

Find information efter region
I artikel 128 i den polske lov om familie og værgemål defineres "underholdspligt" som slægtninge i lige op- og nedstigende linjes og søskendes pligt til at bidrage til forsørgelse (herunder tøj, mad, bolig, opvarmning og medicin) samt, hvor dette er nødvendigt, opfostring (herunder fysisk og intellektuel udvikling og tilvejebringelse af adgang til uddannelse og kultur).
"Underholdsbidrag" er en ydelse i form af penge eller naturalier. Når det gælder børn, omfatter underholdsbidrag ligeledes personlig deltagelse i deres opfostring og arbejde i det fælles hjem i overensstemmelse med underholdspligten.
"Underholdskrav" er den bidragsberettigedes ret til at kræve, at den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt.
Som hovedregel udspringer underholdspligten af forskellige familierelationer.
Afhængigt af, hvilke familierelationer det drejer sig om, sondres der i polsk ret mellem følgende typer underholdspligt:
Forældre har pligt til at betale børnebidrag til børn, der endnu ikke er i stand til at forsørge sig selv. Da der er skolepligt, til et barn er fyldt 18 år, er børn normalt berettiget til børnebidrag, indtil de bliver myndige, eller sågar indtil de fuldfører en uddannelse. Hvis den bidragsberettigede ikke er i stand til at forsørge sig selv (f.eks i tilfælde af sygdom eller invaliditet), kan han/hun være berettiget til bidrag hele livet.
Der udbetales bidrag fra statens fond for underholdsbidrag til bidragsberettigede, indtil disse fylder 18 år. Disse personer er berettigede til bidrag, indtil de fylder 25 år, hvis de fortsætter deres uddannelse på skoler eller videregående uddannelsesinstitutioner, og på ubestemt tid, hvis de er blevet diagnosticeret som svært handicappede. For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 800 PLN og fra den 1. juli 2020 900 PLN.
Ja, i sager om underholdsbidrag:
1. Den bidragspligtige opfylder sin underholdspligt frivilligt.
2. Parterne indgår en udenretslig aftale om underholdspligt.
3. Hvis den bidragspligtige ikke opfylder sin betalingspligt, indgives begæring om underholdsbidrag til den stedligt kompetente distriktsdomstol på det sted, hvor den bidragsberettigede har bopæl (artikel 32 i den civile retsplejelov), eller hvor den bidragspligtige har bopæl (artikel 27, stk. 1, i den civile retsplejelov). Begæringen kan også indgives til en distriktsdomstol under behandlingen af en skilsmisse- eller separationssag.
Der skal ikke betales retsgebyr i forbindelse med indgivelse af en begæring. Begæringen skal imidlertid opfylde kravene for et processkrift, dvs. at den skal indeholde navnet på den domstol, den indgives til, parternes for- og efternavne, deres retlige repræsentanters og befuldmægtigedes for- og efternavne, typen af indlæg, en præcis beskrivelse af begæringen, kravets værdi, en beskrivelse af de omstændigheder, der begrunder kravet, og, om nødvendigt, ligeledes en begrundelse for rettens kompetence, den pågældende parts underskrift eller den lovpligtige repræsentants eller befuldmægtigedes underskrift (fuldmagt vedlægges), en bilagsfortegnelse, parternes bopælsadresse eller registrerede hjemsted, de lovpligtige repræsentanters og befuldmægtigedes bopælsadresse eller registrerede hjemsted samt en beskrivelse af kravet. Efterfølgende processkrifter skal være påført sagsnummer. Ansøgningen skal være ledsaget af barnets fødselsattest, hvorpå sagsøgte er anført som barnets forælder. Ansøgningen om påvisning af slægtskab kan indgives samtidig med ansøgningen om underholdsbidrag, hvis det er relevant.
4. Det er også muligt at indgå et forlig for en notar — i dette tilfælde skal den regionale domstol blot erklære det eksigibelt. Det skal imidlertid bemærkes, at der skal betales sagsomkostninger ved indgåelsen af et forlig for en notar, hvilket også gør sig gældende for ansøgningen om rettens anførelse af en eksigibilitetsklausul.
5. Der kan også indgås forlig i retten – i dette tilfælde kan sagsøgte fritages for sagsomkostninger eller kun afholde halvdelen af dem.
