Skilsmisse og separation

1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Skilsmisse kan bevilges af registerkontoret (perekonnaseisuamet) eller en notar efter aftale mellem ægtefællerne på grundlag af en fælles skriftlig begæring eller af en domstol på grundlag af en sag anlagt af den ene ægtefælle mod den anden. Sidstnævnte situation gør sig gældende, hvis ægtefællerne er uenige om skilsmissen eller omstændigheder i forbindelse med skilsmissen, eller hvis et registerkontor ikke har kompetence til at bevilge skilsmisse.

2 Hvad anses for skilsmissegrund?

Et registerkontor eller en notar kan bevilge en skilsmisse efter aftale mellem ægtefællerne på grundlag af en fælles skriftlig begæring, hvis begge ægtefæller har bopæl i Estland.

Et ægteskab kan opløses af den kompetente ret på grundlag af en retssag anlagt af den ene ægtefælle mod den anden,

hvis det ægteskabelige forhold er ophørt endeligt. Det ægteskabelige forhold anses for ophørt, når ægtefællerne ikke længere lever sammen, og det må antages, at samlivet ikke vil blive genoptaget. Samlivet mellem ægtefællerne anses for ophævet, når ægtefællerne i mindst de to foregående år rent faktisk har levet adskilt.

3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:

3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?

En skilsmisse påvirker ikke det personlige forhold mellem ægtefællerne. Ved skilsmisse kan retten eller registerkontoret efter ansøgning tillade, at en person tager sit tidligere efternavn igen. Ellers bevarer personen det efternavn, som vedkommende bar under ægteskabet.

3.2 deling af ægtefællernes formue?

Ved skilsmisse deles ægtefællernes aktiver afhængigt af den formueordning, som de har valgt. Såfremt de havde formuefællesskab, deles aktiverne generelt ligeligt efter reglerne om opløsning af fælleseje. Ægtefællernes bo opgøres på det tidspunkt, hvor ægteskabet ophører. Ægtefællerne har ikke pligt til at dele deres aktiver ved skilsmisse. Indtil formuefællesskabet er opløst, varetager de i fællesskab deres rettigheder og forpligtelser i forbindelse med dette. Ægtefællerne har desuden ret til i fællesskab at benytte enhver genstand, der indgår i formuefællesskabet. Når den formueordning, hvorefter alle nyerhvervelser skal deles, bringes til ophør, gøres ægtefællernes boslod op hver for dig, og det afgøres, om den ene kan fremsætte et krav overfor den anden.

Hvis ægtefællerne ønsker at dele deres aktiver ved skilsmisse, deles de i overensstemmelse med det valgte formueforhold eller en ægtepagt. Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, ophører denne som følge af skilsmissen. Når ægtepagten er ophørt ved skilsmisse, ophører alle rettigheder og forpligtelser, der udspringer af ægtepagten.

3.3 ægtefællernes mindreårige børn?

Skilsmisse som sådan påvirker ikke ægtefællernes forældreansvar, og de bevarer i princippet fælles forældremyndighed.

Forældre skal i almindelighed nå til enighed om, hvem barnet skal bo hos, hvem der i hvilket omfang deltager i barnets opvækst, og hvordan og hvor længe der skal betales børnebidrag. Det månedlige børnebidrag til et mindreårigt barn må ikke være mindre end halvdelen af den månedlige mindsteløn som fastsat af den estiske regering.

Hvis forældrene ikke ønsker eller ikke kan udøve retten til fælles forældremyndighed, har hver forælder ret til at anmode retten om hel eller delvis forældremyndighed over barnet. Ændringer i forældremyndighedens fordeling berører ikke forældres underholdspligt over for mindreårige børn.

3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?

En fraskilt ægtefælle har ret til underholdsbidrag:

1. indtil barnet er tre år gammelt, hvis den fraskilte ægtefælle efter skilsmisse ikke kan forsørge sig selv som følge af forsørgelsen af det fælles barn
2. hvis den fraskilte ægtefælle efter skilsmisse ikke kan forsørge sig selv som følge af alder eller sundhedstilstand, og hvis behovet for underhold som følge af alder eller sundhedstilstand også gjorde sig gældende på tidspunktet for skilsmissen. Underholdsbidrag begrundet i ægtefællens alder eller sundhedstilstand kan også kræves af den anden ægtefælle i tilfælde, hvor behovet for bistand som følge af alder eller sundhedstilstand allerede eksisterede på det tidspunkt, hvor ægtefællen mistede retten til at modtage underholdsbidrag fra den anden ægtefælle på et andet lovbestemt grundlag. Underholdsbidrag skal betales i hele den periode, hvor det ikke med rimelighed kan forventes, at den person, der har ret til dette bidrag, selv har en indtægt.

