- 1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?
- 2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?
- 3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?
- 4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?
- 5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?
- 6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?
- 7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?
- 8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?
- 9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?
- 10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?
- 11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?
- 12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?
- 13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?
- 14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)
- 15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?
- 16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?
- 17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?
Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
Insolvensbehandling i Finland
Insolvens betyder, at en skyldner ikke er i stand til opfylde sine forfaldne forpligtelser, og at den manglende betalingsevne ikke antages at være forbigående. Her henviser insolvensbehandlingen til en procedure, som finder anvendelse på alle skyldnerens forpligtelser samtidigt.
I Finland skelnes der mellem tre forskellige grader af insolvens: konkurs, rekonstruktion af en virksomhed og gældssanering for en privatperson. Konkurser er underlagt bestemmelserne i konkursloven (Konkurssilaki 120/2004), som trådte i kraft den 1. september 2004. Loven om rekonstruktion af virksomheder (Laki yrityksen saneerauksesta 47/1993) og loven om gældssanering for privatpersoner (Laki yksityishenkilön velkajärjestelystä 57/1993) trådte i kraft den 8. februar 1993.
Konkurs er en likvidationsbehandling rettet mod at realisere skyldnerens aktiver og fordele provenuet til kreditorerne. Rekonstruktion af virksomheder og gældssanering for privatpersoner er rehabiliteringsprocedurer, der sigter mod at tillade skyldnere at overvinde deres finansielle vanskeligheder.
En skyldner kan også indgå en aftale med kreditorerne om betaling af gæld og andre arrangementer uden for en officiel insolvensbehandling. Frivillige aftaler er ikke reguleret ved lov og vil ikke blive behandlet her.
De vigtigste punkter i disse former for insolvensbehandling er beskrevet nedenfor.
1 Hvem kan være genstand for insolvensbehandling?
Konkurs
Konkurs er almengyldig, hvorfor både fysiske og juridiske personer kan erklæres konkurs. En juridisk person kan erklæres konkurs, selv om denne er slettet fra det relevante register eller er blevet opløst. Et bo og et konkursbo kan også erklæres konkurs.
Rekonstruktion
Enhver virksomhed eller ethvert selskab, der udøver en økonomisk aktivitet, samt enhver person, der udøver selvstændig virksomhed, kan underkastes en rekonstruktionsprocedure.
Visse virksomheder, f.eks. kreditinstitutter og forsikringsselskaber, som er underlagt specifik lovgivning og kontrol, er imidlertid ikke omfattet af rekonstruktionsproceduren.
Omlægning af en fysisk persons gæld
Gældsjustering kan kun ydes til en fysisk person. En fysisk person, som driver en privat erhvervsvirksomhed, eller som driver en erhvervsvirksomhed i et ubegrænset partnerskab, eller som en generel partner i et begrænset partnerskab, kan også bevilges gældsjustering under visse betingelser.
2 Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en insolvensbehandling kan påbegyndes?
Det generelle krav for åbning af de tre typer insolvensbehandling er, at skyldneren er insolvent. Insolvens betyder, at en skyldner ikke er i stand til opfylde sine forfaldne forpligtelser, og at den manglende betalingsevne ikke antages at være forbigående.
Rekonstruktionsbehandlinger kan også indledes, hvis skyldneren løber en umiddelbar risiko for insolvens.
Konkurs
En konkursbegæring indgives enten af skyldneren eller en fordringshaver. Den generelle forudsætning for en konkurserklæring er skyldnerens insolvens. Konkursloven indeholder bestemmelser om insolvens for at gøre det nemmere at fastslå, om en person er insolvent. En skyldner, som opfylder disse betingelser, anses for at være insolvent, medmindre andet bevises.
En skyldner erklæres insolvent, hvis:
- Skyldneren erklærer at være insolvent, og der ikke foreligger særlige grunde til ikke at acceptere denne erklæring;
- Skyldneren har indstillet sine betalinger;
- Det gennem fuldbyrdelsesprocedurer i seks måneder forud for indgivelsen af konkursbegæringen er blevet fastslået, at skyldneren ikke til fulde kan opfylde sine gældsforpligtelser, eller
- En skyldner, som er eller har været forpligtet til at føre regnskaber i året forud for konkursbegæringen, ikke har tilbagebetalt et klart og skyldigt krav til fordringshaver inden for en uge efter modtagelsen af en påmindelse.
Hvis en fordringshaver indgiver konkursbegæring, skal hans fordring være baseret på en retsafgørelse eller et andet eksigibelt dokument, en anerkendelse underskrevet af skyldner, som ikke bestrides af skyldner på en velbegrundet måde, eller kravet skal i øvrigt være klart. Det skyldige beløb behøver ikke være forfaldent. Konkursbegæringer er underlagt begrænsninger på grundlag af ubetydelige fordringer og i tilfælde, hvor fordringshaver er i besiddelse af en sikkerhed for fordringen.
Konkursen indledes, når skyldner erklæres konkurs ved en retsafgørelse. Domstolen udpeger i den forbindelse en kurator. Allerede ved konkursens begyndelse mister skyldner retten til at råde over aktiverne i konkursboet.
Det er kurators pligt at underrette fordringshaverne om indledningen af konkursbehandlingen. For udenlandske fordringshavere som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/848 om insolvensbehandling skal underretningen ske i overensstemmelse med nævnte forordning.
En bekendtgørelse om indledningen af konkursbehandlingen skal også, blandt andet, indskrives i registeret over konkurser og rekonstruktioner, handelsregisteret, ejendoms- og pantelånsregisteret, skibsregisteret, registeret over skibe under bygning, luftfartøjsregisteret, virksomhedslåneregisteret, motor- og førerregisteret samt registeret over dematerialiserede værdipapirer.
Afgørelsen fra retten i første instans om at skyldner erklæres konkurs, eller at konkursbegæringen afvises, kan appelleres til en højere retsinstans.
Rekonstruktion
En begæring om rekonstruktionsbehandling kan indgives af skyldneren eller en fordringshaver. En rekonstruktion, der indledes på fordringshavers initiativ, kræver ikke skyldners samtykke. De fleste begæringer indgives af skyldneren.
Sager om rekonstruktion kan indledes, hvis skyldneren er insolvent, og der ikke findes juridiske hindringer for sagens indledning. En sådan hindring findes for eksempel, hvis det er sandsynligt, at en sådan rekonstruktionsbehandling ikke vil afhjælpe insolvensen, eller hvis skyldnerens aktiver ikke er fyldestgørende til at dække omkostningerne i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen. Rekonstruktionsbehandling kan også indledes, hvis skyldneren risikerer insolvens. Rekonstruktionsbehandlinger på baggrund af en umiddelbar risiko for insolvens kan indledes på begæring fra en fordringshaver, såfremt fordringen er forbundet med en betydelig finansiel interesse. Derudover kan rekonstruktionsbehandlingen indledes, hvis mindst to fordringshavere indgiver en begæring i fællesskab med skyldneren eller erklærer, at de støtter skyldnerens begæring.
De juridiske konsekvenser af den indledte rekonstruktionsbehandling træder automatisk i kraft fra datoen for afgørelsen om behandlingens indledning. Efter indgivelse af begæringen kan retten på anmodning fra andrager eller skyldner beordre en standsning af tilbagebetaling af gælden og sikkerhedsstillelse for gælden, eller et forbud mod inkasso eller udlæg eller andre håndhævelsesforanstaltninger, før sagen indledes.
