Tilpasning af tinglige rettigheder

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvilke tinglige rettigheder kan der opstå som følge af en bobehandling i henhold til denne medlemsstats lovgivning?

INDLEDENDE BEMÆRKNING

For det første skal det bemærkes, at tinglige rettigheder både omfatter brugsretten og retten til sikkerhed.

For det andet forsvarer en del af doktrinen — foruden de tinglige rettigheder til materielle genstande — også de eksisterende tinglige rettigheder til immaterielle genstande.

Endelig indeholder den portugisiske lovgivning et princip om numerus clausus eller fuldstændigheden af de tinglige rettigheder (artikel 1306 i den civile lovbog).

RETTIGHEDER, DER KAN VÆRE GENSTAND FOR EN ARV

De rettigheder, der ikke udløber ved indehaverens død, men fortsat er gældende herefter, kan være genstand for en arv.

Artikel 2025 i den portugisiske civile lovbog fastsætter følgende betingelser for, hvilke rettigheder der kan være genstand for en arv:

"1 — Retlige forbindelser, som ophæves ved den pågældende indehavers død — enten på baggrund af deres art eller efter loven — kan ikke være genstand for en arv.

2 — Rettigheder, der kan gives afkald på, kan ligeledes ophæves ved indehaverens død, såfremt vedkommende har ønsket dette."

Eksempelvis udgør brugsretten samt de tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse tinglige rettigheder, som efter loven (artikel 1476, stk. 1, litra a), og artikel 1485 i den civile lovbog) ophæves ved indehaverens død.

Den ajourførte udgave af den civile lovbog findes på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=775&tabela=leis&so_miolo=&

Med undtagelse af brugsretten, de tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse, de tinglige rettigheder som følge af en af de situationer, der er anført i den civile lovbogs artikel 2025, eller andre tilfælde, der udtrykkeligt fremgår af andre lovbestemmelser, kan de øvrige rettigheder generelt være genstand for en arv.

Der gælder begrænsninger, hvad angår visse rettigheder, herunder tinglige rettigheder til anmeldte våben, som kun kan være genstand for en arv under visse betingelser som omtalt i artikel 37 i den gældende ordning for våben og ammunition, som har følgende ordlyd:

"1 — Erhvervelse som følge af en arv mortis causa af et anmeldt våben er tilladt, hvis der foreligger en tilladelse fra den nationale direktør for det offentlige sikkerhedspoliti (Policia de Segurança Pública, PSP).

2 — Af hensyn til ovenstående stykke skal forekomsten af våben anmeldes til PSP inden for 90 dage efter den tidligere ejers død, eller efter at det er fundet af den person, som nu er i besiddelse heraf.

3 — Direktøren for PSP kan tillade, at våbnet registreres i bobestyrerens navn, indtil den afdøde persons bo er blevet delt. I dette tilfælde gælder der et krav om, at våbnet opbevares hos PSP.

4 — Såfremt bobestyreren eller en anden arving opfylder de retlige betingelser for våbenbesiddelse, kan vedkommende anmode om at få våbnet registreret i sit navn, hvorefter våbnet forbliver i vedkommendes besiddelse.

5 — På anmodning fra bobestyreren kan våbnet overdrages til en person, der opfylder betingelserne for dets besiddelse. Den erhvervende person vælges af den interesserede part. Våbnet kan på anmodning fra PSP også sælges på auktion. I dette tilfælde overføres udbudsprisen fratrukket gebyrer til arvemassen.

6 — Efter bodelingen overdrages våbnet til den pågældende arving, såfremt vedkommende opfylder de retlige betingelser for dets besiddelse.

7 — Er der gået ti år, uden at der er gjort krav på aktivet, overgår det til statens ejendom."

