Underholdsbidrag

Ungarn
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligten gør generelt direkte slægtninge ansvarlige over for hinanden.

- En forælder har underholdspligt over for sit barn, og barnet har underholdspligt over for forælderen.

- Hvis et barn, som er berettiget til underholdsbidrag, ikke har nogen forælder, som er forpligtet til at betale et sådant underholdsbidrag, overdrages denne forpligtelse til fjernere slægtninge.

- Hvis en bidragsberettiget ikke har børn, vil fjernere slægtninge i nedstigende linje være ansvarlige for den pågældendes underhold (artikel 4:196, stk. 1-4, i civillovbogen).

Mindreårige, som ikke har nogen direkte slægtninge, der kan være forpligtet til at betale underholdsbidrag, skal forsørges af deres ældre søskende, forudsat at de ældre søskende kan opfylde underholdspligten uden at sætte deres evne til at forsørge sig selv, deres ægtefælle eller samlever og deres direkte slægtninge over for hvem, der består forsørgerpligt, over styr (artikel 4:197 i civillovbogen).

Ægtefæller, der bor sammen, er forpligtet til i deres husholdning at forsørge den anden ægtefælles mindreårige børn (stedbørn), som den anden ægtefælle har bragt ind i den fælles husholdning med den forsørgende ægtefælles samtykke (artikel 4:198, stk. 1, i civillovbogen).

Stedbørn har underholdspligt over for deres bidragsafhængige stedforældre, hvis stedforældrene forsørgede dem i en længere periode (artikel 4:199, stk. 1, i civillovbogen).

Plejebørn har underholdspligt over for den person, der tog sig af dem i sin husholdning i en længere periode uden at anmode om økonomisk kompensation, og som ikke er barnets biologiske forælder, adoptivforælder eller stedforælder (plejeforælder) (artikel 4:199, stk. 2, i civillovbogen).

En ægtefælle kan anmode den anden ægtefælle i tilfælde af separation eller den tidligere ægtefælle i tilfælde af skilsmisse om underholdsbidrag, hvis ægtefællen uden selv at være skyld heri er ude af stand til at forsørge sig selv (artikel 4:29, stk. 1, i civillovbogen).

I tilfælde af separation kan en tidligere partner, som uden selv at være skyld heri ikke er i stand til at forsørge sig selv, anmode om underholdsbidrag fra den anden tidligere partner, hvis forholdet har varet mindst et år, og parret har fået et barn (artikel 4:86, stk. 1, i civillovbogen).

Der findes to former for "underhold", nemlig underhold i naturalier og underhold i form af et pengebeløb (underholdsbidrag).

I forbindelse med mindreårige betyder "underholdspligt", at barnets forælder er berettiget og forpligtet til at tage sig af sit barn i en familie, at opdrage barnet og skabe de rammer, der er nødvendige for barnets fysiske, kognitive, følelsesmæssige og åndelige udvikling – navnlig bolig, mad og tøj – samt barnets adgang til uddannelse og sundhedsydelser.

Den forælder, der tager sig af og bor sammen med barnet, opfylder barnets behov i naturalier, mens den forælder, der ikke bor sammen med barnet (eller som bor sammen med barnet, men ikke bidrager til barnets underhold), hovedsagelig forsørger barnet ved at betale et underholdsbidrag.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Alle mindreårige (under 18 år) er berettiget til underholdsbidrag ud fra en ved lov fastsat formodning om behov. Børn under 20 år er ligeledes berettiget til underholdsbidrag, hvis de er i gang med en ungdomsuddannelse.

Børn i den erhvervsaktive alder (18 år eller derover), som er ved at tage en videregående uddannelse, er berettiget til underholdsbidrag uanset formodningen om behov, hvis de har brug for et underholdsbidrag for at kunne fortsætte deres studier inden for en rimelig periode. Et barn skal omgående underrette sin forælder om, at det agter at fortsætte sine studier (artikel 4:220, stk. 1, i civillovbogen).

Studier omfatter alle kurser og al undervisning, der kræves for at opnå kvalifikationer med henblik på at skabe sig en levevej, samt bachelor- og kandidatuddannelser og videregående erhvervsuddannelser, som barnet følger regelmæssigt.

I undtagelsestilfælde kan forældre være forpligtet til at forsørge børn på over 25 år (artikel 4:220, stk. 5, i civillovbogen).

