Underholdsbidrag

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er et familiemedlems pligt til at sørge for et andet familiemedlems underhold. Det er en lovbestemt pligt, dvs. at den er fastsat generelt i loven med forbehold for visse kriterier snarere end ved aftale mellem parterne. Underholdspligten er personlig og ophører, når den bidragsberettigede person dør.

En person har kun ret til underholdsbidrag, hvis den pågældende er uarbejdsdygtig og mangler midler til at forsørge sig selv.

En person, der har ret til underholdsbidrag, kan kræve bidrag fra følgende personer i den anførte rækkefølge: en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, børn, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje. Hvis de første personer i rækken ikke kan betale underholdsbidrag, skal de næste i rækken udrede det.

Når en person er forpligtet til at betale underholdsbidrag til flere andre, skal bidraget betales i denne rækkefølge (med udelukkelse af dem, der står længere nede på listen): børn, en ægtefælle eller tidligere ægtefælle, forældre, børnebørn og oldebørn, søskende, bedsteforældre og slægtninge i opstigende linje.

I tilfælde af skilsmisse er kun en ægtefælle, som er uden skyld i skilsmissen, berettiget til underhold.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre skal betale underholdsbidrag til børn under 18 år, uanset om disse er i stand til at arbejde eller har midler til at forsørge sig selv. For børn over 18 år skal forældre betale underholdsbidrag, hvis børnene ikke kan forsørge sig selv af deres egen indkomst eller formue, når de regelmæssigt følger en gymnasieuddannelse (op til 20 år), en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse (op til 25 år), i hele børnenes uddannelsesperiode, men kun hvis det ikke giver forældrene særlige vanskeligheder at betale underholdsbidraget.

En voksen person har kun ret til underholdsbidrag, hvis den pågældende er uarbejdsdygtig og mangler midler til at forsørge sig selv.

Underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle skal betales i højst tre år fra ægteskabets afslutning, medmindre parterne har aftalt en længere periode, og ophører, såfremt den ægtefælle, der modtager underholdsbidrag, gifter sig igen. Retten kan forlænge fristen, hvis den bidragsberettigede befinder sig i en særlig vanskelig situation, og den bidragspligtige kan betale bidraget uden særlige vanskeligheder.

Enhver kan indgive en begæring om underholdsbidrag ikke blot for fremtiden, men også med tilbagevirkende kraft for en periode på højst et år, inden begæringen indgives.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Distriktsretten (rayonen sad) har kompetence til at behandle sådanne sager. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge. Proceduren er fastlagt i den civile retsplejelov. En individuel begæring om underholdsbidrag behandles efter fremskyndede procedurer, dvs. inden for kortere frister.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Krav om underholdsbidrag til mindreårige indgives af en forælder med forældremyndighed eller en værge.

Krav om underholdsbidrag til mindreårige mellem 14 og 18 år indgives af barnet selv, med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden, eller med en værges viden og godkendelse.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den domstol, der har international kompetence afgøres i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om international privatret, de bilaterale internationale traktater eller Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, hvor det er relevant.

Hvis en begæring om underholdsbidrag indgives inden for rammerne af en ægteskabssag, dvs. som en del af skilsmissesagen, har de bulgarske domstole i henhold til lov om international privatret kompetence til at behandle begæringen, hvis en af ægtefællerne er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Bulgarien. Sager vedrørende underholdsbidrag til en tidligere ægtefælle behandles af domstole med kompetence i skilsmissebegæringer. De bulgarske retter har kompetence i sager om underholdsbidrag, når sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted i Republikken Bulgarien, når sagsøger er bulgarsk statsborger eller har sit sædvanlige opholdssted i Republikken Bulgarien.

I ovennævnte tilfælde finder bulgarsk ret anvendelse som anført nedenfor i spørgsmål 18, 19 og 20.