Det påhviler kurator at give fordringshaverne meddelelse om indledningen af insolvensbehandlingen. Indledningen af rekonstruktionsbehandlingen skal også bekendtgøres til visse myndigheder, ligesom den blandt andet skal indskrives i registeret over konkurser og rekonstruktionsbehandlinger, handelsregisteret og ejendoms- og pantelånsregisteret.
En afgørelse truffet af retten i første instans om at indlede en rekonstruktionsprocedure eller afvise en anmodning kan appelleres til en højere retsinstans.
Gældsjustering
En gældsjustering træder i kraft med virkning fra tidspunktet for skyldnerens indgivelse af begæring herom. Indledningen af gældsjustering kræver, at skyldneren er insolvent og ikke med rimelighed kan forventes at forbedre sin evne til at kunne afdrage på gælden. Den væsentligste årsag til insolvensen skal være en væsentlig nedgang i skyldnerens betalingsevne på grund af omstændigheder, der ikke primært kan henføres til skyldneren, som for eksempel sygdom. Gældsjustering kan også bevilges, hvis der foreligger anden god grund til gældsjustering set i lyset af gældens størrelse og skyldnerens andre passiver og dennes evne til at betale dem tilbage. Ved vurderingen af skyldnerens evne til at betale inddrages for eksempel skyldnerens aktiver, indtægter og indtjeningspotentiale.
Der må ikke findes nogen hindring i loven for gældsjustering (f.eks. gæld opstået gennem en lovovertrædelse eller hensynsløs og uansvarlig gældsstiftelse). Dog kan gældsjustering bevilges på trods af en generel hindring, hvis der foreligger en god grund hertil. I sådanne tilfælde lægges der særlig vægt på skyldnerens foranstaltninger med henblik på tilbagebetaling af gælden, hvor længe de skyldige beløb har været forfaldne og andre omstændigheder, som vedrører skyldneren, samt gældsjusteringens betydning for både skyldner og fordringshavere.
En gældsjustering kan ikke bevilges, hvis skyldner ikke råder over et betalingsmiddel af grunde, der anses for at være midlertidige, eller hvis skyldner af de samme grunde ikke er i stand til at betale sine almindelige gældsfordringer ud over et beløb, der anses for at være ubetydeligt.
De juridiske virkninger af den indledte gældsjustering træder automatisk i kraft fra datoen for afgørelsen om behandlingens indledning. Efter indgivelsen af begæringen kan retten på anmodning fra skyldner beordre en midlertidig standsning i gældens tilbagebetaling og sikkerhedsstillelse for gælden, eller et forbud mod inkasso eller udlæg og andre håndhævelsesforanstaltninger før behandlingen indledes.
3 Hvilke aktiver indgår i boet? Hvordan behandles de aktiver, som skyldneren erhverver, eller som tilfalder denne, efter at insolvensbehandlingen er påbegyndt?
Konkurs
De aktiver, som skyldneren er i besiddelse af ved indledningen af konkursbehandlingen, samt de aktiver, som skyldneren erhverver før konkursbehandlingen afslutning, indgår alle som aktiver i konkursboet. Likvidation af konkursboet omfatter også udbytte af aktiver. Endvidere omfatter likvidation af konkursboet aktiver, der kan inddrives ifølge lov om inddrivelse af aktiver i tilfælde af konkurs (758/1991) eller ethvert andet retsgrundlag.
Som hovedregel indgår aktiver, der ikke kan gøres udlæg i, ikke i konkursboet. Desuden indgår aktiver, som er erhvervet efter indledningen af konkursbehandlingen, eller en fysisk persons indtægt, heller ikke i konkursboet.
Rekonstruktion
I forbindelse med rekonstruktionsbehandlinger udarbejdes en rekonstruktionsplan for skyldneren. Planen skal for eksempel indeholde en oversigt over skyldnerens finansielle status, dvs. aktiver, passiver og skyldnerens andre forpligtelser. Rekonstruktionsplanen skal udarbejdes på grundlag af skyldnerens samlede aktiver på tidspunktet for behandlingen. Inddrivelse er også mulig i forbindelse med rekonstruktion: En transaktion, som i tilfælde af konkurs kunne have været omstødt, kan omstødes under en rekonstruktionsbehandling på samme grundlag som i tilfælde af konkurs.
Selv om det under ekstraordinære omstændigheder er muligt at ændre en rekonstruktionsplan efter dens godkendelse, så kan fyldestgørelsen til de enkelte kreditorer ikke længere øges i forbindelse med en ændring af planen. Dog kan aktiver, der er overført til skyldneren efter godkendelsen af rekonstruktionsplanen, af fordringshaverne lægges til grund for fordringer på skyldneren om supplerende betalinger. Skyldneren pålægges at foretage supplerende betalinger, der fremgår af planen, hvis skyldnerens finansielle situation vurderes som forbedret i sammenligning med tidspunktet for planens udarbejdelse. Fordringer om supplerende ydelser kan anmeldes, hvis der er grund til at kræve sådanne ydelser, og anmeldelsen skal fremsendes til retten senest ét år efter den afsluttende rapport er fremlagt for retten.
Gældsjustering
I tilfælde af gældsjustering skal tilbagebetalingsplanen svare til skyldnerens tilbagebetalingsevne, og planen skal bekræftes af skyldneren. Når en skyldners tilbagebetalingsevne vurderes, skal der for eksempel tages hensyn til midler, som stammer fra likvidation af skyldnerens aktiver, skyldneres indtægt og indtjeningspotentiale, de nødvendige leveomkostninger og underholdspligt. I forbindelse med gældsjustering skal alle skyldnerens indtægter, der overskrider dennes nødvendige leveomkostninger og underholdsbidrag, anvendes til at dække gælden sammen med andre aktiver, som ikke hører med til skyldnerens grundlæggende fornødenheder. Skyldners aktiver, der anses for at indgå i de grundlæggende fornødenheder, omfatter ejerbolig, som er skyldners hjemsted, boligens indretning, for så vidt det er rimeligt, samt skyldners personlige effekter og arbejdsredskaber, der med rimelig kan anses for nødvendige. Aktiver, der betragtes som hørende med til skyldnerens grundlæggende fornødenheder, kan kun indfries i de tilfælde, som er fastsat ved lov.
Derudover kan betalingsplanen pålægge skyldneren at foretage supplerende betalinger i tilfælde af ekstra indkomst eller aktiver, som skyldner modtager, mens betalingsplanen er aktiv. Skyldneren er forpligtet til at overdrage fordringshaverne en vis andel af enhver gave og andre engangsbetalinger, som skyldner modtager, mens betalingsplanen er aktiv. Hvis skyldnerens indkomst overskrider indkomsten, som er lagt til grund for betalingsplanen, kan skyldner pålægges at betale en vis andel af den ekstra indkomst til fordringshaverne.
4 Hvilke beføjelser har henholdsvis skyldneren og bobestyreren?
Konkurs
Afgørelsen om konkurs træffes af en domstol. Domstolen udpeger også en kurator. En person kan udpeges som kurator, hvis han eller hun giver samtykke hertil, har de nødvendige evner, færdigheder og erfaring til at udføre opgaven og i øvrigt er egnet til rollen. Boets kurator må ikke have forbindelse til skyldner eller fordringshaver, som kan påvirke kurators uafhængighed af skyldner eller upartiskhed over for fordringshaverne eller kurators evne til at udføre opgaven på en hensigtsmæssig måde. En juridisk person kan ikke udpeges som kurator.