En forælder har imidlertid ikke underholdspligt over for et voksent barn, som studerer, hvis barnet ikke fortjener at blive forsørget, forsætligt undlader at opfylde sine uddannelses- og eksamensrelaterede forpligtelser, eller hvis en sådan forsørgelse ville sætte forælderens evne til at forsørge sig selv eller forælderens mindreårige barn over styr. Et voksent barn fortjener heller ikke at blive forsørget, hvis det uden gyldig grund bryder forbindelsen til den forælder, der er forpligtet til at forsørge barnet (artikel 4:220, stk. 3 og 4, i civillovbogen).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

For så vidt angår underholdsbidragets størrelse og form, gælder den aftale, der er indgået mellem den bidragsberettigede og den bidragspligtige (altså forældrene, hvis der er tale om underholdsbidrag til et barn). Hvis ikke der foreligger nogen aftale, kan den bidragsberettigede anmode om en retsafgørelse om underholdsbidrag. Hvis ikke forældrene kan nå til enighed, træffer retten en afgørelse om barnets underholdsbidrag.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt. Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

Det skal fremgå af anmodningen, at der ikke er noget grundlag for at afvise forudbetalingen, ligesom årsagerne og de forhold, der ligger til grund for anmodningen, skal anføres.

Følgende dokumenter skal vedlægges anmodningen: relevante selvangivelser, den endelige retsafgørelse om underholdsbidrag til barnet eller det dokument, hvoraf det fremgår, at barnet er optaget på en ungdomsuddannelse på fuld tid, samt en højst seks måneder gammel rapport om beslaglæggelse af ejendom, som angiver, at tvangsfuldbyrdelsesproceduren er blevet indstillet, eller det dokument, der beviser, at der er indledt en procedure til inddrivelse af det skyldige underholdsbidrag.

Værgemyndigheden skal sikre sig, at det midlertidigt – dvs. i mindst seks måneder forud for anmodningens indgivelse – har været umuligt at inddrive underholdsbidraget.

Der kan tildeles forudbetaling af underholdsbidraget, hvis den bidragsberettigede har indgivet anmodning om tvangsfuldbyrdelse af det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag, og det ikke har været muligt at tvangsfuldbyrde denne afgørelse via den bidragspligtiges løn, anden regelmæssige indkomst eller andre aktiver, hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet indstillet, eller hvis det delvist betalte beløb eller det inddrevne beløb ikke overstiger 50 % af beløbet for det ved retsafgørelse fastsatte underholdsbidrag.

Hvis der er behov for det, anmoder værgemyndigheden retten eller den uafhængige foged om oplysninger om resultatet af den tvangsfuldbyrdelsesprocedure, som den bidragssøgende har indledt. Hvis det er nødvendigt for at afklare forholdene, anmoder værgemyndigheden arbejdsgiveren om detaljerede oplysninger vedrørende udlæg.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest eller de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Ja, en forælder eller anden juridisk repræsentant for det bidragsberettigede barn kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden.

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt.

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældende forælders samtykke – kan tage retlige skridt.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

I henhold til de almindelige kompetenceregler er det retten i den retskreds, hvor sagsøgte (den bidragspligtige) har bopæl, der er kompetent til at behandle sagen.

Har den bidragspligtige ikke adresse i Ungarn, er det hans eller hendes opholdssted, der bestemmer, hvilken ret der er kompetent til at behandle sagen. Hvis sagsøgtes opholdssted er ukendt eller i udlandet, er det den ret i Ungarn, inden for hvis retskreds han eller hun sidst havde bopæl, der er kompetent. Hvis bopælen ikke kan fastslås, eller hvis sagsøgte ikke havde nogen bopæl, skal sagen anlægges ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger bor, eller – hvis denne ikke har nogen bopæl – ved den ret, inden for hvis retskreds sagsøger opholder sig.

Hvis ikke sagsøgtes arbejdssted og bopæl ligger i samme område, vil retten, der handler efter anmodning fra sagsøgte indgivet senest ved det første retsmøde i sagen, henvise sagen til den ret, inden for hvis retskreds sagsøgtes arbejdssted ligger, med henblik på afholdelse af retsmøder og domsafsigelse (artikel 29 i den civile retsplejelov).

En sag om underholdsbidrag kan også anlægges ved den ret, i hvis retskreds sagsøger har bopæl (artikel 34, stk. 1, i den civile retsplejelov).