Et barns far skal betale underholdsbidrag til barnets mor otte uger inden og 12 uger efter barnets fødsel.

Den kompetente ret kan fritage en fraskilt ægtefælle fra forpligtelsen til at betale underholdsbidrag af de grunde, der er fastsat ved lov.

En fraskilt ægtefælle, der har ret til at modtage underholdsbidrag, kan fremsætte begæring om, at den lovbestemte underholdspligt får virkning fra det tidspunkt, hvor sagen anlægges.

4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Ægtefællerne betragtes som separeret, hvis de ikke har en fælles husholdning eller et ægteskabeligt samliv, og hvis mindst én af ægtefællerne ikke er villig til at genoprette eller etablere det.

5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Ægtefællerne lever hver for sig.

6 Hvilke retlige følger har en separation?

Hvis ægtefæller er separeret, kan hver ægtefælle:

1. fra den anden ægtefælle kræve genstande, der blev anvendt til familiens brug, hvis ægtefællen har brug for de pågældende genstande i sin egen husholdning, og han eller hun har en legitim interesse i fortsat at anvende dem. Almindeligt indbo, som tilhører ægtefællerne i fællesskab, fordeles mellem dem på grundlag af rimelighedsbetragtninger. Generelt kan hver ægtefælle beholde de personlige effekter, som tilhører dem. Aktiver, der ejes i fællesskab (dvs. aktiver omfattet af formuefællesskabet), deles ligeligt og under hensyntagen til hver ægtefælles og børnenes interesser
2. kræve, at den anden ægtefælle overlader familiens fælles bolig eller en del heraf til vedkommendes brug alene, hvis der er nødvendigt for at undgå alvorlige personlige konflikter. Selv om der her først og fremmest skal tages udgangspunkt i boligejerens fortrinsret, kan brugsretten til boligen også gives til den ægtefælle, der ikke er ejer, hvis retten finder det nødvendigt på grundlag af begge ægtefællers midler og af hensyn til børnenes tarv.

Hvis ægtefællerne lever adskilt, skal hver ægtefælle betale underhold i form af et regelmæssigt beløb til dækning af de omkostninger, den anden ægtefælle afholder af hensyn til familien.

7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Omstødelse af et ægteskab betyder, at ægteskabet betragtes som ugyldigt allerede fra indgåelsen. Et ægteskab kan kun omstødes ved dom.

8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Omstødelse af et ægteskab kan kun ske på grundlag af de ugyldighedsgrunde, der er anført i familieloven (perekonnaseadus). Det betyder, at retten kan omstøde et ægteskab ved dom, hvis:

1. kravet vedrørende mindstealder for indgåelse af ægteskab eller retsevne ikke var opfyldt, da ægteskabet blev indgået
2. en ved lov fastsatte hindring for indgåelse af ægteskab blev tilsidesat, da ægteskabet blev indgået
3. de formelle krav i loven ikke blev iagttaget, da ægteskabet blev indgået
4. mindst én ægtefælle led af en psykisk forstyrrelse eller af anden grund var ude af stand til at handle fornuftsmæssigt, da ægteskabet blev indgået
5. ægteskabet blev indgået på svigagtigt grundlag eller under udøvelse af tvang, herunder ved at skjule en ægtefælles helbredstilstand eller andre personlige forhold, hvis forholdet var relevant for ægteskabets gyldighed
6. en af ægtefællerne eller begge ægtefæller ikke havde til hensigt at opfylde sine ægteskabelige forpligtelser, men ægteskabet blev indgået med et andet formål, navnlig med det formål at opnå opholdstilladelse i Estland (proformaægteskab).
7. ægtefællerne er af samme køn som følge af et kønsskifte under ægteskabet.

