Underholdsbidrag

Slovenien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad er den praktiske betydning af begreberne "underhold" og "underholdspligt"? Hvilke personer skal betale underholdsbidrag til en anden person?

Underholdspligt er en familieretlig pligt, som bygger på et af familierettens grundlæggende principper, nemlig princippet om gensidig bistand mellem familiemedlemmer eller princippet om familiesolidaritet. Underholdsbidrag udbetales generelt frivilligt, primært på grund af den personlige tilknytning mellem familiemedlemmer, men de kan også inddrives med tvang via domstolene.

I Slovenien dækker udtrykket "underholdsbidrag" (preživnina) underhold af (tidligere) ægtefæller, børn og forældre. Udtrykket dækker ikke alene bistand og underhold, men også udbetaling af underholds‑ og forsørgerbidrag, hvis størrelse fastsættes af en domstol. Det dækker således alt, som en person er juridisk forpligtet til at afsætte til dækning af sine børns/sin ægtefælles behov, så disse har til livets ophold. Ordet kan også dække underhold til forældre, der ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv, og hvis børn derfor er forpligtet til at forsørge dem. Derudover dækker begrebet også selve det beløb, som underholdsbidraget består af.

Forældre har pligt til at forsørge deres børn (artikel 183 i familieloven (Družinski zakonik)).

Voksne børn har inden for deres økonomiske formåen pligt til at forsørge deres forældre, hvis disse ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og ikke er i stand til at tilvejebringe sådanne midler, men kun i en begrænset periode svarende til den tid, som forældrene faktisk har forsørget børnene. Et barn, der er myndigt, har ikke pligt til at forsørge en far eller mor, som uden gyldig grund har misligholdt sine forsørgerforpligtelser over for barnet (artikel 185 i familieloven).

Ægtefæller eller samlevere har pligt til at forsørge deres ægtefælles eller samlevers barn, som bor hos dem, medmindre den pågældende eller en anden forælder er i stand til at forsørge barnet.

Denne forpligtelse ophører ved ægteskabets eller forholdets ophør, medmindre ægteskabet eller forholdet ophører, fordi barnets mor eller far dør. I så fald har den efterladte ægtefælle eller samlever kun pligt til at forsørge sin afdøde ægtefælles eller samlevers barn, hvis barnet boede hos dem, da ægteskabet eller samlivsforholdet ophørte (artikel 187 i familieloven).

En ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag fra sin ægtefælle i det omfang, denne er i stand til betale dette (familielovens artikel 62).

En uforsørget ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (familielovens artikel 100).

2 Indtil hvilken alder kan et barn modtage underholdsbidrag? Er der forskellige regler for underholdspligt overfor mindreårige og voksne?

Forældre har pligt til at forsørge deres børn frem til myndighedsalderen, hvilket vil sige, at de i henhold til deres økonomiske formåen skal sikre børnene de levevilkår, der er nødvendige for deres udvikling.

Forældre er også forpligtet til at støtte deres barn, der er i gang med en sekundær uddannelse, efter at han eller hun har nået myndighedsalderen, er i regelmæssig uddannelse, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første ungdomsuddannelse eller den højeste almene eller erhvervsfaglige uddannelse, der kan opnås i henhold til bestemmelserne om sekundær uddannelse. Underholdspligten ophører, når barnet fylder 26 år.

Forældrene skal forsørge deres barn, der er i gang med en videregående erhvervsuddannelse, hvis han eller hun deltager i den almindelige undervisning, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første videregående erhvervsuddannelse i medfør af bestemmelserne i loven om videregående erhvervsuddannelse.

Forældrene skal forsørge deres barn, der er i gang med en videregående uddannelse, hvis barnet deltager i den almindelige undervisning, ikke er i beskæftigelse og ikke er registreret som arbejdsløs. Dette gælder frem til afslutningen af den første bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse eller integrerede kandidatuddannelse i medfør af bestemmelserne i loven om videregående uddannelse. Hvis det uddannelsesprogram, som barnet følger, varer mere end fire år, forlænges underholdspligten med den periode, hvormed uddannelsesprogrammet overstiger fire år.

