- 1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?
- 2 Hvad anses for skilsmissegrund?
- 3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:
- 4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?
- 5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?
- 6 Hvilke retlige følger har en separation?
- 7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?
- 8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?
- 9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?
- 10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?
- 11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?
- 12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?
- 13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?
- 14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?
- 15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?
- 16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?
1 Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?
I Slovakiet kan et ægteskab kun opløses ved en retsafgørelse.
2 Hvad anses for skilsmissegrund?
Et ægteskab kan opløses ved en retsafgørelse på begæring af en af ægtefællerne, hvis forholdet mellem ægtefællerne har lidt uoprettelig skade, så ægteskabet ikke længere tjener noget formål, og ægtefællerne ikke kan forventes at genoptage det ægteskabelige samliv.
Retten fastslår årsagerne til sammenbruddet i forholdet mellem ægtefællerne og tager hensyn hertil i sin afgørelse om skilsmissen. Når retten træffer afgørelse om en skilsmisse, tager den altid hensyn til eventuelt mindreårige børns tarv.
3 Hvilke retlige følger har en skilsmisse med hensyn til:
3.1 de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?
En ægtefælle, som tog den anden ægtefælles efternavn ved ægteskabets indgåelse, kan senest tre måneder efter den endelige skilsmisseafgørelse meddele myndighederne (matričný úrad), at vedkommende ønsker at tage sit oprindelige efternavn tilbage.
En ægtefælle, som tog den anden ægtefælles efternavn ved ægteskabets indgåelse og beholdt sit oprindelige efternavn som et andet efternavn, kan senest tre måneder efter den endelige skilsmisseafgørelse meddele myndighederne, at vedkommende ikke længere vil bruge ægtefællens efternavn.
3.2 deling af ægtefællernes formue?
Formuefællesskabet ophører ved skilsmissen, Bodelingen sker efter principperne i artikel 150 i civillovbogen (Občiansky zákonník). Bodelingen kan ske ved: a) aftale, b) retsafgørelse eller c) efter udløbet af en vis frist.
3.3 ægtefællernes mindreårige børn?
Hvis ægtefællerne har mindreårige børn, træffer retten i forbindelse med skilsmissen afgørelse om forældrenes rettigheder og pligter over for deres mindreårige børn efter skilsmissen og særlig om, hvem der skal have forældremyndigheden, fungere som barnets værge og forvalte barnets økonomi. I stedet for at lade retten træffe afgørelse om forældrenes rettigheder og forpligtelser kan forældrene indgå en aftale herom.
Hvis forældrene ikke kan blive enige om samværsretten vedrørende et mindreårigt barn, fastlægger retten forældrenes samværsret i skilsmisseafgørelsen. Af hensyn til barnets tarv kan retten eventuelt begrænse den ene forælders samværsret eller helt forbyde samvær.
Derudover fastlægger retten, hvordan den forælder, der ikke har barnet boende, skal bidrage til barnets underhold, eller godkender forældrenes aftale om børnebidragets størrelse.
3.4 forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?
En fraskilt ægtefælle, der ikke kan klare sig selv, kan anmode sin tidligere ægtefælle om underholdsbidrag alt efter dennes økonomiske formåen. Hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed, træffer retten efter anmodning fra en af dem afgørelse om underholdsbidrag.
4 Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?
Begrebet "separation" er ukendt i den slovakiske retsorden.
5 Hvad er betingelserne for at opnå separation?
6 Hvilke retlige følger har en separation?
7 Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?
Ud over skilsmisse kan et ægteskab erklæres for ugyldigt ved en retsafgørelse. Et sådant ægteskab anses for slet ikke at være indgået (matrimonium nullum). Retten kan også fastslå, at ægteskabet aldrig har eksisteret (non matrimonium).
8 Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?
a. Et ægteskab kan omstødes af følgende grunde:
- en af ægtefællerne er allerede gift
- ætefællerne er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende, hvilket også gælder for slægtskab gennem adoption
- en af ægtefællerne er mindreårig (hvis den mindreårige er fyldt 16, men ikke 18 år)
- en af ægtefællerne er umyndiggjort som følge af psykisk sygdom
- ægteskabserklæringen er ikke afgivet frivilligt og bevidst, og der er ikke givet klart og tydeligt udtryk for den.
Hvis der er indgået ægteskab, selv om det er ugyldigt af en af ovennævnte grunde, anses det for at være gyldigt, indtil en retsafgørelse om omstødelse har fået retskraft.
b. Et ægteskab er ugyldigt, hvis ægteskabserklæringen:
- er afgivet under tvang
- er afgivet af en mindreårig under 16 år
- ikke er afgivet for den rette myndighed, jf. dog artikel 4, stk. 2 og 3 i familieloven, eller er afgivet for en borgmester eller et byrådsmedlem, der ikke havde kompetence til at modtage den
- er afgivet for en kirkelig myndighed eller et trossamfund, der ikke er registreret i overensstemmelse med lovgivningen, eller er afgivet for en person, der ikke er bemyndiget til at foretage kirkelige handlinger i en registreret kirke eller et registreret trossamfund
- er afgivet i udlandet for en inkompetent myndighed
- er afgivet pr. fuldmagt uden gyldig godkendelse, eller hvor godkendelsen er blevet trukket tilbage i overensstemmelse med lovgivningen.