Kurator har en central rolle i bostyret under konkursbehandlingen. Kurator har blandt andet pligt til at repræsentere konkursboet, mødes med boets aktuelle ledelse, udarbejde status over inventar og en beskrivelse af skyldneren, modtage anmeldelse af fordringer og udarbejde listen over udlodning. Kurator står også for forvaltning og salg af aktiver, som tilhører boet samt udlodning af midlerne.
Ved konkursens indledning mister skyldneren rådigheden over konkursboets aktiver. Skyldner skal samarbejde, så konkursbehandlingen kan bringes til en afslutning. Skyldner skal videregive alle oplysninger til kurator, som er nødvendige for udarbejdelsen af status over inventar, og attestere boets opgørelse. Skyldner har ret til at modtage oplysninger om boet, deltage i møder med fordringshaverne og give sin mening til kende i forbindelse med afgørelser.
Rekonstruktion
Når behandlingen om rekonstruktion af en virksomhed indledes, skal retten udpege en rekonstruktør. Rekonstruktøren skal være en myndig person, kendt for at være ærlig, må ikke være gået konkurs og skal have fuld juridisk kompetence. Denne person skal besidde de evner, færdigheder og erfaring, som er nødvendig for opgavens udførelse. Rekonstruktøren må ikke have forbindelse til skyldner eller nogen fordringshaver, som kan påvirke administrators uafhængighed af skyldner eller upartiskhed over for fordringshaverne. En juridisk person kan ikke udpeges som rekonstruktør.
Rekonstruktøren er ansvarlig for at realisere formålet med rekonstruktionsbehandlingen og beskytte fordringshavernes interesser. Rekonstruktøren udarbejder en rapport over skyldners aktiver og passiver samt et forslag til en rekonstruktionsplan (visse andre instanser, f.eks. skyldner selv, har ret til at udarbejde deres eget forslag til en rekonstruktionsplan). Rekonstruktøren fører også tilsyn med skyldnerens aktiviteter.
Retten kan nedsætte et kreditorudvalg, der repræsenterer fordringshaverne og kan fungere som et rådgivende organ for kurator under dennes udøvelse af sit hverv. Hvis det skønnes unødvendigt på grund af et lille antal fordringshavere, eller af anden årsag, nedsættes ikke noget kreditorudvalg.
Skyldner bevarer rådigheden over sine aktiver, medmindre andet er fastsat ved lov. Når behandlingen er indledt, kan skyldner dog ikke f.eks. stifte yderligere gæld uden kurators samtykke, medmindre gælden er forbundet med skyldnerens regelmæssige aktiviteter, og dens beløb og vilkår ikke er usædvanlige. På anmodning fra rekonstruktøren eller en fordringshaver kan skyldneres rådighed også begrænses på andre måder, hvis der er risiko for, at denne handler på en måde, som kan skade eller svække fordringshaverens interesser. Skyldneren er forpligtet til at samarbejde med og afgive oplysninger til retten, kurator og kreditorudvalg.
Skyldneren er fortsat berettiget til at udøve sin ret til handling i verserende eller kommende retssager, medmindre rekonstruktøren beslutter at udøve skyldnerens ret til handling.
Gældsjustering
Hvor det er nødvendigt kan retten udpege en kurator for gældsjustering og, hvor det er nødvendigt, for afklaring af skyldners finansielle status, likvidation af dennes aktiver eller til gennemførelsen af gældsjusteringen. En person kan udpeges som kurator, hvis denne er voksen, kendt for sin integritet, ikke er gået konkurs, ikke er underlagt kompetencerestriktioner og indvilliger i udpegelsen. Kurator skal have de nødvendige evner, færdigheder og erfaring, som dennes hverv kræver. Kurator må ikke have en sådan forbindelse til skyldner eller nogen fordringshaver, som kan påvirke administrators uafhængighed af skyldner eller upartiskhed over for fordringshaverne. En juridisk person kan ikke udpeges som rekonstruktør.
Det er kuratorens pligt, hvis nogen, at udarbejde forslag til betalingsplan og udføre andre hverv, som retten pålægger kurator. Når betalingsplanen udarbejdes, skal kurator forhandle med skyldner og fordringshavere og give dem de nødvendige oplysninger om gældsjusteringen samt give dem mulighed for at fremsætte en erklæring om andragendet og forslaget til betalingsplan. Kurator kan også udpeges til at varetage likvidationen af skyldners aktiver samt udlodning af midlerne fra likvidationen til fordringshaverne. Hvis der ikke er udpeget en kurator, er skyldner ansvarlig for udarbejdelse af et forslag til betalingsplan. Det er op til retten at bestemme, hvornår behandlingen af gældssanering for en fysisk person skal indledes. Retten er ligeledes ansvarlig for at bekræfte betalingsplanen.
Skyldner bevarer boet og retten til besiddelse til sine aktiver. Men alle skyldners aktiver, som ikke anses for at høre til de basale fornødenheder, skal anvendes til at dække gælden. Skyldner har pligt til at videregive alle oplysninger, der er relevante for gældsjusteringen. til retten, fordringshaverne og, hvis en sådan er udpeget, kurator. Skyldner skal endvidere bidrage til passende gennemførelse af gældsjusteringen.
5 På hvilke betingelser kan der ske modregning?
Konkurs
Med forbehold for visse undtagelser har fordringshaver ved konkursbehandlingens start i ret til at anmelde et krav om modregning for en gæld til skyldneren, også selv om gælden eller fordringen endnu ikke er forfalden. Denne ret til modregning finder ikke anvendelse på et krav, som ikke giver fordringshaveren ret til fyldestgørelse fra konkursboet, eller et krav, som har lavere prioritet end andre fordringer. Fordringshaver har pligt til at afgive oplysninger om en fordring, der skal anvendes som modregning.
Rekonstruktion
På trods af inkassoforbud har en fordringshaver ved behandlingens start ret til at anmelde fordring om modregning for gæld til skyldner på de samme betingelser som i konkursbehandlingen. Fordringen om modregning skal også forkyndes for rekonstruktøren.
Retten til modregning finder ikke anvendelse for et kreditinstituts modregning af midler, som skyldner har indbetalt til et depot på det pågældende institut fra det øjeblik spærringen af midlerne træder i kraft, eller senere, eller på midler, der er deponeret i kreditinstituttet på tidspunktet for overførslen til skyldners konto, og denne konto kan anvendes til betalinger.
Gældsjustering
Når gældsjusteringen er indledt kan ingen foranstaltninger rettes mod skyldneren med henblik på inddrivelse af gæld, som er underlagt udsættelse, eller for at sikre betaling heraf. Udsættelsen af gældsinddrivelsen omfatter også modregning mellem skyldnerens tilgodehavender og gæld til fordringshaver. Denne udsættelse gælder dog ikke for modregning af skatter.
6 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for de kontraktforhold, som skyldneren er part i?
Som hovedregel forbliver kontrakter, der ikke er omfattet af fordringer, som indgår i insolvensbehandlingen, gyldige og uændrede under alle former for insolvensbehandling.