Underholdspligten ophører, når barnet fylder 26 år.

Forældre har kun pligt til at forsørge børn, der har indgået ægteskab eller bor sammen med en partner, hvis deres ægtefælle eller partner er ude af stand til at forsørge dem.

Hvis forældrene ikke sørger for underhold af et barn i deres husstand, skal de betale månedlige underholdsbidrag til forsørgelse af barnet (familielovens artikel 183).

3 Skal jeg indgive min ansøgning om bidrag til en kompetent myndighed eller en retsinstans? Hvad er hovedpunkterne i proceduren?

I henhold til familieloven gælder det, hvad angår mindreårige børn, at forældre, der ikke bor sammen eller agter at blive separeret, og forældre, der bor sammen, skal nå til enighed om bidraget til de fælles børns forsørgelse. Hvis forældrene ikke kan nå til en aftale herom, kan de få bistand til det i centret for social bistand (center za socialno delo). Forældrene kan anmode om bistand fra en mægler. Hvis forældrene ikke kan nå til enighed om underholdsbidrag til deres fælles børn, træffer retten afgørelse herom (familielovens artikel 140).

Proceduren for at træffe afgørelse om et barns underhold indledes efter anmodning fra den ene eller begge forældre, barnets værge, et barn, der er fyldt 15 år, forudsat at vedkommende er i stand til at forstå betydningen og de retlige konsekvenser af sine handlinger, eller af et center for social bistand (artikel 102 i loven om frivillig retspleje (Zakona o nepravdnem postopku)). Hvis forældrene enes om underholdsbidraget til barnet, kan de anmode retten om indgåelse af et retsforlig. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke tilgodeser barnets tarv, afviser den forslaget.

Hvad angår voksne børn, bestemmer familieloven, at den bidragsberettigede og den bidragspligtige kan indgå en aftale i form af et eksigibelt notarialdokument om underholdsbidrag, som forældrene skal betale til et voksent barn (familielovens artikel 192). I tilfælde af en retsafgørelse bestemmer loven om frivillig retspleje, at den procedure til beskyttelse af barnets tarv, der er fastsat i loven, finder anvendelse på proceduren for underhold af et voksent barn, så længe der er underholdspligt i henhold til familieloven.

En uforsørget ægtefælle, som ikke har midler til at forsørge sig selv, og som er ufrivilligt arbejdsløs, kan anmode om underholdsbidrag i forbindelse med en skilsmissesag, men også i en separat sag, som skal anlægges senest et år efter den dato, hvor skilsmissen blev endelig (familielovens artikel 100).

Inden ægtefællerne anlægger en skilsmissesag eller indgiver en begæring om skilsmisse efter fælles overenskomst, skal de først deltage i et indledende møde i et center for social bistand, medmindre de ikke har fælles børn, som de har forældreansvar for, en af ægtefællerne er psykisk ude af stand til at deltage i et sådant møde, en af ægtefællerne har ukendt bopæl, eller det er ukendt, hvor den pågældende befinder sig, eller den ene eller begge ægtefæller bor i udlandet. Hvis ægtefællerne i forbindelse med et indledende møde konstaterer, at ægteskabet ikke længere er acceptabelt for mindst én af dem, skal sagsbehandleren ved centret for social bistand forklare dem mæglingsproceduren og formålet hermed. Med ægtefællernes samtykke kan centret for social bistand forlænge det indledende møde med en mæglingsprocedure. Ægtefællerne kan også deltage i en mæglingsprocedure ved en anden udbyder (familielovens artikel 200 og 202).