Den gældende ordning for våben og ammunition som godkendt ved lov nr. 5/2006 af 23. ‏‏februar 2006 findes på følgende adresse (på portugisisk):http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=692&tabela=leis&so_miolo=

BRUGSRET

Loven omhandler følgende tinglige brugsrettigheder (artikel 1302 til 1575 i den civile lovbog og den gældende ordning for lejlighedsvis beboelse):

  • ejendomsret
  • sameje
  • ejerskab til lejlighed
  • brugsret
  • tinglige rettigheder til anvendelse og beboelse
  • tinglige rettigheder til lejlighedsvis beboelse
  • byggerettigheder
  • servitutter, der pålægges i offentlig interesse.

Den gældende ordning for lejlighedsvis beboelse, som godkendt ved lov nr. 275/93 af 5. august 1993, findes på følgende adresse (på portugisisk): http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=648&tabela=leis

PRIORITEREDE HÆFTELSER

Den civile lovbog omhandler følgende prioriterede hæftelser:

  • overdragelse af indkomst — artikel 656
  • tilbageholdelsesret — artikel 666
  • pant i fast ejendom — artikel 686
  • fortrinsrettigheder til fast ejendom — artikel 743 og 744
  • retentionsret — artikel 754 og 755.

TINGLIGE RETTIGHEDER TIL MATERIELLE GENSTANDE

I henhold til artikel 1302 i den civile lovbog er det udelukkende materielle løsøregenstande og fast ejendom (herunder vand), der er underlagt ejendomsretten i henhold til denne lov.

TINGLIGE RETTIGHEDER TIL IMMATERIELLE GENSTANDE

Artikel 1303 i den civile lovbog omhandler den intellektuelle ejendomsret, som er underlagt loven om industriel ejendomsret. I henhold til en del af doktrinen omfatter den intellektuelle ejendomsret ophavsrettigheder og forbundne rettigheder samt den industrielle ejendomsret. I portugisisk lovgivning benyttes der to begreber, nemlig: intellektuel ejendomsret (i den civile lovbog) og industriel ejendomsret (i loven om industriel ejendomsret).

I henhold til artikel 2 i loven om industriel ejendomsret finder den industrielle og kommercielle ejendomsret anvendelse på selve industrien og erhvervslivet, fiskeriet, landbruget, skovbruget, opdræts‑ og udvindingsindustrien samt alle naturlige eller forarbejdede varer og tjenesteydelser.

Doktrinen er dog uklar, i forhold til hvorvidt den nationale lovgivning accepterer ejendomsretten og andre tinglige rettigheder til immaterielle genstande, f.eks. ejerskab over en virksomhed eller intellektuel ejendom. Dette spørgsmål er genstand for domstolenes fortolkning.

Loven om industriel ejendomsret regulerer rettighederne til patenter, brugsmodeller, halvlederprodukter, design og mønstre, varemærker, præmier, logoer, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser samt ændring og overdragelse heraf.

Rettigheder som følge af patenter og brugsmodeller samt topografiske registreringer af halvlederprodukter, design eller mønstre og varemærker samt andre særskilte tegn kan pantsættes — artikel 6 i loven om industriel ejendomsret.

Den ajourførte udgave af loven om industriel ejendomsret findes på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?tabela=leis&artigo_id=438A0002&nid=438&nversao=&tabela=leis&so_miolo

I tilfælde af handelsselskaber er arven af rettigheder til andele eller aktier som følge af en af partnernes død og kravene hertil reguleret i loven om handelsselskaber, nemlig:

  • artikel 184, som omhandler arv som følge af en interessent i et interessentskabs død
  • artikel 198, 225 og 252, som omhandler arv som følge af en anpartshaver i et anpartsselskabs død
  • artikel 469 og 475, som omhandler arv som følge af en deltager i et kommanditselskabs død.

Den ajourførte udgave af loven om handelsselskaber findes på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=524&tabela=leis&so_miolo=&

2 Registreres disse tinglige rettigheder i et register over retten til fast ejendom eller løsøre, og hvis ja, er denne registrering så obligatorisk? I hvilket register registreres de, og hvilke krav og -procedurer findes der i den forbindelse?

Ja, rettighederne registreres generelt i et register som beskrevet nedenfor.