Begæring om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede kan indgives af:
— en befuldmægtiget (som ud over en advokat og en juridisk rådgiver også kan være forældre, ægtefælle, søskende, slægtninge i opstigende linje eller personer, der har adopteret den bidragsberettigede, samt en person, der forvalter den bidragsberettigedes formue)
— en repræsentant for en lokal myndighed med ansvar for social bistand (i henhold til lov af 12. marts 2004 om social bistand (lovtidende 2004, nr. 64, retsakt 593). En sådan repræsentant kan være lederen af et kommunalt socialbistandscenter eller et distriktsstøttecenter for familier)
— i henhold til artikel 61, stk. 1, nr. 1, i den civile retsplejelov kan ikkestatslige organisationer som led i deres opgaver anlægge en sag om underholdspligt på vegne af en fysisk person med dennes skriftlige samtykke
— en offentlig anklager, hvis dette er nødvendigt for at sikre retsstatsprincippet og er i den offentlige interesse.
Lovpligtige repræsentanter handler på vegne af bidragsberettigede mindreårige. Når børn er blevet myndige, skal de imidlertid handle på egne vegne.
Medmindre en samboende eller en bekendt til den bidragsberettigede er omfattet af en af de ovennævnte kategorier, kan vedkommende ikke handle på vegne af den bidragsberettigede.
I henhold til den civile retsplejelov er distriktsdomstolen kompetent i sager om underholdspligt. Den stedlige kompetence afhænger af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopælsadresse. De domstole, der har kompetence i bestemte kommuner, er anført i justitsministeriets bekendtgørelse af 28. december 2018 om appelretters, førsteinstansretters og distriktsdomstoles sæde og jurisdiktion og om deres materielle kompetence (lovtidende 2018, retsakt 2548).
Distriktsdomstolene har kompetence i sager vedrørende anerkendelse i Polen af afgørelser truffet af domstole i andre EU-medlemsstater (artikel 1151, stk. 1, første afsnit, i den civile retsplejelov), hvis afgørelsen blev truffet, før oprindelseslandet blev part i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), dvs. før den 18. juni 2011.
I henhold til artikel 1153, stk. 14, i den nye civile retsplejelov er der følgende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag i Polen:
1) afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i de stater, hvor forordning nr. 1215/2012 finder anvendelse, forudsat at de er eksigible
2) afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne og retsforlig og officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i disse stater og ledsaget af en attest som et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument
3) europæiske betalingspåkrav udstedt af domstole i de EU-medlemsstater, hvor disse krav er blevet erklæret for eksigible i disse stater i henhold til forordning (EF) nr. 1896/2006
4) afgørelser truffet af domstole i EU-medlemsstaterne i en europæisk småkravsprocedure ledsaget af attest udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 861/2007
5) afgørelser om underholdsbidrag truffet i de EU-medlemsstater, der er parter i Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt (EUT L 331 af 16.12.2009, s. 17), samt retsforlig og officielt bekræftede dokumenter i sager om underholdsbidrag, der er udstedt i disse stater, hvor forordning (EF) nr. 4/2009 finder anvendelse
6) afgørelser truffet i EU-medlemsstaterne, herunder de beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) nr. 606/2013, forudsat at de er eksigible.
Der er ikke advokattvang i sager om underholdsbidrag. Parterne kan vælge selv at føre deres sag eller at lade sig repræsentere ved en advokat.
Punkt 7 og 20 indeholder yderligere oplysninger om muligheden for at få beskikket en advokat, der kan handle på vegne af den bidragsberettigede.
Den bidragsberettigede og den bidragspligtige i en sag om nedsættelse af underholdsbidrag er fritaget for betaling af sagsomkostninger (artikel 96, stk. 1, nr. 2, i lov af 28. juli 2005 om sagsomkostninger i civile sager (lovtidende 2005, nr. 167, retsakt 1398, som ændret)). Denne fritagelse gælder alle omkostninger, hvilket betyder, at parterne hverken skal betale sagsomkostninger eller omkostninger i forbindelse med appel eller tvangsfuldbyrdelse.
En bidragspligtig, der anmoder om en ændring af størrelsen af det bidrag, der er fastsat af retten, har også mulighed for at indgive en anmodning om fritagelse for sagsomkostninger. I denne situation skal der indgives en erklæring om aktiver og indtægter, og afgørelsen træffes af retten efter en gennemgang.