Ægtefællerne kan indgå en aftale om underholdsbidrag i tilfælde af skilsmisse i form af et eksigibelt notarialdokument, som udfærdiges på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, under ægteskabet eller i forbindelse med skilsmissen. En sådan aftale om underholdspligt, navnlig en aftale om ophør af retten til underholdsbidrag, må ikke bringe barnets tarv i fare (familielovens artikel 101).

Hvis der anmodes om underholdsbidrag samtidig med skilsmisse eller opløsning af et ægteskab, betragtes sagen som hørende under den frivillige retspleje. I sådanne tilfælde finder loven om frivillig retspleje anvendelse på fastsættelsen af underholdsbidrag, jf. lovens artikel 217. I andre tilfælde gøres der krav på underholdsbidrag i et civilt søgsmål, når ovennævnte betingelser (familielovens artikel 100) er opfyldt.

For så vidt angår indholdet af en begæring i en ægteskabssag (som omfatter en afgørelse om underholdspligt, hvis der anmodes herom samtidig med skilsmisse eller opløsning af ægteskab), fastsættes det i loven om frivillig retspleje, at begæringen også skal indeholde en specifik anmodning, som retten skal tage stilling til. Ansøgningen om skilsmisse skal ledsages af en attest fra centret for social bistand om deltagelse i et forudgående møde, hvis familieloven bestemmer, at ansøgeren skal deltage i et forudgående møde, inden sagen indledes (artikel 82 i loven frivillig retspleje).

Hvis der er tale om en civil sag, skal sagsanlægget omfatte en udtrykkelig begæring med angivelse af sagens hovedgenstand og de underordnede krav, de faktiske omstændigheder til støtte for sagsøgers anmodning, bevis for disse omstændigheder samt andre oplysninger, som alle søgsmål skal indeholde (artikel 180 i den civile retsplejelov (Zakona o pravdnem postopku)). Begæringerne skal være forståelige og skal indeholde alt det, der skal bruges til et retsmøde. De skal navnlig indeholde en henvisning til domstolen, parternes navne og faste eller midlertidige bopæl eller hjemsted, navnene på deres eventuelle juridiske repræsentanter eller befuldmægtigede, tvistens genstand og indholdet af erklæringen. Sagsøger skal underskrive begæringen, medmindre dette ikke er muligt på grund af dens form. Sagsøgers originale underskrift er hans/hendes håndskrevne underskrift samt en elektronisk signatur. Hvis en sagsøger ikke kan skrive eller ikke er i stand til at underskrive begæringen, sætter vedkommende sit fingeraftryk på begæringen i stedet for en underskrift. Hvis der er tvivl om ægtheden af en begæring, kan retten afsige kendelse om, at begæringen skal påføres en bevidnet underskrift. Denne afgørelse kan ikke appelleres. Hvis erklæringen omfatter en begæring, skal den pågældende part i begæringen anføre de faktiske omstændigheder, som begæringen henviser til, samt al nødvendig dokumentation (artikel 105 i den civile retsplejelov).

En ret i første instans (okrožno sodišče) træffer inden for rammerne af den frivillige retspleje afgørelse i første instans om underholdsbidrag mellem forældre og børn og om underholdsbidrag, der kræves i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab, og i civile sager om underholdsbidrag mellem ægtefæller efter skilsmisse eller opløsning af ægteskab (artikel 10 i loven om frivillig retspleje, artikel 32 i den civile retsplejelov).

I sager under den frivillige retspleje og civile sager betales retsafgifterne i overensstemmelse med loven om retsafgifter (Zakon o sodnih taksah).

Der skal betales retsafgifter, når der anlægges en retssag. Retsafgifter skal erlægges inden udløbet af den af retten fastsatte frist i betalingspåkravet vedrørende retsafgifterne (artikel 105a i den civile retsplejelov).

4 Kan der indgives ansøgning om underholdsbidrag på vegne af en slægtning (hvis ja, hvor tæt skal man være beslægtet) eller et barn?

