Underholdsbidrag

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en persons lovbestemte pligt til at yde en anden person de nødvendige midler til vedkommendes underhold, herunder med henblik på at tilgodese vedkommendes åndelige behov samt, når det drejer sig om forældrenes underholdspligt over for deres mindreårige børn, de nødvendige midler til deres opvækst, uddannelse og erhvervsuddannelse.

Der er indbyrdes underholdspligt mellem ægtefæller, mellem slægtninge i lige linje, mellem søskende og mellem visse andre personer, der er udtrykkeligt fastsat i loven (den rumænske civile lovbogs artikel 516).

Der er indbyrdes underholdspligt mellem tidligere ægtefæller (den civile lovbogs artikel 398). Underholdspligten må ikke forveksles med kompensation eller erstatning.

Den ægtefælle, der har bidraget til underhold af den anden ægtefælles barn, har pligt til at betale underhold til barnet, indtil det bliver myndigt, forudsat at barnets biologiske forældre er afgået ved døden, er savnede eller trængende (den civile lovbogs artikel 517, stk. 1). Til gengæld kan et barn blive pålagt underholdspligt over for den person, der har betalt underhold til barnet i ti år (den civile lovbogs artikel 517, stk. 2).

Arvingerne til en person, der havde underholdspligt over for en mindreårig, eller som uden at være forpligtet dertil ifølge loven har betalt underhold til denne mindreårige, har, afhængigt af værdien af de aktiver, de arver, pligt til fortsat at betale underholdsbidrag til den mindreårige, hvis dennes forældre er afgået ved døden, savnede eller trængende, men kun indtil den bidragsberettigede bliver myndig.

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Underholdspligten mellem forældre og børn er reguleret i den civile lovbogs artikel 499 og 525. Mindreårige, der ansøger om underholdsbidrag fra deres forældre, anses for at være trængende, hvis de ikke kan forsørge sig selv med indtægter fra deres arbejde, også selv om de har aktiver. Hvis forældrene ikke er i stand til at betale underholdsbidrag, uden at dette mindsker deres egne muligheder for selvforsørgelse, kan familieretten imidlertid afsige kendelse om, at underholdsbidraget tilvejebringes ved salg af barnets aktiver med undtagelse af eventuelle nødvendige genstande.

Hvis et barn fortsat er under uddannelse, når det bliver myndigt (normalt 18 år), har det fortsat ret til underholdsbidrag fra forældrene, indtil uddannelsen er fuldført. Dog bortfalder underholdspligten senest, når barnet er fyldt 26 år.

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

Den bidragssøgende skal rette henvendelse til den kompetente ret i den bidragssøgendes eller den bidragspligtiges hjemting. Retten kan indkalde til retsmøde med henblik på fastsættelse af underholdsbidraget enten separat eller som led i en skilsmissesag, en faderskabssag, en sag om tildeling af forældremyndigheden over mindreårige børn eller om fastsættelsen af barnets bopæl. Retten kan på retsformandens anmodning træffe midlertidige afgørelser, der kun er gyldige, indtil hovedsagen om opløsning af ægteskabet er afsluttet. Sagen i første instans består af flere etaper. Under den skriftlige procedure indgives stævning, indsigelser og modkrav, og der kan iværksættes sikrende retsmidler såsom arrest eller udlæg. Parterne indstævnes og får processkrifterne forkyndt. Den mundtlige forhandling omfatter retsmødet, hvor parterne kan fremsætte processuelle indsigelser og fremlægge beviser. Denne fase efterfølges af voteringen, og derefter træffes retsafgørelsen.

Ved skilsmisse efter fælles overenskomst, som kan bevilges af en notar, kan ægtefællerne indgå aftale om alle skilsmissens retsvirkninger, herunder fastsættelse af forældrenes respektive bidrag til de udgifter, der er forbundet med barnets opvækst, uddannelse, studier og erhvervsuddannelse.

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

I princippet kan parterne i en sag om underholdspligt være repræsenteret ved en advokat. Hvis der imidlertid indgives ansøgning om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, må parterne kun i visse tilfælde, der er omhandlet særskilt i artikel 920 i den civile retsplejelov, være repræsenteret i skilsmissesagen.

I tilfælde af separat ansøgning om fastsættelse/forhøjelse/nedsættelse af underholdsbidraget er det tilladt parterne at være repræsenteret på den sædvanlige måde ved en advokat eller en anden repræsentant. Hvis repræsentanten ikke er advokat, må vedkommende ikke holde en afsluttende mundtlig procedure i retssagen. En mindreårig repræsenteres ved sin retlige repræsentant (en forælder eller undtagelsesvist en anden person, der udøver forældremyndigheden). Hvis barnet er myndigt, indgives ansøgningen af barnet selv.