MATRIKELREGISTERKONTORER

Matrikelregisterkontorerne behandler dispositioner vedrørende fast ejendoms retlige status, herunder følgende tinglige rettigheder (artikel 1 og 2 i matrikelregisterloven):

  • retlige dispositioner, der giver anledning til fastlæggelse, anerkendelse, erhvervelse eller ændring af ejendomsrettigheder, brugsrettigheder, rettigheder til anvendelse og beboelse, byggerettigheder eller rettigheder til servitutter
  • retlige dispositioner, der giver anledning til fastlæggelse eller ændring af ejerskab til en lejlighed og retten til lejlighedsvis beboelse
  • ændring af det tinglyste areal som følge af udstykning, etablering af medejerskab og genudstykning, samt tilknyttede ændringer
  • løfte om afhændelse eller pantsætning, præferenceaftaler og testamentariske dispositioner, såfremt disse har fået retsvirkning, samt tildeling af kontraktlig status, der følger af disse dispositioner
  • overdragelse af aktiver til kreditorer
  • pantsætning, overdragelse eller ændring heraf, overdragelse af den pågældende registrerings prioritetsstilling og overdragelse af indkomst
  • overdragelse af lån sikret ved pantsætning eller overdragelse af indkomst, såfremt dette er nødvendigt for at overdrage sikkerheden
  • leasing for en periode på mere end seks år og overdragelse heraf eller fremleje, dog ikke landbrugsleasing
  • underpant sikret ved pantsætning eller overdragelse af indkomst samt enhver anden handling eller foranstaltning, der påvirker disse aktiver
  • andre begrænsninger af ejendomsretten, der kræver registrering efter loven
  • retlige dispositioner, der påvirker ophøret af registrerede rettigheder, forpligtelser eller passiver.

Ovennævnte dispositioner skal registreres i matrikelregistret, med undtagelse af de dispositioner, der er anført i artikel 8a i matrikelregisterloven.

I henhold til artikel 687 i den civile lovbog skal pant i fast ejendom registreres for at opnå retsvirkning over for tredjepart.

Betingelserne for registrering i matrikelregistret er omhandlet i følgende lovbestemmelser i matrikelregisterloven:

  • Registreringspligten, fristerne og legitimationen af rettigheder til fast ejendom er omhandlet i artikel 8b, 8c, 8d og 9.
  • Forhåndsregistrering, registreringsfortsættelse — navnlig princippet om adkomstrække og undtagelser fra forhåndsregistrering i købsregistret på grundlag af deling af arv — er omhandlet i artikel 34 og 35.
  • Muligheden for at anmode om registrering og repræsentation er omhandlet i artikel 36 til 39.
  • Indgivelsesformen og ‑måden for registreringsanmodninger — navnlig muligheden for elektronisk registrering — er omhandlet i artikel 41 til 42a.
  • Artikel 43 til 46 beskriver de dokumenter, der skal indgives.

Matrikelregisterloven findes på følgende adresse (på portugisisk): http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=488&tabela=leis

Mere detaljerede oplysninger om anmodninger i forbindelse med matrikel‑, handels‑ og motorkøretøjsregistret, navnlig vedrørende indgivelsen af anmodninger, de gældende betingelser og tilgængelige onlinetjenester, findes på følgende adresse: https://justica.gov.pt/

HANDELSREGISTERKONTORER

Handelsregisterkontorerne behandler dispositioner vedrørende offentliggørelse af individuelle erhvervsdrivendes, handelsselskabers, civilretlige handelsselskabers og privatretlige anpartsselskabers retlige status. Handelsregisterkontorerne registrerer endvidere visse dispositioner vedrørende kooperativers, offentlige selskabers, økonomiske interessegruppers og europæiske økonomiske interessegruppers retlige status.

De dispositioner, der fremgår af artikel 15 i handelsregisterloven, er genstand for en obligatorisk registrering på kontorerne, nemlig:

"Artikel 15 (dispositioner, der er underlagt registreringspligt)

1 — Registrering af de dispositioner, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra a) til c) og litra e) til z), samt stk. 2, artikel 4 og 5, litra a), e) og f), artikel 6, 7 og 8 samt artikel 10, litra c) og d), er obligatorisk.

