlikud Teadaanded. En meddelelse om et konkursdekret, hvor en skyldner erklæres konkurs (konkursmeddelelse), vil straks blive offentliggjort i Ametlikud Teadaanded af retten.

1.2. Rekonstruktion

Med henblik på at indlede en rekonstruktion for en virksomhed indgiver virksomheden en begæring herom.

Retten indleder en rekonstruktionsbehandling, hvis rekonstruktionsbegæringen opfylder de krav, der er fastsat i den civile retsplejelov og loven om rekonstruktion, og hvis virksomheden har fremsat et begrundet argument for, at:

1. den sandsynligvis vil blive insolvent i fremtiden
2. rekonstruktion er nødvendig
3. der sandsynligvis vil kunne opnås en holdbar drift af virksomheden efter rekonstruktionen.

Efter aftale med virksomheden kan begæringen om rekonstruktion af virksomheden også indgives af en af virksomhedens kreditorer.

Rekonstruktionsbehandling indledes, hvis begæringen opfylder de lovfæstede betingelser, og virksomheden eller dennes kreditor dokumenterer, at virksomheden ikke er endeligt insolvent, men at den sandsynligvis vil blive insolvent i fremtiden, at rekonstruktion er nødvendig, og der sandsynligvis vil kunne opnås en holdbar drift af virksomheden efter rekonstruktionen.

Rekonstruktionsbehandlingen vil ikke blive indledt, hvis der er indgivet konkursbegæring mod virksomheden, der er afsagt kendelse om tvangsopløsning af virksomheden, eller der er foretaget efterfølgende likvidation, eller der er gået under to år siden afslutningen af en rekonstruktion af virksomheden.

Retten indleder en rekonstruktionsbehandling ved kendelse herom senest syv dage efter modtagelsen af begæringen om rekonstruktion.

I rekonstruktionskendelsen anføres navnlig følgende:

1. oplysninger om den udpegede rekonstruktionsrådgiver
2. fristen for vedtagelse af en rekonstruktionsplan
3. fristen for forelæggelse af rekonstruktionsplanen for retten til godkendelse (som hovedregel er fristen på højst 60 dage, men retten kan om nødvendigt forlænge den til 90 dage)
4. det beløb, som selskabet skal overføre til en særlig konto som sikkerhed for rekonstruktionsrådgiverens vederlag og udgifter, og fristen for selskabets overførsel.

Konsekvenserne af indledningen af en rekonstruktionsbehandling:

1. Retten suspenderer fuldbyrdelsesproceduren eller anden tvangsfuldbyrdelse vedrørende virksomhedens aktiver, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet, undtagen i tilfælde af fuldbyrdelsesforanstaltninger, som gennemføres for at opfylde krav, der udspringer af et ansættelsesforhold.
2. Retten skal efter anmodning fra virksomheden eller rekonstruktionsrådgiveren indstille eller ændre omfanget af beslaglæggelsen af virksomhedens aktiver, undtagen i tilfælde af beslaglæggelse af virksomhedens aktiver i forbindelse med en straffesag med henblik på eventuel konfiskation eller alternativer til konfiskation eller beslaglæggelse af fordringer, der hidrører fra et ansættelsesforhold, hvis dette er nødvendigt for at afslutte rekonstruktionen.
3. Beregning af morarenter eller en konventionalbod, som stiger over tid på en fordring mod virksomheden, suspenderes, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt.
4. På grundlag af en anmodning fra virksomheden ledsaget af en godkendelse fra rekonstruktionsrådgiveren eller på grundlag af en anmodning fra rekonstruktionsrådgiveren kan retten, indtil rekonstruktionsplanen er blevet godkendt eller rekonstruktionen afsluttet, udsætte en retssag, som vedrører et krav mod virksomheden, og hvor afgørelsen endnu ikke er truffet, medmindre kravet er baseret på et ansættelsesforhold. Retten udsætter imidlertid ikke retssagen i forbindelse med en straffesag.
5. På grundlag af en konkursbegæring indgivet af en kreditor suspenderer retten enhver afgørelse om udnævnelse af den midlertidige kurator, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionsbehandlingen er afsluttet.
6. Når virksomheden indleder en rekonstruktion, bevarer den beføjelsen til at disponere over sine aktiver, men er forpligtet til straks at underrette rekonstruktionsrådgiveren om transaktioner, der falder uden for den almindelige økonomiske aktivitet.

Hvis virksomheden ønsker at suspendere andre foranstaltninger, herunder sikkerhedsstillelse, kan retten suspendere sådanne foranstaltninger efter anmodning fra virksomheden eller rekonstruktionsrådgiveren, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionen er afsluttet, hvis dette er nødvendigt for rekonstruktionen eller fremmer forhandlingerne om rekonstruktionsplanen. Foranstaltninger vedrørende krav, der udspringer af et ansættelsesforhold, kan ikke suspenderes.

Når der indledes rekonstruktionsbehandling, forlænges den frist for tilbagekaldelse af en transaktion eller en anden retshandel, der er fastsat i konkursloven og loven om tvangsfuldbyrdelse, med perioden mellem indledningen af rekonstruktionen og dens afslutning. Den forlængede periode må ikke overstige otte år før udpegelsen af den midlertidige kurator eller begyndelsestidspunktet for de tilbagekaldelsesfrister, der er omhandlet i loven om tvangsfuldbyrdelse.

Har retten besluttet at indlede en rekonstruktionsbehandling og afsagt en kendelse herom, sender rekonstruktionsrådgiveren straks kreditorerne en rekonstruktionsmeddelelse for at underrette dem om indledningen af rekonstruktionsbehandlingen og om størrelsen af de fordringer, de har mod virksomheden ifølge gældsoversigten.

2. Indledning af insolvensbehandling mod en skyldner, som er en fysisk person

2.1. Indgivelse af en begæring om insolvensbehandling, udpegelse af en rådgiver og behandling af begæringen

En begæring om insolvensbehandling mod en skyldner, der er en fysisk person, kan indgives af skyldneren selv eller af en af dennes kreditorer. Skyldner og dennes ægtefælle kan indgive en fælles begæring om insolvensbehandling. Begæringen om insolvensbehandling giver mulighed for at indlede alle former for insolvensbehandling, der er fastsat for skyldnere, som er fysiske personer, herunder konkurserklæring.

Begæringen om insolvensbehandling skal indgives ved anvendelse af de formularer, der er udarbejdet i henhold til konkurslovens artikel 9. Det er obligatorisk at anvende disse formularer.

Skyldner skal i sin begæring redegøre for sine betalingsvanskeligheder og give et overblik over sin økonomiske situation, herunder sine aktiver, forpligtelser, indtægter og udgifter. Kreditor skal også dokumentere skyldners insolvens i begæringen om insolvensbehandling eller redegøre for skyldners betalingsvanskeligheder.

Begæringen om insolvensbehandling indgives til retten i første instans (maakohus) på skyldnerens bopæl eller på den selvstændige erhvervsdrivendes hjemsted. Det antages, at en fysisk person har bopæl på den adresse, der fremgår af folkeregistret et år før indgivelsen af begæringen om insolvensbehandling, og at den selvstændige erhvervsdrivendes hjemsted ligger på den adresse, der fremgår af registret et år før indgivelsen af begæringen om insolvensbehandling, hvis det ikke er dokumenteret, at skyldner har bopæl eller vedtægtsmæssigt hjemsted et andet sted. En begæring om insolvensbehandling, der er fælles for ægtefællerne, indgives til retten i første instans (maakohus) i den retskreds, hvor ægtefællernes har fælles bopæl. Hvis ægtefællerne ikke har fælles bopæl, indgives begæringen efter ægtefællernes valg til retten i første instans i den retskreds, hvor en af ægtefællerne har sin bopæl, eller hvor virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Retten træffer afgørelse om, hvorvidt begæringen kan antages til realitetsbehandling. Hvis retten fastslår, at begæringen kan antages, udpeger den en rådgiver for skyldner.

Efter udpegelsen af en rådgiver suspenderes beregningen af morarenter eller konventionalbod, der stiger over tid, for fordringer over for skyldner, indtil gældssaneringsplanen er godkendt, eller gældssaneringen er afsluttet. Dette gælder ikke for fordringer, for hvilke skyldner ikke anmoder om gældssanering, eller hvis skyldneren erklæres konkurs. Efter udpegelsen af en rådgiver kan kreditor ikke opsige aftalen med skyldneren under påberåbelse af misligholdelse af en finansiel forpligtelse, der er opstået forud for indgivelsen af begæringen om insolvensbehandling, eller nægte at opfylde sine forpligtelser på dette grundlag, medmindre retten giver tilladelse hertil.

Efter udnævnelsen af en rådgiver udsætter retten den igangværende fuldbyrdelsesprocedure eller anden tvangsfuldbyrdelse i forhold til skyldnerens aktiver med henblik på inddrivelse indtil konkurserklæringen, godkendelsen af gældssaneringsplanen eller afslutningen af behandlingen. Retten kan indtil samme tidspunkt:

1. udsætte retssager om pengekrav mod skyldner, for hvilke der endnu ikke er truffet afgørelse
2. annullere retsbevarende foranstaltninger, herunder udlæg i betalingskontoen
3. forbyde kreditorer at gøre de rettigheder gældende, der følger af skyldners sikkerhedsstillelse, herunder at sælge en panterettighed eller anmode om salg heraf
4. anvende andre retsbevarende foranstaltninger, herunder foranstaltninger til sikring af konkursbegæringen.

Retten må ikke udsætte en retssag med henblik på at anordne en økonomisk sanktion eller konfiskation eller alternativer hertil i straffesager eller prøve en appel vedrørende en bøde, der er pålagt i en straffesag, eller anvende de andre foranstaltninger, der er anført i punkt 3 i denne del, vedrørende beslaglæggelse eller insolvensbehandling af skyldnerens formuegoder i straffesager med henblik på eventuel konfiskation eller alternativer til konfiskation.

Under hensyntagen til kreditors legitime interesse kan retten på kreditors anmodning give tilladelse til at genoptage den suspenderede tvangsfuldbyrdelsesprocedure og give kreditor tilladelse til at håndhæve de rettigheder, der følger af den sikkerhed, som skyldner har stillet, selv inden konkurserklæringen, godkendelsen af gældssaneringsplanen eller afslutningen af behandlingen.

Rådgiveren fastlægger skyldnerens økonomiske situation og udarbejder en liste over skyldnerens aktiver og passiver, som han fremlægger på vegne af skyldner og med dennes samtykke for retten. Rådgiveren fremlægger også sin udtalelse for retten om, hvilken procedure der bør indledes for at løse skyldners betalingsvanskeligheder. Denne udtalelse er ikke bindende for retten.

Retten behandler derefter begæringen om insolvensbehandling og træffer en af følgende afgørelser:

1. Den erklærer skyldneren konkurs.
2. Den erklærer skyldneren konkurs og indleder en frigørelsesproceduren.
3. Den indleder en gældssaneringsprocedure.
4. Den afviser begæringen.
5. Den afslutter proceduren ved at indstille behandlingen.

2.2. Indledning af en gældssaneringsprocedure

Retten indleder en gældssaneringsprocedure, hvis skyldneren har betalingsvanskeligheder, men endnu ikke er endeligt insolvent, navnlig hvis skyldners betalingsvanskeligheder tydeligvis ikke kan løses uden gældssanering, bl.a. ved at realisere skyldners aktiver til dækning af skyldners gæld inden for grænserne af, hvad der med rimelighed kan kræves af ham. En skyldner anses for at have solvensproblemer, hvis den pågældende er ude af stand til eller kan forventes at blive ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, når de forfalder.