Konkurs
Hvis skyldneren, når konkursbehandlingen indledes, ikke har opfyldt en gensidigt bebyrdende aftale, hvor skyldner indgår som aftalepart, kan den anden kontraherende part forlange, at boet tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Indtræder boet i aftalen og stiller acceptabel sikkerhed for dens opfyldelse, kan aftalen ikke opsiges. Dog kan den anden kontraherende part opsige aftalen, hvis den er af personlig karakter, eller der foreligger anden, særlig grund, hvorfor der ikke andre fordringer til den anden aftalepart om at forblive under aftale med konkursboet.
Hvis en arbejdsgiver erklæres konkurs, kan ansættelseskontrakten opsiges af begge parter, uanset dens varighed. Opsigelsesvarslet er altid på 14 dage, uanset hvad den normalt ville have været. Lønnen for konkursperioden betales af konkursboet.
Konkursboet er ansvarligt for betaling af den leje, der er fastsat i lejekontrakten for forretningslokalerne i den periode, hvor konkursboet benytter lokalerne, selv om det ikke påtager sig de forpligtelser, der følger af lejekontrakten. Hvis konkursboet ikke inden for en frist på mindst en måned, som er fastsat af udlejeren, har meddelt, at konkursboet vil påtage sig de forpligtelser, der følger af lejekontrakten, efter at konkursen er indledt, har udlejer ret til at opsige lejemålet.
Hvis klausulen om bevarelse eller genovertagelse af ejendomsretten i henhold til en aftale om overdragelse af løsøre udløber som følge af betaling af købsprisen, har konkursboet ret til at indgå kontrakten ved at underrette sælgeren og betale den udestående del af købsprisen i henhold til foregående betingelser plus morarenter. Meddelelsen og betalingen af gælden skal ske inden for en rimelig frist efter anmodning fra sælger, eller hvis sælger kræver tilbagelevering af varerne.
En enkelt transaktion kan annulleres med begrundelse i inddrivelse som anført i loven om inddrivelse af aktiver til et konkursbo (Laki takaisinsaannista konkurssipesään 758/1991).
Rekonstruktion
Påbegyndelse af en rekonstruktionsbehandling har ingen effekt på skyldnerens eksisterende virksomhed, medmindre andet er foreskrevet ved lov.
En lejekontrakt eller en leasingkontrakt, hvor skyldner er lejer eller leasingtager, kan opsiges af skyldner til ophør to måneder efter, at meddelelsen om opsigelse er fremsendt, uanset bestemmelserne om kontraktens varighed eller opsigelse.
En person, som inden behandlingen påbegyndes, har indgået en kontraktmæssig forpligtelse til skyldner, men som ikke har afsluttet kontraktydelsen på tidspunktet for behandlingens indledning, har ret til vederlag for ydelsen, hvis dens resultat kan anses for at være en regulær del af skyldnerens aktiviteter. Hvis spørgsmålet vedrører en anden type kontrakt indgået for behandlingens indledning, og hvis skyldner på tidspunktet for behandlingens indledning ikke har opfyldt sin betalingsforpligtelse i henhold til kontrakten, skal kurator på anmodning fra modparten oplyse, om skyldner vil opfylde sin del af kontrakten. Hvis svaret er negativt, eller hvis det ikke gives inden for en rimelig tid, har modparten ret til at annullere aftalen.
En aftale i henhold til hvilken skyldneren skal foretage en betaling baseret på eller i tilknytning til en rekonstruktion af gæld, bliver ugyldig, medmindre betalingsforpligtelsen er baseret på den godkendte rekonstruktionsplan.
Hvis en arbejdsgiver er omfattet af rekonstruktionsbehandlingen, har arbejdsgiveren ret til af opsige ansættelseskontrakten med et varsel på to måneder og på visse betingelser, uanset kontraktens varighed.
En transaktion, som i tilfælde af konkurs kunne have været omstødt, kan på fordringshavers anmodning omstødes under en rekonstruktionsbehandling på samme grundlag, som anført i loven om inddrivelse af aktiver til et konkursbo.
Gældsjustering
Skyldneren har ret til at ophæve lejemålskontrakter, hvor skyldneren er lejer, eller opsige andre typer forbrugeraftaler eller afbetalingsordninger med virkning fra to måneder efter opsigelsens forkyndelse.
Skyldneren skal afgive værdier, som ikke er omfattet af de basale nødvendigheder, og som er opnået på grundlag af delvis betaling eller en afbetalingsordning.
En kontrakt, i henhold til hvilken skyldner er ansvarlig på grundlag af eller i forbindelse med gældsjusteringen, vil være ugyldig, medmindre ansvaret er fastlagt i betalingsplanen eller er foreskrevet af loven.
En person, som inden behandlingen påbegyndes, har indgået en kontraktmæssig forpligtelse til skyldner, men som ikke har afsluttet kontraktydelsen på tidspunktet for behandlingens indledning, har ret til vederlag for ydelsen, hvis dens resultat kan anses for at være en regulær del af skyldnerens aktiviteter.
En transaktion, som i tilfælde af konkursbehandling i stedet for gældsjustering kunne have været omstødt, kan på fordringshavers anmodning omstødes under en gældsjustering på samme grundlag som anført i loven om inddrivelse af aktiver til et konkursbo.
7 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen for individualforfølgende kreditorer (bortset fra verserende retssager)?
Konkurs
Når konkursbehandlingen er indledt, kan ingen foranstaltninger anvendes mod konkursboet med henblik på at opnå et grundlag for inddrivelse af en fordring i en konkursbehandling, og der kan ikke gennemføres fuldbyrdelsesforanstaltninger på aktiverne i konkursboet med henblik på inddrivelse af en fordring i et konkursbo. Dog kan en fordringshaver, som er beskyttet ved sikkerhedsstillelse, træffe foranstaltninger til at inddrive en fordring i sikkerhedsstillelsen.
Rekonstruktion
Som hovedregel er skyldner efter indledningen af en rekonstruktionsprocedure underlagt et forbud mod tilbagebetaling, og fordringshaverne er underlagt et forbud mod inddrivelse af fordringen. Der træffes ingen foranstaltninger over for skyldner med henblik på at inddrive en gæld, der er under rekonstruktion, eller sikre dens betaling. I visse tilfælde kan en sikret fordringshaver begære tilladelse fra retten til at udnytte sikkerheden til at opnå betaling. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis det er klart i betragtning af rekonstruktionsbehandlingen, at det ikke er nødvendigt at bevare den del af boet i skyldners besiddelse, som udgør sikkerhedsstillelsen.
Som regel kan der efter behandlingens indledning ikke gennemføres forebyggende foranstaltninger baseret på officielle beslutninger rettet mod skyldneren.
Gældsjustering
Som i rekonstruktionsbehandlingen er fordringshaveren under gældsjustering omfattet af en udsættelse af inddrivelsen af gæld. Hvor en gæld er omfattet af udsættelsen af betalinger, kan ingen foranstaltninger rettes mod skyldneren med henblik på inddrivelse af gæld eller for at sikre dens betaling. Derudover kan skyldneren ikke pålægges sanktioner for forsinket betaling. I visse tilfælde kan en sikret fordringshaver imidlertid begære tilladelse fra retten til at udnytte sikkerheden til at opnå betaling. Dette kan for eksempel være muligt, hvis de aktiver, der tjener som sikkerhed, ikke betragtes som omfattet af skyldnerens grundlæggende fornødenheder, eller hvis skyldneren ikke behøver aktiverne til at udøve sin virksomhed.
