Skilsmisse og separation

1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Luxembourgsk ret opererer med to former for skilsmisse, nemlig skilsmisse efter fælles overenskomst og skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør.

• Skilsmisse efter fælles overenskomst

Ægtefællerne kan begære skilsmisse efter fælles overenskomst sammen, når de er enige om ægteskabets opløsning og alle de deraf følgende konsekvenser.

Har ægtefællerne formuegenstande, der skal fordeles, skal en notar udfærdige en liste over disse og opgøre deres værdi. Derefter bestemmer ægtefællerne frit, hvem der har ret til at udtage de pågældende formuegenstande. Er der ingen formuegenstande, er notarens mellemkomst dog ikke påkrævet.

Ægtefællerne skal desuden indgå en aftale om, hvor de skal bo under skilsmissesagen, hvad der skal ske med børnene under og efter retssagen, deres respektive bidrag til børnenes uddannelse og underhold før og efter skilsmissen og endelig om størrelsen af det eventuelle underholdsbidrag, den ene ægtefælle skal udrede til den anden under retssagen og efter skilsmissedommen. Denne aftale skal udfærdiges skriftligt ("aftalen") af en advokat eller en notar. Aftalen skal godkendes af retten, som kontrollerer, at den tilgodeser børnenes tarv, og at den ikke åbenlyst i uforholdsmæssig grad tilsidesætter en af ægtefællernes interesser. Den godkendte aftale er en integrerende del af skilsmissedommen.

• Skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør

Der kan begæres skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør af en af ægtefællerne, eller, når der i princippet er enighed om skilsmissen, men ikke om alle dens konsekvenser, af ægtefællerne i fællesskab.

Det uoprettelige samlivsophør fastlægges ved ægtefællernes principielle aftale om skilsmissen eller ved en af ægtefællernes indgivelse af en ansøgning om skilsmisse, som opretholdes efter en tænkepause, der ikke må overstige tre måneder, men som kan forlænges én gang.

2 Hvad anses for skilsmissegrund?

Luxembourgsk ret opererer med to former for skilsmisse, nemlig skilsmisse efter fælles overenskomst og skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør.

3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:

3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?

Ægteskabet opløses med skilsmissedommen. De respektive forpligtelser – troskab, gensidig hjælp og støtte – ophører.

Ifølge luxembourgsk lovgivning kan ingen borger bære et andet efternavn eller fornavn end det, der fremgår af borgerens fødselsattest. Borgere, der har fravalgt disse navne, er forpligtet til at tage dem tilbage. En ændring af en persons familieretlige stilling, som f.eks. ved indgåelse af ægteskab, medfører således ikke, at en af ægtefællerne skifter efternavn. Det er ikke en velerhvervet rettighed at bære sin ægtefælles efternavn. Ægtefællen skal give tilladelse til, at den anden ægtefælle bruger hans eller hendes efternavn.

Luxembourgs domstole har haft lejlighed til at fastslå skilsmissens virkninger på en ægtefælles efternavn.

Den skilte kvinde kan kun blive ved med at bruge sin tidligere mands efternavn, hvis denne giver tilladelse hertil. En sådan tilladelse kan til enhver tid trækkes tilbage. Da den tidligere ægtemand således til enhver tid kan modsætte sig anvendelsen af hans efternavn, kan retten ikke give den skilte kvinde tilladelse til fortsat at bære den tidligere ægtemands efternavn på ubestemt tid, hvis sidstnævnte modsætter sig det – heller ikke selv om kvindens erhverv tilsiger det. Retten kan dog i lyset af den anseelse, som kvinden har opnået i sit erhverv under ægtefællens efternavn, give kvinden en frist til at blive kendt af sine kunder under sit eget efternavn for at undgå, at hun lider økonomisk skade. – Dom afsagt af Cour den 24. maj 2006, P. 33, 258.

3.2 deling af ægtefællernes formue?