Desuden kan en person, der er fritaget for betaling af sagsomkostninger, ansøge om retshjælp i form af en offentlig beskikket advokat. Hvis anmodningen om advokatbistand imødekommes, betales advokatens salær af modparten til den part, der får beskikket en advokat. Taber parten sagen, afholdes advokatsalæret af staten.
EU-borgernes rettigheder på dette område reguleres ved lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67).
Underholdsbidragets størrelse afhænger af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation og af den bidragsberettigedes rimelige behov. Rimelige behov omfatter alt, som er nødvendigt for personens underhold, både materielle og immaterielle (kulturelle og åndelige) behov. Mindreåriges behov omfatter ligeledes de omkostninger, der er forbundet med opfostringen af den mindreårige. Ved vurderingen af den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder og økonomiske situation tages der ikke udgangspunkt i personens reelle indkomst, men derimod i den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder ved fuld udnyttelse af disse. Dette betyder, at selv en arbejdsledig uden fast indkomst kan blive pålagt underholdspligt, og at kravet vil blive fuldbyrdet.
Hvis omstændighederne ændrer sig, kan der anmodes om ændring af rettens afgørelse eller af indholdet af aftalen om underholdspligt. Begge parter kan anmode om en sådan ændring. Alt efter omstændighederne kan underholdspligten kræves ophævet eller underholdsbidraget øget eller nedsat. Bidragets størrelse kan ændres, hvis den bidragsberettigedes rimelige behov eller den bidragspligtiges indtjeningsmuligheder er øget eller formindsket.
Der er ikke en fast underholdsbidragssats i Polen, og underholdsbidraget beregnes ikke som en fast procentdel af den bidragspligtiges indkomst. I 2014 lå bruttomindstelønnen på 1 680 PLN (ca. 400 EUR). I 2013 var den gennemsnitlige bruttomånedsløn 3 650 PLN (ca. 900 EUR). I 2015 lå bruttomindstelønnen på 1 750 PLN, i 2016 1 850 PLN, i 2019 2 250 PLN og i 2020 2 600 PLN. I praksis varierer det underholdsbidrag, som tilkendes af retten, fra 300 PLN til 1 000 PLN pr. måned pr. barn. Underholdsbidraget bliver ikke automatisk indekseret efter barnets alder eller justeret for inflation.
Underholdsbidraget betales af den bidragspligtige, der er nævnt i fuldbyrdelsesgrundlaget. Hovedreglen er, at underholdsbidrag, der er tilkendt i Polen, skal betales som et månedligt bidrag i polske zloty (kontant eller ved bankoverførsel) til den mindreåriges retlige repræsentant, almindeligvis inden den 10. i hver måned. I tilfælde af forsinket betaling pålægger retten morarenter (som siden den 29. maj 2020 har udgjort 3,6 %) af det udestående beløb (jf. de af Polen afgivne oplysninger om morarenter).
Hovedreglen er således, at underholdspligten udelukkende påhviler den bidragspligtige. Hvis den bidragspligtige ikke betaler frivilligt, kan den bidragsberettigede anmode om tvangsfuldbyrdelse ved den kompetente tvangsfuldbyrdelsesmyndighed (normalt fogeden). Tvangsfuldbyrdelsen kan ligeledes iværksættes på begæring af den ret i første instans, der har fastsat underholdsbidragets størrelse. Den bidragsberettigede kan også forelægge den eksigible afgørelse for den bidragspligtiges arbejdsgiver eller for den institution, der udbetaler den bidragspligtiges pension, og kræve det udestående underholdsbidrag tilbageholdt i de beløb, der udbetales til den bidragspligtige. Dette krav skal efterkommes af tredjemand, hos hvem udlægget foretages.
Der kan anmodes om tvangsfuldbyrdelse over for den bidragspligtige ved henvendelse til en foged efter eget valg. Hvis der er tale om fast ejendom, skal fuldbyrdelsessagen dog indbringes for en foged i den retskreds, hvor den bidragspligtige person har bopæl.
Hvis den bidragspligtige ikke frivilligt opfylder sin underholdspligt, kan vedkommende tvinges hertil (jf. punkt 9).
