

Find information efter region
I henhold til § 1 i den skotske konkurslov (Bankruptcy (Scotland) Act 2016) (i det følgende "loven fra 2016") kan der indledes insolvensbehandling mod en skyldner. Det betyder, at der kan indledes insolvensbehandling mod forskellige enheder, der defineres som en "skyldner" i loven fra 2016, herunder en levende skyldner, en afdød skyldner eller dennes bobestyrer eller en person, der har ret til at blive indsat som bobestyrer for en afdød skyldner, en trust, et interessentskab (herunder et opløst interessentskab), et kommanditselskab (herunder et opløst partnerskab), som defineret i loven om kommanditselskaber (Limited Partnerships Act 1907), en juridisk person eller en forening.
Der kan også indledes insolvensbehandling mod selskaber (juridiske personer eller foreninger) i henhold til konkursloven af 1986 (i det følgende "loven fra 1986").
Der kan indledes personlig insolvensbehandling enten på skyldners begæring (herunder som led i den såkaldte "minimal asset process", der kan indledes, hvis skyldner har en meget lav indkomst og meget få eller ingen aktiver) eller ved konkursbegæring indgivet af en kreditor til Sheriff Court (retten i første instans). En skyldner kan også indgå en ordning, et såkaldt trustdokument (Trust Deed), som er en frivillig insolvensbehandling mellem en person og dennes kreditorer.
Der kan indledes insolvensbehandling mod en levende skyldner på egen begæring i situationer, hvor:
og skyldner med hensyn til begæringen ikke er "åbenlyst insolvent", alene fordi den pågældende har udstedt et trustdokument eller har varslet sine kreditorer.
Der kan desuden indledes insolvensbehandling mod en levende skyldner efter egen begæring, men som led i den såkaldte "minimal asset process", som er underlagt visse betingelser. Der er tale om følgende betingelser:
Der kan også indledes insolvensbehandling mod en levende skyldner efter begæring fra en kvalificeret kreditor (eller kvalificerede kreditorer), hvis skyldneren er "åbenlyst insolvent", og den kvalificerede kreditor har givet skyldner en gældsvejlednings‑ og informationspakke (i det følgende "DAIP") senest 12 uger før indgivelsen af begæringen. Ved DAIP forstås den i § 10, stk. 5, i den skotske lov om gældsafdrag og arrest (Debt Arrangement and Attachment (Scotland) Act 2002) (i det følgende "loven fra 2002").
En kvalificeret kreditor (som nævnt ovenfor) er en kreditor, som på tidspunktet for indgivelsen af begæringen (eller, alt efter omstændighederne, datoen for skyldners begæring), er skyldners kreditor for så vidt angår andre likvide eller illikvide fordringer end eventualforpligtelser eller fremtidige gældsposter eller beløb, der skal betales i henhold til en afgørelse om konfiskation, uanset om den er sikret eller usikret, som beløber sig til mindst 3 000 GBP. Ved kvalificerede kreditorer forstås kreditorer, som på det pågældende tidspunkt er skyldners kreditorer med hensyn til en sådan gæld, som tilsammen beløber sig til mindst 3 000 GBP.
Da udtrykket "åbenlyst insolvent" indgår i de betingelser, der skal være opfyldt, for at en skyldner kan indgive en begæring om sin egen konkurs, eller når en kreditor begærer en skyldner konkurs, er det vigtigt at forstå, hvad det betyder. I Skotland forekommer åbenlys insolvens, når:
Insolvensbehandling mod en levende skyldner kan også indledes af en midlertidig bobestyrer eller likvidator i en medlemsstat udpeget i en hovedinsolvensbehandling.
En bobestyrer, der handler i henhold til et trustdokument, kan kun indlede insolvensbehandling mod en levende skyldner, hvis skyldner ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til dette dokument, som skyldner med rimelighed kunne have opfyldt, eller ethvert påbud eller krav, som bobestyreren med rimelighed har udstedt med henblik på dokumentet, eller hvis bobestyreren i sin begæring gør opmærksom på, at det ville være i kreditorernes interesse, at skyldner blev erklæret konkurs.
Der kan også indledes insolvensbehandling mod en afdød skyldner på begæring af en kvalificeret kreditor (eller kvalificerede kreditorer) til den afdøde skyldner, en midlertidig bobestyrer, en likvidator i en medlemsstat, der er udpeget i en hovedinsolvensbehandling, eller en bobestyrer, der handler i henhold til et trustdokument. Der kan desuden indledes insolvensbehandling mod en afdød skyldner på begæring af skyldner fremsat af bobestyreren eller af en person, der er berettiget til at blive indsat som bobestyrer.
For at en skyldner kan indgå en trustordning (trustdokument), skal løbetiden mindst være 48 måneder, medmindre der aftales en alternativ ordning. Trustdokumenter kræver også, at personen betaler et fast beløb pr. måned i dokumentets løbetid. Et frivilligt trustdokument er imidlertid ikke bindende for kreditorer, som ikke har givet samtykke til vilkårene heri, og gælden skal mindst beløbe sig til 5 000 GBP for at opnå beskyttelse.