Inden der indledes en gældssaneringsprocedure, fastsætter retten det beløb, som skyldneren skal indbetale på den hertil beregnede konto som depositum til dækning af rådgiverens honorarer og udgifter, samt fristen for betaling af dette beløb. I betragtning af skyldnerens økonomiske situation kan retten tillade betaling af det fastsatte beløb i rater under proceduren.

Retten kan ikke indlede gældssanering, hvis:

1. skyldner forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet væsentligt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser
2. skyldner nægter at aflægge ed om rigtigheden af de oplysninger, der er indgivet, eller at fremsende yderligere oplysninger, som retten har anmodet om
3. skyldner er blevet dømt for et strafbart forhold vedrørende konkurs eller fuldbyrdelse, skattekriminalitet eller en bestemt kriminel handling, som omhandlet i straffelovens artikel 381 og 3811, og oplysningerne om dommen ikke er blevet slettet fra strafferegistrets database
4. skyldner i de tre år, der er gået forud for indgivelse af begæringen eller efter indgivelse af begæringen, forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine økonomiske forhold med henblik på at opnå støtte eller andre fordele fra staten, en lokal myndighed eller en fond eller for at unddrage sig skat
5. skyldner i de sidste tre år forud for eller efter udnævnelsen af rådgiveren forsætligt eller groft uagtsomt har forhindret fyldestgørelse af kreditorerne eller bevidst har indgået transaktioner til skade for kreditorerne, bl.a. i form af tilsløring eller bortødslen af aktiver
6. skyldner ikke har indbetalt det beløb, som retten har fastsat til dækning af rådgiverens honorarer og udgifter, i form af et depositum.

Retten må ikke indlede en gældssaneringsprocedure, hvis den allerede har indledt en procedure for sanering af skyldners gæld inden for de sidste ti år forud for indgivelsen af begæringen eller har truffet en afgørelse om at fritage skyldner for sine forpligtelser.

Hvis retten indleder en procedure med henblik på sanering af skyldners gæld, fastsætter den en frist på op til 60 dage, inden for hvilken rådgiveren skal forelægge gældssaneringsplanen for retten. Retten kan om nødvendigt forlænge denne frist med op til 30 dage.

Hvis retten indleder en procedure for sanering af skyldners gæld, forlænges fristen for tilbagekaldelse af en transaktion eller anden retshandel i henhold til konkursloven og loven om tvangsfuldbyrdelse med perioden mellem udnævnelsen af rådgiveren og afslutningen af gældssaneringen, som ikke må overstige otte år før udpegelsen af rådgiveren eller påbegyndelsen af de tilbagekaldelsesperioder, der er omhandlet i loven om tvangsfuldbyrdelse.

Efter indledningen af gældssaneringsproceduren udarbejder rådgiveren gældssaneringsplanen sammen med skyldneren og forelægger den på vegne af skyldneren og med dennes samtykke for retten til godkendelse.

2.3. Indledning af konkurs- og/eller frigørelsesprocedurer

Med henblik på at erklære en skyldner, der er en fysisk person, konkurs og gennemføre en konkursbehandling påberåber retten sig konkurslovens bestemmelser. En fysisk persons konkursbehandling ligner en juridisk persons konkursbehandling (jf. punkt 1.1).

Sideløbende med konkurserklæringen er det muligt at indlede en procedure med henblik på frigørelse af en fysisk person. Skyldneren kan fritages for forpligtelser, der ikke opfyldes under konkursbehandlingen. Forpligtelser, der er opstået før konkurserklæringen, kan gøres til genstand for konkursbehandling. Som hovedregel varer frigørelsesproceduren tre år. I denne periode er skyldneren forpligtet til i videst muligt omfang at fyldestgøre kreditorerne. Under konkursbehandlingen likvideres alle skyldnerens aktiver, og kreditorerne fyldestgøres med provenuet fra denne likvidation. Skyldneren skal også udøve indtægtsgivende virksomhed eller gøre en rimelig indsats for at finde en sådan beskæftigelse. Skyldners indkomst anvendes også til fyldestgørelse af kreditorer. Loven fastsætter et beløb, der ikke kan gøres udlæg i, og som udgør det minimum af midler, der er nødvendigt for skyldnerens underhold, og som ikke tjener til fyldestgørelse af kreditorerne. Hvis skyldneren har betalt en betydelig del af kreditorernes fordringer, kan han fritages for sine forpligtelser allerede inden udløbet af perioden på tre år, men ikke før et år efter indledningen af insolvensbehandlingen. Hvis skyldneren ikke opfylder sine forpligtelser, men der ikke er tale om en alvorlig tilsidesættelse, kan retten forlænge frigørelsesperioden med et år. Hvis tilsidesættelsen er alvorlig, kan retten ikke fritage skyldner for sine forpligtelser.

3. Indledning af konkursbehandling mod en skyldners (fysisk persons) bo

Hvis skyldners bo på tidspunktet for skyldnerens død er insolvent, kan der indgives en konkursbegæring med henblik på at erklære skyldners bo konkurs. I tilfælde af skyldners død kan begæringen om, at skyldners bo erklæres konkurs, også indgives af skyldners arving, bobestyrer eller kurator. I så fald finder bestemmelserne om konkursbegæringer indgivet af skyldneren anvendelse på begæringen. Konkursbehandlingen mod boet finder sted i overensstemmelse med konkurslovens bestemmelser.

3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?

Når en skyldner erklæres konkurs, overgår dennes aktiver til et konkursbo, og skyldnerens ret til at administrere og disponere over konkursboet overføres til kurator.

Skyldners aktiver indgår i konkursboet på grundlag af et konkursdekret og anvendes som aktiver til at fyldestgøre kreditorerne og gennemføre konkursbehandlingen. Konkursboet omfatter skyldners aktiver på tidspunktet for konkurserklæringen samt aktiver, der er tilbagesøgt eller inddrevet, og aktiver, skyldner har erhvervet under konkursbehandlingen. Den del af skyldners aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, indgår ikke i konkursboet.

Aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, er omfattet af loven om fuldbyrdelsesprocedurer. Lovgivningen foreskriver en ikkeudtømmende liste over genstande, der ikke kan beslaglægges. Hovedformålet med denne liste over genstande, som ikke kan beslaglægges, er at sikre skyldner et minimum af social beskyttelse. Forbuddet mod at sælge aktiver, som ikke må beslaglægges, skyldes også behovet for at beskytte andre grundlæggende rettigheder: retten til frit at vælge aktivitetsområde, erhverv og stilling, friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til uddannelse, religionsfrihed, beskyttelse af privat- og familieliv osv. Desuden er beslaglæggelse af bestemte genstande i strid med sædeligheden.

Efter estisk ret gælder der også begrænsninger for beslaglæggelse af indkomst, og hovedformålet er her at sikre, at skyldner har de nødvendige midler til at forsørge sig selv og de personer, over for hvem vedkommende har forsørgerpligt, i overensstemmelse med betingelserne i den sag, som gennemføres vedrørende skyldner.

Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. Den genstand, der er overført af den anden part på grundlag af en disposition, skal returneres til parten, hvis genstanden fortsat indgår i konkursboet, eller der skal ydes godtgørelse, hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Hvis skyldner har disponeret over fremtidige fordringer før konkurserklæringen, bliver dispositionen ugyldig, når den pågældende erklæres konkurs, for så vidt angår de fordringer der er opstået efter konkurserklæringen. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Efter at en skyldner er erklæret konkurs, kan opfyldelsen af en forpligtelse, som indgår i konkursboet, og som skyldner har til gode, kun accepteres af kurator. Blev forpligtelsen opfyldt til gavn for skyldner, anses forpligtelsen kun for at være blevet opfyldt, hvis den genstand, der er overført til opfyldelse af forpligtelsen, fortsat indgår i konkursboet, eller hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Hvis forpligtelsen blev opfyldt til gavn for skyldner før offentliggørelsen af konkursmeddelelsen, anses forpligtelsen for at være blevet opfyldt, hvis den person, som opfyldte forpligtelsen, ikke havde og ikke kunne have kendskab til konkurserklæringen på tidspunktet for opfyldelse af forpligtelsen.

Når virksomheden indleder en rekonstruktion, bevarer den beføjelsen til at disponere over sine aktiver, men er forpligtet til straks at underrette rekonstruktionsrådgiveren om transaktioner, der falder uden for den normale økonomiske aktivitet.

I forbindelse med en gældssaneringsprocedure bevarer skyldneren, der er en fysisk person, uanset om han er erhvervsdrivende eller ej, beføjelsen til at råde over sine aktiver.

I forbindelse med en frigørelsesprocedure skal skyldnerens indkomst, hvis den også fortsætter efter konkursbehandlingens afslutning, overføres til rådgiveren. Skyldner er imidlertid ikke forpligtet til at overføre indtægter eller den del af indtægterne, der ikke kan inddrives i henhold til bestemmelserne i loven om tvangsfuldbyrdelse, til rådgiveren. I givet fald skal rådgiveren tilbagebetale disse indtægter eller den del af indtægterne til skyldner.

4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?

Når en fysisk person erklæres konkurs, mister den pågældende sin ret til at indgå transaktioner vedrørende konkursboet, og en juridisk person, der erklæres konkurs, mister sin ret til at indgå transaktioner overhovedet.

Skyldner tilstiller straks retten, den midlertidige kurator, kuratoren, kreditorudvalget og insolvensafdelingen de oplysninger, de har brug for i forbindelse med konkursbehandlingen både før og efter konkurserklæringen, navnlig vedrørende skyldners aktiver og forpligtelser og vedrørende skyldners økonomiske eller erhvervsmæssige aktivitet. Skyldner skal tilstille kurator sin balance og en fortegnelse over sine aktiver og forpligtelser pr. den dato, hvor konkursdekretet blev afsagt.

Retten kan kræve, at skyldner aflægger ed for retten på, at de oplysninger, der er fremsendt til retten om den pågældendes aktiver, forpligtelser og økonomiske eller erhvervsmæssige aktivitet, så vidt skyldner ved, er korrekte.

Skyldner skal bistå den midlertidige kurator og kurator i udførelsen af deres opgaver.

Når skyldner er erklæret konkurs, må skyldner ikke forlade Estland uden rettens tilladelse, før skyldner har aflagt ed.

Retten kan idømme skyldner en bøde eller pålægge den pågældende deltagelsespligt eller kan anholde skyldner i tilfælde af manglende overholdelse af en kendelse eller for at sikre opfyldelsen af en lovfæstet forpligtelse.

Skyldner har ret til at gennemgå kurators dokumentation og sagsakterne i konkurssagen. Kurator kan, hvis det er begrundet, afvise skyldners anmodning om at undersøge et dokument i kurators sagsakter, hvis dette kan være til skade for gennemførelsen af konkursbehandlingen.