Når det er fastslået, at de bulgarske domstole har international kompetence, er distriktsretten (rayonen sad), den kompetente ret. Stedlig kompetence har retten på det sted, hvor sagsøger eller sagsøgte har bopæl. Sagsøger kan frit vælge.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Begæringer om underholdsbidrag indgives til en domstol, uanset deres art, bidragets størrelse, hvilken person, der anmoder om underholdsbidrag, og fra hvilken person, der anmodes om underholdsbidrag. Det er ikke nødvendigt at være repræsenteret ved en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Sagsøgere i sager om underholdsbidrag er fritaget for afgifter til staten. Når retten tilkender et underholdsbidrag, pålægger den sagsøgte at betale afgifter til staten og dække de omkostninger, sagsøger har afholdt i sagen.

Det statslige gebyr skal kun betales i de tilfælde, hvor sagsøgeren er debitor for underholdsbidraget, og vedkommende har fremsat en begæring om nedsættelse af underholdsbidragets størrelse.

Advokatbistand er ikke nødvendig i sager om underholdsbidrag.

Parterne i sagen kan få retshjælp på de almindelige betingelser for tildeling af retshjælp, som fastsat i lov om retshjælp.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidraget fastsættes i forhold til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges muligheder for at betale det. Det minimumsbeløb, en forælder skal betale i underholdsbidrag til et mindreårigt barn, svarer til en fjerdedel af mindstelønnen som fastsat af Ministerrådet (i 2019 var det minimale underholdningsbidrag til børn under 18 år på 140 BGN). Underholdsbidraget fastsættes af retten i forhold til børnenes behov og den pågældende forælders midler.

Retten kan efter forælderens anmodning sætte underholdsbidraget over det maksimale beløb, hvis dette er nødvendigt for at opfylde barnets ekstraordinære behov, og den pågældende forælder kan betale det uden særlige vanskeligheder. På den pågældende parts anmodning kan retsafgørelsen om underholdsbidrag ændres eller tilbagekaldes, hvis omstændighederne ændrer sig. Ændringen foretages også ved en retslig procedure.

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidraget udbetales personligt til den bidragsberettigede. Når der er tale om mindreårige mellem 14 og 18 år, udbetales underholdsbidraget specifikt til dem, men med den forælders viden og godkendelse, der har forældremyndigheden.

Underholdsbidrag til børn under 14 år betales efter omstændighederne via den forælder, der har forældremyndigheden, eller en værge.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Underholdsbidrag betales månedligt. Der opkræves morarenter ved forsinket betaling.

Retsafgørelser, der er trådt i kraft, kan fuldbyrdes på de betingelser og efter de procedurer, som er fastlagt i den bulgarske civile retsplejelov (Grazhdanski protsesualen kodeks).

Manglende betaling af underholdsbidrag kan også udgøre en overtrædelse af straffelovens artikel 183, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Tvangsfuldbyrdelsen foretages af en offentlig eller privat foged efter den bidragsberettigedes valg.

Offentlige fogeder arbejder for fogedvæsenet ved en distriktsret (rayonen sad), og deres arbejdsområde falder sammen med rettens stedlige kompetence.

Private fogeder arbejder inden for den relevante regionalrets stedlige kompetence (okrazhen sad).

Ifølge familielovens artikel 149 kan der indgives begæring om underholdsbidrag med tilbagevirkende kraft for en periode på højst et år, inden begæringens indgivelse. Når underholdspligten er fastslået, og størrelsen heraf er fastsat, bortfalder forpligtelsen i overensstemmelse med de almindelige regler om forældelse i aftalelovens artikel 110-120.

Se fuldbyrdelse af domme.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Lov om beskyttelse af børn (Zakon za Zakrila na Deteto) indeholder en række beskyttelsesforanstaltninger, bl.a. at børn og forældre skal holdes orienterede om deres rettigheder og forpligtelser, og at staten skal sikre, at der ydes retshjælp. I henhold til artikel 15 i lov om beskyttelse af børn har børn ret til at få retshjælp og til at indgive klager i alle sager, der vedrører deres rettigheder eller interesser. Retshjælpen ydes af det nationale retshjælpskontor.