Fordringshaver kan træffe en foranstaltning eller indlede andre søgsmål for at bevare sit ret til håndhævelse eller opnå grundlag for håndhævelse. Som hovedregel kan fordringshaver også, uanset bestemmelserne om forbud mod påbegyndelse af gældsjustering, søge en kendelse om anvendelse af sikrende retsmidler og håndhævelse af en sådan kendelse.
8 Hvilke retsvirkninger har insolvensbehandlingen på retssager, der verserer på tidspunktet for insolvensbehandlingens påbegyndelse?
Konkurs
Ved konkursens indledning mister skyldneren rådigheden over konkursboets aktiver, som overgår til kurator. Som følge heraf har konkursboet ret til at antage status som part i spørgsmål vedrørende aktiver, som tilhører konkursboet: boet har forbeholdt retten til at genoptage verserende søgsmål mellem skyldner og tredjeparter, som vedrører konkursboets aktiver. Hvis konkursboet ikke benytter sig af denne mulighed, kan skyldner genoptage søgsmål.
Tilsvarende forbeholdes konkursboet muligheden for at genoptage søgsmål vedrørende en verserende fordring på skyldneren. Hvis boet afslår at reagere på handlingen, og skyldner ikke er villig til at genoptage sagen, kan sagsøger begære, at sagen bringes til afgørelse.
Rekonstruktion
Skyldneren er fortsat berettiget til at udøve sin ret til handling i verserende eller andre retssager, hvori denne er part, medmindre kurator beslutter at udøve skyldnerens ret til handling. Samme bestemmelse gælder for retssager eller andre søgsmål, som vil versere, efter behandlingen af rekonstruktionen er indledt.
Rekonstruktøren har ret til at indgive søgsmål og indlede retssager eller andre, tilsvarende sager på skyldners vegne, samt udøve skyldners ret til handling i sagerne. Desuden kan rekonstruktøren modtage forkyndelser på skyldners vegne.
Gældsjustering
Indledning af en gældsjustering berører ikke verserende retssager eller skyldners ret til handling i sagerne.
9 I hvilket omgang deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen?
Konkurs
Fordringshaver kan indgive begæring om konkurserklæring.
Ved konkursbehandling udøver fordringshavere den øverste myndighed. Rådigheden over konkursboet skal udøves af fordringshaverne for så vidt som spørgsmålet ikke skal afgøres ved lov eller behandles af kurator. Endvidere kan fordringshaverne bevare myndigheden i spørgsmål, som vedrører den aktuelle administration af boet, eller med fuldmagt overdrage en del af deres myndighed til boets kurator. Fordringshavernes rådighed over konkursboet træder i kraft, når konkursbehandlingen indledes og ophører, når konkursbehandlingen afsluttes.
Fordringshavere, der har et krav i konkursboet mod skyldner, har visse rettigheder. Efter kontroldatoen gælder disse rettigheder kun for fordringshavere, der har anmeldt deres fordringer, og for fordringshavere, hvis krav ellers kunne tages i betragtning på udlodningslisten, samt for fordringshavere, der er indehavere af en sikkerhedsstillelse, og som har indleveret en oversigt over deres krav over for skyldner.
Det vigtigste beslutningsorgan er fordringshavernes møde, men andre beslutningstagende procedurer kan også anvendes. Fordringshaverne kan også nedsætte et kreditorudvalg, der medvirker i forhandlingerne og fungerer som forbindelsesled mellem kurator og fordringshaverne. Den enkelte fordringshavers stemmeret afvejes i overensstemmelse med den andel af konkursboet, som fordringshaver repræsenterer. Beslutningen, som tages på kreditorudvalgets møde, skal være understøttet af fordringshavere, hvis stemmeandel svarer til mere end halvdelen af alle kreditorer, som deltager i afstemningen. I alternative beslutningsprocedurer skal stemmerne tælles på grundlag af stemmefordelingen blandt de fordringshaver, som deltager i afstemningen.
Rekonstruktion
En fordringshaver kan begære en rekonstruktionsbehandling.
Et kreditorudvalg kan nedsættes som fælles repræsentation for alle fordringshavere. Udvalget skal repræsentere alle grupper af kreditorer, og dets opgave er at bistå kurator i dennes udførelse af sit hverv og overvåge dennes aktiviteter på fordringshavernes vegne. Udvalget træffer afgørelse med simpelt flertal.
Når udkastet til rekonstruktionsplanen udarbejdes, skal kurator forhandle med kreditorudvalget og, hvis nødvendigt, også med de enkelte kreditorer. Desuden har fordringshavere, eller grupper af fordringshavere, hvis krav overskrider en lovbestemt grænse, ret til at fremlægge et udkast til en rekonstruktionsplan. Når udkastet til rekonstruktionsplanen foreligger, fremsendes det til fordringshaverne til godkendelse. I tilfælde af, at der ikke findes hindringer for godkendelse af planen, kan planen godkendes med alle fordringshaveres accept eller et flertal af alle fordringshavere i grupperne af kreditorer og, under visse omstændigheder, selv uden flertalsaccept i alle kreditorgrupper.
Gældsjustering
En fordringshaver kan ikke begære om gældsjustering for en fysisk person. Dog gælder det som hovedregel, at skyldner før en begæring om gældsjustering skal undersøge muligheden for at forhandle en løsning med fordringshaverne. Fordringshaveren skal i overensstemmelse med anerkendte kreditmekanismer og fremgangsmåder ved inkasso samarbejde med henblik på at nå frem til en løsning.
Fordringshaverne skal have mulighed for at fremsætte en erklæring om begæringen om gældsjustering og om udkastet til betalingsplan. Hvor det er påkrævet, skal fordringshaverne fremlægge oplysninger om deres krav skriftligt. En godkendt betalingsplan kan på fordringshavers anmodning ændres, eller den kan på visse grundlag bortfalde.
10 På hvilken måde kan bobestyreren benytte eller afhænde boets aktiver?
Konkurs
Konkursboet forvaltes med behørig omhu og opmærksomhed i overensstemmelse med bedste praksis for forvaltning af likvidationer.
En af kurators pligter er at sørge for salget af aktiver, som tilhører konkursboet. Konkursboet skal likvidere alle boets aktiver på den mest fordelagtige måde for boet, så resultatet af salget er så godt som muligt. Sikkerhedsstillelse, som tilhører konkursboet, kan kun sælges, hvis fordringshaveren, som er beskyttet af sikkerhed, indvilliger heri, eller hvis retten giver tilladelse hertil.
Aktiver, som tilhører konkursboet, kan ikke overføres til kurator eller dennes medarbejdere eller til personer, som har tilknytning til kurator eller en af dennes medarbejdere. Omlægning og gældsjustering
Rekonstruktion og gældsjustering
Rekonstruktørens rettigheder er begrænset til retten adgang til de oplysninger, som er nødvendige for at opfylde forpligtelserne som kurator. Skyldner bevarer boet og retten til at besiddelse til sine aktiver, og kurator har ingen ret til at anvende eller overføre skyldners aktiver.
Skyldner har imidlertid brug for kurators samtykke til en række transaktioner, der indebærer overdragelse af aktiver.
Opgradering
I gældsjustering kan rekonstruktøren pålægges at sælge aktiverne og gennemføre relaterede foranstaltninger og arrangementer, samt overføre de resulterende midler til fordringshaverne.