De kompetente domstole kan ses her.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Det er ikke nødvendigt, at sagsøger går igennem en mellemmand for at indbringe sagen for retten. Sagsøger kan indbringe sagen direkte for retten (uden at gøre brug af en repræsentant) (se spørgsmål 3, 4 og 5).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Uanset deres indkomst og økonomiske situation er parterne – medmindre de ved lov, i henhold til en EU-retsakt, der finder direkte og almindelig anvendelse, eller en international aftale er fritaget for at betale de væsentligste sagsomkostninger – berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger i forbindelse med sager om lovbestemt underholdspligt, herunder sager, som omfatter inddrivelse af underholdsbidrag fra det organ, der betaler den bidragspligtiges løn, eller fra en anden person, annullering eller ændring af underholdsbidragets størrelse, indstilling eller begrænsning af tvangsfuldbyrdelsen af en afgørelse om underholdsbidrag og i forbindelse med grænseoverskridende sager om underholdspligt indhentning af den bidragspligtiges personoplysninger.

I forbindelse med udsættelse af de væsentligste omkostninger:

a) betaler staten de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og inspektioner på stedet osv.), med undtagelse af de omkostninger, der ikke er omfattet af udsættelsen og derfor skal betales forud af den pågældende part

b) får den pågældende part udsat betalingen af retsgebyrer.

Selv om der ikke findes nogen international aftale om gensidighed, er også udlændinge berettiget til at få udsat de væsentligste omkostninger.

Hvis retten i en sag, hvor en part har fået udsat betalingen af de væsentligste omkostninger, pålægger den pågældende part at betale sagsomkostningerne, skal parten selv afholde alle de omkostninger, som staten har forudbetalt, og alle registrerede gebyrer til staten.

Sagsgebyret er på 6 % eller mindst 15 000 HUF og højst 1 500 000 HUF. I sager om underholdsbidrag beregnes gebyret med udgangspunkt i det endnu ikke betalte underholdsbidrag, dog højst et års underholdsbidrag.

Hvis ikke den pågældende part har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale sagsomkostningerne, kan parten indgive en anmodning om fritagelse til retten.

For at gøre det lettere for dem at gøre deres rettigheder gældende vil fysiske personer (herunder intervenienter), hvis indkomst og økonomiske situation betyder, at de ikke er i stand til at betale sagsomkostningerne, på anmodning blive helt eller delvist fritaget for at betale disse omkostninger.

Hvis en parts indkomst (løn, pension eller anden regelmæssig økonomisk ydelse) ikke overstiger det nuværende minimumsbeløb for alderspension fastsat med udgangspunkt i det antal år, den pågældende har været i beskæftigelse, og den pågældende part ikke har nogen aktiver – bortset fra de sædvanlige husholdningsfornødenheder, inventar og møbler – skal parten fritages for at betale sådanne omkostninger. Parter, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, eller som bor i samme husstand som en nær slægtning, der er berettiget til ydelser, som tildeles personer i den erhvervsaktive alder, fritages for at betale disse omkostninger, uden at deres indkomst og økonomiske situation skal undersøges.

Fritagelse for betaling af omkostninger omfatter følgende:

a) fritagelse for betaling af retsgebyrer

b) fritagelse for forudbetaling af de omkostninger, der er forbundet med sagen (honorarer til vidner og sagkyndige, tolk, administrator og advokat, omkostningerne til selve retssagen og undersøgelser på stedet osv.), og – medmindre andet er fastsat i gældende lovgivning – betaling heraf generelt

c) fritagelse for forpligtelsen til at stille sikkerhed for sagsomkostningerne

d) en anmodning om godkendelse af advokatbistand, hvis dette er tilladt ifølge lovgivningen.

En fritagelse for betaling af omkostninger godkendes af retten på anmodning, og retten træffer ligeledes afgørelse om en eventuel ophævelse af en sådan fritagelse.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Hvis ikke der foreligger nogen aftale mellem forældrene, er det retten, der træffer afgørelse om underholdsbidrag.

Ved fastsættelsen af underholdsbidragets størrelse skal der tages hensyn til følgende:

a) barnets behørigt begrundede behov (regelmæssige udgifter til dækning af barnets underhold, lægehjælp, opdragelse og uddannelse)

b) begge forældres indkomst og økonomiske forhold

c) de andre børn, der bor sammen med forældrene i samme husstand (det være sig deres egne børn, stedbørn eller plejebørn), og børn, over for hvilke forældrene har underholdspligt

d) barnets egne indtægter og

e) de ydelser, som barnet og forælderen modtager med henblik på at sikre barnets opvækst (ydelser til beskyttelse af børn, børnetilskud, socialsikringsydelser og andre sociale ydelser) (artikel 4:218, stk. 2, i civillovbogen).