Det er udtrykkeligt fastsat i loven om advokater (Zakon za Advokaturata), at en bulgarsk advokat eller en advokat fra de øvrige EU-lande kan yde gratis retshjælp og -bistand til bidragsberettigede personer. Pålægges modparten i en sådan sag at betale sagsomkostninger, har den bulgarske advokat eller EU-advokaten ret til et advokatsalær, der bestemmes af retten.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Konstateres det under fuldbyrdelsesproceduren, at den bidragspligtige ikke har nogen indtægter eller andre midler, betaler staten bidraget på forskud efter betingelser og efter den fremgangsmåde, der er fastsat i Ministerrådets bekendtgørelse. I så fald fastsættes størrelsen af det underholdsbidrag, der udbetales forskudsvist af staten, i dommen, idet det dog ikke kan overstige det maksimumbeløb, der årligt øremærkes hertil på finansloven.

Efter proceduren for social bistand sørger staten via offentlig bistand for personer, der har behov for det, når ingen er underholdspligtig ifølge loven, eller ingen er i stand til at betale underholdsbidrag.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Republikken Bulgarien er også part i en række traktater om gensidig retshjælp med lande, bl.a. lande, som ikke er medlemmer af EU. Justitsministeriet er centralmyndighed efter disse traktater og yder i denne egenskab bistand i forbindelse med ansøgninger fra borgere.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet er centralmyndighed og kan kontaktes på:

Justitsministeriet
ul. «Slavyanska» nº 1

1040 Sofia
Bulgarien
tel. (+359 2) 92 37 555
fax (+359 2) 987 0098
Kontaktperson:

Е_Gyurova@justice.government.bg

M_Parvanova@justice.government.bg

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Ja, ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Hvis den bidragsberettigede befinder sig i et land, som Republikken Bulgarien har indgået en gensidig retshjælpstraktat med, kan den bidragsberettigede søge bistand hos justitsministeriet som efter traktaten er centralmyndighed.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Ifølge proceduren i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt eller ifølge proceduren i den relevante traktat om gensidig retshjælp.

Se kontaktoplysninger om justitsministeriet som centralmyndighed ovenfor.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, Republikken Bulgarien er bundet af Haagerprotokollen af 2007.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Se ovenstående svar.

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

De gældende bestemmelser er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt, og i artikel 627a til 627c i den civile retsplejelov (har været gældende siden 18. juni 2011).

Når en afgørelse er truffet i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, indgives anmodningen om fuldbyrdelse af afgørelsen på grundlag af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 20 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, til regionalretten i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. Afgørelse om afslag på eller suspension af fuldbyrdelsen i henhold til artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 træffes af regionalretten.

En anmodning om at erklære, at en afgørelse eller en anden retsakt fra en EU-medlemsstat, der ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, kan fuldbyrdes, sendes til den relevante regionalret, i den retskreds, hvor skyldneren har sin bopæl, eller på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes. En kopi af anmodningen om forkyndelse for den bidragsskyldige fremlægges ikke. Retten behandler anmodningen for lukkede døre. I den afgørelse, hvor anmodningen imødekommes, fastsætter retten en frist for appel i henhold til artikel 32, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Der kan ikke foretages en foreløbig fuldbyrdelse af retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen. I retsafgørelsen om imødekommelse af anmodningen træffer retten også afgørelse om de ønskede foreløbige forholdsregler. Afgørelsen har status af en afgørelse i forbindelse med en retssag. Afgørelsen kan appelleres vedrørende faktuelle eller retlige spørgsmål til appelretten i Sofia (Sofiyski apelativen sad) på de betingelser og vilkår, der er fastsat i artikel 32 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009. Afgørelsen fra appelretten i Sofia kan kun appelleres til den øverste kassationsret vedrørende retlige spørgsmål.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er foretaget ændringer i personalets størrelse og struktur i direktoratet for international retslig beskyttelse af børn og international adoption, hvis aktiviteter omfatter de opgaver, det får pålagt af justitsministeriet som centralmyndighed ifølge Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Dette direktorat samarbejder med generaldirektoratet for civil registrering og administrative ydelser (GRAO), der hører under ministeriet for regional udvikling og offentlige arbejder, det nationale skatte- og afgiftskontor og det nationale retshjælpskontor ved behandlingen af ansøgninger fra EU's medlemsstater vedrørende underholdspligt efter Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.