2 — Med forbehold af bestemmelserne i nedenstående stykker skal der anmodes om registrering af de dispositioner, der er omhandlet i ovenstående stykke, inden for to måneder fra angivelsesdatoen.

3 — Der skal anmodes om registrering af de dispositioner, der er omhandlet i artikel 5, litra a), e) og f), inden for to måneder fra offentliggørelsesdatoen for det dekret, i henhold til hvilket de blev oprettet.

4 — Anmodninger om registrering af selskabers eller privatretlige anpartsselskabers regnskaber skal indgives senest på femtendedagen i den syvende måned efter regnskabsårets afslutning.

5 — Der gælder ligeledes et krav om registrering i forbindelse med retsbevarende handlinger, beslutninger, procedurer og påbud i henhold til artikel 9.

6 — Det er ikke obligatorisk at registrere retsbevarende procedurer, såfremt registreringen af det ønskede retsbevarende påbud er genstand for en tidligere anmodning, og registreringen heraf er ikke obligatorisk, såfremt der allerede er indgivet en anmodning om registrering af hovedhandlingen.

7 — Der skal anmodes om registrering af de retsbevarende handlinger og procedurer til ophævelse af selskabsbeslutninger inden for to måneder fra fremlæggelsesdatoen.

8 — Der skal anmodes om registrering af endelige afgørelser vedrørende de handlinger og procedurer, der er omhandlet i ovenstående stykke, inden for to måneder fra den retskraftige dom."

Betingelserne for registrering i handelsregistret er omhandlet i artikel 28 til 53 i handelsregisterloven.

I henhold til artikel 32, stk. 1 og 2, i handelsregisterloven:

  • er det kun muligt at registrere dispositioner som fastlagt i dokumenter, der giver disse retsgyldighed.
  • Dokumenter på fremmedsprog accepteres udelukkende i oversat form, medmindre dokumenterne henviser til dispositioner, der er underlagt registrering ved afskrivning, når disse er affattet på engelsk, fransk eller spansk, og den kompetente embedsmand taler det pågældende sprog.

I forbindelse med de skattemæssige forpligtelser er det i henhold til artikel 51, stk. 1, i handelsregisterloven ikke muligt at få dispositioner, der er genstand for skatteforpligtelser, definitivt registreret, når der ikke er sket betaling eller givet sikkerhed herfor til skattemyndighederne.

Handelsregisterloven findes på følgende adresse (på portugisisk): http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=506&tabela=leis

VÆRDIPAPIRREGISTER

Følgende betegnes eksempelvis efter loven som værdipapirer:

  • aktier
  • obligationer
  • finansielle aktiver
  • andele i institutter for kollektiv investering
  • rettigheder forbundet med værdipapirer som omtalt ovenfor, forudsat at rettighederne gælder for den samlede udstedelse eller serie eller er fastsat i udstedelsesdokumentet
  • warrants
  • andre dokumenter, der repræsenterer homogene retlige forhold, forudsat at disse kan overdrages på markedet.

Værdipapirerne er noteret på navn (artikel 52 i værdipapirloven).

Erhvervelse af værdipapirer samt fastlæggelse, ændring eller ophævelse af brugsretten, underpant eller andre retlige forhold vedrørende værdipapirer er genstand for registrering (generelt hos det udstedende organ eller et forvaltningsorgan) og kan være genstand for en arv.

Registreringen af værdipapirer, registreringsorganerne, registreringsbetingelserne, virkningerne af registreringen på fastlæggelsen, overdragelsen og udøvelsen af rettigheder samt arven af disse rettigheder varierer alt efter den pågældende værdipapirkategori som anført ovenfor.