I medfør af straffelovens artikel 209 (lovtidende 1997, nr. 88, retsakt 553) kan manglende betaling af underholdsbidrag, der er fastsat i henhold til en retsafgørelse, et forlig, der er indgået for en dommer eller et andet organ eller ved en anden aftale, hvis den samlede restance, der følger heraf, udgør mindst tre periodiske ydelser, eller hvis den forsinkede opfyldelse af andre ydelser end de periodiske ydelser er på mindst tre måneder, med bøde, frihedsberøvelse eller fængsel i op til et år. Hvis den bidragspligtige ved den manglende betaling sætter den bidragsberettigede ude af stand til at dække sine grundlæggende behov, straffes den bidragspligtige med frihedsberøvelse eller fængsel i op til to år.
Retsforfølgning indledes på anmodning af den bidragsberettigede, socialbistandsorganet eller det organ, der fører sagen mod den bidragspligtige. Hvis den bidragsberettigede er blevet tildelt familieydelser eller kontantydelser, der er udbetalt som følge af den manglende eller utilstrækkelige betaling af underholdsbidrag, indledes retssagen ex officio.
I artikel 5, stk. 3b, nr. 2, i lov af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2007, nr. 192, retsakt 1378) fastslås det, at den kompetente myndighed kan indgive begæring om midlertidig inddragelse af den bidragspligtiges kørekort.
Hvis tvangsfuldbyrdelse ikke opnås, kan fogeden anmode om, at den bidragspligtige bliver indført i registret over dårlige betalere.
I henhold til artikel 1083, stk. 2, i den civile retsplejelov kan udestående underholdsbidrag udlignes i deres helhed ved at indeholde beløb på bankkonti.
I medfør af artikel 833, stk. 1, i den civile retsplejelov kan lønindtægter gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse i det omfang, det er fastsat i arbejdsmarkedsloven. Hovedreglen er, at 60 % af lønnen kan tilbageholdes. Op til 3/5 af de beløb, der udbetales af staten til særlige formål, herunder især tilskud og støtte, kan ligeledes tilbageholdes (artikel 831, stk. 1, nr. 2, i den civile retsplejelov).
I medfør af artikel 829 i den civile retsplejelov kan navnlig følgende desuden ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse:
1) husholdningsartikler, linned og hverdagsbeklædningsgenstande, som er nødvendige for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, samt tøj, som er nødvendigt for at kunne levere en tjenesteydelse eller udføre lønnet arbejde
2) en måneds forbrug af fødevarer og brændsel for den bidragspligtige og dennes forsørgelsesberettigede familiemedlemmer
3) en ko eller to geder eller tre moderfår samt et lager af foder og strøelse, som gør det muligt for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger, at klare sig indtil den næste høst
4) værktøj og andre genstande, der er nødvendige, for at den bidragspligtige kan udføre lønnet arbejde, og råvarer, der er nødvendige for at opretholde produktionen i en uge, dog undtagen motorkøretøjer
5) for en bidragspligtig, der modtager en fast periodisk løn — et beløb svarende til den del af den bidragspligtiges løn, der ikke kan tilbageholdes, for perioden frem til datoen for den næste betaling, og for en bidragspligtig, der ikke har en fast løn — et pengebeløb, der dækker behovet i to uger for den bidragspligtige og de familiemedlemmer, som vedkommende forsørger
6) genstande, der er nødvendige i forbindelse med uddannelse, personlige papirer, pyntegenstande, genstande til religionsdyrkelse og genstande til hverdagsbrug, som kun kan sælges til beløb, der ligger væsentligt under deres værdi, men som har en betydelig affektionsværdi for den bidragspligtige
7) lægemidler som omhandlet i lov af 6. september 2001 om lægemidler (lovtidende 2019, retsakt 499, som ændret), der er uundværlige for driften af en behandlingsinstitution i henhold til bestemmelserne om pleje i en periode på tre måneder, og medicinsk udstyr, der er nødvendigt for institutionens drift i henhold til bestemmelserne i lov af 20. maj 2010 om medicinsk udstyr (lovtidende 2008, nr. 107, retsakt 679, og lovtidende 2011, nr. 102, retsakt 586, og nr. 113, retsakt 637)
8) genstande, som er uundværlige for en handicappet bidragspligtig eller dennes handicappede familiemedlemmer.