Et ægteskab betragtes desuden som ugyldigt, hvis:

1. ægteskabet er indgået mellem to personer af samme køn
2. ægteskabets indgåelse blev bekræftet af en person, der ikke har kompetence hertil, eller
3. en af parterne ikke har udtrykt ønske om at indgå ægteskab.

9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?

I tilfælde af omstødelse af ægteskab anses det for at være ugyldigt fra begyndelsen, medmindre ægteskabet blev omstødt, fordi det var indgået mellem personer af samme køn, i hvilket tilfælde omstødelsen får virkning fra det tidspunkt, hvor dommen får retskraft. Personer, hvis ægteskab er blevet omstødt, har ikke længere de rettigheder og forpligtelser over for hinanden, der følger af ægteskab (herunder sådanne, der følger af en ægtepagt, som også betragtes som ugyldig).

Hvis et ægteskab omstødes, fordi en af ægtefællerne skjulte, at han eller hun allerede var gift, for den anden ægtefælle, eller påvirkede den anden ægtefælle til at gifte sig svigagtigt eller under udøvelse af tvang, kan retten bestemme, at vedkommende skal betale underholdsbidrag til den person, som vedkommende indgik et ugyldigt ægteskab med, under anvendelse af bestemmelserne om underholdspligt mellem ægtefæller. Efter anmodning fra den part, der ulovligt blev påvirket til at indgå ægteskab, kan retten anvende bestemmelserne om fordeling af nyanskaffelser på formueforholdet mellem ægtefællerne.

Børn, der er født i et ægteskab, der er blevet omstødt, har samme rettigheder og forpligtelser som børn, der er født indenfor rammerne af et regulært ægteskab.

10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

Et registerkontor eller en notar kan bevilge skilsmisse efter aftale mellem parterne. Retsvirkningerne af en skilsmisse (f.eks. deling af nyanskaffelser) kan fastsættes i en aftale mellem ægtefællerne.

Hvis ægtefællerne er uenige om omstændighederne omkring skilsmissen, findes der ingen udenretslige midler til løsning af sådanne tvister.

11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

En begæring om skilsmisse kan indgives til:

1. det registerkontor, der er stedligt kompetent dér, hvor ægtefællerne har bopæl (når ægtefællerne har bopæl i Estland)
2. en notar
3. retten i første instans, i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl (maakohus).

En begæring om omstødelse af et ægteskab skal indgives til retten i første instans i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl.

Skilsmisse bevilges af et registerkontor på grundlag af en fælles personlig skriftlig begæring fra ægtefællerne. Ægtefællerne skal i begæringen bekræfte, at de ikke er uenige med hensyn til børnene, opløsningen af formuefællesskabet eller spørgsmål om underholdsbidrag. Begæringer om skilsmisse skal indgives sammen med vielsesattesten. Hvis en ægtefælle af gyldig grund ikke kan møde personligt frem på registerkontoret for at indgive den fælles begæring, kan han eller hun indgive en separat begæring attesteret af en notar. Dokumenter på et fremmedsprog skal indgives til registerkontoret med en oversættelse, der er bekræftet af en notar, en konsulær embedsmand eller en statsautoriseret translatør. En vielsesattest, der er udstedt i et andet land, skal være legaliseret eller være forsynet med apostille, medmindre andet er fastsat i en international overenskomst.

Skilsmisse bevilges af en notar på grundlag af en fælles personlig skriftlig begæring fra ægtefællerne. Begæringer om skilsmisse skal indgives sammen med vielsesattesten. Hvis en ægtefælle af gyldig grund ikke kan møde personligt frem på notarens kontor for at indgive den fælles begæring, kan han eller hun indgive en separat begæring attesteret af en notar. Dokumenter på et fremmedsprog skal indgives til registerkontoret med en oversættelse, der er bekræftet af en notar, konsulær embedsmand eller statsautoriseret translatør. En vielsesattest, der er udstedt i et andet land, skal være legaliseret eller være forsynet med apostille, medmindre andet er fastsat i en international overenskomst.