Dette spørgsmål er reguleret i værdipapirloven som godkendt ved lovdekret nr. 486/99 af 13. november 1999. Den ajourførte udgave findes på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=450&so_miolo=&tabela=leis&nversao

REGISTRERINGSKONTORER FOR MOTORKØRETØJER

Dispositioner vedrørende motorkøretøjers og deres påhængsvognes retlige status registreres i registerkontorer for motorkøretøjer.

I forbindelse med registreringen betragtes som køretøjer motorkøretøjer og påhængsvogne hertil, når disse i henhold til færdselsloven er underlagt registreringspligt.

Artikel 117 i færdselsloven benævner de køretøjer og påhængsvogne, der er underlagt registreringspligt. Færdselsloven som godkendt ved lovdekret nr. 114/94 af 3. maj 1994 findes i sin ajourførte udgave på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_estrutura.php?tabela=leis&artigo_id=&nid=349&nversao=&tabela=leis&so_miolo

I henhold til artikel 5 i motorkøretøjsregisterloven finder følgende anvendelse på den obligatoriske køretøjsregistrering:

"Artikel 5

1 — Følgende registreres:     
a) ejendomsretten og brugsretten,     
b) ejendomsforbehold som fastsat i salgsaftaler vedrørende motorkøretøjer,          
c) pantsætning, ændring og overdragelse heraf samt overførelse af den pågældende registrerings prioritetsstilling,         
d) finansiel leasing og overførelse af rettigheder forbundet hermed,           
e) leje i en periode på mere end et år, når den pågældende aftale indebærer en sandsynlighed for overdragelse af ejerskabet,    
f) anvendelse af køretøjet til lejeformål uden chauffør,         
g) overdragelse af de registrerede rettigheder eller fordringer og tilbageholdelsesretten, kontosikring og tilbageholdelse af fordringer,
h) beslaglæggelse og enhver administrativ foranstaltning, der har indflydelse på retten til frit at råde over køretøjet,        
i) forpligtelser forbundet med uoverdrageligheden eller restbeskatning efter skattelovgivningen,  
j) brugsret uden ejerskab,      
k) konkurs,      
l) ophævelse eller ændring af tidligere registrerede rettigheder eller forpligtelser, ændring af navnet eller benævnelsen og ændring af ejernes, brugshavernes eller lejernes sædvanlige bopæl eller hjemsted,         
m) beslaglæggelse af registreringsattesten i de tilfælde, der er angivet af forvaltningsorganer og politiet, samt anmodning om beslaglæggelse og beslaglæggelse af køretøjet i overensstemmelse med den særlige procedure for regulering af ejerforholdene,       
n) strafferetlig beslaglæggelse,          
o) beslaglæggelse af køretøjet i henhold til en forvaltningsretlig dom, jf. artikel 147, stk. 3, i færdselsloven, som godkendt ved lovdekret nr. 114/94 af 3. maj 1994 (med senere ændringer),     
p) statens beslaglæggelse af køretøjet ved retskraftig dom og          
q) alle andre retlige dispositioner, der efter loven er underlagt registreringspligt.  
2 — Der gælder en registreringspligt for de dispositioner, der er anført i litra a), b), d), e), f) og i), og ændringer af navne eller benævnelser samt ejernes, brugshavernes eller lejernes sædvanlige bopæl eller hjemsted.        
3 — Registreringer af ejerskab ophæves i tilfælde af en arv, når arvingen/‑erne agter at sælge køretøjet."

Motorkøretøjer kan i henhold til artikel 8 i køretøjsregisterloven ikke håndpantsættes.

Betingelserne for registrering af motorkøretøjer findes på: https://justica.gov.pt/Registos/Veiculos/Documentos-do-veiculo

Motorkøretøjers registrering er reguleret ved lov nr. 54/75 af 12. februar 1975, som findes på følgende adresse:

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=598&tabela=leis

Der henvises desuden til forordningen om registrering af motorkøretøjer, som er reguleret i lov nr. 55/75 af 12. februar 1975, som findes på følgende adresse: http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=606&tabela=leis

NATIONALT FLYREGISTER

Fly og selvstændigt udstyr (motor, rotor, propel osv.) registreres i det nationale flyregister.