I henhold til den civile retsplejelovs artikel 833, stk. 6, er det heller ikke muligt at beslaglægge underholdsbidrag, de ydelser, der er udbetalt som følge af manglende eller utilstrækkelig betaling af underholdsbidrag, familieydelser, plejeydelser, barselsydelser, børneydelser, ydelser til plejere, sociale bistandsydelser, integrationsydelser, børnepasningsydelser og den ydelse, der udbetales som et engangsbeløb i henhold til artikel 10 i lov af 4. november 2016 om bistand til gravide kvinder og familier (lovtidende 2019, retsakt 473).
Justitsministeriet fastsætter i samråd med landbrugsministeriet og finansministeriet ved bekendtgørelse de genstande, der tilhører en landbruger, som ikke er omfattet af tvangsfuldbyrdelse (artikel 830).
Desuden fastslås det i artikel 831 i den civile retsplejelov, at op til 75 % af især socialydelser i medfør af lov af 12. marts 2004 om socialbistand (lovtidende 2013, retsakt 182, som ændret) og den bidragspligtiges tilgodehavender hos staten eller sygesikringsordningen (Narodowy Fundusz Zdrowia) med henblik på levering af sundhedsydelser i medfør af lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler (lovtidende 2008, nr. 164, retsakt 1027, som ændret), inden disse ydelser er udbetalt, ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, medmindre der er tale om krav fra den bidragspligtiges personale eller leverandører som omhandlet i artikel 5, stk. 41, litra a) og b), i lov af 27. august 2004 om sundhedsydelser finansieret med offentlige midler.
I artikel 137, stk. 1, i loven om familie og værgemål bestemmes det, at forældelsesfristen for underholdskrav er tre år.
I den civile lovbogs artikel 121, stk. 1, bestemmes det, at forældelsesfristen ikke beregnes i den periode, hvor forældremyndigheden er gældende, og hvis beregningen er påbegyndt, udsættes den, for så vidt angår børns krav mod deres forældre i denne periode.
Hvis den bidragspligtige betvivler gyldigheden af underholdspligten over for det myndige barn, kan fogeden kræve, at den bidragsberettigede fremviser en bekræftelse på, at vedkommende er studieaktiv, ikke har indtægter eller er under lægebehandling og derfor fortsat har brug for økonomisk bistand fra den bidragspligtige.
Som nævnt i punkt 4 kan bl.a. ledere af socialcentre, visse sociale organisationer, repræsentanter for lokale myndigheder med ansvar for sociale ydelser samt i nogle tilfælde ligeledes offentlige anklagere indgive en anmodning om underholdsbidrag på vegne af den bidragsberettigede. Disse organer kan også støtte den bidragsberettigede ved at deltage i igangværende sager om underholdspligt. Deres rolle vil i så fald være at støtte den bidragsberettigede under rettens behandling af sagen.
Distriktsdomstolene bistår bidragsberettigede med at fremsende anmodninger om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.
For så vidt angår personer, der bor i udlandet, og som ønsker underholdsbidrag fra en bidragspligtig, der er bosiddende i Polen, skal de kompetente centrale myndigheder yde bistand: https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych
Du kan også finde alle oplysninger om gratis retshjælp på https://darmowapomocprawna.ms.gov.pl/pl/.
Loven af 7. september 2007 om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2009, nr. 1, retsakt 7, som ændret) indeholder regler om statslig bistand til bidragsberettigede i sager, hvor tvangsfuldbyrdelse ikke kan opnås.
For at modtage ydelser fra fonden for underholdsbidrag må husstandens månedlige indkomst pr. person ikke overstige 800 PLN og fra den 1. juli 2020 900 PLN.
Siden den 1. juli 2020 finder følgende princip anvendelse: Hvis den månedlige husstandsindkomst pr. person overstiger 900 PLN, nedsættes ydelsen til forskellen mellem ydelsen fra fonden for underholdsbidrag og det beløb, hvormed den månedlige husstandsindkomst pr. person overstiger de 900 PLN (artikel 9, stk. 2a). Hvis den deraf følgende ydelse imidlertid er mindre end 100 PLN, gives der afslag, og ydelsen udbetales ikke (artikel 9, stk. 2b).
Anmodningen skal indgives til rådhuset i den kommune eller by, hvor den bidragsberettigede har sin bopæl. Udbetalingen af fondens ydelser kan også uddelegeres til en kommunal instans, f.eks. et socialcenter.
Hvis en person, der er berettiget til et forskud på underholdsbidrag, imidlertid bor på en døgninstitution (f.eks. socialcenter, uddannelsesinstitution, ungdomsfængsel eller varetægtsfængsel) eller er i plejefamilie, er gift eller har et barn og er berettiget til en familieydelse, kan der ikke udbetales forskud til vedkommende.