Insolvensbehandling mod virksomheder i Skotland kan foregå ved likvidation (frivillig eller ved påbud fra retten), omstrukturering (frivillig virksomhedsordning (i det følgende "CVA") eller administration) eller bobehandling. Administration kan også benyttes som likvidationsprocedure og ikke udelukkende som en omstruktureringsproces.
Kreditorer (private eller offentlige) kan anmode retten om at få et selskab afviklet (tvangslikvidation) eller sat under administration, men selskabet kan også selv træffe afgørelse om likvidation (frivillig likvidation, som kan være enten solvent eller insolvent, hvor solvensens bedømmes på evnen til at betale al gæld inden for 12 måneder). Selskabet kan også indgive konkursbegæring til retten. Endvidere kan ministeren anmode retten om likvidation af et selskab, hvis det er i offentlighedens interesse. Sådanne selskaber skal ikke nødvendigvis være insolvente.
Tvangslikvidation kan være begrundet i, at selskabet ikke er i stand til at betale sin gæld (insolvens), idet den manglende betalingsevne godtgøres ved en uindfriet betalingsanmodning eller en ikke efterkommet dom. Retten kan også anmode om likvidation af et selskab med den begrundelse, at det er rimeligt og hensigtsmæssigt. På et hvilket som helst tidspunkt, efter at en begæring (fra en af parterne) er blevet forelagt for retten med henblik på tvangslikvidation, kan retten udpege en midlertidig likvidator. Sådanne udnævnelser foretages normalt for at beskytte virksomhedens aktiver forud for retsmødet om likvidationen. Den midlertidige likvidators beføjelser er angivet i retskendelsen om udnævnelse af den pågældende.
For at et selskab kan blive sat under administration, skal det være eller med stor sandsynlighed blive insolvent. I henhold til retspraksis betyder "stor sandsynlighed" i denne sammenhæng, at insolvens er mere sandsynligt end ikke sandsynligt. Selskabet eller dets direktører kan udpege en bobestyrer, og det samme kan en fordringshaver med flydende krav (sådanne udnævnelser foretages udenretsligt).
Virksomheden kan foreslå en frivillig virksomhedsordning. Den skal ikke nødvendigvis være insolvent for at gøre det. En frivillig virksomhedsordning kan også foreslås af insolvensbehandleren i en likvidation eller administration (hvis en af disse procedurer allerede er indledt).
Så snart sagen indledes (enten selskabets beslutning om likvidation, rettens kendelse om administration eller likvidation eller indgivelse af en afgørelse om udnævnelse af en bobestyrer til retten (ved udenretslig udnævnelse)), kan insolvensbehandleren foretage dispositioner.
Hele skyldners ejendom – med visse undtagelser – overdrages til bobestyreren på datoen for indledningen af insolvensbehandlingen som en del af konkursboet. Boet overgår fra skyldneren til bobestyreren. Bobestyreren erhverver også retten til den ejendom, som overdrages til skyldneren efter tidspunktet for beslaglæggelsen, men før skyldner frigøres. Hele skyldnerens formue omfatter ikke interesser som lejer i et beskyttet lejemål i henhold til del II i den skotske boliglov (Housing (Scotland) Act 1988) eller et beskyttet lejemål som omhandlet i den skotske lejelov (Rent (Scotland) Act 1984), for hvilket der i medfør af en bestemmelse i lovens del VIII ikke på lovlig vis kan stilles krav om en præmie som betingelse for overdragelsen, eller et skotsk sikkert lejemål som omhandlet i den skotske boliglov (Housing (Scotland) Act 2001).
Formuegoder, der ikke overdrages til en bobestyrer, omfatter i henhold til § 11, stk. 1, i loven fra 2002 ejendom uden for en bolig, som ikke må beslaglægges, eller aktiver, der opbevares i en bolig, og som ikke er af væsentlig karakter i henhold til del 3 i loven fra 2002. Formuegoder, der forvaltes af skyldneren for enhver anden person, skal heller ikke overdrages til bobestyreren. Hvis skyldner i den såkaldte "minimal asset process" med rimelighed har brug for et køretøj, anses ethvert køretøj, der ejes af skyldner, og hvis værdi ikke overstiger 3 000 GBP, for ikke at være et aktiv.
Overdragelse af en skyldners bo til en bobestyrer berører ikke en udlejers tilbageholdelsesret.
Det bør erindres, at bestemmelserne om overdragelse ikke berører sikrede kreditorers krav, som er fortrinsberettigede i forhold til bobestyrerens rettigheder.
I et trustdokument sættes skyldners aktiver under administration for kreditorerne og med henblik på betaling af gæld, men kun aktiver, der kan overdrages frivilligt, kan overdrages af skyldneren. Hvis et trustdokument bliver beskyttet, indeholder loven fra 2016 bestemmelser om, hvordan der indgås aftale om en skyldners ejendom, som kan gå i arv.
I forbindelse med insolvensbehandling mod virksomheder er al ejendom ejet af virksomheden, hvor som helst i verden, omfattet af insolvensbehandlingen. Begrebet "ejendom" er bredt defineret i lovgivningen.
Bobestyreren i en personlig insolvensbehandling eller et trustdokument (eller enhver insolvensbehandler) skal være autoriseret insolvensbehandler. Begrebet insolvensbehandler i henhold til loven fra 1986 forstås på samme måde i Skotland som i England og Wales. Det er en lovovertrædelse, hvis en person, ud over konkursmyndigheden (Accountant in Bankruptcy), optræder som bobestyrer i Skotland uden at være autoriseret insolvensbehandler.