Kurator i et konkursbo

• Kurator indgår transaktioner i relation til konkursboet og træffer andre foranstaltninger. De rettigheder og forpligtelser, der opstår som følge af kurators foranstaltninger, påhviler skyldner. En kurator optræder i retten i overensstemmelse med sit hverv som part i tvister, der vedrører konkursboet, i stedet for skyldner.
• Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Ved konkursbehandlingen af en juridisk person kan kurator indgå alle transaktioner og udføre alle retshandler med konkursboet. Ved konkursbehandlingen af en fysisk person må kurator kun indgå de transaktioner og udføre de retshandler med konkursboet, der er nødvendige for at opfylde formålet med konkursbehandlingen og udføre kurators opgaver.
• Kurator forsvarer alle kreditorernes og skyldnerens rettigheder og interesser og sørger for, at konkursbehandlingen er lovlig, hurtig og økonomisk forsvarlig. Kurator skal opfylde sine forpligtelser med den omhu, som forventes af en omhyggelig og ærlig kurator og tage hensyn til alle kreditorernes og skyldnerens interesser.
• Kurator vurderer kreditorernes krav, forvalter, opgør og sælger konkursboet og sikrer fyldestgørelsen af kreditorerne gennem boet, konstaterer årsagerne til skyldnerens insolvens og tidspunktet for insolvensens indtræden, sørger i givet fald for, at skyldners økonomiske aktivitet kan fortsætte, gennemfører i givet fald skyldners likvidation, hvis skyldner er en juridisk person, tilstiller kreditorerne og skyldneren oplysninger i de situationer, der er omfattet af loven, aflægger beretning om sine aktiviteter og giver retten, den tilsynsførende og konkursudvalget oplysninger om konkursbehandlingen og udfører andre ved lov fastsatte opgaver. Hvis skyldners insolvens skyldes en alvorlig ledelsesfejl, skal kurator fremsætte et erstatningskrav mod den person, der hæfter for fejlen, umiddelbart efter at det står klart, at der er tilstrækkelig grund til at fremsætte et krav. Ud over kurators lovfæstede rettigheder har en kurator også en midlertidig kurators rettigheder.

5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?

Modregning er tilladt ved en estisk konkursbehandling. Der gælder følgende betingelser for modregning af fordringer i konkursboet:

1. Fordringer, der skal modregnes, skal være økonomiske forpligtelser eller andre forpligtelser af samme art.
2. Kreditorernes ret til at få opfyldt deres forpligtelse skal være indtrådt, og skyldnerens forpligtelse skal være forfalden.
3. Kreditor skal afgive en erklæring om modregning til skyldner inden godkendelsen af listen over kreditorer, og erklæringen må ikke være gjort betinget, og der må heller ikke være fastsat en frist.
4. Kreditors ret til at modregne sin fordring i skyldners krav skal være opstået, før skyldner blev erklæret konkurs.

Såfremt skyldners krav var knyttet til en suspensiv betingelse eller endnu ikke var forfalden på tidspunktet for konkurserklæringen eller ikke er rettet mod opfyldelsen af forpligtelser af samme type, kan fordringen kun modregnes, når den suspensive betingelse er opfyldt, skyldners fordring er forfalden, eller forpligtelserne er blevet forpligtelser af samme type. Modregning er ikke tilladt, hvis den suspensive betingelse for skyldners fordring opfyldes, eller fordringen forfalder, før kreditor kunne modregne sit krav.

Hvis en kreditors fordring er forfaldet, kan han stadig modregne fordringen, hvis retten til modregning opstod, før fordringen udløb. En kreditor kan også modregne en fordring som følge af, at en skyldner ikke opfylder en kontrakt, hvis den manglende opfyldelse skyldes, at kurator opgav skyldnerens forpligtelse efter konkurserklæringen. Hvis genstanden for en kontraktlig forpligtelse kan deles, og kreditor delvist har opfyldt sin forpligtelse på tidspunktet for konkurserklæringen, kan kreditor foretage modregning for skyldnerens økonomiske forpligtelse svarende til den del af kreditors forpligtelse, der er opfyldt. Såfremt skyldner er udlejer, og lejeren har betalt skyldner husleje for fast ejendom eller lokaler på forhånd før konkurserklæringen, udgør dette et krav om uberettiget berigelse mod skyldner, som lejeren kan modregne i skyldners fordring mod lejeren, og lejeren kan også modregne et erstatningskrav som følge af førtidig opsigelse af eller tilbagetrædelse fra aftalen.

En fordring erhvervet ved overdragelse kan kun modregnes under konkursbehandlingen, hvis fordringen blev overdraget, og skyldner blev underrettet skriftligt herom senest tre måneder før konkurserklæringen. En fordring mod skyldner, som er erhvervet ved overdragelse, kan ikke modregnes, hvis fordringen blev overdraget inden for de tre år, der gik forud for udpegningen af en midlertidig kurator eller en rådgiver, og skyldner var insolvent på det pågældende tidspunkt, og den person, der erhvervede fordringen, var eller burde have været bekendt med insolvensen på overdragelsestidspunktet.

En fordring, der er accepteret og sikret ved sikkerhedsstillelse, herunder fordringer modtaget ved overdragelse, kan på tidspunktet for salget af panterettigheden modregnes i panterettighedens salgspris op til det beløb, som kreditor ville være berettiget til at modtage ved udlodning af det beløb, der er modtaget efter salget af den ejendom, han har købt, og efter fradrag af de betalinger og udgifter, der skal betales inden betalingen af beløbet på grundlag af fordelingen, herunder konsoliderede forpligtelser eller udgifter og omkostninger i forbindelse med konkursbehandlingen. Kreditor betaler den del af købsprisen, der ikke kan modregnes i fordringen, til konkursboet.

Fordringer, der ikke kan modregnes, omfatter fordringer vedrørende underholdsbidrag, fordringer vedrørende godtgørelse som følge af en persons skade på helbred eller død og fordringer som følge af forsætlig og ulovlig forårsagelse af skade, som den anden part har mod den part, som kræver modregning, en anden parts krav, der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, en udlagt fordring, hvis den part, som kræver modregning, har erhvervet fordringen efter udlægget, eller hvis den pågældendes fordring er forfaldet efter udlægget og senere end den udlagte fordring, en fordring, som den anden part kan gøre indsigelse mod, eller den anden parts fordring, som det af andre lovfæstede grunde ikke er tilladt at foretage modregning i.

Modregning er ikke reguleret særskilt i tilfælde af rekonstruktion og gældssanering, og derfor gælder den generelle procedure ifølge lov om obligationsret for dem.

6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?

Konkursbehandling

En kurator har ret til at opfylde en uopfyldt forpligtelse ifølge en kontrakt, skyldner har indgået, og kræve, at den anden part opfylder sine forpligtelser eller giver afkald på skyldners forpligtelse ifølge en kontrakt, medmindre andet er fastsat ved lov. Kurator kan ikke fritage skyldner for forpligtelser ifølge en kontrakt, hvis de er tinglyst. Hvis kurator fortsætter med at opfylde skyldners forpligtelse eller giver meddelelse om, at den pågældende agter at opfylde forpligtelsen, skal den anden part i kontrakten fortsætte med at opfylde sine forpligtelser. I så fald fortaber kurator retten til at afvise at opfylde skyldners forpligtelse. Såfremt kurator kræver, at den anden part i kontrakten opfylder kontrakten, kan den anden part kræve, at kurator sikrer opfyldelsen af skyldners forpligtelse. Den anden part kan afvise at opfylde sin forpligtelse, trække sig ud af den eller opsige kontrakten, indtil kurator har sørget for, at skyldners forpligtelse opfyldes. Den anden parts krav mod skyldner, der er opstået som følge af, at en forpligtelse er opfyldt, efter at kurator har krævet, at den anden part har opfyldt forpligtelsen, er en konsolideret forpligtelse. Har kurator givet afkald på skyldners forpligtelse efter konkurserklæringen, kan den anden part i aftalen som kreditor i konkurssagen fremsætte et krav, fordi kontrakten ikke er blevet opfyldt. Hvis genstanden for en kontraktlig forpligtelse kan deles, og den anden part har opfyldt sin forpligtelse delvist på tidspunktet for konkurserklæringen, kan den anden part kun som kreditor i konkurssagen forlange, at skyldners økonomiske forpligtelse opfyldes i et omfang, der svarer til den del af den anden parts forpligtelse, som er opfyldt.

Lovgivningen indeholder også særlige tilfælde for visse kontrakttyper:

1. Hvis skyldner har solgt løsøre med ejendomsforbehold, før han blev erklæret konkurs, og har overladt besiddelsen af løsøret til køber, har køber ret til at kræve, at købekontrakten opfyldes. I dette tilfælde må kurator ikke give afkald på skyldners forpligtelser som følge af købekontrakten.
2. Udlejers konkurs kan ikke danne grundlag for ophævelse af lejekontrakten vedrørende et privat eller erhvervsmæssigt lejemål, medmindre andet er fastsat i kontrakten. Hvis det i lejekontrakten vedrørende et privat eller erhvervsmæssigt lejemål er fastsat, at konkurs kan danne grundlag for opsigelse af kontrakten, kan kurator ophæve kontrakten med en frist på en måned eller mindre, hvis dette er fastsat i kontrakten. En privat boligudlejers konkurs kan ikke tjene som grundlag for ophævelse af lejekontrakten vedrørende boligen. Hvis lejen for fast ejendom eller lokaler er forudbetalt til skyldner, før denne blev erklæret konkurs, kan en privat eller erhvervsmæssig lejer modregne et krav om uberettiget berigelse i skyldnerens fordring mod den private eller erhvervsmæssige lejer.
3. I tilfælde af lejers konkurs kan udlejer kun ophæve lejekontrakten vedrørende et privat eller erhvervsmæssigt lejemål efter den almindelige procedure, og lejekontrakten må ikke ophæves på grund af forsinket betaling af lejen, hvis forsinkelsen vedrører betaling af husleje, som var forfalden, inden konkursbegæringen blev indgivet. En kurator har ret til at ophæve en privat eller erhvervsmæssig lejekontrakt, skyldner har indgået, med en frist på en måned eller mindre, hvis dette er fastsat i kontrakten. Hvis fast ejendom eller lokaler ikke er blevet overdraget til skyldners besiddelse på det tidspunkt, skyldner erklæres konkurs, kan både kurator og den anden part træde tilbage fra kontrakten. I tilfælde af tilbagetrædelse fra eller ophævelse af kontrakten, kan den anden part som kreditor i konkursboet kræve godtgørelse for tab som følge af for tidlig opsigelse af kontrakten eller ved modregning.
4. Proceduren for lejekontrakter vedrørende et privat eller erhvervsmæssigt lejemål gælder også for leasingkontrakter, som skyldner har indgået.

En kurator har ret til at afgøre, om en kontrakt skal løbe videre eller ophæves, men hvis den anden part foreslår kurator at foretage det valg, skal kurator straks, og senest inden syv dage, meddele, om han vil opfylde eller afstå fra skyldnerens forpligtelse. På anmodning af kurator kan retten også forlænge denne periode. Hvis kurator ikke i tide giver meddelelse om opfyldelse af forpligtelsen eller afståelse heraf, har kurator ikke ret til at kræve, at den anden part opfylder kontrakten, før kurator har opfyldt skyldnerens forpligtelse.

Det er også muligt, at nogle kontrakter, skyldner har indgået, kan kræves opfyldt. F.eks. tilbagekalder retten kontrakter, der er indgået i perioden fra udnævnelse af en midlertidig kurator, indtil skyldner er erklæret konkurs. Ud over den tidsmæssige betingelse er en forudsætning for at erklære kontrakten ugyldig, at den har skadet kreditorernes interesser. Hvis kreditorernes interesser ikke har lidt skade, og værdien af konkursboet ikke stiger som følge af inddrivelsen, er der ingen mening i at foretage inddrivelsen.

Generelt har en skyldner, der er gået konkurs, eller den pågældendes kurator ikke ret til at ændre kontrakter. Kontrakter kan dog ændres, hvis der indgås akkord efter konkurserklæringen. I så fald er det muligt at reducere gæld eller forlænge betalingsfristen efter aftale mellem skyldner og kreditorer. Det samme resultat kan også opnås gennem rekonstruktion eller gældssanering. Konkursloven, rekonstruktionsloven og loven om fysiske personers insolvens dækker ikke transport af fordringer eller indgåelse af forpligtelser separat, og dermed finder den generelle procedure i obligationsretten anvendelse.