Denne lov finder kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede bor i Polen i den periode, hvor forskuddet udbetales.
Yderligere oplysninger findes på https://www.gov.pl/web/rodzina/wiadczenia-z-funduszu-alimentacyjnego.
Hvis den bidragspligtige har bopæl i udlandet, og den bidragsberettigede bor i Polen, kan distriktsdomstolen i den retskreds, hvor den bidragsberettigede har bopæl, bistå denne med at udfærdige en ansøgning om underholdsbidrag. Denne bistand består i at give den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger og bistå ham/hende med at udfylde de krævede dokumenter og kontrollere, at kravet formelt er korrekt.
Ja
Del A i en anmodning indgivet i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt udfyldes af en distriktsdomstol.
Liste over distriktsdomstole, der fungerer som centralmyndighed
Domstol |
Adresse |
Tlf. (+48) |
Fax (+48) |
E-mail-adresse |
Distriktsdomstolen i Białystok |
ul. Marii Skłodowskiej-Curie 1 15-950 Białystok |
85 7421517 |
85 7421517 |
|
Distriktsdomstolen i Bielsko-Biała |
ul. Cieszyńska 10 43-300 Bielsko-Biała |
33 4990424 33 4990488 |
33 4990488 |
|
Distriktsdomstolen i Bydgoszcz |
ul. Wały Jagiellońskie 2 85-128 Bydgoszcz |
52 3253155 |
52 3253255 |
|
Distriktsdomstolen i Częstochowa |
ul. Dąbrowskiego 23/35 42-200 Częstochowa |
34 3684425 |
34 3684420 |
|
Distriktsdomstolen i Elbląg |
pl. Konstytucji 1 82-300 Elbląg |
55 6112409 55 6112408 |
55 6112215 |
|
Distriktsdomstolen i Gdańsk |
ul. Nowe Ogrody 30/34 80-803 Gdańsk |
58 3213119 [underholdsbidrag] 58 3213141 [kontorchef] |
58 3213234 |
|
Distriktsdomstolen i Gliwice |
ul. Kościuszki 15 44-100 Gliwice |
32 3380052 |
32 3380102 |
|
Distriktsdomstolen i Gorzów Wielkopolski |
ul. Mieszka I 33 66-400 Gorzów Wielkopolski |
95 7256718 95 7256702 |
95 7202807 95 7256790 |
|
Distriktsdomstolen i Jelenia Góra |
al. Wojska Polskiego 56 58-500 Jelenia Góra |
75 6415113 |
75 6415113 |
|
Distriktsdomstolen i Kalisz |
al. Wolności 13 62-800 Kalisz |
62 7657764 |
62 7574936 |
|
Distriktsdomstolen i Katowice |
ul. Francuska 38 40-028 Katowice |
32 6070183 32 7836806 |
32 6070184 |
|
Distriktsdomstolen i Kielce |
ul. Seminaryjska 12 a 25-372 Kielce |
41 3402320 |
41 3402320 |
|
Distriktsdomstolen i Konin |
ul. Energetyka 5 62-510 Konin |
63 2451443 63 2423022 +172 |
63 2426569 |
|
Distriktsdomstolen i Koszalin |
ul. Waryńskiego 7 75-541 Koszalin |
94 3428750 |
94 3428897 |
|
Distriktsdomstolen i Krakow |
ul. Przy Rondzie 7 31-547 Kraków |
12 6195241 12 6195262 12 6195204 |
12 6195665 |
|
Distriktsdomstolen i Krosno |
ul. Sienkiewicza 12 38-400 Krosno |
13 4373671 13 4373673 |
13 4320570 |
|
Distriktsdomstolen i Legnica |
ul. Złotoryjska 40 59-220 Legnica |
76 7545036 |
76 7545107 76 7545012 |
|
Distriktsdomstolen i Lublin |
ul. Krakowskie Przedmieście 43 20-076 Lublin |
81 4601004 |
81 4601013 |
|
Distriktsdomstolen i Łomża |
ul. Dworna 16 18-400 Łomża |
86 2166281 86 2154254 |
86 2166753 |
|
Distriktsdomstolen i Łódź |
XI. kontrolkammer Plac Dąbrowskiego 5 90-921 Łódź (kontor 118) |
42 6778799 |
42 2126082 |
|
Distriktsdomstolen i Nowy Sącz |
ul. Pijarska 3 33-300 Nowy Sącz |
18 4482145 |
18 4482185 |
|