Underholdsbidrag udbetales som et fast beløb. Retten kan bestemme, at det underholdsbidrag, der skal betales, årligt reguleres automatisk i overensstemmelse med stigningerne i det forbrugerprisindeks, der offentliggøres hvert år af det ungarske statistikkontor, fra den 1. januar det efterfølgende år (artikel 4:207 i civillovbogen). Størrelsen af det underholdsbidrag, der skal betales pr. barn, fastsættes normalt til 15-25 % af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst. Ved fastsættelsen af den bidragspligtiges gennemsnitlige indkomst skal der generelt tages hensyn til personens samlede årsindkomst i det år, der går forud for anlæggelsen af sagen om underholdspligt (artikel 4:218, stk. 4, i civillovbogen).

Hvis en ændring i parternes aftale eller i de forhold, der lå til grund for rettens dom om underholdsbidragets størrelse, udgør en risiko for en af parternes vitale retlige interesser, hvis den pågældende part fortsat skal betale underholdsbidrag på uændrede vilkår, kan denne part anmode om ændring af underholdsbidragets størrelse eller betalingsbetingelserne. En part, der burde have forudset, at der ville ske en ændring i den pågældendes forhold, da aftalen om underholdsbidrag blev indgået, eller som er personligt ansvarlig for en sådan ændring, kan ikke anmode om ændring af det aftalte underholdsbidrag.

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Den bidragspligtige forudbetaler regelmæssigt (f.eks. månedligt) underholdsbidraget til den bidragsberettigede.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis den bidragspligtige forsætligt undlader at betale underholdsbidraget, kan den bidragsberettigede indbringe sit krav for retten, og retten kan afsige kendelse om, at kravet skal tvangsfuldbyrdes. Et krav om underholdsbidrag, som er over seks måneder gammelt, kan tvangsfuldbyrdes med tilbagevirkende kraft, hvis der var en god grund til, at den bidragsberettigede indgav sin anmodning om tvangsfuldbyrdelse for sent. Krav om underholdsbidrag, som er over tre år gamle, kan ikke tvangsfuldbyrdes ved retten (artikel 4:208, stk. 3, i civillovbogen).

I forbindelse med underholdsbidrag til mindreårige kan værgemyndigheden tage retlige skridt, og i forbindelse med underholdsbidrag til en forælder er det den kompetente distriktsmyndighed, der – med den pågældendes samtykke – kan tage retlige skridt (artikel 4:208, stk. 1, i civillovbogen).

Slægtninge, der har underholdspligt, og som forsørger eller tager sig af den bidragsberettigede, kan selv tage retlige skridt over for de øvrige parter, der har underholdspligt (artikel 4:208, stk. 2, i civillovbogen).

I en afgørelse, som forpligter en lønmodtager til at betale underholdsbidrag, vil retten på den bidragsberettigedes anmodning direkte opfordre arbejdsgiveren til at fratrække det beløb, der er angivet i afgørelsen, og udbetale det til den bidragsberettigede.

Hvis ikke retten har fremsat nogen direkte opfordring, men en part på et senere tidspunkt anmoder om tvangsfuldbyrdelse på grundlag af rettens dom eller parternes retsgodkendte aftale, vil retten kræve underholdsbidraget tvangsfuldbyrdet ved udstedelse af en kendelse om udlæg, under forudsætning af at det beløb, der fratrækkes lønnen, dækker det pågældende beløb.

Det fratrukne beløb må ikke overstige 50 % af arbejdstagerens løn. Fra arbejdsløshedsunderstøttelse (arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsløshedsdagpenge forud for pension, indkomsttillæg og arbejdsløshedsydelse) må der højst trækkes 33 % i underholdsbidrag.

Hvis ikke den bidragspligtige har nogen regelmæssig indkomst, eller det beløb, der fratrækkes hans eller hendes indkomst, ikke dækker det skyldige beløb, vil retten kræve tvangsfuldbyrdelse ved at udstede et tvangsfuldbyrdelsesdokument. I dette tilfælde vedrører tvangsfuldbyrdelsen ikke blot lønnen, men også andre aktiver, jf. loven om tvangsfuldbyrdelse.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Se den side, der indeholder oplysninger om procedurerne for tvangsfuldbyrdelse af en dom.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Se svaret under spørgsmål 10 ovenfor.