11 Hvilke fordringer kan anmeldes i skyldnerens bo, og hvordan behandles fordringer, som opstår, efter at insolvensbehandlingen blev påbegyndt?
Konkurs
En fordring i et konkursbo betyder en gæld, som debitor skylder. Gælden skal være baseret på et retsgrundlag og være stiftet, før konkursbehandlingen indledes. Desuden er fordringer, for hvilke der er stillet sikkerhed, og fordringer, hvis grundlag eller beløb er betinget, omtvistet eller på anden måde uklare, også omfattet af fordringer i konkursbo. I et vedvarende gældsforhold skal den del af gælden, som hører til perioden før indledningen af konkursbehandlingen, også anses for en fordring i konkursboet.
I Finland kan konkursboer være bundet af selvstændige kontrakter og kan derfor have deres egne rettigheder og forpligtelser. Fordringer, som er opstået efter konkursbehandlingens indledning, skal betragtes som administrationsomkostninger, dvs. konkursboets gæld, der er fuldt betalt ved hjælp af boets aktiver. Konkursboet hæfter for enhver gæld, der opstår som følge af konkursbehandlingen eller på grundlag af en kontrakt eller en forpligtelse, som konkursboet har indgået, samt enhver gæld, som konkursboet er ansvarligt for ifølge loven. Den mest almindelige gæld af denne type er bobestyrerens vederlag, aflønning af ansatte og udgifter til leje af forretningslokaler.
Rekonstruktion af virksomheder
Gældsomlægning vedrører al skyldnerens gæld, der er opstået før indgivelsen af anmodningen, herunder pant og gæld, hvis grundlag eller beløb er betinget, anfægtes eller på anden måde ikke er tilstrækkelig klart. Disse former for gæld forfalder til betaling i overensstemmelse med den betalingsplan, der indgår i rekonstruktionsprogrammet.
Gæld, som er stiftet efter begæring om rekonstruktionsbehandling, skal tilbagebetales efterhånden, som den forfalder. Det samme gælder for gebyrer, omkostninger og andre løbende udgifter, som er baseret på et vedvarende aftaleforhold eller en vedvarende kontrakt om brug eller besiddelse, for så vidt som disse vedrører perioden efter begæring om rekonstruktion.
Gældsjustering
Gældsjustering omfatter skyldners samlede gæld, som er stiftet før starten på gældsjustering. Heri indgår sikret gæld og gæld, som er betinget, omtvistet eller på anden måde uklar med hensyn til dens beløb eller grundlag, samt renter af sådan gæld, i perioden fra gældsjusteringens start til den godkendte betalingsplan, og udgifter i forbindelse med inkasso og håndhævelse af sådan gæld, hvis skyldner pålægges at betale gælden.
Gæld, som ikke er omfattet af gældsjusteringen, skal tilbagebetales efterhånden, som den forfalder.
12 Hvilke regler gælder for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer?
Konkurs
For at være berettiget til udbetaling skal en fordringshæver anmelde et krav i konkursboet skriftligt til kurator senest på indgivelsesdatoen. Anmeldelsesbrevet skal for eksempel angive kravets størrelse samt de påløbne renter og grundlaget for kravet og renten. Anmeldelsen kan også revideres eller suppleres efter indgivelsesdatoen. Et krav kan også anmeldes med tilbagevirkende kraft mod betaling af et ekstra gebyr til konkursboet, såfremt der foreligger en gyldig grund til ikke at have anmeldt kravet på indgivelsesdatoen. Kurator kan tage et krav i konkursboet i betragtning i udkastet til udlodningslisten, uden at der foreligger en anmeldelse, såfremt der ikke er uenighed om fordringens grundlag og størrelse.
Boets kurator skal verificere de anmeldte kravs legitimitet og deres eventuelle placering i rangfølge. Kravene, som giver ret til udbetaling, skal fremgå af forslaget til udlodning. Boets kurator, en fordringshaver eller skyldner kan bestride et krav i udkastet til udlodningslisten. Bestridelsen af kravet skal være detaljeret og være ledsaget af en begrundelse for bestridelsen. Hvis en fordringshavers krav bestrides, skal kurator sikre fordringshaveren mulighed for at blive hørt i sagen og fremlægge yderlige beviser til støtte for kravet. Et krav, som ikke bestrides rettidigt, anses for accepteret.
Herefter udarbejder kurator en udlodningsliste, hvori der tages hensyn til tvister og udtalelser, og forelægger listen til rettens godkendelse. Retten skal høre parterne i tvisterne og andre uoverensstemmelser. Hvis en uoverensstemmelse ikke kan løses i retsmødet, skal den løses separat i et civilt søgsmål. Afslutningsvist godkender retten udlodningslisten.
Rekonstruktion af virksomheder
For at rekonstruktionsbehandlingen kan indledes, skal skyldner vedlægge en erklæring om fordringshavere, gæld og sikkerhed herfor. Når retten bevilger rekonstruktion, fastsætter den en dato, inden for hvilken fordringshavere skal anmelde deres krav skriftlige til rekonstruktøren, såfremt disse krav afviger fra dem, skyldner har indberettet.
Når forslaget til rekonstruktionsplanen er blevet fremlagt for retten, skal retten sikre parterne i sagen mulighed for at bestride kravene i forslaget skriftligt til konstruktøren, samt muligheden for at fremsætte en skriftlig erklæring vedrørende forslaget, inden for en fastsat tidsfrist, eller indkalde disse parter til at blive hørt i retten. Både rekonstruktør og skyldner kan fremsætte indsigelser på skyldners vegne. Bestridelser skal tages i betragtning og spørgsmålene skal, om muligt, afgøres under sagens behandling. I modsat fald kan de afgøres i individuelle søgsmål. Når retten har truffet afgørelse vedrørende rekonstruktion af uklar gæld, kan personen, som har udarbejdet forslaget, bevilges mulighed for at korrigere, gennemgå eller supplere forslaget. Herefter skal fordringshaverne stemme om forslaget til rekonstruktionsplanen.
Gæld under rekonstruktion, der ikke er anmeldt af skyldner eller fordringshaver, eller som på anden måde ikke er bragt til rekonstruktørens kendskab før godkendelsen af rekonstruktionsplanen, bortfalder som hovedregel med planens godkendelse.
Gældsjustering
Når skyldner anmoder om en gældsjustering, skal han udarbejde en liste over alle fordringshavere og deres fordringer. Når retten indleder en gældsjusteringssag, skal retten sender kopier af kendelsen, andragendet og skyldners forslag til betalingsplan til fordringshaverne. Retten skal også fastsætte en tidsfrist for fordringshavernes indgivelse af oplysninger om beløb i gælden, der skal saneres, som afviger fra dem, skyldneren har opgjort, samt en tidsfrist for fordringshavernes skriftlige bemærkninger til andragendet og forslag til betalingsplan, som skyldner har fremlagt, samt for eventuelle bestridelser af gæld, som er omfattet af forslaget.
Indsigelserne skal behandles i forbindelse med gældsjusteringssagen og fremlagte betalingsplan, hvis dette er muligt uden at forårsage en væsentlig forsinkelse i gældsjusteringen. I modsat fald vil retten henvise til, at sagen løses i separat eller i andre søgsmål. Herefter kan betalingsplanen godkendes, såfremt skyldner har fået bevilget gældsjustering.