Til indgivelse af anmodninger om registrering benyttes blanketten ledsaget af nedenstående dokumenter:

  1. købs‑ og salgsaftalen eller anden salgsdokumentation ("Bill of Sale")
  2. attest om tilbagetrækning af en registrering i flyregistret i det land, hvor det tidligere var registreret, eller attest om manglende registrering
  3. fortoldningsattest i tilfælde af et fly importeret fra et land, som ikke er medlem af EU
  4. to fotografier af flyet, heraf ét forfra og ét i profil, med de påmalede nationalitets‑ og registreringsmærkninger, i formatet 9x12 uden kanter og trykt i naturlige farver.

Dokumenter, der er udstedt i udlandet, skal være påført underskriften fra de interesserede parter, som er bekræftet ved notar og legaliseret med apostillepåtegning, i henhold til bestemmelserne i artikel 3 og 4 i Haagerkonventionen af 5. oktober 1961, der ophæver kravet om legalisering af udenlandske offentlige dokumenter, som ratificeret ved lovdekret nr. 48450 af 24. juni 1968, eller som er behørigt bekræftet ved notar og legaliseret ved en portugisisk diplomat eller konsulær medarbejder i det pågældende land.

Dokumenter, der er udstedt i Portugal af en juridisk person, skal være påført underskrifterne fra de lovmæssigt anerkendte juridiske repræsentanter og ordlyden "behørigt bemyndiget til udøvelsen af deres beføjelser".

Yderligere oplysninger kan findes på den nationale civile luftfartsmyndigheds websted: http://www.anac.pt/vPT/Generico/Aeronaves/RegistoAeronauticoNacional/RegistodeAeronaves/Paginas/RegistodeAeronaves.aspx

FARTØJSREGISTER

Fartøjsregistret er underlagt den generelle fartøjsførerforskrift — lovdekret nr. 265/72 af 31. juli 1972 — som findes i sin aktuelle udgave på følgende adresse:

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=1721&tabela=leis&ficha=1&pagina=1&so_miolo=&

Derudover finder lovdekret nr. 96/89 af 28. marts 1989 om oprettelse af Madeiras internationale skibsregister og bekendtgørelse nr. 715/89 af 23. august 1989, der regulerer visse aspekter heraf, anvendelse.

I henhold til denne retlige ramme gælder følgende:

  • Nationale fartøjer — med undtagelse af fartøjer tilhørende søværnet — er underlagt registreringspligt for at kunne udøve den aktivitet, de er klassificeret til.
  • Erhvervsfartøjer skal endvidere registreres i handelsregistret i henhold til den gældende lovgivning.
  • Nationale fartøjer registreres på de maritime kontorer. Dette gælder dog ikke for lystfartøjer, som registreres hos de organer, der er anført i den gældende lovgivning.
  • Er der tale om nyerhvervelser eller nye konstruktioner, står det maritime kontor, der er anført i den pågældende tilladelse, for registreringen.
  • I tilfælde af erstatningserhvervelser eller ‑konstruktioner står det maritime kontor, som varetog registreringen af de enheder, der erstattes, for registreringen.
  • Et fartøj, der er bygget eller købt i en havn på en del af det nationale territorium, kan sælges eller registreres i en anden havn inden for samme eller en anden del af territoriet, forudsat at den relevante tilladelse foreligger.
  • Lette fartøjer, der befinder sig om bord — herunder redningsbåde, små hjælpefartøjer til fiskeri og små lystfartøjer uden motor og sejl såsom gummibåde, scullere, oppustelige både og pedalbåde, til anvendelse op til 300 m fra lavlandslinjen, er fritaget for registrering, men er underlagt jurisdiktionen for den maritime myndighed med ansvar for udstedelse af driftstilladelser.

Artikel 78 i den generelle fartøjsførerforskrift omhandler betingelserne for fartøjsregistreringer.