Det bidragsberettigede barns forælder eller anden juridiske repræsentant kan anmode om forudbetaling af underholdsbidraget fra værgemyndigheden, hvis ikke det har været muligt at inddrive underholdsbidraget i de foregående seks måneder eller mere.

I meddelelsen om procedurens indledning opfordrer værgemyndigheden den bidragspligtige til omgående at betale underholdsbidraget og til at afgive en erklæring herom.

Værgemyndigheden underretter den bidragspligtiges arbejdsgiver, fogedretten, den uafhængige foged, anklagemyndigheden i den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges retskreds, notaren i den bidragspligtiges retskreds som skattemyndighed og myndighederne i Budapest og de amtsmyndigheder, der forudbetaler underholdsbidraget, om sin afgørelse.

Det er strafbart at undlade at betale underholdsbidraget. Enhver, der forsætligt undlader at opfylde sin lovbestemte underholdspligt, som er fastsat i en myndigheds eksigible afgørelse, vil blive idømt to års fængsel.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ja (se spørgsmål 3).

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Det ungarske justitsministerium yder bistand på anmodning af sagsøgere, som bor i Ungarn, i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 og internationale aftaler, idet det løbende er i kontakt med den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden berørte medlemsstat. Sagsøger kan anmode om, at den ungarske rets afgørelse om betaling af underholdsbidrag tvangsfuldbyrdes i udlandet og – hvis ikke der foreligger en sådan afgørelse – at forpligtelsen til at betale underholdsbidrag fastslås i udlandet, eller at det underholdsbidrag, der skal betales i udlandet, hæves. Den formelle anmodning modtages ikke af justitsministeriet, men af den distriktsdomstol, der er kompetent i henhold til sagsøgers bopæl, opholdssted eller arbejdssted, eller af den distriktsdomstol, der traf den afgørelse i første instans, der søges tvangsfuldbyrdet. Det er ikke nødvendigt at antage en advokat for at indgive en anmodning eller anlægge sag i udlandet. I stedet vil retten hjælpe en part uden juridisk repræsentant med at indgive sin anmodning. Retten videresender anmodningen og de nødvendige bilag til justitsministeriet. Justitsministeriet sender den oversatte anmodning til den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den anden medlemsstat. Centralmyndigheden træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at anlægge sag mod den bidragspligtige. Justitsministeriet holder løbende sagsøger underrettet om sagens gang på baggrund af de oplysninger, det modtager fra udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Justitsministeriet, afdelingen for international privatret (Igazságügyi Minisztérium, Nemzetközi Magánjogi Főosztály)

Adresse: 1051 Budapest, Nádor utca 22.

Postadresse: 1357 Budapest, Pf. 2

Telefon: +36 1 795-5397, +36 1 795-3188

Fax: +36 (1) 550-3946

E-mail: nmfo@im.gov.hu

Web: http://igazsagugyiinformaciok.kormany.hu/nemzetkozi-gyermekelviteli-es-tartasdijjal-kapcsolatos-ugyek

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, anmodningen skal indgives via den centralmyndighed, der er ansvarlig for sager om underholdspligt i den medlemsstat, hvor sagsøger har bopæl.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Medlemsstaternes centralmyndigheder kan findes her.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

-

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

I forbindelse med de modtagne anmodninger kontakter justitsministeriet den kompetente tjeneste, der yder retshjælp, med henblik på at udpege en advokat til sagsøgeren, som bor i udlandet. I det tilfælde, der er omhandlet i artikel 46 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, ydes der fuld fritagelse for alle omkostninger, og advokatens salær vil ligeledes blive betalt af staten. I de tilfælde, der er nævnt i artikel 47, er parterne berettiget til udsættelse af de væsentligste omkostninger i henhold til ungarsk lov. Det betyder, at staten forudbetaler de omkostninger, der opstår i sagen (f. eks. retsgebyrer og advokatsalær), uanset den berørte parts økonomiske situation, men hvis parten taber sagen, kan retten bestemme, at han/hun skal betale disse omkostninger. Hvis sagsøger godtgør, at han eller hun på grund af sin økonomiske situation er berettiget til fuld personlig fritagelse for omkostninger i henhold til ungarsk lov, skal den pågældende ikke betale omkostningerne, heller ikke selv om han eller hun taber sagen.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

I Ungarn henhører anvendelsen af forordningen om underholdspligt under lov LXVII fra 2011.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 15/01/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.