

Find information efter region
Ved underholdspligt forstås den forpligtelse, der ved lov er pålagt personer, som har midlerne hertil, til at opfylde behovene hos en anden person, som de er knyttet til gennem familiemæssige bånd eller gennem ægteskab. Forskellige persongrupper har dermed ret til underholdsbidrag, herunder:
Reglen om, at "underholdsbidrag ikke er beregnet til at dække tidligere krav", betyder, at underholdsbidrag tjener til at imødekomme aktuelle og fremtidige behov, ikke til at dække allerede afholdte udgifter. Denne regel har juridisk værdi af en afkræftelig formodning, dvs. at reglen kan tilsidesættes, hvis den bidragspligtige godtgør, dels at han har måttet stifte gæld for at kunne overleve, dels at han ikke har forholdt sig passiv, eller at han ikke har været i stand til at handle.
Et underholdsbidrag kan ikke modregnes, medmindre den fordring, det skal modregnes i, også har karakter af underholdsbidrag.
Ved fælles forældremyndighed har begge forældre, uanset om de er gift eller ej, om de er separeret eller skilt, pligt til at bidrage til børnenes underhold og uddannelse i forhold til deres midler, den anden forælders midler og barnets behov. Ved skilsmisse og separation skal forældrene, uanset om de har fælles forældremyndighed eller ej, fortsat bidrage til alle udgifterne til barnets underhold og uddannelse, medmindre der afsiges dom om det modsatte. Dette bidrag har form af et underholdsbidrag og ophører ikke automatisk, når barnet bliver myndigt. Det kan udbetales direkte til det myndige barn og kan revideres afhængigt af barnets behov og udviklingen i hver af forældrenes ressourcer og udgifter.
Familieretten ved kredsdomstolene (tribunaux d'arrondissement) har kompetence til at træffe afgørelse om underholdsbidrag, udøvelse af forældremyndighed og om skilsmisse og separation.
En person, der søger underholdsbidrag skal indgive en anmodning om underholdsbidrag til familieretten. Indgives anmodningen om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmisse- eller separationssag, er det den ret, ved hvilken skilsmisse- eller separationssagen verserer, som træffer afgørelse om tildeling af underholdsbidrag.
Er der tale om værgemål (tutelle) eller samværgemål (curatelle), kan værgen (tuteur) eller samværgen (curateur) indgive en anmodning på vegne af en forælder eller et mindreårigt barn.
Den eller de forældre, der har forældremyndigheden over et mindreårigt barn, kan indgive en anmodning på barnets vegne.
Det mindreårige barn har ikke retlig status og kan ikke selv indgive en anmodning, medmindre der er tale om modne mindreårige på de vilkår, der er opstillet i artikel 1007-50 i den nye civile retsplejelov (Nouveau Code de Procédure Civile). I denne forbindelse kan den modne mindreårige ved stævning indgivet til kredsdomstolen anmode familieretten om enhver ændring i udøvelsen af forældremyndighed eller udøvelsen af besøgsretten eller bopælsretten. I dette tilfælde beskikker retten inden for 14 dage en advokat for den mindreårige.
Den kredsdomstol, der har stedlig kompetence, er:
Hvis der indgives en fælles ansøgning, er den kompetente ret efter parternes valg retten i den retskreds, hvor den ene eller den anden af parterne er bosiddende.
Når tvisten alene vedrører underholdspligt mellem ægtefællerne, bidraget til barnets underhold og uddannelse, bidraget til familiens underhold eller presserende og midlertidige foranstaltninger i tilfælde af det registrerede partnerskabs ophør, kan den kompetente ret imidlertid være retten i den retskreds, hvor den bidragsberettigede ægtefælle eller tidligere registrerede partner eller den forælder, der har hovedansvaret for børnene, selv myndige børn, er bosiddende.
Den stedlige kompetence afgøres på grundlag af bopælsstedet på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, eller i tilfælde af skilsmisse den dag, hvor den oprindelige begæring indgives.
Når der anmodes om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, er det den ret, ved hvilken skilsmissesagen verserer, der har kompetence.
Ansøgeren kan indbringe en sag for familieretten ved at indgive en begæring til kredsdomstolen. Begæringen indgives til kredsdomstolens justitskontor, som forkynder den for modparten. Parterne i tvisten behøver i sådanne tilfælde ikke antage en advokat, undtagen hvis der anmodes om ægtefællebidrag i forbindelse med en skilsmissesag som følge af en uoprettelig afbrydelse af de ægteskabelige forbindelser. I disse tilfælde kræves en advokats medvirken.