Betalingsplanen kan ændres på skyldners eller en fordringshavers andragende, hvis der efter planens godkendelse fremkommer en gæld, som skulle have været saneret.
Hvis gælden, som skulle have været saneret, fremkommer efter betalingsplanens gennemførelse, skal skyldner erlægge en ydelse, der svarer til det beløb af gælden, som fordringshaveren ville have fået fyldestgjort, hvis gælden have været omfattet af betalingsplanen.
13 Hvilke regler gælder for udlodning? I hvilken rækkefølge fyldestgøres kreditorernes krav?
Ved alle former for insolvensbehandling anses fordringer som hovedregel for at være ligestillede. Med andre ord har hver fordringshaver samme ret til at modtage betaling fra de udbetalte midler i forhold til hans krav. Undtagelser fra denne regel vedrører bestemmelserne om krav med forrang og krav af laveste prioritet.
Konkurs
Udbetalinger til fordringshavere i et konkursbo skal det i overensstemmelse med den godkendte udlodningsliste. Bestemmelser vedrørende privilegerede fordringer i konkursboer i situationer, hvor skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til af fyldestgøre alle krav, findes i loven om privilegerede fordringer (Laki velkojien maksunsaantijärjestyksestä 1578/1992).
En fordring, som er sikret ved sikkerhedsstillelse eller tilbageholdelsesret, er en privilegeret fordring, ligesom fordringer, der opstår i forbindelse med en rekonstruktion af en virksomhed, underholdsbidrag til et barn og erhvervsrelaterede realkreditlån. Fordringer, som har lavere prioritet end andre, og deres indbyrdes rangordning, er reguleret af forskellige bestemmelser. Sådanne fordringer omfatter for eksempel renter og sanktioner for sen betaling af en ikke-privilegeret fordring, der er påløbne op til indledningen af konkursbehandlingen, samt andre afgifter baseret på offentlig ret såsom bøder og tvangsbøder.
Rekonstruktion
Fordringshavere uden for rekonstruktionsbehandlingen, som ville have samme ret til betaling af deres fordring, skal have samme status i betalingsordningen inden for rekonstruktionsplanen. Dog kan det rekonstruktionsplanen fastsættes, at fordringshavere medmindre fordringer vil modtage fuld betaling.
Der kan kun anvendes begrænsede foranstaltninger på sikret gæld, ligesom kapitalen for en sikret gæld ikke må mindskes. Gældsarrangementet må ikke påvirke eksistensen eller indholdet i fordringshaverens reelle ret til sikkerhed.
I gældsarrangementet skal renter og andre kreditomkostninger, som påløber under rekonstruktionsbehandlingen af gælden og ikke er sikret gæld, anses for gæld med laveste prioritet.
Gældsjustering
Skyldneres disponible midler samt midlerne fra afviklingen af denne aktiver skal deles mellem de almindelige gældsfordringer i forhold til deres beløb. Alle tilgængelige gældsjusteringsforanstaltninger kan anvendes på almindelig gæld, men forpligtelsen til betaling af sikret gæld kan ikke ophæves.
Gældsarrangementet må ikke påvirke eksistensen eller indholdet i fordringshaverens reelle ret til sikkerhed.
Den mekanisme, som er til mindst skade for fordringshaveren, og stadig tilstrækkelig til at afhjælper skyldnerens finansielle situation, skal anvendes. Passiverne med lavets prioritet ved udlodning af de tilgængelige midler og midlerne fra afviklingen af aktiver, er gæld, som ville have været underordnet, hvis skyldneren var blevet erklæret konkurs, samt renter påløbet siden gældsjusteringens begyndelse og godkendelsen af betalingsplanen.
14 Under hvilke omstændigheder kan insolvensbehandlingen afsluttes, og hvilke retsvirkninger har en sådan afslutning (navnlig i forbindelse med en tvangsakkord?)
Konkurs
Kurator udarbejder sin tildelingsplan i overensstemmelse med afsnit 12. Konkursbehandlinger i retten afsluttes med udarbejdelsen af en tildelingsplan.
Konkursbehandlingen er fuldstændigt afsluttet, når fordringshaverne har godkendt den endelige afregning. Boets kurator skal udarbejde den endelige afregning, når konkursboet er blevet afhændet, og dets aktiver er blevet likvideret. Den endelige opgørelse kan ske, også selv om boet kun er delvist afhændet, fordi sikkerhed eller andre aktiver af mindre værdi ikke er blevet solgt, eller fordi en fordring i konkursboet eller en ubetydelig part af fordringerne er uklare.
Et forlig, som afslutter konkursbehandlingen, kan gennemføres i en konkurssag, hvis forliget er understøttet af skyldner og flertallet af fordringshaverne. Med certificeringen af forliget ophører kurators og kreditorernes rådighed over konkursboet.
Retten afsiger en kendelse om konkursens ophør, hvis konkursboets midler er utilstrækkelige til at dække udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen, eller en fortsættelse af konkursen ikke vil være formålstjenligt af andre grund. Dog vil der ikke blive afsagt kendelse om konkursens ophør, hvis konkursen fortsætter under offentlig bobehandling. Grundene til at fortsætte en konkurs under offentlig bobehandling kan for eksempel være behovet for en nærmere undersøgelse af skyldner. Offentlig bobehandling afsluttes med en endelig afregning.
En konkurskendelse kan omstødes af gyldig grund inden for otte dage efter kendelsen. I dette tilfælde ophører konkursen med at have retsvirkning.
Ansvaret for gælden ophører ikke efter konkurs. Skyldner hæfter fortsat for fordringer i en konkurs, som ikke er blevet fyldestgjort under konkursbehandlingen.
Rekonstruktion
Rettens behandling af rekonstruktion afsluttes med en godkendelse af rekonstruktionsplanen. Med planens godkendelse opnår skyldneren igen handlingsfrihed, og de retsvirkninger, der er forbundet med indledningen af rekonstruktionsbehandlingen som for eksempel stop for betaling og inkasso, ophører. Efter rekonstruktionsplanens godkendelse reguleres betingelserne for gældssaneringen af rekonstruktionsplanen, og som hovedregel bortfalder al ukendt gæld.
Retten kan på anmodning fra den tilsynsførende eller en fordringshaver beordre rekonstruktionsplanens ophør, hvis skyldneren har misligholdt planen, og krænkelsen er beskeden. Rekonstruktionsplanen ophører også, hvis skyldner erklæres konkurs før planens afslutning. Retten kan også bestemme, at et gældsarrangement i rekonstruktionsplanen vedrørende en bestemt fordringshaver skal bortfalde, hvis for eksempel skyldner i væsentlig grad har forsømt sine forpligtelser i henhold til planen over for fordringshaveren. Ved rekonstruktionsplanens ophør skal fordringshaver have de samme rettigheder som før planens godkendelse.
Når rekonstruktionsplanen er gennemført, skal den tilsynsførende eller, hvis en sådan ikke findes, skyldneren fremlægge en slutrapport om programmets gennemførelse.
Gældsjustering
Rettens behandling af gældsjustering slutter, når retten har godkendt betalingsplanen. Efter godkendelse af betalingsplanen reguleres betingelserne for gældssaneringen af betalingsplanen. Betalingsforpligtelserne i henhold til planen er bindende for skyldneren, indtil alle de angivne forpligtelser er opfyldt. Uanset betalingsplanens afslutning forbliver skyldners passiver, som er angivet i planen, i kraft, for så vidt som de ikke er fyldestgjort. Skyldner friholdes ikke fra tilbagebetaling af den resterende gæld, før alle forpligtelser i betalingsplanen er opfyldt.