Insolvensbehandleren skal være en fysisk person. Licenser til insolvensbehandlere kan kun udstedes af et fagligt organ med bemyndigelse fra ministeren. For at opnå en licens skal ansøgeren bestå eksamener og have et vist antal timers praktisk erfaring med insolvensbehandlinger.
I enhver form for personlig insolvensbehandling er der en bobestyrer, hvis generelle opgaver er:
En bobestyrer skal under udøvelsen af sit hverv også tage hensyn til kreditorudvalgsmedlemmers rådgivning (hvis et sådant udvalg er nedsat).
Hvis bobestyreren har rimelig grund til at tro, at skyldneren har begået en strafbar handling i forbindelse med en insolvensbehandling for så vidt angår skyldners aktiver, skyldners behandling af dem eller skyldners adfærd i forbindelse med sine forretningsmæssige eller finansielle anliggender, eller at en anden person end skyldner har begået en strafbar handling i dennes forhold til skyldner, skal den midlertidige bobestyrer eller bobestyreren i forbindelse med skyldnerens aktiver, virksomhed eller finansielle anliggender, indberette sagen til konkursmyndigheden. Hvis bobestyreren har rimelig grund til at antage, at skyldners adfærd er af en sådan art, at den medfører, at en dommer kan afsige en kendelse om konkursrestriktioner (bankruptcy restriction order), skal bobestyreren anmelde sagen til konkursmyndigheden. Rapporterne skal være helt fortrolige.
Såfremt konkursmyndigheden fungerer som bobestyrer, kan konkursmyndigheden henvende sig til retten med henblik på instrukser om ethvert forhold, der måtte opstå i forbindelse med konkursen.
Hvis skyldneren, en kreditor eller enhver anden person, der har en interesse i sagen, er utilfreds med en af bobestyrerens dispositioner, undladelser eller afgørelser, kan den pågældende anmode Sheriff Court om at bekræfte, annullere eller omstøde en eventuel disposition foretaget eller afgørelse truffet af bobestyreren eller give bobestyreren anvisninger eller afsige en sådan kendelse, som retten finder passende.
Vederlaget til en autoriseret insolvensbehandler, der fungerer som insolvensbehandler i en insolvensbehandling mod en virksomhed, fastsættes af kreditorerne. Insolvensbehandleren kan henvende sig til retten, hvis den pågældende mener, at det af kreditorerne fastsatte vederlag er utilstrækkeligt. Kreditorerne kan henvende sig til retten, hvis de finder, at vederlaget er for højt.
En fordring, der er opstået før indledningen af insolvensbehandlingen, kan modregnes i et krav mod kreditoren opstået før dette tidspunkt. En gæld, der opstår efter indledningen af insolvensbehandlingen, kan modregnes i et krav opstået efter dette tidspunkt.
Bobestyreren i en personlig insolvensbehandling repræsenterer både kreditorerne og skyldneren, men bobestyreren repræsenterer ikke skyldneren for så vidt angår dennes passiver. Bobestyreren forpligter sig således ikke, når han accepterer hvervet og overtager boet, over for skyldners kreditorer for så vidt angår eventuelle løbende forpligtelser eller kontrakter, der fortsætter efter indledningen af insolvensbehandlingen. Bobestyreren kan imidlertid, med kreditorernes bemyndigelse, vælge at opfylde en kontrakt. Hermed binder bobestyreren enten kreditorerne (eller de kreditorer, der gav bemyndigelsen) direkte, eller også hæfter bobestyreren personligt med mulighed for modregning over for kreditorerne. En bobestyrer, der opfylder en kontrakt uden kreditorernes bemyndigelse, hæfter personligt for forpligtelserne.
Bobestyreren kan opfylde enhver kontrakt, hvis det skønnes, at dette vil være til gavn for forvaltningen af skyldnerens bo, medmindre det udtrykkeligt eller underforstået fremgår af aftalevilkårene, at bobestyreren ikke må opfylde en sådan kontrakt.
I nogle kontrakter skal bobestyreren ikke foretage sig noget og kan blot påberåbe sig kontrakten, f.eks. opkræve betaling. I andre kontrakter kan bobestyreren opfylde forpligtelserne, da det er til fordel for boet.
Hvis bobestyreren ikke opfylder en kontrakt, kan den anden part kræve erstatning som almindelig kreditor i forbindelse med insolvensbehandlingen, men ikke, medmindre der er særlige bestemmelser i kontrakten, hvis den anden part har opsagt kontrakten eller givet sit samtykke hertil efter indledningen af insolvensbehandlingen.
Bobestyrerens kontraktlige beføjelser i en personlig insolvensbehandling er fastsat i § 110 i loven fra 2016. Bobestyreren skal senest 28 dage efter modtagelsen af en skriftlig anmodning fra enhver part i en kontrakt, der er indgået af skyldneren, opfylde eller afvise at opfylde kontrakten. Fristen på 28 dage kan forlænges efter anmodning til Sheriff Court, hvis konkursmyndigheden er bobestyrer, eller efter anmodning til konkursmyndigheden, hvis denne ikke er bobestyrer. Sådanne afgørelser om forlængelse af fristen kan ankes. Konkursmyndigheden kan også henvende sig til retten med henblik på vejledning inden konkursmyndighedens afgørelse eller prøvelse af sagen. Hvis bobestyreren ikke skriftligt besvarer en anmodning fra en part i en kontrakt inden for fristen på 28 dage (eller i givet fald en længere frist), anses bobestyreren for at have afvist at opfylde kontrakten.