Anmodninger om underholdsbidrag indgives af barnets juridiske repræsentant. Mindreårige børn repræsenteres af deres forældre. Hvis barnet er i familiepleje, indgives anmodningen af barnets værge.

Proceduren for at træffe afgørelse om et barns underhold indledes efter anmodning fra den ene eller begge forældre, barnets værge, et barn, der er fyldt 15 år, forudsat at vedkommende er i stand til at forstå betydningen og de retlige konsekvenser af sine handlinger, eller af et center for social bistand. En domstol kan også af egen drift indlede en sag med henblik på at træffe afgørelse om underholdsbidrag til børn (artikel 102 i loven om frivillig retspleje).

Retten sørger for, at børn over 15 år, som er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, kan foretage deres proceduremæssige handlinger uafhængigt som parter i sagen. Et barns juridiske repræsentant kan kun udføre handlinger i en sag, indtil barnet erklærer, at han eller hun selv vil gøre det. Børn under 15 år og børn, som ifølge retten ikke er i stand til at forstå betydningen og de juridiske konsekvenser af deres handlinger, repræsenteres af en juridisk repræsentant. Hvis barnets tarv og dets juridiske repræsentants interesser er forskellige, tildeler retten barnet en særlig værge (kolizijski skrbnik, værge i tilfælde af en konflikt) (artikel 45 i loven om frivillig retspleje).

5 Hvis jeg ønsker at indbringe sagen for retten, hvordan finder jeg så ud af, hvilken ret der er kompetent?

En ret i første instans (okrožno sodišče) træffer afgørelse i første instans i sager under den frivillige retspleje om underholdsbidrag mellem forældre og børn og om underholdsbidrag, der kræves i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab, og i civile sager om underholdsbidrag mellem ægtefæller i forbindelse med skilsmisse eller opløsning af ægteskab (artikel 10 i loven om frivillig retspleje, artikel 32 i den civile retsplejelov).

Generel stedlig kompetence i sager under den frivillige retspleje: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl eller hjemsted, har generel stedlig kompetence. Når en domstol indleder en sag af egen drift, er det domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, der har stedlig kompetence. Hvis parten i sagen ikke har fast bopæl i Slovenien, afhænger den stedlige kompetence af den pågældendes midlertidige bopæl. Hvis parten i sagen ud over sin faste bopæl også har en midlertidig bopæl i en anden by, og det i lyset af forholdene kan antages, at han eller hun vil opholde sig der i en længere periode, har retten i den retskreds, hvor sagsøgte har midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence (artikel 11 i loven om frivillig retspleje).

Særlig stedlig kompetence i sager under den frivillige retspleje: I sager om regulering af forholdet mellem forældre og børn (herunder afgørelser om underholdspligt) har domstolen i den retskreds, hvor barnet har fast bopæl, også stedlig kompetence. Hvis barnet ud over sin faste bopæl ligeledes har midlertidigt ophold et andet sted, og det kan antages, at den pågældende på grund af omstændighederne vil bo der i en længere periode, har domstolen i den retskreds, hvor parten har midlertidigt ophold, også stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien har kompetence i en sag om lovpligtigt underholdsbidrag med et internationalt element, fordi sagsøger er et barn med fast bopæl i Slovenien, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, stedlig kompetence (artikel 13 i loven om frivillig retspleje).

Generel stedlig kompetence i civile sager: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien er kompetent, fordi sagsøgte har taget midlertidigt ophold i Slovenien, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har taget midlertidigt ophold, generel stedlig kompetence. Hvis sagsøgte ud over sin faste bopæl også har en midlertidig bopæl i en anden by, og det i lyset af forholdene kan antages, at han eller hun vil opholde sig der i en længere periode, har domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har en midlertidig bopæl, også generel stedlig kompetence (artikel 47 i den civile retsplejelov).