Rekonstruktion

Det er tilladt at omlægge kontrakter i rekonstruktionsplanen under en rekonstruktion.

Enhver aftale, hvorefter en kreditor kan nægte at opfylde kontrakten, opfylde den før tid, ophæve kontrakten eller på anden måde ændre kontrakten til skade for selskabet, når der er indgivet en rekonstruktionsbegæring, der er indledt rekonstruktionsbehandling, en rekonstruktionsplan er godkendt, eller der er indgivet en anmodning om suspension af gældsinddrivelsesforanstaltninger, eller sådanne foranstaltninger er suspenderet, er ugyldig.

Kreditor kan ikke, for så vidt angår gæld, der er opstået før suspensionen af de inddrivelsesforanstaltninger, der er omhandlet i rekonstruktionsloven, og alene fordi virksomheden ikke har betalt den, nægte at opfylde væsentlige kontrakter, opfylde dem på forhånd eller på anden måde ændre sådanne kontrakter til skade for virksomheden under suspensionen af foranstaltningerne. Denne begrænsning gælder ikke for kredit- og finansieringsaftaler. Hvis anvendelsen af denne begrænsning pålægger kreditor en uforholdsmæssig stor byrde, kan retten ophæve den før tid.

Et krav ifølge en ansættelseskontrakt eller en transaktion med derivater må ikke omlægges i en rekonstruktionsplan.

Gældssanering

Efter udpegelsen af en rådgiver kan kreditor ikke opsige aftalen med skyldneren under påberåbelse af misligholdelse af en økonomisk forpligtelse, som opstod før indgivelsen af begæringen om insolvensbehandling, eller nægte at opfylde sine forpligtelser på det grundlag. Enhver aftale, hvorefter en kreditor kan opsige en kontrakt, når der er indgivet en begæring om insolvensbehandling, eller en gældssaneringsplan er godkendt, er ugyldig. Hvis den fortsatte opfyldelse af aftalen er urimelig over for kreditor og unødvendig fra skyldners synspunkt, navnlig hvis det er usandsynligt, at der indledes gældssanering, eller det ikke er nødvendigt at fortsætte opfyldelsen af kontrakten med henblik på gældssaneringen, kan retten give kreditor tilladelse til at opsige aftalen efter anmodning.

Forpligtelser, der følger af en løbende kontrakt, som er indgået eller forfalder, efter at en begæring om gældssanering er indgivet, kan omlægges i forbindelse med gældssaneringen. Det kan i en gældssaneringsplan fastsættes, at en kreditaftale eller anden løbende kontrakt, som en skyldner har indgået, før der blev indgivet en begæring om gældssanering, og som pålægger skyldner økonomiske forpligtelser, der forfalder efter indgivelse af begæringen, ophæves, når gældssaneringsplanen er godkendt. Ophævelsen af en kontrakt har de samme konsekvenser som en ekstraordinær ophævelse af en kontrakt på grund af omstændigheder, som opstår hos skyldner. Skyldners forpligtelser, der opstår som følge af ophævelsen af en kontrakt, kan omlægges på forhånd efter en gældssaneringsplan. Skal forpligtelser, der følger af en lejekontrakt, omlægges, kan udlejer som kreditor ekstraordinært ophæve kontrakten senest en uge efter, at gældssaneringsplanen er blevet godkendt.

7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?

Når konkursen er erklæret, kan kreditorerne kun indgive deres krav mod skyldner som led i konkursbehandlingen. Kurator skal underrettes om alle deres fordringer mod skyldneren, som eksisterede, før denne blev erklæret konkurs, uanset baggrunden eller fristen for opfyldelse af deres krav. Fuldbyrdelsessager, der er indledt mod en skyldner, afsluttes, hvis denne erklæres konkurs, hvorefter kreditorer skal indgive deres krav til kurator.

I forbindelse med rekonstruktion og gældssanering kan der kun indledes en ny sag i henholdsvis rekonstruktionsplanens og gældssaneringsplanens gyldighedsperiode af kreditorer, hvis fordringer er berørt af den pågældende plan. I tilfælde af rekonstruktion suspenderes fuldbyrdelsesproceduren undtagen i tilfælde af fuldbyrdelsesforanstaltninger, som gennemføres for at opfylde krav, der udspringer af et ansættelsesforhold. Under en gældssanering kan retten suspendere fuldbyrdelsesproceduren som en foreløbig retssikrende foranstaltning, også før behandling eller indgivelse af en begæring om insolvensbehandling. Efter udnævnelsen af en rådgiver suspenderer retten den igangværende fuldbyrdelse (eller tvangsfuldbyrdelse) i skyldners aktiver, indtil skyldner er erklæret konkurs, gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?

Konkursbehandling

I tvistemål vedrørende konkursboet eller aktiver, der kan indgå i konkursboet, overdrages retten til at blive en part i en retssag i stedet for skyldner til kurator. Såfremt skyldner anlægger en retssag eller indgiver en anden begæring vedrørende konkursboet mod en anden person, der høres i en retssag, som begyndte, før skyldner blev erklæret konkurs, eller hvis skyldner deltager i en retssag som tredjepart, kan kurator i overensstemmelse med sit hverv indtræde i sagen i stedet for skyldner. Såfremt kurator ikke indtræder i sagen, kan skyldner fortsætte som sagsøger eller tredjepart.

Hvis en retssag, der er indledt inden konkurserklæringen, vedrører et krav mod skyldneren eller en klage over en forvaltningsakt mod skyldner vedrørende et offentligt krav, og der endnu ikke er truffet nogen afgørelse, behandler retten ikke kravet eller appellen, undtagen i tilfælde af en afgørelse om fastsættelse af en økonomisk sanktion eller konfiskation eller erstatning i straffesager, en anmodning om underholdsbidrag i en civil retssag eller en appel vedrørende en bøde, der er pålagt i en straffesag. Retten genoptager sagen efter en begæring fra sagsøger, hvis en højere retsinstans har ophævet konkursdekretet, og en afgørelse om afvisning af konkursbegæringen eller begæringen om insolvensbehandling er trådt i kraft, eller hvis konkursbehandlingen er afsluttet ved indstilling af behandlingen, efter at skyldner er erklæret konkurs.

Er der stillet krav om udelukkelse af en genstand fra konkursboet over for skyldner i en retssag, som begyndte før konkursen, behandler retten kravet. I så fald kan kurator indtræde i sagen i stedet for skyldner. Kurator har skyldners rettigheder og forpligtelser som sagsøgte. Såfremt kurator ikke indtræder i sagen, kan sagen videreføres efter anmodning fra sagsøger.

Foreligger der en fordring mod en skyldner i en retssag eller en klage over en forvaltningsakt mod skyldner vedrørende et offentligt krav, hvor den dom, der er afsagt herom, kan appelleres, kan kurator indgive appel på vegne af skyldner efter konkurserklæringen. Skyldner kan indgive appel med kurators samtykke. I tilfælde af en økonomisk sanktion eller konfiskation eller alternativer hertil samt et krav om erstatning for den skade, som overtrædelsen har forvoldt i forbindelse med en straffesag, eller en appel vedrørende en bøde, der er pålagt i en straffesag, kan skyldner indgive en klage uanset kurators samtykke. Hvis en forvaltningsakt mod en skyldner er blevet anfægtet i retten, forlænges fristen for anfægtelse af forvaltningsakten.

En person, der har et krav om underholdsbidrag mod den bidragspligtige, som er forfaldet efter skyldnerens konkurserklæring, er ikke kreditor i konkursboet for så vidt angår dette krav, som ikke kan gøres gældende i forbindelse med en konkursbehandling. Kravet kan indbringes for en domstol, og retssagen kan finde sted under konkursbehandlingen.

Rekonstruktion og gældssanering

Efter indgivelsen af en begæring om rekonstruktion kan den ret, der behandler sagen, på grundlag af en begæring fra en virksomhed og med rekonstruktionsrådgiverens godkendelse udsætte retssagen vedrørende et pengekrav mod virksomheden, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionen er afsluttet, undtagen i tilfælde af krav, der udspringer af et ansættelsesforhold, eller krav om underholdsbidrag, som der endnu ikke er truffet afgørelse om. Hvis insolvensbehandlingen vedrørende en fysisk person indledes, udpeger retten en rådgiver og kan efterfølgende udsætte retssager vedrørende pengekrav mod skyldner, som der endnu ikke er truffet afgørelse om. Retten kan udsætte behandlingen, indtil skyldner er erklæret konkurs, gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?

Kreditorers deltagelse i konkursbehandlingen

En kreditor repræsenterer sit krav i konkurssagen. Senest to måneder efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen i Ametlikud Teadaanded skal kreditorerne anmelde alle de fordringer mod skyldner, der bestod før konkurserklæringen, til kurator uanset baggrunden for deres fordringer og forfaldsdato. Kurator skal have meddelelse om en fordring i form af et skriftligt krav (anmeldelse af fordring i konkursboet). Kravene forsvares skriftligt. Når alle kreditorer har underrettet kuratoren om deres fordringer, udarbejder kuratoren en foreløbig liste over kreditorer. Listen meddeles kreditorerne. Kreditorer og skyldner har mulighed for at gøre indsigelse mod alle kreditorers krav. Selv kurator kan gøre indsigelse, hvis det er relevant. Kreditorer, hvis fordringer har været genstand for indsigelser, kan derefter fremsætte deres bemærkninger til kurator. Kurator udarbejder på grundlag af de fremsatte krav, indsigelser og bemærkninger den endelige liste over kreditorer, som forelægges for retten til godkendelse. Panterettigheder forsvares sammen med de fordringer, de er sikkerhed for. En fordring, dens rang og den panterettighed, der sikrer fordringen, anses for anerkendt, hvis hverken kurator eller nogen af kreditorerne gør indsigelse herimod på kreditormødet, og retten godkender listen over kreditorer. En fordring eller dens rang kan ikke anfægtes på et senere tidspunkt.

Ud over det forhold, at hver enkelt kreditor repræsenterer sin fordring og forsvaret heraf, deltager kreditorerne også i gennemførelsen af konkursbehandlingen via kreditormødet. På kreditormødet kan kreditorerne godkende kurator og vælge medlemmerne til kreditorudvalget, træffe afgørelse om at videreføre eller opløse skyldnerens virksomhed, træffe afgørelse om opløsning af skyldner, hvis denne er en juridisk person, indgå akkord, i det omfang det er omfattet af loven træffe afgørelse om spørgsmål i relation til salg af konkursboet, træffe afgørelse om klager over kurators aktiviteter, træffe afgørelse om vederlag til kreditorudvalgets medlemmer samt afgøre andre spørgsmål, der efter lovgivningen henhører under kreditormødet. Hvis kreditormødet beslutter at nedsætte et kreditorudvalg, har sidstnævnte bl.a. pligt til at beskytte alle kreditorers interesser i konkursboet.