• Skilsmissedommen indebærer, at det økonomiske fællesskab ophæves, og at boet skal deles. Er der ingen ægtepagt, er der tale om fælleseje, dvs. at der er et fællesbo bestående af erhvervelserne i ægteskabet. Med skilsmissen ophører fællesejet. Bodelingen kan opdeles i to hovedetaper:
  • I den første etape generhverver hver af ægtefællerne de formuegenstande, som ikke indgår i fællesboet, hvis de eksisterer in natura, eller, hvis dette ikke er tilfældet, de formuegenstande, der har erstattet disse.
  • I anden etape opgøres og deles fællesboet, aktiver som passiver. For hver af ægtefællerne udregnes en udligningssum, som fællesboet skylder ham/hende, og en udligningssum, som han/hun skylder fællesboet.
• Når en ægtefælle ved en afgørelse, som har fået retskraft, er blevet dømt for en af de lovovertrædelser, der fremgår af straffelovens artikel 372, 375, 376, 377, 393, 394, 396, 397, 398, 399, 400, 401, 401a, 402, 403, 404, 405 og 409 (blufærdighedskrænkelse, voldtægt, forsætlig legemsbeskadigelse, forsætligt manddrab og forsætlige fysiske skader, drab, mord, barnedrab og forgiftning), begået under ægteskabet mod den anden ægtefælle eller et barn i den samme husstand, eller for forsøg på at begå en af lovovertrædelserne i straffelovens artikel 372, 375, 376, 377, 393, 394, 396, 397, 401, 403, 404 og 405 mod disse personer under ægteskabet, mister den pågældende på den anden ægtefælles anmodning de begunstigelser, som denne havde indrømmet den pågældende. Den uskyldige ægtefælle bevarer til gengæld de begunstigelser, som han eller hun er blevet indrømmet af den anden ægtefælle, også selv om disse begunstigelser skulle være gensidige, og denne betingelse ikke er opfyldt.

• Når en ægtefælle har indstillet eller nedsat sin erhvervsaktivitet under ægteskabet, kan vedkommende foretage et køb med tilbagevirkende kraft hos den almindelige pensionsforsikringsordning ifølge de gældende betingelser og kriterier inden for civilretten og i loven om social sikring. I denne forbindelse kan ægtefællen forud for skilsmissedommen og under forudsætning af, at han eller hun på tidspunktet for anmodningen ikke er fyldt 66 år, anmode den ret, der behandler skilsmissen, om at beregne et "referencebeløb" med udgangspunkt i forskellen mellem de to ægtefællers indtægt i den periode, hvor den anmodende ægtefælle havde indstillet eller nedsat sin erhvervsaktivitet. Metoderne til beregning af dette beløb er fastlagt i Storhertugdømmets bekendtgørelse af 11. september 2018 om beregningen af referencebeløb og bestemmelser om udbetaling og tilbagebetaling af de beløb, der er omhandlet i artikel 252 i den civile lovbog. Med henblik på dette køb med tilbagevirkende kraft har den ægtefælle, der har indstillet eller nedsat sin aktivitet, en fordring mod den anden ægtefælle på 50 % af referencebeløbet, som fastsættes under hensyntagen til de aktiver i fællesboet eller samejet, som er til rådighed efter afvikling af passiverne. Den fordringshavende ægtefælle skal betale et tilsvarende beløb.

3.3 ægtefællernes mindreårige børn?

I princippet ændrer forældrenes skilsmisse ikke betingelserne for udøvelse af forældremyndigheden, der fortsat udøves i fællesskab af begge forældre. De skal fortsat træffe alle vigtige beslutninger vedrørende barnets liv sammen (underhold, uddannelses- og erhvervsorientering osv.).

Det er udelukkende, når barnets tarv kræver det, at retten overlader udøvelsen af forældremyndigheden til den ene af forældrene. I så fald træffer den forælder, der har fået tildelt forældremyndigheden, beslutningerne vedrørende barnet alene. Den anden forælder bevarer dog retten til at blive informeret og følge med i barnets underhold og uddannelse. Medmindre der foreligger vægtige grunde, har den pågældende ligeledes ret til samvær og ret til at have barnet boende. Hvis forældrene bliver skilt, skal de hver især således opretholde personlig kontakt med barnet og respektere dets tilknytning til den anden forælder.

