

Find information efter region
Skilsmissebegæringer behandles af distriktsdomstolene (käräjäoikeus). Skilsmisse kan søges af ægtefællerne i fællesskab eller af den ene ægtefælle alene.
Ægtefællerne har ret til skilsmisse efter seks måneders betænkningstid. Ægtefæller, der har boet hver for sig de seneste to år forud for begæringen om skilsmisse, har ret til skilsmisse uden betænkningstid.
Det er ikke nødvendigt at opliste grundene til, at man ønsker skilsmisse, i skilsmissebegæringen. Distriktsdomstolene undersøger ikke ægtefællernes personlige forhold eller grundene til, at der begæres skilsmisse. Se spørgsmål 1.
Ved skilsmisse beholder ægtefællerne det efternavn, de har haft under ægteskabet. Hvis en ægtefælle har fået nyt efternavn i forbindelse med indgåelsen af ægteskabet, kan han eller hun anmode om at få det ændret efter skilsmissen.
Skilsmissebevilling og bodeling er to forskellige ting. Når et ægteskab er blevet opløst, kan ægtefællerne selv aftale formuefordelingen mellem dem, eller de kan anmode retten om at udpege en eksekutor. Hovedreglen er, at alle ægtefællernes aktiver fordeles ligeligt mellem dem. Denne regel kan dog fraviges, hvis der foreligger en ægtepagt. Derudover kan fordelingen korrigeres, hvis slutresultatet ellers ville blive urimeligt. Ægtefællernes formue kan fordeles, så snart betænkningstiden indledes.
I forbindelse med en begæring om skilsmisse kan der træffes afgørelse om ting som forældremyndighed, børnenes bopæl, underholdsbidrag og samværsret for fælles mindreårige børn. Se "Forældreansvar — Finland" og "Underholdsbidrag — Finland".
Ved bevilling af skilsmisse kan retten forpligte den ene ægtefælle til at betale underholdsbidrag til den anden, hvis dette vurderes at være rimeligt. (Se "Underholdsbidrag – Finland".) Dette sker dog sjældent.
Separation har ingen retslig betydning i det finske retssystem. I praksis betyder separation, at ægtefællerne lever hver for sig på hver sin adresse.
Se spørgsmål 4.
Se spørgsmål 4.
I finsk lovgivning er der ingen bestemmelser vedrørende omstødelse af ægteskab. Den offentlige anklager skal dog anlægge en sag med påstand om øjeblikkelig skilsmisse, hvis det viser sig, at ægtefællerne er nært beslægtede, eller at ægteskabet er indgået på et tidspunkt, hvor en af ægtefællerne allerede var lovformeligt gift.
Se spørgsmål 7.
Se spørgsmål 7.
Begæringer om skilsmisse skal altid indgives til distriktsdomstolen. Konflikter i familien skal dog ifølge loven altid i første omgang søges løst ved forhandling og indgåelse af en gensidig aftale, hvortil ægtefællerne kan anmode deres lokale socialudvalg (sosiaalilautakunta) om bistand ydet af mæglere med speciale i familiesager. Distriktsdomstolene har desuden pligt til at oplyse ægtefællerne om muligheden for mægling. Mæglerne vil forsøge at hjælpe ægtefællerne med at nå til enighed om, hvordan konflikterne i familien kan løses på den mest hensigtsmæssige måde for alle familiens medlemmer. Mæglerne kan endvidere hjælpe ægtefællerne med at udarbejde aftaler og indlede andre procedurer for at løse konflikten. De skal i særlig grad varetage familiens mindreårige børns interesser. Mægling er altid frivillig.
Skilsmisse kan søges af ægtefællerne i fællesskab eller af den ene ægtefælle alene. Der skal indgives en skriftlig skilsmissebegæring til en distriktsdomstol i en retskreds, hvor en af ægtefællerne har bopæl. Denne begæring kan indgives personligt eller af en bemyndiget repræsentant. Den kan også sendes til distriktsdomstolen pr. post, fax eller e-mail.
Der ydes retshjælp i forbindelse med skilsmissesager. Yderligere oplysninger om retshjælp i Finland findes her.
En skilsmissedom kan appelleres til appeldomstolen (hovioikeus).
Til anerkendelse af en skilsmissedom, der er afsagt i en anden medlemsstat, finder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 som regel anvendelse.
Det fremgår af denne forordning, at en dom, der er afsagt i en anden medlemsstat, skal anerkendes umiddelbart, uden at der stilles krav om anvendelse af nogen særlig procedure. En interesseret part kan dog anmode om at få fastslået, om dommen anerkendes eller ikke anerkendes.
Begæringer om anerkendelse af domme behandles af distriktsdomstolene.
I forbindelse med skilsmisser i de nordiske lande finder den nordiske ægteskabskonvention fra 1931 anvendelse. Af EU-medlemsstaterne er Finland, Sverige og Danmark omfattet af denne konvention. En skilsmissedom, som er afsagt ifølge den nordiske ægteskabskonvention, er gyldig i samtlige nordiske lande uden særskilt stadfæstelse.
Proceduren er den samme som beskrevet under spørgsmål 14.
Skilsmissebegæringer, der indgives i Finland, behandles i henhold til finsk lovgivning.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.