Ansøgeren skal under alle omstændigheder fremlægge dokumenter for retten, som godtgør hans/hendes behov. Der kan f.eks. være tale om lønsedler, en skattefritagelsesattest, en arbejdsløshedsattest eller bevis for langtidssygeorlov, huslejekvitteringer, dokumentation for lån, dokumentation for børn, for hvilke der består forsørgerpligt, forsørgelses- og uddannelsesudgifter.
Blandt de udgifter, der må påregnes ved en retssag, kan nævnes retsgebyrer og sagsomkostninger, som den tabende part kan idømmes (helt eller delvist). Derudover kan der blive tale om betaling af advokatsalærer.
Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få bevilget retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand, og sende det til den stedligt kompetente advokatrådsformand.
Såfremt advokatrådsformanden tilkender retshjælp, dækker den alle udgifter i forbindelse med de sager eller handlinger, for hvilke den er bevilget. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, udgifter og honorarer til retsteknikere, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til certificats de coutume (et sædvaneskrift om ægteskabsregler og formueforhold mellem ægtefællerne), rejseudgifter, gebyrer og afgifter i forbindelse med tinglysning, pantehæftelser og andre former for behæftelse samt eventuelle udgifter til annoncering i dagblade.
Under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af en skilsmisse eller separation har underholdsbidraget oftest form af en månedlig udbetaling. Det kan dog også have form af et engangsbeløb, som udredes enten i form af en pengesum eller en naturalydelse.
Hvad angår bidrag til at sikre et barns underhold og uddannelse, kan underholdsbidraget tage form af en månedlig udbetaling eller helt eller delvist af direkte betaling af de udgifter, der afholdes til fordel for barnet. Endelig kan underholdsbidraget ydes i form af en brugs- eller beboelsesret.
Hvis den bidragspligtige godtgør, at han/hun ikke kan betale underholdsbidraget, kan retten bestemme, at vedkommende skal huse og forsørge den part, han/hun skal betale underholdsbidraget til.
Der findes ingen faste satser. Beløbet fastsættes på basis af den bidragspligtiges økonomiske formåen og den bidragsberettigedes behov.
For at tilpasse underholdsbidraget til udviklingen i leveomkostningerne kan retten, eventuelt af egen drift, bestemme, at bidraget skal indeksreguleres i henhold til en ved lov fastsat reguleringsklausul.
Når der indtræder nye omstændigheder, kan underholdsbidraget, medmindre det er blevet udbetalt i form af et engangsbeløb i forbindelse med skilsmissen, ændres i op- eller nedadgående retning, eller endog helt bortfalde. Hvis ikke parterne er i stand til at nå til enighed herom, gennemføres ændringerne ved rettens mellemkomst.
Retten kan ligeledes ændre størrelsen af et underholdsbidrag, som er fastsat af parterne efter fælles overenskomst. Denne beføjelse står ved magt ikke alene, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges situation, men også selv om der ikke er sket ændringer, såfremt retten finder, at beløbet er utilstrækkeligt eller for højt.
Det underholdsbidrag, der tilkendes en ægtefælle i tilfælde af skilsmisse som følge af en uoprettelig afbrydelse af de ægteskabelige forbindelser, kan ikke udbetales i en periode, der er længere end den periode, som ægteskabet varede, undtagen i særlige tilfælde.
Underholdsbidraget udbetales til den bidragsberettigede ægtefælle under en skilsmisse- eller separationssag og efter bevilling af skilsmisse eller separation.
Bidraget til at sikre et barns underhold og uddannelse betales af en af forældrene til den anden forælder eller til den person, der har fået barnet overdraget i sin varetægt. Hvis barnet er myndigt, kan retten bestemme eller forældrene aftale, at bidraget helt eller delvist udbetales til barnet.
Den bidragsberettigede råder over flere midler til at tvinge en bidragspligtig, som ikke betaler, til at udrede underholdsbidraget.
Inden for civilretten:
Den bidragsberettigede har flere muligheder:
Inden for strafferetten:
Den bidragsberettigede kan foretage politianmeldelse på grund af følgende forhold:
Dette gælder forældres underholdspligt over for deres børn, ægtefællers indbyrdes underholdspligt og adoptivforældres underholdspligt over for de adopterede børn.