I tilfælde af skilsmisse skal begge forældre fortsat bidrage til barnets underhold og uddannelse, medmindre andet er bestemt ved dom. Dette bidrag tager form af et underholdsbidrag og bortfalder ikke automatisk, når barnet bliver myndigt. Det kan udbetales direkte til det myndige barn og kan revideres alt efter barnets behov og udviklingen i forældrenes ressourcer og udgifter.

Med hensyn til barnets bopæl kan der opstå to scenarier (ud over det særlige tilfælde, hvor retten beslutter at overdrage barnet til tredjemand):

• Enten er barnets bopæl på den ene af forældrenes adresse. I dette tilfælde har den anden forælder ret til samvær og ret til at have barnet boende, medmindre der foreligger vægtige grunde.
• Ellers har barnet bopæl på skift hos forældrene, i hvilket tilfælde retten undersøger, om delt bopæl rent faktisk tilgodeser barnets tarv. Delt bopæl er ikke nødvendigvis ensbetydende med en strengt ligelig fordeling af den tid, barnet opholder sig på henholdsvis den ene og den anden forælders adresse.

Når ægtefællerne er enige om betingelserne for udøvelse af forældremyndighed, barnets adresse og bopæl, retten til samvær og til at have barnet boende samt bidraget til barnets underhold og uddannelse, kan de indgive denne aftale til retten under skilsmissesagen. Retten kan tage hensyn til aftalen i sin dom, hvis den mener, at aftalen i tilstrækkelig grad tilgodeser barnets tarv, og at ægtefællernes samtykke er givet frit.

Forældrenes skilsmisse fratager ikke børnene de fordele, de ellers ville have haft. I denne henseende sidestilles børnene fuldstændig med børn af forældre, der ikke er skilt.

3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?

Retten kan tilpligte en af ægtefællerne at betale underholdsbidrag til den anden. Underholdsbidraget fastsættes ud fra den modtagende ægtefælles behov og under hensyntagen til den anden ægtefælles bidragsevne. Retten kan med ægtefællernes samtykke beslutte, at underholdsbidraget betales som et engangsbeløb, og fastsætte beløbet og vilkårene herfor.

Ved fastlæggelsen af behov og bidragsevne tager retten bl.a. hensyn til følgende:

1. ægtefællernes alder og helbred

2. ægteskabets varighed

3. den tid, der allerede er gået med – eller som forældrene skal afsætte til – børnenes opdragelse og uddannelse

4. ægtefællernes faglige kvalifikationer og status på arbejdsmarkedet

5. deres ståen til rådighed for nye job

6. deres eksisterende og forudsigelige rettigheder

7. deres formue, såvel aktiver som indkomst, efter det økonomiske fællesskabs afvikling.

Underholdsbidraget kan ikke udbetales længere, end ægteskabet varede, undtagen under

helt særlige omstændigheder.

Underholdsbidraget kan revideres og tilbagekaldes, undtagen når det udbetales som et engangsbeløb.

Når en ægtefælle ved en afgørelse, som har fået retskraft, er blevet dømt for en af de lovovertrædelser, der fremgår af straffelovens artikel 372, 375, 376, 377, 393, 394, 396, 397, 398, 399, 400, 401, 401a, 402, 403, 404, 405 og 409 (blufærdighedskrænkelse, voldtægt, forsætlig legemsbeskadigelse, forsætligt manddrab og forsætlige fysiske skader, drab, mord, barnedrab og forgiftning), begået under ægteskabet mod den anden ægtefælle eller et barn i den samme husstand, eller for forsøg på at begå en af lovovertrædelserne i straffelovens artikel 372, 375, 376, 377, 393, 394, 396, 397, 401, 403, 404 og 405 mod disse personer under ægteskabet, fortaber den pågældende på den anden ægtefælles anmodning enhver ret til underholdsbidrag.

4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Ved separation slækkes de ægteskabelige bånd, uden at de brydes. Ægtefællerne er ikke længere forpligtet til at bo sammen, men skal stadig være hinanden tro og yde gensidig hjælp.

5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Betingelserne for at opnå separation er de samme som for at opnå skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør.