Særlig stedlig kompetence i civile sager: Domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har fast bopæl, har generel stedlig kompetence. Hvis en domstol i Slovenien er kompetent i en tvist om lovbestemt underholdspligt, fordi sagsøgte har ejendom i Slovenien, der kan bruges som udgangspunkt for betaling af underholdsbidraget, har domstolen i den retskreds, hvor denne ejendom er beliggende, stedlig kompetence (artikel 50 i den civile retsplejelov).

6 Er det nødvendigt for mig som ansøger at benytte en mellemmand for at bringe sagen for retten (f.eks. en advokat, en central eller lokal myndighed etc.) Hvilke procedurer gælder, hvis dette ikke er tilfældet?

Parterne kan foretage proceduremæssige handlinger personligt eller via en befuldmægtiget. I sager ved en ret i første instans kan den befuldmægtigede kun være en advokat eller en anden person, der har bestået den juridiske embedseksamen (artikel 86 og 87 i den civile retsplejelov).

7 Skal jeg betale et gebyr for at indbringe sagen for retten? Hvis ja, hvor højt må det antages at være? Hvis mine økonomiske midler er utilstrækkelige, kan jeg så få bevilget retshjælp til at dække sagens omkostninger?

Ja, der skal betales retsafgifter, når der anlægges en retssag (artikel 39 i loven om frivillig retspleje, artikel 105a i den civile retsplejelov).

I tvister om retten til lovbestemt underholdsbidrag eller krav om individuelle underholdsbeløb beregnes retsafgifterne på baggrund af sagens værdi, der beregnes ved at lægge tre måneders bidrag sammen, medmindre der anmodes om underholdsbidrag for en kortere periode (artikel 23 i loven om retsafgifter (Zakon sodnih taksah)).

Hvis der anmodes om underholdsbidrag som led i en sag om forældremyndighed, er retsafgiften et fast beløb på 45 EUR (rubrik 1212 i afgiftsskemaet, jf. loven om retsafgifter).

Der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Retspræsidenten for retten i første instans træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči)).

Der skal anmodes særskilt om eftergivelse, udsættelse eller ratevis betaling af retsafgifter. En sådan anmodning indgives til den ret, der behandler hovedsagen (artikel 12 i loven om retsafgifter).

8 Hvilken form for underholdsbidrag er det sandsynligt, at retten vil tilkende? Hvordan beregnes bidragets størrelse? Kan rettens afgørelse ændres, hvis leveomkostningerne eller familieforholdene ændrer sig? Hvis ja, hvordan? (f.eks. ved hjælp af en automatisk indeksregulering)?

Underholdsbidrag fastsættes under hensyntagen til den bidragsberettigedes behov og den bidragspligtiges økonomiske formåen og indtjeningsevne. I vurderingen af underholdsbidrag til børn skal retten handle i barnets bedste interesse og fastsætte et niveau, der er tilstrækkeligt til at sikre, at barnet fysisk og mentalt kan udvikle sig tilfredsstillende. Underholdsbidraget skal dække barnets udgifter til livets ophold, navnlig udgifter til bolig, mad, tøj, fodtøj, pleje og beskyttelse, uddannelse, skole, sport, forlystelser og andre særlige behov (familielovens artikel 189 og 190).

Underholdsbidraget fastsættes som et månedligt beløb, der betales forud, og kan kræves udbetalt fra det tidspunkt, hvor der anlægges sag eller anmodes om en afgørelse om underholdsbidrag (familielovens artikel 196).