Inden retsforfølgelsen indledes, forelægger det luxembourgske politi et officielt registreret anklageskrift for den bidragspligtige. Er den bidragspligtiges bopæl ikke kendt, er det ikke nødvendigt med et anklageskrift.
I henhold til artikel 391 b i straffeloven kan retsafgørelser og retsgodkendte aftaler, som fastslår en forpligtelse til at betale ydelser, støtte eller bidrag til ægtefællernes fælles udgifter, samt de bestemmelser om underholdsbidrag, der er indeholdt i aftaler, som er indgået forud for en skilsmisse efter fælles overenskomst, sidestilles med en sådan dom.
Foranstaltninger til inddrivelse af ubetalte livrenter og underholdsbidrag forældes efter fem år.
Den nationale solidaritetsfond (Fonds national de solidarité) kan efter anmodning fra den bidragsberettigede inddrive alle underholdsbidrag, som skyldes en ægtefælle eller en slægtning i opstigende eller nedstigende linje. I forbindelse med de beløb, der skal inddrives, indtræder den nationale solidaritetsfond i den bidragsberettigedes rettigheder for at inddrive underholdsbidraget. Så snart den bidragspligtige er blevet underrettet om de beløb, der skal inddrives, skal han/hun indbetale de skyldige beløb til formanden for den nationale solidaritetsfond.
Den nationale solidaritetsfond kan på visse betingelser betale underholdsbidraget i den bidragspligtiges sted. Den bidragsberettigede eller dennes lovlige repræsentant skal med henblik herpå fremsende en betalingsanmodning til formanden for den nationale solidaritetsfond.
Formanden eller dennes stedfortræder imødekommer anmodningen, såfremt den bidragsberettigede godtgør:
Selv om betingelsen under c) ikke er opfyldt, imødekommes anmodningen, hvis det ser ud til, at anvendelsen af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger har været resultatløs, eller hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet. Enhver anfægtelse henhører under fredsdommeren (juge de paix) på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl, til hvem der skal indgives en anmodning senest 40 dage efter meddelelsen af formandens afgørelse.
Den bidragsberettigede tildeles automatisk retshjælp. Fra det tidspunkt, hvor anmodningen imødekommes, og indtil den nationale solidaritetsfond indstiller betalingerne, kan den bidragsberettigede ikke sagsøge den bidragspligtige med henblik på inddrivelse af underholdsbidraget.
I henhold til New York-konventionen af 20. juni 1956 og Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt kan en bidragssøgende, der har bopæl i Luxembourg, rette henvendelse til statsadvokaten (Procureur Général d’Etat) med henblik på inddrivelse af underholdsbidrag, hvis den bidragspligtige bor i udlandet.
Statsadvokaten vil i dennes egenskab af centralmyndighed fremsende anmodningen og de dertil knyttede dokumenter til centralmyndigheden i det land, hvor den bidragspligtige har bopæl, således at denne centralmyndighed kan hjælpe den bidragssøgende med at få udbetalt det skyldige underholdsbidrag.
Den bidragsberettigede indgiver anmodningen til den fremsendende myndighed, dvs. statsadvokaten, ved anvendelse af de forskellige formularer i forordning (EF) nr. 4/2009.
Procureur Général d'Etat
Cité Judiciaire
Bâtiment CR
L-2080 Luxembourg
En bidragssøgende, der har bopæl i et andet land end Luxembourg, skal rette henvendelse til centralmyndigheden i det land, hvor han/hun opholder sig. Han/hun kan ikke rette henvendelse direkte til en organisation eller offentlig myndighed i Luxembourg.
Ikke relevant.
Ja.
I forbindelse med anmodninger baseret på EU-forordningen ydes der fuld retshjælp til bidragsberettigede under 21 år, uanset bestemmelserne i national lovgivning.
For at give centralmyndigheden mulighed for at yde bistand i henhold til artikel 51 i forordningen om underholdspligt vedtog Luxembourg den 3. august 2011 en lov om anvendelse af denne EU-forordning samt en storhertugelig forordning om gennemførelse af artikel 2 og 3 i nævnte lov af 3. august 2011 (Mémorial A nr. 175 af 12. august 2011).
Disse lovbestemmelser giver statsadvokaten direkte adgang til visse databaser.
Relevante links
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.