6 Hvilke retlige følger har en separation?

Separation indebærer altid bodeling. Når separationen har varet tre år, kan hver af ægtefællerne indgive en skilsmisseansøgning til retten. Retten afsiger en skilsmissedom, hvis ikke den anden ægtefælle umiddelbart indvilliger i at bringe separationen til ophør.

7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Omstødelse af ægteskab betyder, at ægteskabet ophæves ved en retsafgørelse. Med andre ord har ægteskabet aldrig eksisteret.

8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Der er en række betingelser for at få omstødt et ægteskab:

• Ægteskabet er indgået uden ægtefællernes frie samtykke, f.eks. i tilfælde af tvang eller vildfarelse med hensyn til en persons hovedegenskaber.
• Ægteskabet er indgået uden forældrenes samtykke (eller rettens tilladelse), når en af ægtefællerne er mindreårig på tidspunktet for ægteskabets indgåelse.
• Bigami, dvs. at en ægtefælle er gift med flere personer på samme tid.
• Der består en vis grad af slægtskab mellem ægtefællerne.
• Ægteskabet er et proformaægteskab indgået for at opnå en fordel med hensyn til opholdsret.
• De formelle betingelser for ægteskabets indgåelse er ikke til stede: Ægteskabet er ikke indgået offentligt, eller vielsen er foretaget af en offentlig embedsmand uden behørig kompetence.

9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?

Et ægteskab, der er erklæret ugyldigt, har virkninger (teorien om det i god tro indgåede ægteskab):

• i forhold til begge ægtefæller, hvis de har indgået ægteskabet i god tro
• i forhold til den ægtefælle, der er i god tro
• i forhold til børnene i ægteskabet, selv om begge ægtefæller er i ond tro.

Således har et ægteskab, der er erklæret ugyldigt, aldrig nogen retsvirkning i forhold til den ægtefælle, som er i ond tro.

10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

I Storhertugdømmet kan et ægteskab kun opløses ved en retsafgørelse, aldrig ved alternative udenretslige midler eller mægling. Til gengæld kan man benytte sig af familiemægling i forbindelse med spørgsmål om ophævelse af fællesboet og bodeling, underholdspligt og pligt til at bidrage til ægteskabets udgifter, omsorgspligt over for børnene og udøvelse af forældremyndighed.

11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning?

• Skilsmisse- eller separationsansøgningen skal indgives til kredsdomstolen i den retskreds, hvor ægtefællerne har deres fælles bopæl, eller, hvis ikke de har fælles bopæl, den retskreds, hvor sagsøgte eller, i tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst, en af parterne har sin bopæl, med forbehold af at reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 er overholdt.

• Ansøgningen om omstødelse af ægteskabet skal indgives til kredsdomstolen på det sted, hvor familien har bopæl, eller, hvis forældrene bor hver for sig, til kredsdomstolen på det sted, hvor den forælder, som de mindreårige børn sædvanligvis bor hos, har bopæl, når der er tale om fælles udøvelse af forældremyndigheden, eller på det sted, hvor den forælder, der alene udøver denne myndighed, har bopæl, og ellers til kredsdomstolen på det sted, hvor den, der ikke har indledt sagen, har bopæl. I tilfælde af fælles ansøgning er den kompetente ret kredsdomstolen på det sted, hvor den ene af forældrene har bopæl, efter deres eget valg. Disse regler finder anvendelse med forbehold for, at bestemmelserne i ovennævnte forordning (EF) nr. 2201/2003 er overholdt.

Ansøgningerne behandles af en "særlig domstol i børnesager".

Formaliteter, der skal overholdes, og dokumenter, der skal fremlægges

• Ved skilsmisse efter fælles overenskomst opdeles proceduren i flere faser. Er der formuegenstande (løsøre og fast ejendom) at dele, skal ægtefællerne lade en notar udfærdige en liste over disse og opgøre deres værdi. Ægtefællerne bestemmer frit, hvem der skal have ret til at udtage de pågældende formuegenstande. De skal desuden gennem en aftale afklare en række forhold, nemlig hvor de skal bo under retssagen, spørgsmål omkring børnene og forvaltningen af disses værdier, samværsretten, ægtefællernes bidrag til børnenes underhold og uddannelse samt spørgsmålet om, hvorvidt en af ægtefællerne skal udrede underholdsbidrag til den anden. Denne aftale skal udfærdiges af en advokat eller en notar.