Distriktsdomstolen i Olsztyn |
ul. Dąbrowszczaków 44A 10-543 Olsztyn |
89 5216049 |
89 6123838 |
|
Distriktsdomstolen i Opole |
pl. Daszyńskiego 1 45-064 Opole |
77 5418134 |
77 5418109 |
|
Distriktsdomstolen i Ostrołęka |
ul. Gomulickiego 5 07-410 Ostrołęka |
29 7650130 |
29 7650181 |
|
Distriktsdomstolen i Piotrków Trybunalski |
ul. Słowackiego 5 97-300 Piotrków Trybunalski |
44 6494121 44 6494159 |
44 6478919 |
administracja@piotrkow-tryb.so.gov.pl (primær adresse) |
Distriktsdomstolen i Płock |
pl. Narutowicza 4 09-404 Płock |
24 2697320 24 2697364 |
24 2625253 |
|
Distriktsdomstolen i Poznań |
ul. Stanisława Hejmowskiego 2 61-736 Poznań |
61 6283730 61 6283731 61 6283734 |
61 6283739 |
|
Distriktsdomstolen i Przemyśl |
ul. Konarskiego 6 37-700 Przemyśl |
16 6761336 |
16 6761353 |
|
Distriktsdomstolen i Radom |
ul. Marszałka J. Piłsudskiego 10 26-600 Radom |
48 6776780 48 6776788 |
48 3680287 |
|
Distriktsdomstolen i Rybnik |
ul. Józefa Piłsudskiego 33 44-200 Rybnik |
32 7840578 |
32 7840402 |
|
Distriktsdomstolen i Rzeszów |
Plac Śreniawitów 3 35-959 Rzeszów |
17 8756394 |
17 8627265 |
|
Distriktsdomstolen i Siedlce |
ul. Sądowa 2 08-110 Siedlce |
25 6407846 |
25 6407812 |
|
Distriktsdomstolen i Sieradz |
al. Zwycięstwa 1 98-200 Sieradz |
43 8266650 43 8266607 |
43 8271014 |
|
Distriktsdomstolen i Słupsk |
ul. Zamenhofa 7 76-200 Słupsk |
59 8469543 59 8469513 |
59 8469424 59 8469429 |
|
Distriktsdomstolen i Suwałki |
ul. Waryńskiego 45 16-400 Suwałki |
87 5631213 87 5631300 |
87 5631303 |
|
Distriktsdomstolen i Szczecin |
ul. Małopolska 17 70-227 Szczecin |
91 4830170 |
91 4830170 |
amazur@szczecin.so.gov.pl [sager om underholdsbidrag] |
Distriktsdomstolen i Świdnica |
pl. Grunwaldzki 14 58-100 Świdnica |
74 8518 287 |
74 8518270 |
|
Distriktsdomstolen i Tarnobrzeg |
ul. Sienkiewicza 27 39-400 Tarnobrzeg |
15 6882500 |
15 6882678 15 8229756 |
|
Distriktsdomstolen i Tarnów |
ul. J. Dąbrowskiego 27 33-100 Tarnów |
14 6887409 |
14 6887417 |
|
Distriktsdomstolen i Toruń |
ul. Piekary 51 87-100 Toruń |
56 6105609 |
56 6555706 |
|
Distriktsdomstolen i Warszawa |
al. "Solidarności" 127 00-898 Warszawa |
22 4401154 [underholdsbidrag] 22 6544443 |
22 6544411 |
m.karcz@warszawa.gov.pl [indtil september 2020] |
Distriktsdomstolen i Warszawa-Praga (Warszawa) |
ul. Poligonowa 3 04-051 Warszawa |
22 4177393 |
||
Distriktsdomstolen i Włocławek |
ul. Wojska Polskiego 22 87-800 Włocławek |
54 4120365 |
54 4118575 |
|
Distriktsdomstolen i Wrocław |
ul. Sądowa 1 50-950 Wrocław |
71 3704391 |
71 7482964 |
|
Distriktsdomstolen i Zamość |
ul. Wyszyńskiego 11 22-400 Zamość |
84 6316927 84 6316928 |
84 6316993 |
|
Distriktsdomstolen i Zielona Góra |
pl. Słowiański 1 65-069 Zielona Góra |
68 3220221 |
68 4567769 |
e.branicka@zielona-gora.so.gov.pl |
I henhold til artikel 55 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt er det ikke et krav, at anmodninger indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den person, der fremsætter anmodningen, har sit opholdssted. Anmodninger kan indgives direkte til den kompetente polske domstol (de formelle krav i henhold til forordningens kapitel IV og VI og i den civile retsplejelov er således opfyldt).