Leveringen af visse forsyninger (forsyningstjenester, kommunikations‑ og IT-tjenester osv.), som anses for at være "væsentlige", kan videreføres under insolvensbehandlingen, uden at der er behov for at betale eventuelle udestående fordringer ved indledningen af insolvensbehandlingen.
Ved virksomheders insolvens er insolvensbehandleren ikke forpligtet til at gennemføre kontrakter, som skyldneren har indgået. En likvidator kan opløse en urentabel kontrakt og afslutte den insolvente parts interesse‑/ansvarsforhold heri (modparten kan under insolvensbehandlingen gøre krav på erstatning som følge af insolvensen). Bortset fra væsentlige forsyninger kan leverandører opsige aftaler ved insolvens (hvis det er fastsat i kontrakten). Eventuelle ubetalte varer/tjenesteydelser vil være en fordring i forbindelse med insolvensbehandlingen.
I personlige insolvensbehandlinger giver § 109, stk. 5, i loven fra 2016 bobestyreren mulighed for at anlægge, indtræde som forsvarer eller fortsætte enhver retssag vedrørende skyldners bo.
Generelt gælder det, at hvis en person på tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen har et krav mod skyldneren, gøres dette krav gældende under insolvensbehandlingen. Et sagsanlæg mod skyldner kan dog være den mest hensigtsmæssige metode til at opnå en afgørelse om omtvistet gæld.
Likvidations‑ og administrationsprocedurer giver anledning til et moratorium. Der kan ikke anlægges sag mod virksomheden efter indledningen af insolvensbehandlingen uden samtykke fra insolvensbehandleren eller rettens tilladelse.
I en frivillig virksomhedsordning må kreditorer, der er bundet af aftalen, ikke træffe retlige foranstaltninger for at inddrive gælden (da de er bundet af den accepterede aftale). En kreditor, hvis gæld er opstået efter godkendelsen af aftalen, kan træffe sådanne foranstaltninger, hvis den pågældende ikke modtager betaling.
En skyldner kan ikke anlægge eller videreføre en retssag, som bobestyreren er villig til at videreføre. Søgsmålet skal indbringes over for bobestyreren, som således får mulighed for at "indtræde" i sagen eller som forsvarer i den. Retssagen kan imidlertid fortsætte uafhængigt af bobestyrerens stillingtagen.
Sager om civilstand, såsom skilsmisse, kan videreføres af skyldner uanset indledningen af insolvensbehandling mod den pågældende. Erstatningssager er personlige for den pågældende part. En bobestyrer har således ikke nogen adkomst til at indlede en sag, men en bobestyrer kan anlægge sag med henblik på at fastslå et økonomisk tab eller indtræde i et søgsmål med krav om erstatning, eller en skyldner kan blive stillet til regnskab over for bobestyreren for provenuet fra ethvert søgsmål.
En bestemmelse i Skotland gør det muligt for en skyldner at tilkendegive sin hensigt om at anmode om betalingsstandsning eller et trustdokument ved at ansøge om et moratorium. Et kendetegn ved moratoriet er, at det giver skyldner beskyttelse mod retsmidler i seks uger. En retssag kan derfor fortsætte i denne periode, før insolvensbehandlingen indledes, men det vil ikke være muligt at gennemføre retsmidler som følge af en eventuel dom.
Likvidations‑ og administrationsprocedurer giver anledning til et moratorium. Verserende sager på datoen for indledningen af insolvensbehandlingen må ikke videreføres uden samtykke fra insolvensbehandleren eller rettens tilladelse.
En kreditor i en verserende sag på tidspunktet for godkendelsen af en frivillig virksomhedsordning vil ikke kunne videreføre en sådan sag, da kreditoren vil være bundet af bestemmelserne i den frivillige virksomhedsordning (uanset om han/hun selv stemte for den eller ej).
Kreditorer kan inddrages i insolvensbehandlingen på en række forskellige måder, herunder skiftesamlinger. Bobestyreren skal inden for en frist på 60 dage efter en konkurserklæring tage stilling til, om der skal indkaldes til skiftesamling. Hvis der afholdes skiftesamling, kan de tilstedeværende kreditorer stemme for at udskifte bobestyreren. Hvis bobestyreren beslutter ikke at indkalde til skiftesamling, kan kreditorerne anmode om skiftesamling, og bobestyreren er forpligtet til at indkalde hertil, hvis kreditorer, der repræsenterer mindst en fjerdedel af værdien af den samlede gæld, anmoder herom. Kreditorerne kan til enhver tid indkalde til andre møder. Et møde skal afholdes, hvis en tiendedel af kreditorerne eller kreditorer, som repræsenterer en tredjedel af værdien af gælden, indkalder hertil. Skiftesamlingen kan give bobestyreren anvisninger, men bobestyreren og andre kreditorer har ret til at indbringe sagen for Sheriff Court. På enhver skiftesamling kan der nedsættes et kreditorudvalg. Medlemmerne af kreditorudvalget kan vælges til generelt at rådgive og føre tilsyn med forvaltningen af konkursbehandlingen, herunder revision af bobestyrerens regnskaber. Udvalgsmedlemmerne er kreditorer eller disses befuldmægtigede. Hvis der ikke nedsættes et kreditorudvalg, varetager konkursmyndigheden denne opgave.