• 
  Derefter indgiver ægtefællerne en fælles begæring til justitskontoret. Det er ikke nødvendigt at have en advokat for at indbringe en sag for retten.

Begæringen indeholder:

1. datoen

2. ægtefællernes efternavne, fornavne, stillinger og adresse(r)

3. ægtefællernes fødselsdatoer og -steder

4. hvor det er relevant en angivelse af de fælles børns identitet

5. begæringens genstand

6. et sammendrag af de faktiske omstændigheder og søgsmålsgrunde, der gøres gældende.

Ud over den ovenfor nævnte aftale skal begæringen vedlægges følgende dokumenter:

1. en genpart af vielsesattesten

2. en genpart af ægtefællernes fødselsattester

3. en genpart af de fælles børns fødselsattester

4. dokumentation for ægtefællernes nationalitet

5. hvor det er relevant ægtefællernes aftale om lovvalg for skilsmissen, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation og i henhold til de formkrav, der er fastsat i forordningen. Ægtefællerne kan ligeledes i aftalen om skilsmisse efter fælles overenskomst vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på skilsmissen, i henhold til artikel 5 i forordning (EU) nr. 1259/2010 og ifølge de formkrav, der er fastsat i forordningen

6. alle andre dokumenter, som ægtefællerne agter at påberåbe sig.

Hvor det er relevant, skal akter og dokumenter fra en udenlandsk offentlig myndighed, der indgives sammen med begæringen, og som parterne agter at påberåbe sig, legaliseres.

• Ved skilsmisse på grund af uopretteligt samlivsophør eller separation skal der antages en advokat. Der indgives en begæring til kredsdomstolens justitskontor.

Begæringen indeholder:

1. datoen

2. ægtefællernes efternavne, fornavne, stillinger og adresse(r)

3. ægtefællernes fødselsdatoer og -steder

4. hvor det er relevant en angivelse af de fælles børns identitet

5. begæringens genstand

6. et sammendrag af de faktiske omstændigheder og søgsmålsgrunde, der gøres gældende.

Begæringen kan også indeholde krav om foreløbige retsmidler med hensyn til såvel ægtefællerne som børnene samt underhold og værdier.

Begæringen skal vedlægges følgende dokumenter:

1. en genpart af vielsesattesten

2. en genpart af ægtefællernes eller den begærende parts fødselsattest

3. en genpart af de fælles børns fødselsattester

4. dokumentation for ægtefællernes eller den begærende parts nationalitet

5. hvor det er relevant ægtefællernes aftale om lovvalg for skilsmissen, jf. artikel 5 i Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation og i henhold til de formkrav, der er fastsat i forordningen

6. hvor det er relevant et forslag til afvikling af skilsmissens retsvirkninger, når ægtefællerne er enige herom

7. hvor det er relevant en kopi af den dom, hvorved en af ægtefællerne dømmes for en af de lovovertrædelser, der er nævnt under punkt 3.2 og 3.4 ovenfor

8. alle andre dokumenter, som den eller de begærende parter agter at påberåbe sig.

Hvor det er relevant, skal akter og dokumenter fra en udenlandsk offentlig myndighed, der indgives sammen med begæringen, og som parterne agter at påberåbe sig, legaliseres.

• Ved ansøgning om omstødelse af ægteskab indgives en begæring til rettens justitskontor. Det er ikke nødvendigt at have en advokat for at indbringe en sag for retten. Begæringen indeholder:

1. datoen

2. parternes efternavne, fornavne og adresser

3. parternes fødselsdatoer og -steder

4. begæringens genstand

5. et sammendrag af de faktiske omstændigheder og søgsmålsgrunde, der gøres gældende.

Hvor det er relevant, skal akter og dokumenter fra en udenlandsk offentlig myndighed, der indgives sammen med begæringen, og som parterne agter at påberåbe sig, legaliseres.

12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos advokatforbundet i Luxembourg (Barreau de Luxembourg), og indlevere det til den stedligt kompetente advokatrådsformand (Bâtonnier de l'Ordre des avocats), som træffer afgørelse.

