

Find information efter region
I Nordirland findes reglerne om skilsmisse i ægteskabsloven, Matrimonial Causes (Northern Ireland) Order 1978.
En ægtefælle kan få en skilsmisse ved at indsende en skriftlig anmodning (en såkaldt begæring) til retten. Den person, der begærer skilsmisse, kaldes sagsøger og den anden part sagsøgte. Sagsøger skal bevise, at ægteskabet ikke står til at redde, og fremlægge bevis for et af nedenstående fem forhold (se nedenstående spørgsmål 2). Man kan ikke indgive en skilsmissebegæring i løbet af ægteskabets første to år. Dokumentation fra disse to års ægteskab kan dog bruges til at bevise, at ægteskabet er brudt uigenkaldeligt sammen.
Den eneste betingelse for at opnå skilsmisse er, at ægteskabet skal være brudt uigenkaldeligt sammen. Generelt skal sagsøger, for at dokumentere at ægteskabet er brudt uigenkaldeligt sammen, påvise et eller flere af følgende forhold:
at ægtefællen har begået ægteskabsbrud. Dette forhold ikke kan gøres gældende, hvis sagsøger efter at have fået kendskab til utroskaben blev ved med at bo sammen med sagsøgte i en eller flere perioder på sammenlagt over seks måneder
I vurderingen af, om sagsøgte har forladt sagsøger, eller om parterne har boet hver for sig i en sammenhængende periode, vil der ikke blive taget hensyn til eventuelle perioder (på ikke over seks måneder i alt), hvor parterne har genoptaget samlivet. Sådanne perioder medregnes ikke i den periode, hvor sagsøgte har forladt sagsøger, eller i separationsperioden.
Hvis retten på grundlag af dokumentationen finder det godtgjort, at ægteskabet er brudt uigenkaldeligt sammen, afsiger den en foreløbig skilsmissedom (decree nisi).
Skilsmissesagen afsluttes, når den foreløbige skilsmissedom gøres endelig. En begæring om at få en foreløbig skilsmissedom gjort endelig kan indgives seks uger og en dag efter datoen for den foreløbige skilsmissedom. Hvis begæringen ikke indgives inden for 12 måneder efter den foreløbige skilsmissedom, kan sagsøger blive bedt om at afgive en beediget erklæring (erklæring på tro og love) om grunden til forsinkelsen. Under visse omstændigheder kan sagsøgte anmode om at få gjort den foreløbige skilsmissedom endelig. Parterne kan ikke gifte sig igen, før skilsmissen er endelig.
Der gælder ingen særlige regler for parternes forhold efter skilsmissen. Der er dog ikke længere nogen forventning om, at de skal leve sammen, og hvis en af parterne har taget den andens efternavn, kan den pågældende tage sit gamle navn igen.
Ægteskabsloven indeholder vidtrækkende bestemmelser for, hvordan retten kan træffe afgørelse om parternes aktiver og regulere deres økonomiske aftaler, både i forhold til hinanden og til børn i ægteskabet.
Retten kan, samtidig med at den træffer afgørelse i skilsmissesagen eller derefter, træffe en eller flere af nedenstående afgørelser:
Retten tager i sin afgørelse hensyn til alle sagens omstændigheder. Det primære hensyn er dog trivslen for eventuelle børn i ægteskabet, der ikke er fyldt 18 år.
Efter skilsmissen har begge forældre fortsat forældremyndighed over børn i ægteskabet og også pligt til at betale underhold for mindreårige børn, der har levet som børn i ægteskabet.
Hvis der er et mindreårigt barn (under 16 år) eller et barn over 16 år, der er i gang med en videregående uddannelse, er elev eller lærling eller følger en faglig uddannelse, skal sagsøger udfylde en blanket (M4-blanket) vedrørende barnets/den unges forhold. Parterne tilskyndes til at forsøge at nå til enighed om barnets fremtid, men hvis det ikke lykkes, har sagsøgte mulighed for at fremsætte bemærkninger til de foreslåede ordninger, og retten kan udøve sine beføjelser i henhold til børneloven (Children (Northern Ireland) Order 1995)(f. eks. bestemme, hvor barnet skal bo).
Pligten til at forsørge den anden ægtefælle ophører ved skilsmisse, medmindre retten har truffet afgørelse om betaling eller bodeling.
Man kan indgive en separationsbegæring, hvis ens ægteskab er brudt sammen, men sagsøger af den ene eller anden grund ikke ønsker en skilsmisse. Hvis separationen bevilges, har sagsøger ikke længere pligt til at bo sammen med sin ægtefælle. Den pågældende kan dog ikke gifte sig igen. Man kan ansøge om skilsmisse efter en separationsbevilling.
Hvis man har opnået en separationsbevilling, behøver man ikke påvise, at ægteskabet er brudt uigenkaldeligt sammen.
Ægtefællerne forventes ikke længere at bo sammen. Hvis separation er bevilget, og en af ægtefællerne afgår ved døden uden at have skrevet testamente (intestatarv), fordeles den pågældendes aktiver, som om den overlevende ægtefælle allerede var afgået ved døden, og eventuelle goder, som denne ville have modtaget, går tabt. Rettens beføjelser i forhold til bodeling er generelt de samme for separation som for skilsmisse. Den kan dog ikke træffe afgørelse om pensionsdeling.