Kreditorers deltagelse i en rekonstruktion

Rekonstruktionsrådgiveren underretter straks kreditorerne om indledningen af en rekonstruktionsbehandling og om størrelsen af de fordringer, de har mod virksomheden ifølge gældsoversigten. Med henblik herpå fremsender rådgiveren en rekonstruktionsmeddelelse til kreditorerne. Såfremt en kreditor, hvis krav søges omlagt efter en rekonstruktionsplan, ikke er enig i oplysningerne i rekonstruktionsmeddelelsen, sender kreditor inden for den i rekonstruktionsmeddelelsen fastsatte frist et skriftligt modkrav til rekonstruktionsrådgiveren, hvori den pågældende anfører, i hvilke henseender denne ikke er enig i kravet i rekonstruktionsmeddelelsen, og fremlægger dokumentation til underbygning af disse omstændigheder. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Rekonstruktionsrådgiveren kontrollerer legitimiteten af kravene fra de kreditorer, som ikke er enige i fordringens størrelse, vurderer dokumentationen for krav, der skal omlægges, og oplyser retten om fordringer, der reelt ikke eksisterer, hvis størrelse er uklar, eller hvis legitimitet og dokumentation ikke kan vurderes. Er rekonstruktionsrådgiveren ikke enig i en påstand i kreditors modkrav, skal denne umiddelbart fremsende modkravet tillige med dokumentation til retten og underbygge, hvorfor vedkommende er uenig i oplysningerne i modkravet. Rekonstruktionsrådgiveren skal begrunde sine påstande. På grundlag af de fremsatte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen og omfanget af sikkerhedsstillelse.

Kreditorers deltagelse i en gældssanering

Gældssanering vedrører de kreditorer, hvis krav mod skyldner er forfaldet på det tidspunkt, hvor der indgives en begæring om gældssanering. Desuden er det under visse omstændigheder muligt at tilpasse de forpligtelser, der følger af flere på hinanden følgende kontrakter, som opstår eller forfalder efter indgivelsen af begæringen om insolvensbehandling.

Efter udarbejdelsen af gældssaneringsplanen og inden forelæggelsen heraf for retten fremsender rådgiveren straks listen over skyldnerens aktiver og passiver og andre dokumenter til de kreditorer, der er opført i gældssaneringsplanen, for hvilke der anmodes om gældssanering, sammen med anmodningen herom. Ved fremlæggelse af en gældssaneringsplan for kreditor giver rådgiveren kreditor en frist på mindst to, men højst fire uger efter modtagelse af gældssaneringsplanen til at fremsætte en udtalelse til rådgiveren. Kreditor fremsætter en udtalelse om, hvorvidt denne er enig i skyldners oplysninger om fordringer og sikkerhed, skyldners beregning af gælden og gældssaneringen på den måde, skyldner ønsker. Hvis kreditor ikke er enig i gældssaneringen på den måde, skyldner ønsker, skal kreditor anføre, om han vil acceptere en sanering af gælden på anden vis. Rådgiveren skal også redegøre for konsekvenserne af ikke at afgive udtalelse. Rådgiveren fremsender kreditors udtalelser til retten sammen med gældssaneringsplanen.

Såfremt kreditor, hvis fordringer søges saneret, ikke er enig i fordringens beløb eller andre oplysninger i gældsoversigten, skal kreditor, inden for den fastsatte frist, meddele rådgiveren, i hvilken henseende kreditor ikke er enig i gældsoversigten, og fremsende dokumentation til underbygning af sine indsigelser. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Er rådgiveren ikke enig i en påstand i kreditors modkrav, skal vedkommende sammen med gældssaneringsplanen fremsende modkravet tillige med dokumentation til retten og underbygge, hvorfor vedkommende er uenig i oplysningerne i modkravet. Rådgiveren fremsender også de udtalelser, erklæringer og bilag, som kreditorerne har fremlagt, til retten sammen med gældssaneringsplanen. På grundlag af de fremlagte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen af sikkerhed i forbindelse med godkendelsen af planen. Hvis det er relevant, hører retten på forhånd skyldner og den pågældende kreditor. Retten kan ikke fastsætte størrelsen af kreditors fordring eller kun fastsætte den delvist, hvis den fordring, der er genstand for en foreslået sanering, faktisk ikke eksisterer ifølge retten, beløbet er uklart, eller dens berettigelse eller dokumentation herfor ikke med rimelighed kan vurderes. Efter godkendelsen af gældssaneringsplanen træder den påtænkte retsvirkning i kraft for skyldner og de personer, hvis rettigheder påvirkes af gældssaneringsplanen.

Kreditorers deltagelse i en frigørelsesprocedure

Hvis der indledes en frigørelsesprocedure, indledes proceduren, når konkurserklæringen fremsættes. Under konkursbehandlingen deltager kreditorerne i behandlingen i overensstemmelse med bestemmelserne om konkursbehandling. Når konkursbehandlingen afsluttes, men frigørelsesproceduren fortsætter, har kreditorer, der har indgivet deres fordringer under konkursbehandlingen, men hvis fordring eller en del af fordringen ikke er blevet fyldestgjort, ret til at modtage betalinger i frigørelsesperioden.

Under frigørelsesproceduren kan kreditorerne i konkursboet, herunder de af konkursboets kreditorer, som ikke har anmeldt deres fordringer under konkursbehandlingen, ikke inddrive deres fordringer fra skyldnerens aktiver. Kreditorer, hvis fordring er opstået efter konkurserklæringen, kan ikke inddrive de beløb, der skal overføres til rådgiveren, så længe frigørelsesproceduren varer.

10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?

Skyldners aktiver indgår i konkursboet på grundlag af et konkursdekret og anvendes som aktiver til at fyldestgøre kreditorerne og gennemføre konkursbehandlingen. Konkursboet omfatter skyldners aktiver på tidspunktet for konkurserklæringen samt aktiver, der er tilbagesøgt eller inddrevet, og aktiver, skyldner har erhvervet under konkursbehandlingen. Den del af skyldners aktiver, som der ifølge lovgivningen ikke kan gøres udlæg i, indgår ikke i konkursboet.

Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. Før skyldner erklæres konkurs, kan retten forbyde en skyldner at afhænde aktiver eller en del af aktiverne uden den midlertidige kurators samtykke.

Kurator skal sætte sig i besiddelse af skyldners aktiver og indlede forvaltningen af konkursboet straks efter afsigelse af konkursdekretet. Kurator skal tilbagesøge den del af skyldners aktiver, der er i tredjeparts besiddelse, til konkursboet, medmindre andet er fastsat ved lov. Forvaltning af et konkursbo omfatter udførelse af retshandler med konkursboet, der er nødvendige for at bevare konkursboet og gennemføre konkursbehandlingen, samt styring af skyldners aktiviteter, hvis denne er en juridisk person, eller tilrettelæggelse af skyldners erhvervsmæssige aktiviteter, hvis skyldner er en fysisk person. I forbindelse med konkursbehandling af en juridisk person har kurator de samme rettigheder og forpligtelser som bestyrelsen eller det organ, der træder i stedet for bestyrelsen for den juridiske person, idet disse rettigheder og forpligtelser ikke må være i strid med konkursbehandlingens formål. Kurator har samme ansvar som et bestyrelsesmedlem.

En kurator kan kun indgå en kontant transaktion med konkursboet med rettens tilladelse. Kurator foretager ingen kontante betalinger til kreditorer på grundlag af fordelingskoefficienten. Kurator kan kun indgå transaktioner af særlig relevans for konkursbehandlingen med samtykke fra kreditorudvalget. Transaktioner af særlig relevans er først og fremmest låntagning og, i tilfælde af en virksomhed, der indgår i konkursboet, alle de transaktioner, som ligger uden for virksomhedens almindelige aktivitetsområde. Kurator må ikke indgå transaktioner med sig selv eller med personer med tilknytning til kurator for eller på vegne af konkursboet eller indgå andre transaktioner af samme art, eller som indebærer en interessekonflikt, eller kræve godtgørelse af udgifter i forbindelse med disse transaktioner.

En kurator kan indlede salg af konkursboet efter det første kreditormøde, medmindre kreditorerne har besluttet andet på mødet. Hvis skyldner har appelleret konkursdekretet, må skyldnerens aktiver ikke sælges uden skyldnerens samtykke, før distriktsdomstolen har behandlet appellen. Disse begrænsninger gælder ikke for afhændelse af aktiver, som er meget letfordærvelige, falder hurtigt i værdi eller er ekstremt dyre at lagre eller bevare. Hvis de aktiviteter, der udøves af skyldners virksomhed, fortsætter, må aktiverne ikke sælges, såfremt dette hindrer virksomhedens aktiviteter i at fortsætte. Fremsættes der et forslag til akkord, må aktiverne ikke sælges, før der er udfærdiget en akkordaftale, medmindre kreditormødet beslutter, at de må sælges, uanset forslaget om akkord. Konkursboet sælges på auktion efter proceduren i loven om tvangsfuldbyrdelse.

11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?

Krav, der skal anmeldes mod skyldners konkursbo

Alle krav, der opstod mod skyldner, inden denne blev erklæret konkurs, skal anmeldes til skyldners konkursbo, uanset baggrunden eller forfaldsdatoen for opfyldelse af kravene. Når en fysisk eller juridisk person erklæres konkurs, anses alle kreditorernes krav mod skyldner for at være forfaldne, medmindre andet er fastsat ved lov. Hvis en kreditor har indgivet et tilsvarende krav til retten, men der endnu ikke er truffet en afgørelse, vil retten udsætte behandlingen af søgsmålet, hvorefter kreditor skal indgive kravet til kurator. Har en kreditor indgivet et krav til retten, og retten har afsagt en endelig dom, skal kreditor også anmelde sit krav til kurator, men et sådant krav anses for at være blevet forsvaret. Hvis skyldner kunne have anfægtet rettens afgørelse, kan kurator også det.

Behandling af fordringer, som er opstået efter indledningen af konkursbehandlingen

Når konkursdekretet er afsagt, kan konkursboets kreditorer kun anmelde deres krav mod skyldner efter proceduren i konkursloven. Krav kan kun anmeldes til kurator, og kun de krav, som eksisterede, før konkursdekretet blev afsagt. Fordringer, der opstår, efter at skyldner erklæres konkurs, kan ikke indgives, før konkursbehandlingen er afsluttet. Når der er tale om juridiske personer, skal der tages hensyn til, at afslutningen af konkursbehandlingen i de fleste tilfælde indebærer afvikling af den juridiske person, og at der derfor ikke er nogen person, mod hvem der kan rejses krav efter konkursbehandlingen. Det er derfor nødvendigt at være forsigtig og tage den risiko med i overvejelserne, når der indgås transaktioner med en juridisk person, der er insolvent. Krav mod en fysisk person, som opstår under konkursbehandlingen, kan indgives efter konkursbehandlingen efter den almindelige procedure, men der gælder visse begrænsninger, når der også er en frigørelsesprocedure i gang over for skyldneren, som er en fysisk person. Forpligtelser til at yde godtgørelse for skader forårsaget under konkursbehandlingen på grund af en retsstridig handling begået af en skyldner, som er en juridisk person, er konsoliderede forpligtelser, så skyldner kan blive nødt til at opfylde dem under konkursbehandlingen efter den almindelige procedure. Der kan også gennemføres tvangsfuldbyrdelse over for konkursboet for de forpligtelser, som skal opfyldes.