Oplysninger om fremsendende instanser findes på:
https://www.gov.pl/web/stopuprowadzeniomdzieci/lista-organow-centralnych
De fremsendende instanser i udlandet, som står anført i bilagene til forordningen, giver den bidragsberettigede alle de nødvendige oplysninger, bistår den bidragsberettigede med at udfærdige de nødvendige dokumenter, kontrollerer, om den bidragsberettigedes anmodning er formelt korrekt, og sender den til udlandet.
Hvis en domstol har tilkendt underholdsbidrag, og sagen henhører under anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 4/2009, kan bidragsberettigede, der bor i udlandet, benytte den i forordningen beskrevne procedure og indgive en anmodning til den kompetente fremsendende instans i sit bopælsland eller indgive en anmodning om en afgørelse om eksigibilitet vedrørende en udenlandsk afgørelse til den kompetente domstol (jf. punkt 5). Anmodninger om fuldbyrdelse indgives til et fogedkontor.
Hvis Polen og det land, hvor den bidragsberettigede bor, har tiltrådt en konvention eller en bilateral aftale om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i sager om underholdspligt, ydes denne form for bistand i det omfang, der er beskrevet i den relevante aftale. Som hovedregel omhandler bilaterale aftaler direkte anmodninger til en domstol i Polen eller anmodninger til en domstol i Polen via en domstol i det land, hvor afgørelsen blev truffet. I sidstnævnte tilfælde fremsendes anmodninger via en centralmyndighed, som oftest er justitsministeriet eller en myndighed, der er omfattet af New York-konventionen:
http://treaties.un.org/doc/Publication/MTDSG/Volume%20II/Chapter%20XX/XX-1.en.pdf
Oplysninger om domstole findes på:
https://www.gov.pl/web/sprawiedliwosc/znajdz-wybrany-sad-powszechny
Oplysninger om fogeder findes på: http://komornik.pl/.
Ja, siden den 18. juni 2011.
Ikke relevant
De gældende bestemmelser i Polen er bestemmelserne i lov af 17. december 2004 om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union (lovtidende 2005, nr. 10, retsakt 67, som ændret) og Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art (EFT L 26/41 af 31.1.2003, s. 90), der supplerer bestemmelserne i den civile retsplejelov og loven om sagsomkostninger i civile søgsmål. Den af parterne, der agter at opnå en bestemt form for bistand (f.eks. beskikket advokat, oversættelse af dokumenter, godtgørelse af rejseomkostninger), skal give domstolen klar meddelelse herom ved at udfylde en EU-formular: https://e-justice.europa.eu/contentPresentation.do?clang=da&idTaxonomy=157.
I henhold til lov af 28. april 2011 om ændring af den civile retsplejelov og andre love (lov af 28. april 2011 om ændring af lov om civil retspleje, lov om retten til bistand i civile søgsmål i Den Europæiske Union og om retten til bistand til bilæggelse af tvister i mindelighed inden indledning af en sådan sag og lov om bistand til bidragsberettigede (lovtidende 2011, nr. 129, retsakt 735)) kan den polske centralmyndighed pålægge den myndighed, der har kompetence på det sted, hvor den bidragspligtiges opholder sig, at indlede en søgning efter den bidragspligtige.
Hvis den bidragspligtige ikke kan lokaliseres, søger justitsministeriet i centrale og lokale registre og fortegnelser (ministeriet har bl.a. mulighed for at søge i databasen PESEL.SAD) for at fastslå, hvilken domstol eller foged der har kompetence, eller for at besvare en anmodning om specifikke foranstaltninger. På nuværende tidspunkt er der ingen planer om at ændre lovgrundlag, finansiering eller personalestruktur i centralmyndigheden med henblik på at sikre udførelsen af de opgaver, der er beskrevet i artikel 51.
Denne webside er en del af Dit Europa.
Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.