Betalingsplanen ophører også, hvis skyldner erklæres konkurs før planens afslutning. På begæring fra skyldner eller en fordringshaver kan retten bestemme, at betalingsplanen bortfalder, hvis skyldner har forsømt sine forpligtelser som bestemt ved lov. Ved planens ophør skal fordringshaver have de samme rettigheder som før gældsjusteringen.
15 Hvilke rettigheder har kreditorerne efter insolvensbehandlingens afslutning?
Konkurs
Insolvensbehandlingens afslutning fritager ikke skyldner for ansvaret for gælden. Med andre ord hæfter skyldner for den gæld i konkursen, som ikke er blevet fyldestgjort under konkursbehandlingen.
Rekonstruktion
Fordringshaverne har ret til at modtage betaling for deres fordringer, som er angivet i rekonstruktionsplanen, og rekonstruktionen ophører ikke, før alle forpligtelser indeholdt i planen er fyldestgjort. Fordringshavere har ingen ret til at modtage betalinger efter planens afslutning.
Rekonstruktionsprogrammet kan afsluttes, jf. afsnit 14. Det ophører derfor med at være gyldigt, og fordringshaverne har samme ret til at få betalt den gæld, der er under rekonstruktion, som hvis programmet ikke var blevet oprettet. Programmets afslutning berører dog ikke gyldigheden af de transaktioner, der allerede er gennemført på grundlag af programmet.
Gældsjustering
Betingelserne for gældssaneringen reguleres af betalingsplanen. Der fastlægges en løbetid for betalingsplanen. Skyldner frigøres helt fra gæld, der ifølge programmet ikke skal betales.
Uanset betalingsplanens afslutning forbliver skyldners passiver, som er angivet i planen, i kraft, for så vidt som de ikke er fyldestgjort. Fordringshaverne har dog ikke længere ret til at modtage betalinger, efter at alle betalinger er gennemført i overensstemmelse med betalingsplanen.
16 Hvem bærer omkostningerne og afholder udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen?
Konkurs
Udgifterne til konkursbehandlingen består af retsafgifterne, som opkræves i forbindelse med proceduren, honorar til kurator og andre omkostninger som følge af undersøgelse og forvaltning af boet.
Udgifterne til konkursbehandlingen skal dækkes af midlerne i konkursboet. Hvis midlerne i konkursboet er utilstrækkelig til at dække udgifterne, kan en fordringshaver påtage sig omkostningerne for at undgå konkursens bortfald.
Retten kan også beslutte, at konkursbehandlingen fortsætter under offentlig bobehandling, såfremt dette anses for berettiget f.eks. på grund af konkursboets utilstrækkelige midler. I sådanne tilfælde ophører kurators og kreditorernes rådighed over konkursboet. Udgifterne i forbindelse med konkursbehandlingen under offentlig bobehandling skal betales med statslige midler, for så vidt som midlerne i konkursboet ikke er tilstrækkelige til at dække disse omkostninger.
Rekonstruktion
Udgifterne i forbindelse med rekonstruktion, f.eks. rekonstruktørens honorar, skal betales af skyldnerens aktiver. En anden part kan påtage sig ansvaret for omkostningerne, da en af hindringerne for at indlede en rekonstruktionsprocedure er, at skyldners aktiver ikke er tilstrækkelige til at dække omkostningerne ved proceduren. Det er dog sjældent, at andre påtager sig ansvaret for omkostningerne.
Godtgørelse til kreditorkollegiet påhviler for de forskellige kreditorgrupper de kreditorer, der tilhører de enkelte grupper, medmindre andet er fastsat i rekonstruktionsprogrammet.
En person, som ønsker at udøve retten til at fremlægge et forslag til rekonstruktionsplan, skal selv afholde udgifterne til udarbejdelsen af forslaget.
Gældsjustering
Udgifterne i forbindelse med gældssaneringen skal bestå af et rimeligt gebyr til kuratoren og kompensation for udgifterne, som kurator har afholdt. Som regel skal skyldner dække kurators gebyrer og udgifter op til et beløb, som ikke overstiger skyldners disponible midler i de fire måneder, som følger efter godkendelse af betalingsplanen eller den ændrede betalingsplan. Den del af gebyret og udgifter, som ikke dækkes af skyldneren, skal betales med statslige midler. Hvis begæringen om gældsjustering afvises, skal hele gebyret og udgifterne betales med statslige midler.
17 Hvilke regler gælder for omstødelse af dispositioner til skade for de kreditorer, der har anmeldt krav i boet?
Gebyrer for inddrivelse pålægges alle typer insolvensbehandling.
Aktiver, der er overført før indledning af insolvensbehandlingen, og som opfylder betingelserne i lovens bestemmelser, kan inddrives til konkursboet gennem inkasso eller et søgsmål vedrørende ejerskab eller en omstødelsessag. I alle typer insolvensbehandling finder bestemmelserne i loven om inddrivelse af aktiver til et konkursbo (758/1991) anvendelse. Der skal være grundlag for inddrivelsen.
Forudsætningerne for, at der findes et grundlag for inddrivelsen, og dermed for transaktionens tilbageførsel, er følgende:
- Transaktionen er blevet brugt uhensigtsmæssigt til at favorisere en fordringshaver på de andres bekostning, til at flytte aktiver uden for kreditorernes rækkevidde eller øge den samlede gæld til skade for kreditorerne;
- Skyldner var insolvent på tidspunktet for transaktionen, eller transaktionen har bidraget til skyldners insolvens; hvis transaktionen er en gave, er en anden forudsætning, at skyldner var overforgældet eller blev overforgældet på grund af transaktionen;
- Transaktionens modpart var eller skulle have været opmærksom på skyldners insolvens/overforgældning, eller på transaktionens konsekvens for skyldners finansielle status, samt andre faktorer, som gør transaktioner upassende.
Hvis modparten i transaktionen er en nær slægtning til skyldner, formodes den pågældende at have haft kendskab til de ovennævnte faktorer, medmindre denne kan bevise at have handlet i god tro. Hvis en transaktion er afsluttet mere end fem år før insolvensbehandlingen indledes, kan den kun tilbageføres, hvis en nær slægtning til skyldnere var part i transaktionen.
Tilbagebetalinger af gæld, som er sket mindre end tre måneder før datoen for begæring om insolvensbehandling, skal tilbageføres hvis betalingen er blevet gennemført med usædvanlige midler, eller hvis den er blevet gennemført for tidligt, eller hvis det betalte beløb anses for betydeligt i betragtning af boets midler. Tilbagebetalinger tilbageføres dog ikke, hvis de skønnes at være almindelige i betragtning af omstændighederne. Betalinger, som er inddrevet gennem udlæg, skal også tilbageføres, forudsat at udlægget er foretaget mindre end tre måneder før fristen. Den anvendte frist er længere for skyldners nære slægtninge. Betalingen skal tilbageføres, også selv om fordringshaveren har handlet i god tro.
Der findes også separate bestemmelser som regulerer tilbageførsel af for eksempel gaver, bodeling, modregninger og sikkerhedsstillelse.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.