Der afsiges en omstødelsesdom, hvis sagsøger godtgør, at ægteskabet er ugyldigt eller omstødeligt. At et ægteskab erklæres ugyldigt betyder, at det aldrig er blevet indgået og anses for ikke at have en retlig status. Et omstødeligt ægteskab anerkendes og vedbliver med at være anerkendt, indtil det bliver ophævet.
Et ægteskab er ugyldigt, hvis et af følgende forhold er godtgjort:
Et ægteskab kan omstødes, hvis et af følgende forhold er godtgjort:
Hvis en anmodning om en omstødelsesdom er baseret på et af de sidste fire forhold, skal den indgives inden tre år efter ægteskabets indgåelse. Retten kan dog i visse tilfælde tillade, at anmodningen fremsættes på et senere tidspunkt.
Hvis anmodningen er baseret på de sidste to forhold, skal sagsøger bevise, at den pågældende på tidspunktet for ægteskabets indgåelse ikke havde kendskab til sygdommen eller graviditeten.
Retten vil ikke ophæve et omstødeligt ægteskab, hvis sagsøgte påviser:
Hvis et ægteskab er fuldstændig ugyldigt, behandles det, som om det aldrig har eksisteret. Hvis et ægteskab er omstødeligt, behandles det som ugyldigt fra den dato, hvor afgørelsen om dets omstødelse gøres endelig.
Der findes en række instanser i Nordirland, som leverer mæglingstjenester (f.eks. Relate). Mægling kan benyttes i forbindelse med de praktiske aspekter af en skilsmisse, herunder økonomiske ordninger og forældreansvar.
Begæringer om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab kan indgives til High Court eller en County Court, der pådømmer skilsmissesager. Hvis en sagsøgt indgiver svar på en begæring, der er indgivet til County Court, vil sagen blive overdraget til High Court.
Adresser og telefonnumre på domstole findes på webstedet for Northern Ireland Courts and Tribunals Service, Nordirlands domstolsstyrelse.
For at indlede en skilsmissesag skal du indsende en række blanketter til den relevante domstol ledsaget af:
Dommerkontoret kan udlevere kopier af blanketter og forklare, hvordan de skal udfyldes. Rettens personale kan dog ikke yde juridisk rådgivning eller fortælle dig, hvad du skal sige.
Du har ret til at ansøge om retshjælp. Størrelsen af den eventuelle økonomiske bistand er dog trangsbestemt. Selv om du vurderes til at være berettiget til økonomisk hjælp, skal du måske selv også bidrage til dækningen af omkostningerne. Dette bidrag kan efter aftale tilbagebetales til retshjælpskontoret over en længere periode. Ud over de økonomiske kriterier for støtteberettigelse skal det muligvis også vurderes, om der er rimelig grund til at anlægge (eller forsvare sig i) sagen.
En endelig dom om omstødelse eller ophævelse af ægteskabet kan ikke appelleres, hvis den forurettede havde mulighed for at appellere den foreløbige dom, men ikke gjorde dette. Kendelser afsagt med parternes samtykke kan kun appelleres med rettens tilladelse. Appelretten har en række beføjelser og kan stadfæste, omstøde eller ændre den oprindelige afgørelse.
Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 (i det følgende benævnt "forordningen") fastsætter, at en afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab truffet i en medlemsstat skal anerkendes i andre medlemsstater uden nogen særlig procedure (ud over den, der er fastsat i selve forordningen).
Alle interesserede parter kan anmode om at få afgørelsen anerkendt, og dette vil kun blive afvist i strengt begrænsede tilfælde (f. eks. kan anerkendelse afvises, hvis afgørelsen strider mod grundlæggende retsprincipper).
En anmodning om anerkendelse skal sendes til High Court i Nordirland.
Hvis forordningen ikke finder anvendelse, kan afgørelsen være omfattet af § 46 i Family Law Act 1986, der fastsætter de generelle betingelser for anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse, separation eller omstødelse.
En anmodning om anerkendelse af en udenlandsk skilsmisse, separation eller omstødelse skal sendes til High Court. Anmodningen fremsættes i form af en begæring, som skal vedlægges en kopi af skilsmisse-, separations- eller omstødelsesdommen.
Da det er High Court, der behandler sager om anerkendelse af skilsmisse, separation eller omstødelse (i henhold til både forordningen og Family Law Act 1986), vil indsigelser mod den foreslåede anerkendelse også blive behandlet ved denne domstol. Grundene til ikke-anerkendelse er fastsat i forordningens artikel 15 og § 51 i Family Law Act 1986.
Hvis domstolen i Nordirland beslutter, at den har kompetence til at behandle skilsmissen, separationen eller omstødelsen, følger den loven i Nordirland.
En domstol i Nordirland har kompetence til at behandle en skilsmisse eller separation (selv om ægteskabet blev indgået i udlandet), hvis
En domstol i Nordirland har kompetence til at behandle sager om omstødelse af ægteskab (selv om ægteskabet er indgået i udlandet), hvis
Northern Ireland Courts and Tribunals Service (Nordirlands domstolsstyrelse)
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.