Bobestyrere skal aflægge regnskab ved udgangen af det første år og derefter med regelmæssige mellemrum indtil afslutningen af insolvensbehandlingen. Regnskaberne skal revideres af konkursmyndigheden eller valgte medlemmer af kreditorudvalget. Kreditorerne tilsendes kopier af opgørelsen over bobestyrerens udlæg og vederlag. Kreditorerne kan anmode om at se regnskabet og kan klage over opgørelsen.
For så vidt angår et almindeligt trustdokument, vil dokumentet ikke være bindende for kreditorerne, medmindre de har accepteret dets vilkår, og det bliver beskyttet.
I forbindelse med insolvensbehandling mod virksomheder deltager kreditorerne i insolvensbehandlingen via skiftesamlinger og andre beslutningsprocesser. De kan også nedsætte et kreditorudvalg og vælge udvalgsmedlemmerne. Insolvensbehandlere skal regelmæssigt (en gang hvert halve år eller en gang om året afhængigt af proceduren) give kreditorerne opdaterede oplysninger om, hvordan sagen skrider frem.
Bobestyreren i en personlig insolvensbehandling administrerer insolvensbehandlingen på vegne af kreditorerne og har beføjelser til at identificere og inddrive den del af skyldners bo, der er overdraget til bobestyreren. I henhold til § 109 i loven fra 2016 skal bobestyreren, snarest muligt efter udnævnelsen, med henblik på inddrivelse af skyldners bo (med forbehold af § 113 i loven om skyldners familiebolig), tage hele skyldners bo, i det omfang det er overdraget til bobestyreren, og ethvert dokument, der er i skyldners besiddelse eller kontrol vedrørende dennes aktiver, virksomhed eller økonomiske forhold, i besiddelse. Bobestyreren skal også udarbejde og føre en opgørelse og værdiansættelse af boet og derefter sende en kopi af en sådan opgørelse og værdiansættelse til konkursmyndigheden. Bobestyreren har ligeledes ret til aktindsigt i alle dokumenter vedrørende skyldnerens aktiver, virksomhed eller økonomiske forhold, der af eller for skyldneren er sendt til tredjemand og er i tredjemands besiddelse, og til at tage kopier af sådanne dokumenter. Hvis en person lægger hindringer i vejen for en bobestyrer, der udøver eller forsøger at udøve sin ret til aktindsigt i dokumenter, kan retten, efter anmodning fra bobestyreren, træffe afgørelse om, at denne person skal ophøre med at lægge hindringer i vejen for bobestyreren. Bobestyreren kan desuden kræve udlevering af ethvert af skyldners skøder eller andre dokumenter, selv om der gøres krav på panteret i skødet eller dokumentet, dog med forbehold af indehaverens fortrinsret.
Når aktiverne er blevet inddrevet, skal bobestyreren forvalte og realisere boet. I henhold til § 109 i loven fra 2016 skal bobestyreren, snarest muligt efter udnævnelsen, rådføre sig med konkursmyndigheden vedrørende udøvelsen af bobestyrerens hverv og, med visse undtagelser, overholde alle generelle eller specifikke instrukser – i givet fald fra kreditorerne, efter anmodning fra kreditorudvalget, fra dommeren eller fra konkursmyndighederne – vedrørende bobestyrerens varetagelse af sådanne opgaver.
Bobestyreren kan:
Bobestyrerens salg af skyldners bo kan ske enten ved offentligt salg eller ved underhåndsaftale.
Følgende regler gælder for salg af en hvilken som helst del af skyldners ejendom, der kan gå i arv, hvori en kreditor eller kreditorer har sikkerhed, der kan gå i arv, hvis den eller de sikrede kreditor(er)s rettigheder er fortrinsberettigede i forhold til bobestyrerens rettigheder:
Bobestyrerens opgaver med at realisere skyldners bo skal bl.a. omfatte salg, med eller uden regres over for boet, af gæld tilhørende boet.
Bobestyreren kan sælge letfordærvelige varer uden at overholde de givne instrukser, hvis bobestyreren mener, at overholdelse heraf vil påvirke salget negativt.
I henhold til § 109 i loven fra 2016 har bobestyreren eller en af dennes associerede partnere, eller et medlem af kreditorudvalget, ikke kompetence til at købe en hvilken som helst del af skyldners bo.
Bobestyreren skal overholde kravene i § 109, stk. 7, i loven fra 2016 og kan kun foretage de dispositioner, der er tilladt i henhold til § 109, i det omfang det efter bobestyrerens opfattelse ville være til økonomisk fordel for skyldnerens bo og i kreditorernes interesse at gøre det.