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

Den stedligt kompetente ret (i den retskreds, hvor enten den bidragsberettigede eller den bidragspligtige bor) kan fastslås på grundlag af det rumænske retlige atlas, der offentliggøres på domstolsportalen på justitsministeriets websted https://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx.

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Nej, for det er ikke obligatorisk for den bidragssøgende at være repræsenteret ved eller bistået af en advokat.

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ved sagsanlæg om fastsættelse eller ændring af underholdsbidrag pålægges en afgift på 20 RON. Advokatbistand eller repræsentation ved en advokat indebærer omkostninger, som dog ikke nødvendigvis skal betales af ansøgeren. Hvis den pågældende parts indtægter er utilstrækkelige, kan vedkommende ansøge om retshjælp til dækning af advokatsalærer eller andre omkostninger forbundet med retssagen.

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag fastsættes på grundlag af den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges midler. Underholdsbidraget udbetales i princippet i naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold. I praksis sker der imidlertid det, at domstolene i hovedparten af sagerne fastsætter størrelsen af underholdsbidraget i kontanter som enten et fast beløb eller en procentdel af den bidragspligtiges månedlige indtægter (den civile lovbogs artikel 50). Underholdsbidrag, der beregnes som et fast beløb, justeres automatisk kvartalsvist for inflation.

Når underholdsbidraget skal betales af en af forældrene, fastsættes det til en fjerdedel af dennes indtægt for et barn, en tredjedel for to børn og halvdelen for tre eller flere børn. Ifølge loven må summen af det underholdsbidrag, der skal betales til børn, og eventuelle øvrige underholdsbidrag, der skal betales til andre personer, ikke overstige halvdelen af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt (den civile lovbogs artikel 529).

Hvis der sker ændringer i den bidragspligtiges midler eller den bidragsberettigedes behov, kan familieretten i en ny sag forhøje eller nedsætte underholdsbidraget eller afsige kendelse om, at underholdspligten ophæves, hvor dette er relevant (den civile lovbogs artikel 531).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdspligten opfyldes i form af naturalier og udgør tilstrækkelige midler til ansøgerens underhold og dækker, hvis det er relevant, omkostninger til uddannelse, studier og erhvervsuddannelse (den civile lovbogs artikel 530). Hvis underholdspligten ikke opfyldes frivilligt og i naturalier, afsiger familieretten kendelse om, at underholdsbidraget skal udbetales i kontanter. Underholdsbidraget kan enten fastsættes som et fast beløb eller som en procentdel af den bidragspligtiges nettomånedsindtægt.

Underholdsbidraget betales i faste rater på datoer, der er aftalt af parterne, eller, hvis der ikke foreligger en sådan aftale, på de datoer, der er fastsat i rettens afgørelse. Efter aftale mellem parterne eller, hvis der er en begrundet årsag hertil, familierettens afgørelse kan underholdsbidraget betales forud som et engangsbeløb, der dækker den bidragsberettigedes behov for underhold i en længere periode eller i hele bidragsperioden, forudsat at den bidragspligtige har de nødvendige midler til at opfylde denne forpligtelse (den civile lovbogs artikel 533).

Et underholdsbidrag, der er tilkendt en mindreårig, udbetales til den mindreåriges retlige repræsentant.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Da underholdsbidrag oftest fastsættes som et pengebeløb, er den hyppigste fuldbyrdelsesmetode løntilbageholdelse (månedlig indtægt). Tvangsauktion over den bidragspligtiges løsøre og faste ejendom er en mindre hyppig fuldbyrdelsesforanstaltning.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Med hensyn til inddrivelse af underholdsbidraget bestemmes det i artikel 728 i den civile retsplejelov, at kun op til halvdelen af den bidragspligtiges faste nettomånedsindtægt må gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse til opfyldelse af underholdspligten. Hvis der er flere inddrivelsesprocedurer vedrørende samme beløb må det eksigible beløb, uanset kravenes art, ikke overstige halvdelen af nettomånedsindtægten.

Hvis den bidragsberettigede indgiver flere anmodninger om beslaglæggelse af en række løsøregenstande eller fast ejendom, hvis værdi åbenlyst overstiger fordringen, kan fogedretten begrænse fuldbyrdelsen til visse aktiver (artikel 701 i den civile retsplejelov).

Inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse ophører eksempelvis, hvis den forpligtelse, der fremgår af tvangsfuldbyrdelsesdokumentet, er opfyldt til fulde, og omkostningerne vedrørende tvangsfuldbyrdelsen er blevet betalt, hvis tvangsfuldbyrdelsen ikke kan gennemføres eller fortsættes som følge af mangel på aktiver eller manglende muligheder for at omsætte disse aktiver, eller hvis tvangsfuldbyrdelsen er blevet annulleret (artikel 702 i den civile retsplejelov).

Forældelsesfristen for at søge tvangsfuldbyrdelse er tre år. Afgørelser om tvangsfuldbyrdelse kan indbringes for fogedretten. Den kompetente ret kan udsætte fuldbyrdelsen, indtil der foreligger en afgørelse i sagen (artikel 712 ff. i den civile retsplejelov).