Endvidere kan der opstå en situation, hvor skyldner disponerer over en genstand, som tilhører konkursboet, efter indledning af konkursbehandlingen. En sådan disposition er ugyldig, eftersom retten til at forvalte og disponere over aktiverne blev overdraget til kurator, da konkursbehandlingen blev indledt. Hvis skyldner alligevel foretager en disposition, skal de aktiver, der er overført af den anden part på grundlag af en disposition, returneres til parten, hvis aktiverne er forblevet i konkursboet, eller der skal ydes godtgørelse, hvis værdien af konkursboet er steget som følge af overførslen. Såfremt skyldner disponerede over genstanden på den dag, konkursbehandlingen blev indledt, antages det, at dispositionen fandt sted, efter at konkursen blev erklæret. Hvis skyldner har disponeret over fremtidige fordringer før konkurserklæringen, bliver dispositionen ugyldig, når den pågældende erklæres konkurs, for så vidt angår de fordringer der er opstået efter konkurserklæringen. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Behandling af fordringer, som er opstået efter indledningen af en rekonstruktions- eller gældssaneringsbehandling

I løbet af rekonstruktionsplanens gyldighedsperiode er det ikke muligt at anlægge sag vedrørende en fordring, der er omfattet af rekonstruktionsplanen, hvorimod det er muligt at anlægge sag vedrørende andre fordringer. I løbet af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode er det ikke muligt at anlægge sag eller anmode om, at der indledes en procedure under den frivillige retspleje, vedrørende en fordring, der er omfattet af gældssaneringsplanen, hvorimod det er muligt at anlægge sag vedrørende andre fordringer. Godkendelse af en rekonstruktionsplan begrænser ikke kreditors ret til at anfægte de fordringer, der ikke er optaget i gældssaneringsplanen, i en retssag. En kreditor kan også anlægge sag for at anfægte fordringens størrelse for så vidt angår den andel, der ikke accepteres.

Når en skyldner indgiver en begæring om rekonstruktion eller gældssanering, udskydes forældelsesfristen for fordringer mod skyldner. Efter indgivelsen af en begæring om rekonstruktion kan den ret, der behandler sagen, på grundlag af en begæring fra en virksomhed og med rekonstruktionsrådgiverens godkendelse udsætte retssagen vedrørende et pengekrav mod virksomheden, indtil rekonstruktionsplanen er godkendt, eller rekonstruktionen er afsluttet, undtagen i tilfælde af krav, der udspringer af et ansættelsesforhold, som der endnu ikke er truffet afgørelse om. Hvis gældssaneringen indledes, udsætter retten retssager vedrørende pengekrav mod skyldner, som der endnu ikke er truffet afgørelse om, indtil gældssaneringsplanen er godkendt, eller sagen er afsluttet.

En rekonstruktionsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Godkendelse af en gældssaneringsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en skyldners forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse.

12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?

Regler for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer i konkurssager

Senest to måneder efter offentliggørelsen af konkursmeddelelsen i Ametlikud Teadaanded skal kreditorerne anmelde alle de fordringer mod skyldner, der bestod før konkurserklæringen, til kurator uanset baggrunden for deres fordringer og forfaldsdato. Når en konkursbehandling indledes, anses alle kreditorernes krav mod skyldner for at være forfaldne. Kurator skal have meddelelse om en fordring i form af et skriftligt krav (anmeldelse af fordring i konkursboet). I anmeldelsen af fordringen gøres der rede for fordringens indhold, grundlag og størrelse, og om den er sikret ved pant. Dokumenter til bevis for de forhold, der er nævnt i anmeldelsen af fordringen, vedlægges.

Kravene forsvares skriftligt. Panterettigheder forsvares sammen med de fordringer, de er sikkerhed for. På grundlag af de anmeldte fordringer udarbejder kurator en foreløbig liste over kreditorer. Alle kreditorer og skyldner har mulighed for at gøre indsigelse mod kreditorers krav. Selv kurator kan gøre indsigelse, hvis det er relevant. Kreditorer, hvis fordringer har været genstand for indsigelser, kan derefter fremsætte deres bemærkninger til indsigelserne. Kurator udarbejder på grundlag af de fremsatte krav, indsigelser og bemærkninger den endelige liste over kreditorer, som forelægges for retten til godkendelse.

Når retten godkender listen over kreditorer, træffer den afgørelse om indholdet af indsigelser, bemærkninger, anmodninger og erklæringer vedrørende listen, fastsætter fordringernes størrelse, rang og fordelingskoefficient og bekræfter listen over kreditorer ved kendelse. En fordring, dens rang og den panterettighed, der sikrer fordringen, anses for anerkendt, hvis hverken kurator eller nogen af kreditorerne gør indsigelser herimod, eller hvis kurator eller den kreditor, der har gjort indsigelse, tilbagekalder den. For at kunne tilbagekalde en indsigelse skal der indgives en erklæring til retten.

Følgende anses for at være anerkendt uden forsvar:

1. et krav, som er blevet accepteret ved en endelig retsafgørelse eller ved en eksigibel voldgiftsafgørelse i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 6) eller 61), i loven om tvangsfuldbyrdelse
2. en panterettighed, der er anerkendt ved en endelig retsafgørelse eller en eksigibel voldgiftsafgørelse i henhold til artikel 2, stk. 1, nr. 6) eller 61), i loven om tvangsfuldbyrdelse, eller som er indført i tingbogen, skibsregistret, registret over håndpantsætninger eller værdipapirregistret
3. et krav, som er blevet accepteret ved en endelig afgørelse eller kendelse afsagt af den fælles patentdomstol, jf. artikel 82 i aftalen om en fælles patentdomstol (EUT C 175 af 20.6.2013, s. 1)
4. et krav, som er blevet accepteret ved en dom afsagt af en udenlandsk domstol, der er erklæret eksigibel i Estland, eller som kan fuldbyrdes uden formaliteter
5. et offentligt krav, der udspringer af en forvaltningsakt som omhandlet i artikel 2, stk. 1, i lov om tvangsfuldbyrdelse, for hvilken fristen for anfægtelse udløb inden konkurserklæringen, samt et sådant krav, der udspringer af et udenlandsk officielt dokument, der er erklæret eksigibelt i Estland, eller som kan fuldbyrdes uden formaliteter.

Listen over kreditorer, der skal stadfæstes ved kendelse, indeholder følgende oplysninger:

1. kreditors navn
2. kreditors person- eller selskabsidentifikationsnummer
3. beløbet for kreditors anerkendte krav
4. rang og fordelingskoefficient for det accepterede krav
5. eventuelt sikkerhedsstillelse for fordringen
6. hvorvidt der er tale om en solidarisk forpligtelse eller et krav, der udspringer af en betinget transaktion eller en forvaltningsakt med accessorisk betingelse
7. hvorvidt skyldner gør indsigelse mod kravet.

Regler for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer i forbindelse med rekonstruktion og gældssanering

I forbindelse med rekonstruktion fremlægger skyldner en oversigt over sin gæld med angivelse af alle fordringer mod ham samt de tilhørende kreditorer. Kreditorerne anmelder således ikke selv nogen fordringer. En kreditor, hvis fordring søges omlagt efter en rekonstruktionsplan, og som ikke er enig i størrelsen af sin fordring i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, kan indgive et skriftligt modkrav til rekonstruktionsrådgiveren, hvori den pågældende anfører, i hvilke henseender vedkommende ikke er enig i fordringen i rekonstruktionsmeddelelsen, og fremlægge dokumentation til underbygning af disse forhold. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Skyldner kan gøre indsigelse mod kreditors argumenter, men skal indgive dokumentation for sine påstande. På grundlag af de fremsatte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen og omfanget af sikkerhedsstillelse.

I forbindelse med en gældssanering fremlægger skyldner i sin begæring en oversigt over sin gæld, og rådgiveren udarbejder en fuldstændig liste over gæld. Gældssaneringsplanen skal indeholde en angivelse af, hvilke forpligtelser der er omfattet af skyldners begæring om gældssanering, og hvordan gældssaneringen skal foregå. I lighed med rekonstruktion anmelder kreditorerne ikke selv nogen fordringer. Såfremt kreditor, hvis fordringer søges saneret, ikke er enig i de oplysninger, der er givet af skyldner i gældsoversigten, skal kreditor meddele retten eller rådgiveren, hvis det bestemmes af retten, inden for en af retten fastsat frist, i hvilken henseende kreditor ikke er enig i fordringen, og fremsende dokumentation til underbygning heraf. Modtages modkravet ikke inden den fastsatte dato, anses kreditor for at være enig i fordringens størrelse. Er skyldneren eller rådgiveren ikke enig i en påstand i kreditors modkrav, skal vedkommende fremsende modkravet tillige med dokumentation til retten og underbygge, hvorfor vedkommende er uenig i oplysningerne i modkravet. På grundlag af de fremlagte påstande og beviser træffer retten afgørelse om størrelsen af kreditors hovedkrav og yderligere krav og om eksistensen af sikkerhed.

13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?

Det gældende princip er, at alle kreditorer behandles på lige fod. Ikke desto mindre gælder der visse undtagelser, som giver nogle kreditorer en fortrinsret.

Inden der udbetales penge på grundlag af fordelingskoefficienter, foretages der i forbindelse med konkursbehandlingen udbetalinger fra konkursboet i følgende rækkefølge:

1. fordringer, der er opstået som følge af udelukkelse eller inddrivelse af aktiver
2. underholdsbidrag, der skal betales til skyldner og dennes familiemedlemmer
3. i forbindelse med konkursbehandling vedrørende et bo, de i arvelovens artikel 142, stk. 1, nr. 1), omhandlede omkostninger
4. konsoliderede forpligtelser
5. omkostninger og udgifter i forbindelse med konkursbehandlingen.

Når disse betalinger er foretaget, dækkes kreditorernes fordringer i følgende rækkefølge:

1. anerkendte fordringer, der er sikret ved pant
2. andre anerkendte fordringer, som blev anmeldt inden for den fastsatte frist
3. øvrige fordringer, der ikke blev anmeldt inden for den fastsatte frist, men som blev anerkendt
4. i forbindelse med konkursbehandling vedrørende et bo, de i arvelovens artikel 142, stk. 1, nr. 3), omhandlede fordringer og fordringer vedrørende tvangsarv.

Hvis kreditoren i henhold til aftalen skal fyldestgøres i en lavere rangorden end ovennævnte, fyldestgøres kravet i henhold til den rangorden, der er fastsat i kontrakten. Dette gør det muligt at tage hensyn til frivillig efterstillelse af forpligtelser.

Erstatningsansvar for skyldners forpligtelser er mulig i forbindelse med solidariske skyldnere. I så fald hæfter den solidariske skyldner over for kreditor uanset skyldnerens insolvens. Hvis en solidarisk skyldner betaler den del af gælden, som kreditor også har anmeldt mod skyldneren, vil den del blive fratrukket fordringen.

Det er ifølge lovgivningen også muligt at overdrage skyldnerens forpligtelse til tredjemand. Er en arbejdsgiver blevet insolvent, dvs. at arbejdsgiveren er erklæret konkurs, eller konkursbehandlingen er afsluttet ved indstilling af behandlingen, vil medarbejderen få godtgjort eventuel løn, som den pågældende ikke havde modtaget, inden arbejdsgiveren blev erklæret insolvent, feriepenge og ydelser, eventuelle feriepenge, medarbejderen ikke havde modtaget, inden arbejdsgiveren blev erklæret insolvent, og eventuelle ydelser, den pågældende ikke havde modtaget, da ansættelseskontrakten blev ophævet, før eller efter at arbejdsgiveren blev erklæret insolvent. Såfremt en arbejdsgiver er insolvent, er konkursboets kreditor med hensyn til ubetalte arbejdsløshedsforsikringspræmier staten.