Kreditorers krav i insolvensbehandlinger i Skotland er fordringer, der normalt var forfaldne på datoen for indledningen af insolvensbehandlingen. Hvis en skyldner indgav begæringen, er datoen for indledningen af insolvensbehandlingen datoen for kendelsen. Hvis insolvensbehandlingen blev indledt på begæring af en kreditor, er datoen for indledningen af insolvensbehandlingen datoen for den første meddelelse til skyldneren om at give møde for retten (warrant to cite).
Bobestyrerens udlæg og vederlag, de udgifter, som er afholdt af en kreditor, som indgav konkursbegæringen eller deltog heri, samt renter af gælden fra datoen for indledningen af insolvensbehandlingen og indtil betaling af gælden, betales også fra boet (forudsat at der er tilvejebragt tilstrækkelige midler).
Fordringer, som opstår efter indledningen af insolvensbehandlingen, kan ikke gøres gældende. Derfor kan en kreditor, hvis fordring opstår efter beslaglæggelsen, gøre fordringen gældende over for skyldner, hvilket kan føre til, at der indledes endnu en insolvensbehandling. Denne kreditor kan således have mere end én insolvensbehandling i gang mod én enkelt skyldner.
I tilfælde af virksomheders insolvens kan al virksomhedens gæld og alle dens forpligtelser, inden insolvensbehandlingen indledes, gøres gældende i forbindelse med insolvensbehandlingen. Gæld, der forfalder til betaling i fremtiden, kan også anmeldes, men diskonteres til nutidsværdi. Forpligtelser opstået som følge af visse former for kriminalitet (f.eks. narkotikahandel) skal ikke dokumenteres ved administration eller likvidation. Forpligtelser, der opstår efter indledningen af insolvensbehandlingen, betragtes som "udgifter". Disse er underlagt deres eget betalingshierarki, men skal betales, inden der kan udloddes midler til kreditorerne.
§ 122 i loven fra 2016 indeholder bestemmelser om anmeldelse af fordringer i forbindelse med en personlig konkurs. For at kunne træffe afgørelse om kreditors adkomst (for så vidt som der er midler til rådighed) til udbytte fra skyldners bo skal en kreditor anmelde sin fordring til bobestyreren senest på den "relevante dag". Den relevante dag er 120 dage efter meddelelsen til kreditor om, hvorvidt bobestyreren har til hensigt at indkalde til skiftesamling, eller, hvis der ikke gives nogen meddelelse til kreditor, 120 dage efter den dag, hvor bobestyreren meddeler kreditor, at der kan anmeldes fordringer.
Hvis en kreditor for sent (efter den relevante dag) anmelder en fordring til bobestyreren, kan denne for enhver regnskabsperiode træffe afgørelse om kreditors adkomst (for så vidt som der er midler til rådighed) til et udbytte af skyldners bo, hvis fordringen anmeldes senest otte uger før regnskabsårets afslutning, og der foreligger ekstraordinære omstændigheder, som har forhindret anmeldelsen af fordringen før den relevante dag.
Bobestyreren kan, med henblik på at godkende gyldigheden eller beløbet af en fordring indgivet af en kreditor, kræve, at kreditor fremlægger yderligere dokumentation. Alternativt kan bobestyreren kræve, at enhver anden person, som efter bobestyrerens opfattelse kan fremlægge relevant dokumentation, fremlægger sådan dokumentation. Hvis kreditor eller en anden person nægter at fremlægge sådan dokumentation eller fremlægger den for sent, kan bobestyreren anmode Sheriff Court om at pålægge kreditor eller en anden person at give personligt møde for retten.
Kreditorers fordringer skal indgives i henhold til bestemmelserne i den skotske konkursforordning (Bankruptcy (Scotland) Regulations 2016).
Kreditorer i en insolvensbehandling mod en virksomhed kan anmelde en fordring (gældsbevis) på et hvilket som helst tidspunkt under sagen. Fordringen skal være anmeldt, hvis kreditoren skal kunne stemme på et hvilket som helst møde (eller i en anden beslutningsprocedure) eller deltage i en udlodning. I forbindelse med administration eller likvidation skriver insolvensbehandleren, når der skal foretages en udlodning, til alle de kreditorer, der endnu ikke har dokumenteret deres krav, meddeler dem, at der vil blive foretaget en udlodning, og opfordrer dem til at anmelde fordringer samt fastsætter en frist herfor for at kunne deltage i udlodningen. En bobestyrer kan behandle fordringer anmeldt efter denne dato, men er ikke forpligtet til det. I forbindelse med retslig likvidation findes der en standardformular, som skal forelægges for at dokumentere gæld. Der anvendes ikke standardformularer i andre procedurer, men lovgivningen om de enkelte procedurer indeholder oplysninger om, hvad der skal medtages i dokumentationen i forbindelse med udlodning. Hvis en kreditor ikke anmelder sine fordringer rettidigt, må den pågældende ikke gribe forstyrrende ind i udlodningen.
I forbindelse med personlig insolvensbehandling prioriteres udlodningen som følger:
Overskydende beløb tilfalder, når hele gælden er betalt, skyldner eller dennes retssuccessorer eller assignatarer.
Visse fordringer, der er opstået som følge af ansættelsesforhold, anses for at være privilegerede og skal betales, efter at sagens omkostninger er afholdt, men før fordringer anmeldt af fordringshavere med flydende krav og usikrede kreditorer.