Hvis tvangsfuldbyrdelsesdokumentet eller selve inddrivelsen ved tvangsfuldbyrdelse annulleres, har den berørte part ret til at ophæve tvangsfuldbyrdelsen ved at genoprette den oprindelige situation (artikel 723 ff. i den civile retsplejelov).

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Ikke relevant

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Ikke relevant

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ifølge forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956 kan den bidragssøgende indgive anmodning om underholdsbidrag via det rumænske justitsministerium, hvis den bidragspligtige har sit opholdssted i en af EU's medlemsstater, som har tiltrådt Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Ministerul român al Justiţiei (justitsministeriet)

Adresse: str. Apolodor nr. 17, Sector 5, Bucureşti, cod 050741,

Direcția Drept Internațional și Cooperare Judiciară (direktoratet for international ret og retligt samarbejde)

Fax: +40372041079 eller +40372041084, e-mail: ddit@just.ro

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej, den bidragssøgende skal henvende sig til den fremsendende centralmyndighed i sit hjemland, som er udpeget i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 4/2009, Haagerkonventionen af 2007 eller New York-konventionen af 1956.

Den fremsendende centralmyndighed i den bidragspligtiges hjemland kan efterfølgende henvende sig til Rumæniens modtagende centralmyndighed,

• det rumænske justitsministerium, vedrørende anmodninger indgivet ifølge forordning (EF) nr. 4/2009 og Haagerkonventionen af 2007, eller
• advokatsammenslutningen i Bukarest (Baroul Bucureşti), vedrørende anmodninger indgivet ifølge New York-konventionen af 1956.

Anmodningen fremsendes til den kompetente ret.

En bidragspligtig med bopæl i udlandet kan indgive sin anmodning direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

En bidragspligtig med bopæl i udlandet kan indgive sin anmodning direkte, personligt eller via en advokat, til den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges hjemting i Rumænien. Oplysningerne om den kompetente ret i Rumænien findes på domstolsportalen https://portal.just.ro/SitePages/acasa.aspx på grundlag af den bidragsberettigedes eller den bidragspligtiges bopæl.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja, i medfør af artikel 2612 i den rumænske civile lovbog fastslås lovvalget i sager om underholdspligt efter EU-lovgivningen, dvs. Haagerprotokollen af 23. november 2007 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

Ikke relevant

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Ifølge lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af EU-Rådets forordninger og afgørelser og internationale privatretlige retsforskrifter om underholdspligt fremsender justitsministeriet anmodninger vedrørende underholdsbidrag eller specifikke foranstaltninger, som det har modtaget, til afgørelse ved den kompetente myndighed eller det organ, som opbevarer personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente ret.

I forbindelse med anmodninger, der fremsendes via centralmyndigheden, kan der i medfør af forordningens artikel 46 ydes fri proces til bidragssøgende under 18 år eller bidragssøgende, der har fortsat deres uddannelse, men som er under 21 år, og til bidragssøgende, der er særligt sårbare.

Justitsministeriet videresender anmodninger, der modtages fra udlandet, direkte til den kompetente lokale advokatsammenslutning. Advokatsammenslutningens formand træffer omgående en bindende afgørelse af egen drift og udpeger en advokat. Den beskikkede advokat ansøger om retshjælp, herunder til dækning af fogedomkostninger.

Efter udstedelsen af et eksigibelt dokument anmoder den beskikkede advokat efterfølgende retten om at bevilge retshjælp til dækning af fogedomkostningerne. Advokaten forelægger anmodningen om inddrivelse ved tvangsfuldbyrdelse, det eksigible dokument og formanden for advokatsammenslutningens afgørelse for den kompetente lokale foged.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Rumænien har vedtaget lov nr. 36/2012 om visse nødvendige forudsætninger for at anvende visse af EU-Rådets forordninger og afgørelser og internationale privatretlige retsforskrifter om underholdspligt.

Justitsministeriet er udpeget som Rumæniens fremsendende centralmyndighed, der videresender de i forordningens artikel 53 og 56 omhandlede anmodninger. Når justitsministeriet har modtaget den nødvendige dokumentation fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige, udfylder ministeriet del A i anmodningen og kan bistå den bidragsberettigede eller den bidragspligtige med at udfylde del B i anmodningen.

Justitsministeriet er den centralmyndighed, der er udpeget til at modtage anmodninger om specifikke foranstaltninger og om underholdsbidrag. Når ministeriet har modtaget anmodningerne, fremsendes disse med henblik på afgørelse til den kompetente myndighed eller det kompetente organ, som ligger inde med de relevante personoplysninger, den kompetente lokale advokatsammenslutning, fogedkammeret eller, hvis dette er relevant, den kompetente ret.

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.