På anmodning eller begæring fra den bidragsberettigede eller den bidragspligtige kan domstolen ved anvendelse af et fuldbyrdelsesgrundlag hæve, sænke eller annullere det fastsatte underholdsbidrag, hvis der sker ændringer i den bidragsberettigedes behov eller den bidragspligtiges muligheder, som lå til grund for fastsættelsen af underholdsbidraget. Hvis forældrene bliver enige om en forhøjelse eller nedsættelse af underholdsbidraget som fastsat i et fuldbyrdelsesgrundlag, kan de anmode om indgåelse af et retsforlig. Såfremt retten fastslår, at aftalen ikke tilgodeser barnets tarv, afviser den forslaget. Enhver forhøjelse, nedsættelse eller annullering af underholdsbidrag, som forældrene skal betale til et voksent barn eller omvendt, kan aftales mellem den bidragsberettigede og den bidragspligtige i form af et eksigibelt notarialdokument (familielovens artikel 197).

Underholdsbidrag, der er fastsat i et fuldbyrdelsesgrundlag, reguleres en gang årligt i overensstemmelse med forbrugerprisindekset i Slovenien. Justeringen foretages i januar og baseres på den samlede stigning i forbrugerpriserne fra den måned, hvor bidraget senest er fastsat eller justeret. Justeringsfaktoren for underholdsbidrag offentliggøres i Sloveniens lovtidende af den minister, der har kompetence inden for familieanliggender. Centret for social bistand informerer skriftligt den bidragsberettigede og den bidragspligtige om justeringen og det nye underholdsbidrag. Denne meddelelse udgør et fuldbyrdelsesgrundlag sammen med retsforliget, den endelige retsafgørelse eller det eksigible notarialdokument.

Hvis den bidragsberettigede efter det fyldte 18. år ikke deltager i en almindelig skolegang i det år, hvor underholdsbidraget reguleres, er centret for social bistand ikke forpligtet til skriftligt at underrette den bidragsberettigede og den bidragspligtige om reguleringen. Når den bidragsberettigede er fyldt 18 år, skal han eller hun indsende et bevis for indskrivning til centret for social bistand senest 30 dage efter, at vedkommende har opnået status som elev eller studerende, eller underrette centret om det faste uddannelsessted. Hvis den bidragsberettigede ikke handler i overensstemmelse hermed, regulerer centret for social bistand ikke underholdsbidraget i det pågældende år. Når et barn bliver myndigt, kan den bidragspligtige henvende sig til centret for social bistand for at få bekræftet, at barnet er elev eller studerende. Hvis den bidragsberettigede ikke er elev eller studerende, er den bidragspligtige ikke forpligtet til at betale underholdsbidrag, uanset om der blev givet meddelelse om regulering af underholdsbidraget, før den pågældende mistede sin status som elev eller studerende (familielovens artikel 198).

9 Hvordan og til hvem udbetales underholdsbidraget?

Underholdsbidrag til børn indsættes normalt på barnets juridiske repræsentants bankkonto. Underholdsbidrag til voksne indsættes på deres bankkonto. Den måde, hvorpå underholdsbidrag betales – og til hvem – fastsættes af retten.

10 Hvilke foranstaltninger kan der træffes for at tvinge en bidragspligtig (debitor), som ikke betaler frivilligt, til at betale?

Hvis en bidragspligtig ikke opfylder sin forpligtelse til at betale underholdsbidrag frivilligt i overensstemmelse med fuldbyrdelsesgrundlaget (dom, kendelse, eksigibelt notarialdokument vedlagt en meddelelse om underholdsbidragets indeksregulering), kan den bidragsberettigede indgive en anmodning om fuldbyrdelse til domstolen i overensstemmelse med bestemmelserne i loven om tvangsfuldbyrdelse og sikring af civilretlige krav med henblik på at få forpligtelsen opfyldt.

11 Beskriv kort eventuelle begrænsninger for tvangsfuldbyrdelsen, navnlig regler om debitorbeskyttelse og om frister og forældelse?

Oplysningerne er tilgængelige via e-justice-portalen: Sådan fuldbyrdes en dom.

12 Findes der en organisation eller en myndighed, som kan være behjælpelig med at inddrive underholdsbidraget?

Centrene for social bistand giver indledende oplysninger om underhold.