9 Hvilke retlige følger har omstødelsen af et ægteskab?
Et ægteskab, som en domstol har kendt ugyldigt, anses for ikke at være indgået.
Efter en retsafgørelse om omstødelse af et ægteskab er ægtefællernes formueforhold samt deres rettigheder og pligter over for deres fælles børn de samme, som følger af bestemmelserne om fraskilte ægtefællers formueforhold samt deres rettigheder og pligter over for deres fælles børn. Når et ægteskab er blevet omstødt ved en retsafgørelse, er ægtefællernes erklæring om deres fælles efternavn heller ikke længere gyldig, og hver ægtefælle skal genantage sit tidligere efternavn.
10 Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?
Kun en domstol kan opløse et ægteskab. Spørgsmål i denne forbindelse kan løses ved anvendelse af lov nr. 420/2004 om mægling (zákon č. 420/2004 Z.z. o mediácii).
11 Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning (begæring) om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?
Begæringer om skilsmisse eller om at få ægteskabet omstødt eller erklæret ugyldigt skal indgives til en byret (okresný súd).
Begæringen indgives til byretten i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde fælles bopæl, hvis mindst en af dem bor i retskredsen. Ellers skal sagen anlægges ved den sagsøgte ægtefælles hjemting. Hvis det ikke er muligt at udpege den kompetente ret, anlægges sagen ved sagsøgers hjemting.
Begæringen skal indeholde de oplysninger, der er opregnet i artikel 127 i lov nr. 160/2015 om proceduren i kontradiktoriske retssager og artikel 25 og 26 i og lov nr. 161/2015 om proceduren i retssager, der kan gennemføres uden retsforhandlinger.
Af begæringen skal det fremgå, hvilken ret den er stilet til, hvem der fremsætter begæringen, hvad den vedrører, og hvad formålet er. Den skal være underskrevet. Den skal desuden indeholde en angivelse af parterne og i givet fald deres repræsentanter, en retvisende og udtømmende redegørelse for de faktiske omstændigheder og en angivelse af de relevante beviser samt en klar angivelse af sagsøgerens påstand. Sagsøgeren har pligt til at vedlægge de dokumenter, som der henvises til.
12 Kan jeg få helt eller delvis fri proces?
Retshjælp er reguleret ved lov nr. 327/2005 om retshjælp til personer, der har behov herfor.
Der skal betales retsafgifter for behandlingen af skilsmissesager. Parterne kan anmode om fritagelse for at skulle betale disse afgifter.
Retten kan efter anmodning indrømme en part fuld eller delvis fritagelse for retsafgifterne, hvis vedkommendes situation berettiger det, og anmodningen ikke er åbenbart grundløs. Medmindre retten bestemmer andet, gælder fritagelsen under hele sagen, og den har tilbagevirkende kraft. De afgifter, der måtte være betalt, før beslutningen om fritagelse blev truffet, godtgøres dog ikke.
13 Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?
Afgørelsen kan appelleres senest 15 dage efter forkyndelsen heraf.
14 Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat, anerkendt i denne medlemsstat?
Det er nødvendigt at indgive en begæring om anerkendelse af en sådan afgørelse. Den ret, der har stedlig og saglig kompetence er regionalretten i Bratislava (Krajský súd v Bratislave).
Endelige afgørelser i ægteskabssager, der er truffet i andre medlemsstater (undtagen Danmark) efter den 1. maj 2004, anerkendes efter reglerne i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000. Der kræves ingen særlig procedure for at få afgørelserne anerkendt, heller ikke for at få ændret indførelsen i den kompetente myndigheds register. Den berørte part kan dog anmode om, at der træffes en særlig afgørelse om anerkendelsen af en afgørelse i ægteskabssager, som er truffet i en anden medlemsstat. Det er regionaldomstolen i Bratislava, der behandler spørgsmål om anerkendelse af udenlandske afgørelser.
Med hensyn til afgørelser truffet i Danmark eller afgørelser truffet i andre medlemsstater før den 1. maj 2004 er det nødvendigt at indgive en begæring om anerkendelse af en endelig afgørelse i ægteskabssager truffet i en anden medlemsstat, hvis mindst en af parterne er slovakisk statsborger. En sådan procedure indledes med en begæring, som kan indgives af en person, der er anført som part i en afgørelse truffet i en anden medlemsstat. Det er regionalretten i Bratislava, der behandler spørgsmål om anerkendelse af udenlandske afgørelser.
15 Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?
En afgørelse om anerkendelse eller ikke-anerkendelse af en afgørelse truffet i en anden medlemsstat kan appelleres. Appellen skal indgives til regionalretten i Bratislava, og det er højesteret (Krajský súd v Bratislave), der træffer afgørelse i sagen.
16 Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i skilsmissesager mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i denne medlemsstat, eller som har forskellig nationalitet?
Opløsning af et ægteskab ved skilsmisse reguleres af lovgivningen i den stat, hvor ægtefællerne var statsborgere, da proceduren blev indledt. Hvis ægtefællerne ikke har samme statsborgerskab, gennemføres skilsmissen inden for rammerne af den slovakiske retsorden.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.