Insolvensbehandlingen anses generelt for at være afsluttet, når administrationen er afsluttet, og bobestyreren har udbetalt eventuelle udloddede midler til kreditorerne, har afsluttet alle regnskaber og er blevet frigjort som bobestyrer. Skotsk retspraksis har imidlertid fastslået, at insolvensbehandlingen fortsætter til trods for, at skyldneren og bobestyreren frigøres. Det skyldes, at sagen kan genåbnes ved en anmodning til retten eller nu under visse omstændigheder til konkursmyndigheden.
Virkningen af insolvensbehandlingens afslutning er, at skyldner i henhold til § 145 i loven fra 2016 inden for Det Forenede Kongerige frigøres for al gæld og alle forpligtelser, som påhvilede skyldneren på datoen for indledningen af insolvensbehandlingen. Kreditorerne kan derfor ikke længere søge at inddrive gælden. Der er dog visse undtagelser. Skyldner fritages f.eks. ikke fra forpligtelsen til at betale en bøde pålagt af en fredsdommer (eller en byret), enhver erstatningsretlig forpligtelse i henhold til § 249 i den skotske strafferetsplejelov (Criminal Procedure (Scotland) Act 1995) (i det følgende "loven fra 1995"), enhver forpligtelse til deponering af et beløb i retten i henhold til § 24, stk. 6, i loven fra 1995, enhver forpligtelse, der er opstået som følge af svig eller tillidsbrud, enhver forpligtelse til at betale underholdsbidrag eller ethvert beløb af denne art, der skal betales i forbindelse med skilsmisse som følge af en retsafgørelse, eller en forpligtelse, som ikke er et underholdsbidrag eller et periodisk fradrag, der kan medregnes som et beløb, der svarer til en kreditors krav, eller børnebidrag som omhandlet i den skotske lov om børnebidrag (Child Support Act 1991) (i det følgende "loven af 1991"), som er ubetalt for enhver periode, der går forud for tidspunktet for beslaglæggelsen for så vidt angår en person, som skulle betale det, eller en arbejdsgiver, som har givet eller skulle have givet fradrag for det i henhold til § 31, stk. 5, i loven fra 1991.
Når et trustdokument er ophørt, frigøres skyldner for al sin gæld i henhold til dokumentet, forudsat at bobestyreren er af den opfattelse, at skyldner har opfyldt sine forpligtelser i henhold til trustdokumentet.
Bestemmelsen om tvangsakkord blev ophævet i Skotland med hensyn til konkursbegæringer indgivet efter den 1. april 2015 i henhold til § 18 i den skotske konkurs‑ og lånerådgivningslov (Bankruptcy and Debt Advice (Scotland) Act 2014).
Der findes detaljerede procedureregler for afslutning af alle former for insolvensbehandling mod virksomheder, både likvidation og omstrukturering.
Retten skal ikke nødvendigvis godkende omstruktureringsplaner, men forurettede parter kan henvende sig til retten, hvis de føler, at deres interesser er skadet unødigt.
Kreditorerne godkender forslag fremsat af skyldneren (i en frivillig virksomhedsordning – > 75 % af værdien) eller en insolvensbehandler (administration, simpelt flertal eller godkendelse fra alle sikrede og et flertal af privilegerede kreditorer i tilfælde, hvor det menes sandsynligt, at ingen usikrede kreditorer vil få udbetalt midler i forbindelse med udlodningen).
I en frivillig virksomhedsordning er alle usikrede kreditorer bundet af ordningen, når den er godkendt.
Efter insolvensbehandlingens afslutning kan kreditorerne klage over frigørelsen af bobestyreren, og de har også ret til at indgive en anmodning om genåbning og genoptagelse af sagen.
Som nævnt ovenfor betyder afslutningen af insolvensbehandlingen og frigørelsen af skyldneren generelt, at skyldneren i Det Forenede Kongerige er frigjort for al gæld og alle forpligtelser, der påhvilede skyldneren på datoen for indledningen af insolvensbehandlingen. Der er dog visse undtagelser. Kreditorer kan således fortsat have ret til at inddrive sådan undtaget gæld til trods for afslutningen af insolvensbehandlingen.
Kreditorer kan også gøre krav på midler, som er udloddet (men ikke modtaget af dem) efter afslutningen af proceduren.
Omkostninger og udgifter i forbindelse med insolvensbehandlingen bør dækkes ved hjælp af midler fra boet. Hvis der ikke er tilstrækkelige midler til at dække omkostningerne og udgifterne i forbindelse med insolvensbehandlingen, og konkursmyndigheden er bobestyrer, vil disse omkostninger blive dækket af det offentlige. Hvis bobestyreren er en autoriseret insolvensbehandler og ikke konkursmyndigheden, kan bobestyreren henvende sig til den kreditor, der har indgivet begæringen, for at få dækket eventuelle mangler under omstændigheder, hvor der ikke er indsamlet tilstrækkelige midler til at betale sagsomkostningerne. Omkostningerne og udgifterne skal betales (fra realiseringer), inden der udloddes midler til kreditorerne.
Afhændelser under den reelle værdi, urimelige præferencer og andre svigagtige transaktioner kan anfægtes i henhold til common law og i overensstemmelse med § 98. stk 11, og § 99, stk. 8, i loven fra 2016.