I ægteskabssager, der skal afgøres af en estisk domstol, anlægges sagen ved retten i den retskreds, hvor ægtefællerne har fælles bopæl, eller hvis en sådan ikke findes, ved retten i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl. Hvis sagsøgte ikke har bopæl i Estland, anlægges sagen ved retten i den retskreds, hvor parternes fælles mindreårige barn har bopæl, og, hvis parterne ikke har et fælles mindreårigt barn, ved retten i den retskreds, hvor sagsøger har bopæl. Når en sag om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab anlægges ved domstolene, skal stævningen opfylde alle de formelle krav, der i retsplejeloven (tsiviilkohtumenetluse seadustik) gælder for en civil retssag. Stævningen og bevismaterialet skal indgives til retten skriftligt eller elektronisk på estisk og i A4-format.

I stævningen angives rettens navn sammen med de relevante personlige oplysninger om sagsøger og sagsøgte (ægtefællerne) og deres børn. Han eller hun skal også oplyse, hvem der er ansvarlig for børnenes forsørgelse og opvækst, og hvem de skal bo hos. Stævningen skal også indeholde et forslag til den fremtidige fordeling af forældremyndigheden og retten til samvær med barnet samt børnenes uddannelse. Sagsøgers samtykke skal ligeledes fremgå klart af stævningen, og de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for sagen, skal angives. Sagsøger skal også angive og fremlægge eventuelt bevismateriale, han eller hun er i besiddelse af.

Hvis der er tale om opløsning af et formuefællesskab, skal aktivernes sammensætning og placering angives i stævningen, ligesom værdien af samtlige sagsøgers aktiver skal angives, og stævningen skal indeholde et forslag til fordeling af de aktiver, der er omfattet af formuefællesskabet. Hvis ægtefællerne har indgået en ægtepagt, vedlægges den stævningen.

Stævningen skal underskrives af sagsøger eller vedkommendes repræsentant. Hvis dette sker ved en repræsentant, vedlægges også en fuldmagt eller et andet dokument, der bekræfter repræsentantens beføjelser.

12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

Hvis den person, der anmoder om retshjælp, ikke kan betale sagsomkostningerne som følge af sin økonomiske situation eller kun kan betale en del af dem eller kun kan betale dem i afdrag, og hvis der er rimelig grund til at antage, at den påtænkte deltagelse i sagen vil få et gunstigt udfald, kan retten helt eller delvist fritage ham eller hende fra forpligtelsen til at betale sagsomkostninger og lade staten afholde disse omkostninger.

13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

En dom om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab kan appelleres i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om appelsager, hvis appellanten finder, at den dom, der er afsagt af retten i første instans, hviler på en retlig fejl (hvis f.eks. retten i første instans ikke har anvendt en bestemmelse i den materielle ret eller retsplejeloven korrekt).

14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?

Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 anerkendes en dom om skilsmisse afsagt i en medlemsstat automatisk i de øvrige EU-medlemsstater (med undtagelse af Danmark) uden krav om særlige procedurer.

15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?

For at anfægte en afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab rettes der henvendelse til den appeldomstol, som den relevante medlemsstat har ladet opføre på listen i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003.

I Estland varetages denne funktion af appeldomstolene (ringkonnakohus).

Den procedure, der skal følges, og appelfristen er anført i afgørelsen.

16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?

I tilfælde af skilsmisse anvendes lovgivningen i det land, hvor ægtefællernes fælles bopæl er beliggende. Hvis ægtefællerne har bopæl i forskellige lande, men har samme statsborgerskab, bestemmes ægteskabets almindelige retsvirkninger af lovgivningen i det land, hvori de er statsborgere. Hvis ægtefællerne har bopæl i forskellige lande og har forskelligt statsborgerskab, bestemmes ægteskabets almindelige retsvirkninger af lovgivningen i det land, hvor de sidst havde fælles bopæl, såfremt en af ægtefællerne stadig har bopæl i dette land. Hvis den lovgivning, der finder anvendelse på ægteskabets almindelige retsvirkninger, ikke kan bestemmes på grundlag af ovennævnte, finder lovgivningen i det land, hvortil ægtefællerne på anden måde har stærkest tilknytning, anvendelse.

Hvis skilsmisse ikke er tilladt i henhold til ovennævnte lovgivning eller kun tillades på meget strenge betingelser, anvendes estisk lovgivning i stedet, hvis en af ægtefællerne havde bopæl i Estland eller var estisk statsborger, da ægteskabet blev indgået.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.