I forbindelse med rekonstruktion og gældssanering tales der ikke om konkursbo, og fordringer opfyldes efter rekonstruktions- eller gældssaneringsplanen. En rekonstruktionsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Hvis en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en virksomheds forpligtelse, har opfyldt forpligtelsen, vil den pågældende kun kunne gøre regres gældende over for virksomheden, i det omfang virksomheden er ansvarlig for at opfylde forpligtelsen ifølge rekonstruktionsplanen. Godkendelse af en gældssaneringsplan friholder ikke en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af en skyldners forpligtelse, fra at opfylde den pågældendes forpligtelse. Hvis en person, der hæfter solidarisk for opfyldelsen af skyldnerens forpligtelse, har opfyldt forpligtelsen, vil den pågældende kun kunne gøre regres gældende over for skyldneren, i det omfang skyldneren er ansvarlig for at opfylde forpligtelsen ifølge gældssaneringsplanen.

14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)

Afslutning af konkursbehandlingen og virkningerne af afslutningen

Behandlingen af konkursbegæringen kan afsluttes, inden skyldner erklæres konkurs. Efter at have behandlet konkursbegæringen erklærer retten skyldner konkurs, afviser begæringen eller afslutter sagen ved indstilling af behandlingen.

Retten afslutter sagen ved indstilling ved en kendelse uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, og hvis det er umuligt at inddrive eller tilbagesøge aktiverne eller fremsætte et krav mod et medlem af ledelsesorganet. Retten kan også afslutte sagen ved indstilling af behandlingen uden at erklære skyldner konkurs, uanset skyldners insolvens, hvis skyldners aktiver primært består af krav om inddrivelse eller fordringer mod tredjepart, og det er usandsynligt, at disse fordringer opfyldes. Retten afslutter ikke sagen ved indstilling af behandlingen, hvis skyldner, en kreditor eller en tredjepart overfører det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen til den dertil foreskrevne konto, eller hvis retten accepterer insolvensafdelingens begæring om at indlede konkursbehandling af en juridisk person i form af en offentlig høring. Såfremt konkursbehandlingen af en juridisk person indstilles, vil den midlertidige kurator afvikle den juridiske person inden for to måneder efter ikrafttrædelsen af kendelsen om afslutning af sagen uden likvidation. Hvis skyldner har nogen aktiver ved indstillingen af konkursbehandlingen, vil den midlertidige kurators vederlag blive betalt og nødvendige udgifter blive dækket først.

Konkursbehandlingen indstilles, hvis betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, ved kreditorernes samtykke, godkendelsen af den endelige rapport, godkendelsen af en tvangsakkord eller en anden lovbestemt grund.

Retten indstiller behandlingen, hvis konkursboet ikke giver mulighed for at foretage de nødvendige betalinger til dækning af de konsoliderede forpligtelser og omkostninger og udgifter i forbindelse med konkursbehandlingen. Hvis skyldner er en juridisk person, skal retten foreslå insolvensafdelingen at indgive en begæring om gennemførelse af konkursbehandlingen i form af en offentlig høring og indrømme en rimelig frist til at indgive begæringen. Imødekommelsen af begæringen afslutter ikke proceduren, som fortsætter i form af en offentlig høring.

Retten afslutter konkursbehandlingen på grundlag af en begæring fra skyldner, hvis betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, forudsat at skyldner godtgør, at den pågældende ikke er insolvent, eller at der ikke er risiko for, at skyldneren bliver insolvent, hvis vedkommende blev erklæret konkurs, fordi skyldneren sandsynligvis ville blive insolvent i fremtiden. Afsluttes konkursbehandlingen, fordi betingelserne for konkursbehandlingen ikke længere er til stede, bliver den juridiske person ikke opløst.

Retten afslutter insolvensbehandlingen på grundlag af en begæring fra skyldner, hvis alle kreditorer, der har anmeldt deres fordringer inden for den fastsatte frist, har givet deres samtykke til at få afsluttet sagen. Hvis en skyldner, der er en juridisk person, er permanent insolvent, træffer retten afgørelse om afvikling af den pågældende skyldner ved en kendelse om afslutning af sagen.

Konkursbehandlingen ender med godkendelse af en endelig rapport, når kurator fremsender den endelige rapport til kreditorudvalget og retten. I den endelige rapport giver kurator oplysninger om konkursboet og de penge, der er indkommet fra salget heraf, betalinger, fordringer anerkendt af kreditorerne, anlagte og endnu ikke anlagte søgsmål osv. Kreditorer kan gøre indsigelser mod den endelige rapport til retten. Retten træffer afgørelse om godkendelse af den endelige rapport og afslutning af konkursbehandlingen. Retten afviser at godkende den endelige rapport og returnerer den til kurator ved en kendelse, så konkursbehandlingen kan fortsætte, såfremt den endelige rapport viser, at skyldners eller kreditorernes rettigheder er blevet overtrådt under konkursbehandlingen.

Konkursbehandlingen kan også afsluttes med en akkord. En akkord er en aftale mellem en skyldner og dennes kreditorer vedrørende betaling af gæld, som indebærer en nedsættelse af gælden eller forlængelse af betalingsfristen. En akkord udarbejdes i forbindelse med konkursbehandlingen på forslag af skyldner eller kurator, efter at konkursbehandlingen er indledt. En beslutning om akkord vedtages på kreditormødet. Retten træffer afgørelse om godkendelse af akkorden. Retten afslutter konkursbehandlingen ved en kendelse om godkendelse af akkorden.

Hvis en konkurs ikke er afsluttet senest to år efter indledning af konkursbehandlingen, forelægger kurator en rapport for kreditorudvalget og retten hvert halve år, indtil konkursbehandlingen er afsluttet. I denne rapport redegør kurator for årsagerne til, at konkursbehandlingen ikke er blevet fuldført, og oplyser om den solgte og usolgte del af konkursboet og om forvaltningen af konkursboet. Retten frigør kurator for dennes forpligtelser, når konkursbehandlingen er afsluttet, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Retten kan nægte at frigøre kurator for dennes forpligtelser, hvis konkursboet på det tidspunkt, hvor konkursbehandlingen afsluttes, ikke er blevet helt solgt, der stadig mangler at blive afregnet beløb for konkursboet, de søgsmål, kurator har anlagt, endnu ikke er blevet behandlet, eller kurator har til hensigt eller er forpligtet til at anlægge et søgsmål. I så fald fortsætter kurator med at varetage sine opgaver, efter at konkursbehandlingen er afsluttet. Hvis der efter afslutningen af konkursbehandlingen og frigørelsen af kurator indløber penge til konkursboet, beløb deponeret til fordeling bliver tilgængelige, eller det bliver klart, at konkursboet omfatter genstande, som ikke blev taget i betragtning ved konkursbehandlingen, afsiger retten kendelse om efterfølgende fordeling af egen drift eller på grundlag af en begæring fra kurator eller en kreditor.

Afslutning af rekonstruktionsbehandlingen og virkningerne af afslutningen

Rekonstruktionen ender, hvis den afsluttes inden den fastsatte frist, rekonstruktionsplanen ophæves, rekonstruktionsplanen gennemføres inden den fastsatte frist, eller fristen for at gennemføre rekonstruktionsplanen som fastsat i rekonstruktionsplanen udløber. Hvis en rekonstruktionsplan gennemføres før fristens udløb, ender rekonstruktionen, hvis virksomheden har opfyldt alle de forpligtelser, den har påtaget sig ifølge rekonstruktionsplanen, inden fristen for gennemførelse af rekonstruktionsplanen udløber.

Rekonstruktionsbehandlingen kan kun afsluttes før fristen, når rekonstruktionsplanen er godkendt. Retten afslutter rekonstruktionsbehandlingen før fristen, hvis virksomheden misligholder sin forpligtelse til at samarbejde eller undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rekonstruktionsrådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter, rekonstruktionsplanen ikke godkendes, virksomheden indgiver en begæring herom, betingelserne for indledning af rekonstruktionsbehandlingen ikke længere er til stede, virksomhedens aktiver er bortødslet, eller kreditorernes interesser er skadet, rekonstruktionsplanen ikke er indgivet inden fristen, eller virksomheden har indgivet urigtige oplysninger om fordringerne. Afslutter retten rekonstruktionsbehandlingen inden den fastsatte frist, er ingen af følgerne af indledningen af rekonstruktionsbehandlingen længere til stede, hvilket gælder med tilbagevirkende kraft.

Når fristen for gennemførelse af en rekonstruktionsplan udløber, afsluttes rekonstruktionsbehandlingen.

Rekonstruktionsbehandlingen kan også afsluttes med ophævelse af rekonstruktionsplanen. En rekonstruktionsplan ophæves, hvis virksomheden er blevet dømt for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende fuldbyrdelse, efter at rekonstruktionsplanen var blevet godkendt, hvis virksomheden i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter rekonstruktionsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af rekonstruktionsplanens gyldighedsperiode er gået, hvis virksomheden ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, den påtog sig ifølge rekonstruktionsplanen, på grundlag af en begæring fra rekonstruktionsrådgiveren, hvis tilsynsgebyret ikke er betalt, eller hvis virksomheden undlader at yde bistand til rekonstruktionsrådgiveren under opfyldelse af tilsynsforpligtelsen eller undlader at give rekonstruktionsrådgiveren de oplysninger, som sidstnævnte har brug for til udøvelse af sit tilsyn, hvis virksomheden indgiver en begæring om ophævelse af rekonstruktionsplanen, eller hvis virksomheden erklæres konkurs. Såfremt en rekonstruktionsplan ophæves, er følgerne af at indlede rekonstruktionsbehandlingen med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede. Indledningen af rekonstruktionsbehandling medfører også en forlængelse af de frister for inddrivelse, der er fastsat i forbindelse med en eventuel konkursbehandling eller en efterfølgende tvangsfuldbyrdelsesprocedure. Denne virkning forsvinder ikke.

Afslutning af en gældssanering og virkningerne heraf

En sag om gældssanering afsluttes, når gældssaneringsplanen ophæves, sagsbehandlingen afsluttes, eller fristen for gennemførelse som fastsat i gældssaneringsplanen udløber. Hvis en gældssaneringsplan gennemføres før fristens udløb, afsluttes sagen, hvis skyldner har opfyldt alle de forpligtelser, denne har påtaget sig ifølge gældssaneringsplanen, inden fristen for gennemførelsen af gældssaneringsplanen er udløbet.

Retten ophæver en gældssaneringsplan på grundlag af en begæring fra skyldner, og hvis skyldner erklæres konkurs. Retten kan ophæve en gældssaneringsplan, hvis skyldner i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser ifølge gældssaneringsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode er gået, at skyldner ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, vedkommende har påtaget sig i den forbindelse, skyldner ikke har nogen solvensproblemer eller har løst dem, skyldner forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet væsentligt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser, skyldner har foretaget betalinger til kreditorer, som ikke er nævnt i gældssaneringsplanen, og dermed har skadet andre kreditorers interesser i væsentlig grad, skyldner undlader at yde bistand til retten eller rådgiveren under opfyldelsen af tilsynsforpligtelsen eller undlader at afgive de oplysninger, der er nødvendige for at udøve tilsyn, eller hvis skyldner undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter. Ophæves en gældssaneringsplan, er følgerne af at anerkende begæringen om gældssanering med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede. Indledningen af en gældssaneringsprocedure medfører også en forlængelse af de frister for inddrivelse, der er fastsat i forbindelse med en eventuel konkursbehandling eller en efterfølgende tvangsfuldbyrdelsesprocedure. Denne virkning forsvinder ikke.

15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af konkursbehandlingen

Efter afslutningen af konkursbehandlingen kan fordringer, der kunne have været, men som ikke blev anmeldt under konkursbehandlingen, og fordringer, der blev anmeldt, men som ikke blev opfyldt, eller som skyldner gjorde indsigelse imod, anmeldes af kreditorer mod skyldner efter den almindelige procedure. I så fald vil der ikke blive beregnet renter og morarenter for konkursbehandlingsperioden.