Retshjælpen dækker alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, som den er ydet til. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævningsmands- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, udgifter og honorarer til tekniske sagkyndige, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til gængse attester, rejseudgifter, gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre samt eventuel annoncering i dagblade.

13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Det er muligt at appellere en sådan afgørelse i Storhertugdømmet. Appelfristen er i princippet 40 dage, men kan forlænges, hvis appellanten er bosiddende i udlandet. Den øverste domstol (Cour supérieure de justice) fungerer som appelret.

14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?

En afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er afsagt af en ret i en anden EU-medlemsstat, er i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 omfattet af princippet om umiddelbar anerkendelse i Storhertugdømmet. Det betyder, at anerkendelsen af afgørelsen ikke er undergivet nogen formalia.

Det er desuden muligt at få ajourført civilstandsregistrene i Storhertugdømmet uden nogen forudgående procedure, når en afgørelse truffet af en ret i en EU-medlemsstat er tillagt formel retskraft. Skilsmissedommen skal anføres på vielsesattesten og ægtefællernes fødselsattester. Er ægteskabet indgået i udlandet, skal skilsmissedommen indføres i civilstandsregistret i den kommune, hvor vielsesattesten er indført, eller i Luxembourg bys civilstandsregister, og skal desuden også anføres på begge ægtefællers fødselsattest.

15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?

Alle berettigede parter kan ved begæring anmode præsidenten for kredsdomstolen om at træffe en afgørelse om ikkeanerkendelse af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab afsagt af en ret i en anden EU-medlemsstat.

Præsidenten for kredsdomstolen afsiger en hastekendelse. I denne fase af proceduren kan den person, mod hvem ikkeanerkendelsen er rettet, ikke fremsætte sine anbringender. Begæringen kan kun efterkommes af følgende grunde:

• fordi afgørelsen er i klar modstrid med grundlæggende retsprincipper
• fordi sagsøgtes rettigheder ikke respekteres
• fordi afgørelsen er uforenelig med en afgørelse truffet i en tilsvarende sag.

Begge parter kan appellere præsidenten for kredsdomstolens afgørelse til appeldomstolen. Appellen behandles efter reglerne for kontradiktorisk sagsbehandling. Appeldomstolens afgørelse kan indbringes for kassationsdomstolen ved en kassationsappel.

16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?

Storhertugdømmet Luxembourg anvender Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og separation, som finder anvendelse fra den 21. juni 2012 mellem Belgien, Bulgarien, Tyskland, Spanien, Estland (fra den 11.2.2018), Frankrig, Grækenland (fra den 29.7.2015), Italien, Letland, Litauen (fra den 22.5.2014), Luxembourg, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovenien, som fastsætter, at ægtefællerne kan aftale lovvalg i tilfælde af skilsmisse og separation, forudsat at det drejer sig om en af følgende lovgivninger:

• loven i den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller
• loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres seneste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller
• loven i den stat, hvis nationalitet en af ægtefællerne har på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller
• loven i domstolslandet.

Ifølge ovennævnte forordning behandles skilsmisse- og separationssager, hvis ikke der foreligger en aftale om lovvalg i henhold til ovenstående afsnit, efter loven i:

• den stat, hvor ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor sagen anlægges, eller i mangel heraf
• den stat, hvor ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, forudsat at opholdet ikke er ophørt mere end et år før sagsanlægget, og at en af dem stadig opholder sig i denne medlemsstat ved sagsanlægget, eller i mangel heraf
• den stat, hvis nationalitet begge ægtefæller har ved sagsanlægget, eller i mangel heraf
• domstolslandet.

Når forordning (EU) nr. 1259/2010 ikke finder anvendelse, reguleres skilsmisse og separation i henhold til luxembourgsk ret:

• af ægtefællernes nationale lovgivning, hvis de har samme nationalitet
• af lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne har deres faktiske, fælles bopæl, hvis de er af forskellig nationalitet
• af loven i domstolslandet, hvis ægtefællerne er af forskellig nationalitet og ikke har en faktisk, fælles bopæl.

Relevante links

Brochure: Skilsmisse i Storhertugdømmet Luxembourg

LEGILUX

Retsvæsenets portal

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.