En skyldners afhændelse under den reelle værdi kan anfægtes af en kreditor, som er kreditor på grund af gæld, der er opstået på eller før datoen for indledningen af insolvensbehandlingen eller før udstedelsen af trustdokumentet eller skyldners død. Den kan også anfægtes af bobestyreren, som handler i henhold til trustdokumentet, eller i givet fald retsinstansen.
Der kan gøres indsigelse mod en afhændelse under den reelle værdi, hvis der på grund af afhændelsen er sket overdragelse af skyldners ejendom, eller enhver af skyldners fordringer eller rettigheder er blevet indfriet, eller der er givet afkald på dem, og et eller flere af følgende forhold gør sig gældende:
Den dag, hvor afhændelsen fandt sted, er den dag, hvor afhændelsen fik fuld virkning, og ved "relevant dag" forstås, hvis afhændelsen er til fordel for:
Når der gøres indsigelse, skal retten træffe afgørelse om nedsættelse eller tilbageførsel af ejendom til skyldners ejendom eller andre retsmidler, som måtte være hensigtsmæssige, men retten må ikke afsige en sådan kendelse, hvis den, der ønsker at opretholde afhændelsen, kan dokumentere:
og at det under hensyntagen til alle omstændighederne var rimeligt for skyldneren at foretage afhændelsen, med forbehold for en eventuel ret erhvervet i god tro og mod betaling fra eller via erhververen i forbindelse med afhændelsen.
Der kan lovmæssigt gøres indsigelse mod en urimelig præference fra skyldners side. En sådan indsigelse kan indbringes af en kreditor, som er kreditor på grund af gæld, der er opstået på eller før datoen for indledningen af insolvensbehandlingen, udstedelsen af det beskyttede trustdokument eller skyldners død. Indsigelsen kan også indbringes af bobestyreren, som handler i henhold til et beskyttet trustdokument, eller en retsinstans. Transaktionen skal have skabt en fortrinsstilling for en kreditor til skade for den samlede kreditorgruppe, idet denne fortrinsstilling blev skabt på et tidligere tidspunkt end seks måneder før insolvensen, skyldners udstedelse af et trustdokument, der er blevet et beskyttet trustdokument, eller skyldners død, hvis boet inden for 12 måneder efter skyldners død er blevet insolvent, eller der er udpeget en retsinstans. Der kan dog ikke gøres indsigelse mod en transaktion, hvis der var tale om en transaktion som led i almindelig handel eller virksomhed, en kontant betaling af en gæld, som var forfaldet til betaling (medmindre transaktionen var hemmelig med henblik på at skade den generelle kreditorgruppe), en transaktion, hvorved parterne påtog sig gensidige forpligtelser (uanset om parterne skulle opfylde deres respektive forpligtelser på samme tid eller på forskellige tidspunkter), medmindre transaktionen var hemmelig, eller en skyldners bemyndigelse af en tredjepart, som er i besiddelse af indefrosne midler, til at udbetale de indefrosne midler eller en del heraf til den instans, der har indefrosset midlerne, når der er udstedt et betalingspåbud eller en foreløbig kendelse om retsmidler (summary diligence), og påbuddet eller kendelsen kommer efter indefrysningen under afventning af retssagen eller efter en indefrysning ved dom. Hvis der gøres indsigelse, træffer retten, såfremt den finder indsigelsen godtgjort, afgørelse om nedsættelse eller tilbageførsel af ejendom til skyldners bo eller andre relevante retsmidler, forudsat at dette ikke berører rettigheder, der er erhvervet i god tro og mod betaling fra eller via den kreditor, til hvis fordel fortrinsstillingen blev skabt.
I forbindelse med insolvensbehandling mod virksomheder kan insolvensbehandleren, hvis virksomheden har givet en bestemt kreditor fortrinsret op til en formel insolvens, eller hvis den pågældende har foretaget en transaktion til under den reelle værdi, kan insolvensbehandleren retsforfølge modtageren. Domstolen kan efter anmodning fra insolvensbehandleren i en likvidation eller administration omstøde en hvilken som helst type transaktion og give påbud om, at modtageren skal genskabe retstilstanden inden den pågældende transaktion.
Krav om omstødelse af præferencebetalinger skal vedrøre transaktioner, der fandt sted i løbet af de seks måneder, der går forud for udpegelsen af bobestyreren eller påbegyndelsen af likvidationen, eller to år, hvis der er tale om en præferencebetaling til en associeret.
Krav om omstødelse af transaktioner til under den reelle værdi skal vedrøre transaktioner foretaget inden for to år forud for disse begivenheder.
En insolvensbehandler i en administration, likvidation eller frivillig ordning kan anmode retten om at afsige en kendelse om at omstøde en transaktion, som udgjorde svig mod kreditorerne. En sådan anmodning kan også fremsættes af et offer for transaktionen med tilladelse fra retten.
I administrations‑ og likvidationsprocedurer kan insolvensbehandleren også indlede en erstatningssag mod selskabets direktør, som var involveret i transaktionen, og som havde kendskab til insolvensen og derved påførte kreditorerne yderligere tab, for svigagtige handelstransaktioner eller forseelser.
I en sag, hvor der indgives konkursbegæring for retten, er enhver disposition over ejendommen foretaget efter indgivelse af begæringen ugyldig, medmindre retten bestemmer andet.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.