Hvis en skyldner, der er en fysisk person, frigøres for sine forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, bortfalder kreditorernes fordringer mod skyldner i konkursboet, bl.a. fordringer i konkursboet fra kreditorer, som ikke anmeldte deres fordringer under konkursbehandlingen, bortset fra forpligtelser til godtgørelse for tab forårsaget forsætligt ved en retsstridig handling eller til betaling af underholdsbidrag til et barn eller en forælder.

Efter afslutningen af konkursbehandlingen kan kreditorer også anmelde krav som følge af konsoliderede forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen mod skyldner. Fordringer, der opstår under konkursbehandlingen, og som ikke kunne anmeldes under konkursbehandlingen, kan også anmeldes mod skyldner efter den almindelige procedure. I dette tilfælde løber forældelsesfristen fra afslutningen af konkursbehandlingen. I det omfang en kreditors fordring, som blev anerkendt, ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, er kendelsen fuldbyrdelsesgrundlaget, medmindre skyldner har gjort indsigelse mod fordringen, eller retten har anerkendt kreditors krav.

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af rekonstruktionsbehandlingen

Hvis rekonstruktionsbehandlingen afsluttes, når fristen for gennemførelse af en rekonstruktionsplan udløber, kan en kreditor kun fuldbyrde en fordring, som indgår i rekonstruktionsplanen, i det omfang det var aftalt i rekonstruktionsplanen, men ikke blev opfyldt efter rekonstruktionsplanen.

Såfremt en rekonstruktionsplan ophæves eller afsluttes før tid, er betingelserne for indledning af rekonstruktionsbehandlingen med tilbagevirkende kraft ikke længere til stede. En kreditors ret til at gøre krav gældende, når fordringen blev omlagt efter rekonstruktionsplanen, genoprettes mod virksomheden med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af rekonstruktionsplanen.

Kreditorernes rettigheder efter afslutning af en gældssanering

Efter gældssaneringsplanens udløb kan en kreditor kun fuldbyrde en fordring, som indgår i gældssaneringsplanen, i det omfang det var aftalt i gældssaneringsplanen, men ikke blev opfyldt efter gældssaneringsplanen. Hvis planen ophæves, genoprettes en kreditors ret til at gøre fordringer gældende, når fordringen blev omlagt efter gældssaneringsplanen, mod skyldner med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af gældssaneringsplanen.

16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?

Konkursbehandling

Hvis en konkursbegæring opfyldes, eller konkursbehandlingen ender med en akkord, betales omkostninger og udgifter i forbindelse med konkursbehandlingen af konkursboet. Hvis retten afslår en kreditors konkursbegæring, eller hvis sagen afsluttes, fordi kreditor trækker konkursbegæringen tilbage, refunderes omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen af kreditor. I tilfælde af indstilling af behandlingen træffer retten afgørelse om fordelingen af omkostningerne og udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, afhængigt af omstændighederne.

Såfremt behandlingen blev indledt på skyldners begæring og indstilles, uden at der afsiges konkursdekret, og skyldnerens aktiver ikke er tilstrækkelige til at foretage de nødvendige betalinger, pålægger retten skyldneren at betale den midlertidige kurators vederlag og udgifter med forbehold for refusion, men kan træffe foranstaltninger til, at de refunderes af staten. Refusion af den midlertidige kurators vederlag og udgifter fra staten må ikke overstige den månedlige mindsteløn (inkl. afgifter fastsat i loven, undtagen moms). Retten afsiger ikke kendelse om, at den midlertidige kurators vederlag og udgifter skal refunderes af staten, hvis skyldner, en kreditor eller en tredjepart har overført det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for den midlertidige kurators vederlag og udgifter med forbehold for refusion til den dertil foreskrevne konto.

En lignende ordning finder anvendelse i tilfælde af en begæring om insolvens, der indgives af eller mod en skyldner, der er en fysisk person. Hvis der er tale om en fysisk person, udpeges en rådgiver i stedet for den midlertidige kurator.

Rekonstruktion

I forbindelse med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen fastsætter retten en frist, inden for hvilken virksomheden skal overføre det af retten fastsatte beløb som sikkerhed for rekonstruktionsrådgiverens basisvederlag og basisudgifter til den dertil foreskrevne konto. Hvis virksomheden undlader at betale dette beløb, afslutter retten rekonstruktionsbehandlingen. Størrelsen af rekonstruktionsrådgiverens vederlag og udgifter, der skal refunderes, vil blive afgjort af retten, når rekonstruktionsrådgiveren frigøres fra sine forpligtelser, eller rekonstruktionsplanen godkendes på grundlag af rapporten om rekonstruktionsrådgiverens aktiviteter og udgifter.

Såfremt retten inddrager sagkyndige i rekonstruktionsbehandlingen, har de sagkyndige ret til at få refunderet nødvendige og berettigede udgifter i forbindelse med opfyldelsen af deres forpligtelser og til at modtage et vederlag for løsningen af deres opgaver. Størrelsen af en sagkyndigs vederlag og udgifter, som skal refunderes, afgøres af retten. Ved fastsættelse af den sagkyndiges vederlag kan retten også høre virksomheden.

Gældssanering

Skyldner afholder omkostningerne og udgifterne i forbindelse med gældssaneringen. Kreditorernes sagsomkostninger afholdes af kreditorerne selv. Retten kan pålægge skyldner at betale kreditorernes sagsomkostninger, hvis skyldner bevidst har indgivet en ubegrundet begæring om gældssanering eller har forårsaget omkostninger for kreditorerne ved på anden måde bevidst at have afgivet urigtige oplysninger eller bevidst har indgivet en ubegrundet begæring eller indsigelse. Hvis gældssaneringsplanen gennemføres, skal skyldner ikke refundere udgifter til den statslige retshjælp. I forbindelse med indledningen af gældssaneringen afgør retten, hvilket beløb skyldner skal overføre som sikkerhed for rådgiverens eller den sagkyndiges vederlag og udgifter til den dertil foreskrevne konto. Hvis retten udpeger en sagkyndig, kan den også fastsætte det beløb, som skyldner skal betale på forhånd for at dække den sagkyndiges honorarer og udgifter.

17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?

Konkursbehandling

Når en skyldner erklæres konkurs, overdrages dennes ret til at administrere og disponere over konkursboet til kurator. Når skyldner er erklæret konkurs, er alle skyldners dispositioner over genstande, som indgår i konkursboet, ugyldige. En skyldner, der er en fysisk person, kan disponere over konkursboet med kurators samtykke. Enhver disposition uden kurators samtykke er ugyldig.

Retten tilbagekalder ved en inddrivelsesprocedure enhver af skyldners transaktioner eller andre retshandler, som blev indgået eller udført, før konkursbehandlingen blev indledt, og som er til skade for kreditorernes interesser. Hvis en transaktion, som er omfattet af inddrivelse, er indgået, eller en anden retshandel, der skal tilbageføres, er udført i perioden fra udnævnelse af den midlertidige kurator eller rådgiveren til indledning af konkursbehandlingen, anses transaktionen eller retshandelen for at have været til skade for kreditorernes interesser.

Skyldner, en kreditor eller kurator kan anmode retten om at tilbagekalde en beslutning truffet på kreditormødet, hvis beslutningen er retsstridig eller blev taget i strid med den lovfæstede procedure, eller hvis retten til at anfægte beslutningen er direkte foreskrevet ved lov. Der kan også anmodes om tilbagekaldelse af en beslutning truffet på kreditormødet, hvis beslutningen er til skade for kreditorernes fælles interesser.

Hvis sagen blev indledt med henblik på at frigøre en fysisk person fra dennes forpligtelser, kan retten på en kreditors anmodning ophæve kendelsen om frigørelse af skyldner fra dennes forpligtelser, som ikke blev opfyldt under konkursbehandlingen, inden for et år efter afsigelse af kendelsen, hvis det står klart, at skyldneren forsætligt har misligholdt sine forpligtelser under sagen om frigørelse af skyldner fra dennes forpligtelser og dermed i væsentlig grad har hæmmet fyldestgørelsen af kreditorerne.

Hvis skyldner og kreditorerne bliver enige om at indgå en akkord, efter at konkursbehandlingen er indledt, kan retten ophæve akkorden, hvis skyldner undlader at opfylde de forpligtelser, der følger af akkorden, dømmes for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende tvangsfuldbyrdelse eller, når mindst halvdelen af akkordens gyldighedsperiode er gået, det er indlysende, at skyldner er ude af stand til at opfylde betingelserne i akkorden. Ophævelse af en akkord påvirker alle de kreditorer, der har deltaget i akkorden, og beskytter dermed samtlige kreditorer.

Rekonstruktion

Retten ophæver en rekonstruktionsplan, hvis virksomheden er blevet dømt for en lovovertrædelse i forbindelse med konkursen eller en strafbar handling vedrørende fuldbyrdelse, efter at rekonstruktionsplanen var blevet godkendt, virksomheden i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter rekonstruktionsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af rekonstruktionsplanens gyldighedsperiode er gået, at virksomheden ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, den har påtaget sig ifølge rekonstruktionsplanen, på grundlag af en begæring fra rekonstruktionsrådgiveren, hvis tilsynsgebyret ikke er betalt, eller hvis virksomheden undlader at yde bistand til rekonstruktionsrådgiveren under opfyldelse af tilsynsforpligtelsen eller undlader at give rekonstruktionsrådgiveren de oplysninger, som sidstnævnte har brug for til udøvelse af sit tilsyn, eller på grundlag af en begæring fra virksomheden, eller hvis virksomheden erklæres konkurs. En kreditors ret til at gøre en fordring gældende, når fordringen blev omlagt efter rekonstruktionsplanen, genoprettes mod virksomheden med det oprindelige beløb, og der skal også tages hensyn til kreditors gevinster under gennemførelsen af rekonstruktionsplanen.

Gældssanering

Retten ophæver en gældssaneringsplan på grundlag af en begæring fra skyldner, eller hvis skyldner erklæres konkurs, eller hvis skyldner i væsentlig grad undlader at opfylde sine forpligtelser efter gældssaneringsplanen, hvis det står klart, når mindst halvdelen af gældssaneringsplanens gyldighedsperiode er gået, at skyldner ikke er i stand til at opfylde de forpligtelser, vedkommende har påtaget sig i den forbindelse, skyldner ikke har nogen solvensproblemer eller har løst dem, og saneringen af kreditorernes fordringer ikke længere er rimelig over for kreditorerne på grund af en væsentlig ændring i forholdene, hvis skyldner forsætligt eller som følge af grov uagtsomhed har indgivet væsentligt urigtige eller ufuldstændige oplysninger om sine aktiver, indtægter, kreditorer eller forpligtelser, skyldner har foretaget betalinger til kreditorer, som ikke er nævnt i gældssaneringsplanen, og dermed har skadet andre kreditorers interesser i væsentlig grad, skyldner undlader at yde bistand til retten eller rådgiveren under opfyldelsen af tilsynsforpligtelsen eller undlader at afgive de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til tilsynet, eller hvis skyldner undlader at betale det af retten fastsatte beløb som sikkerhed. En kreditors ret til at gøre fordringer gældende, når fordringen blev omlagt efter gældssaneringsplanen, genoprettes mod skyldner med det oprindelige beløb. Der skal også tages hensyn til kreditors gevinster i forbindelse med gennemførelsen af gældssaneringsplanen.