Retten i første instans har saglig kompetence i sager om underholdspligt. Parterne i en sag kan anmode om gratis retshjælp i form af repræsentation af en advokat og fritagelse for at betale retsafgifter.

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan barnets juridiske repræsentant eller den voksne, der modtager underholdsbidraget, indgive et krav om fuldbyrdelse til den kompetente ret i første instans. Man kan få hjælp til at udfylde formularen vedrørende krav om fuldbyrdelse hos centret for social bistand, retten i første instans, advokater eller Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

Sloveniens øverste domstol (Vrhovno sodišče) har offentliggjort de reviderede formularer til ansøgning om underholdsbidrag og oplysninger om, hvordan de skal udfyldes, i det slovenske retstidende (Sodnikov Informator). Disse formularer tjener som bistand til brugerne i forbindelse med indgivelsen af anmodninger om fuldbyrdelse af betalingskrav og findes på webstedet for ministeriet for arbejde, familie, sociale anliggender og ligestilling.

13 Kan private eller offentlige organisationer helt eller delvist udbetale bidraget forskudsvist på debitors vegne?

Hvis den bidragspligtige undlader at betale underholdsbidraget, kan barnets juridiske repræsentant eller den voksne kræve underholdsbidraget udbetalt af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, men kun på grundlag af en endelig og eksigibel retsafgørelse eller et forlig, som fastsætter bidragets størrelse, og under forudsætning af at den juridiske repræsentant enten selv har forsøgt at få fuldbyrdet betalingen af underholdsbidraget uden held eller har fremsat et behørigt udfærdiget krav om fuldbyrdelse af underholdspligten i udlandet.

Et barn har ret til underholdsbidrag, når det er under 18 år. Det samme gælder efter det fyldte 18. år og indtil det fyldte 26. år, hvis han eller hun er studerende på fuld tid og ikke har et arbejde eller ikke er registreret som arbejdsløs og

  • er slovensk statsborger med fast bopæl i Slovenien
  • er udenlandsk statsborger med fast bopæl i Slovenien og er omfattet af en international aftale eller bestemmelser om gensidighed.

14 Hvis jeg bor i dette medlemsland, og debitor har bopæl i et andet land:

14.1 Kan jeg så få hjælp fra en myndighed eller privat organisation i det pågældende land?

Ja. Hjælp til at få fuldbyrdet afgørelser om underhold i udlandet ydes af Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, der er udpeget til centralmyndighed i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt. Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold er desuden udnævnt til centralmyndighed i henhold til Haagerkonventionen om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer og til fremsendende og modtagende instans i henhold til FN's (New York-)konvention om inddrivelse af underholdsbidrag i udlandet.

14.2 Hvis ja, hvordan kan jeg så komme i kontakt med den relevante myndighed eller private organisation?

Kontaktoplysningerne er:

Sloveniens offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold (Javni štipendijski, razvojni, invalidski in preživninski sklad Republike Slovenije)

Dunajska cesta 20

1000 Ljubljana

Telefon: +386 1 4720 990

Fax: +386 1 4345 899

E-mail: jpsklad@jps-rs.si

Websted: https://www.srips-rs.si/

15 Hvis jeg bor i det andet land, og debitor befinder sig i dette land:

15.1 Kan jeg så sende en ansøgning direkte til en sådan myndighed eller privat organisation?

Nej. I henhold til artikel 55 i forordning (EF) nr. 4/2009 skal anmodninger om fuldbyrdelse af underholdspligt indgives via centralmyndigheden i den medlemsstat, på hvis område den anmodende part har sit opholdssted, hvorefter denne centralmyndighed videresender anmodningen til centralmyndigheden i Slovenien, dvs. til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold.

15.2 Hvis det er tilfældet, hvordan kan den myndighed eller private organisation kontaktes, og hvilken hjælp kan jeg få?

Forordningen indeholder ingen bestemmelser om direkte kontakt mellem en anmodende part, der er bosat i udlandet, og den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold som centralmyndighed.

Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat håndterer kommunikationen. Centralmyndigheden i den anmodende parts bopælsmedlemsstat bistår på enhver måde med at indsende en korrekt og behørigt udfyldt anmodning om fuldbyrdelse af underholdspligt i Slovenien og videresender anmodningen med eventuelle bilag til den offentlige fond for stipendier, udvikling, handicap og underhold, som behandler anmodningen, indhenter yderligere oplysninger eller rettelser, der måtte være nødvendige, og repræsenterer den anmodende part i tvangsfuldbyrdelsessager ved domstole og andre organer i Slovenien.

16 Er medlemsstaten bundet af Haagerprotokollen af 2007?

Ja.

17 Hvis landet ikke er bundet af Haagerprotokollen af 2007, hvilken lovgivning finder så anvendelse på kravet på underholdsbidrag i henhold til landets internationale privatret? Hvilke er de relevante internationale privatretlige regler?

----

18 Hvilke regler gælder for adgangen til domstolsprøvelse i grænseoverskridende sager inden for EU i overensstemmelse med kapitel V i forordningen om underholdspligt?

Der kan bevilges gratis retshjælp til dækning af sagsomkostningerne. Retspræsidenten for retten i første instans træffer afgørelse om tildelingen af gratis retshjælp (artikel 2 i loven om gratis retshjælp (Zakon o brezplačni pravni pomoči)).

Retshjælp kan godkendes til juridisk rådgivning, juridisk bistand og andre juridiske tjenesteydelser, der er fastsat ved lov, til alle former for retlig beskyttelse ved alle de almindelige domstole og særlige domstole i Slovenien, ved den slovenske forfatningsdomstol (Ustavno sodišče Republike Slovenije) og for alle myndigheder, institutioner og personer i Slovenien med kompetence i udenretslig bilæggelse af tvister og til fritagelse for betaling af omkostningerne ved en retssag (artikel 7 i loven om gratis retshjælp).

De potentielle modtagere af gratis retshjælp i medfør af denne lov er: 1. slovenske statsborgere 2. udenlandske statsborgere med fast eller midlertidig bopæl i Slovenien og personer uden statsborgerskab (statsløse), som har lovlig bopæl i Slovenien 3. andre udenlandske statsborgere, som er omfattet af bestemmelser om gensidighed eller falder ind underde betingelser eller tilfælde, der er omhandlet i internationale aftaler, som er bindende for Republikken Slovenien 4. ikkestatslige almennyttige organisationer og foreninger, som arbejder i offentlighedens interesse og er registreret i det tilsvarende register efter gældende lovgivning, er part i tvister vedrørende aktiviteter, der gennemføres i offentlighedens interesse, eller udfører de aktiviteter, som de er blevet oprettet for at gennemføre 5. andre personer, som efter loven eller i overensstemmelse med en international aftale, som er bindende for Republikken Slovenien, er berettigede til at modtage gratis retshjælp (artikel 10 i loven om gratis retshjælp).

Personer, der er berettigede til at modtage gratis retshjælp, kan anmode om retshjælp i alle retssagens faser. Når der skal træffes afgørelse om anmodninger om gratis retshjælp, fastslås den anmodende parts økonomiske forhold samt andre vilkår, der er fastsat i denne lov (artikel 11 i loven om gratis retshjælp).

I henhold til forordningens artikel 46 gælder en sådan fritagelse i alle tilfælde, hvor modtagerens krav er baseret på forordningens artikel 56 og vedrører underholdsbidrag, der er affødt af forholdet mellem forældre og børn og skal betales til personer under 21 år.

19 Hvilke foranstaltninger har denne medlemsstat truffet for at sikre udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i artikel 51 i forordningen om underholdspligt?

Der er ikke iværksat foranstaltninger til gennemførelse af artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 4/2009.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 29/03/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.