Følgende gælder navnlig i forbindelse med fartøjsregistreringer i tilfælde af en arv som følge af et dødsfald:

  • I tilfælde af en arv kræver registreringsændringer en bekræftelse i form af en bekræftet genpart af arveattesten eller bodelingsdokumentet og den relevante godkendelsesafgørelse ledsaget af et dokument som udstedt af det ansvarlige kontor i finansministeriet, som bekræfter betalingen af eller sikkerhed for den pågældende arveafgift, eller at en sådan ikke er skyldig (artikel 82, stk. 2, i den generelle fartøjsførerforskrift).
  • Udenlandske fartøjer, der erhverves som følge af en arv eller inden for rammerne af en retssag ved de portugisiske domstole, registreres på det maritime kontor som udpeget af en højerestående myndighed (artikel 75, stk. 3, i den generelle fartøjsførerforskrift).

VÅBENREGISTER

Den gældende ordning for våben og ammunition som godkendt ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006 findes på følgende adresse (på portugisisk):http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?artigo_id=692A0037&nid=692&tabela=leis&pagina=1&ficha=1&so_miolo=&nversao=#artigo

Våben og ammunition skal anmeldes til og registreres af det offentlige sikkerhedspoliti (Policia de Segurança Pública, PSP).

Arv som følge af et dødsfald er underlagt betingelserne i artikel 37 i den retlige ramme for våben og ammunition som anført ovenfor.

REGISTER FOR INTELLEKTUEL EJENDOMSRET hos det nationale institut for industriel ejendomsret

Anmodninger om udstedelse af patenter, brugsmodeller, halvlederprodukter og registreringer af design eller mønstre, varemærker, præmier, logoer, oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser indgives til det nationale institut for industriel ejendomsret.

Betingelserne for og virkningerne af anmodninger om bevilling eller registrering er reguleret i loven om industriel ejendomsret for hver af ovenstående kategorier, med forbehold af EU-lovgivningen og de gældende internationale konventioner.

Praktiske oplysninger om indgivelse og udarbejdelse af bevillings‑ eller registreringsanmodninger findes på webstedet for det nationale institut for industriel ejendomsret: http://www.marcasepatentes.pt/index.php?section=69

3 Hvilke virkninger har registreringen af tinglige rettigheder?

Registreringen af tinglige rettigheder til fast ejendom er generelt ikke retsstiftende. I forbindelse med de andre kategorier af aktiver kan denne regel dog være forbundet med undtagelser, som er fastsat i særlige retlige bestemmelser.

MATRIKELREGISTRETS VIRKNINGER

De virkninger, der er forbundet med registreringen af tinglige rettigheder til fast ejendom, er omhandlet i matrikelregisterlovens artikel 4 til 7, nemlig:

"Artikel 4 (virkning parterne imellem)

1 — De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, kan gøres gældende mellem parterne eller deres arvinger. Dette gælder også de dispositioner, der ikke er registreret.

2 — Ovenstående bestemmelser finder ikke anvendelse på de dispositioner, der omfatter en pantsætning, idet virkningen mellem parterne afhænger af en reel registrering."

"Artikel 5 (retsvirkning over for tredjepart)

1 — De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, har først retsvirkning over for tredjepart efter registreringsdatoen.

2 — Bestemmelserne i ovenstående stykke finder ikke anvendelse på:

a) erhvervelser baseret på hævd af rettigheder som omtalt i artikel 2, stk. 1, litra a)

b) synlige servitutter

c) dispositioner vedrørende uspecificerede aktiver, når disse ikke er blevet behørigt specificeret eller fastlagt.

3 — En manglende registrering kan ikke gøres gældende over for interesserede parter af personer, der er forpligtede til at tilskynde til en sådan registrering, eller disses arvinger.

4 — Tredjeparter udgør i forbindelse med registreringer de parter, der har erhvervet indbyrdes inkompatible rettigheder fra en fælles ophavsmand.

5 — Den maksimale periode på seks år for ikkeregistreret leasing kan ikke gøres gældende over for tredjeparter."

"Artikel 6 (registreringens prioritet)

1 — I forbindelse med de samme aktiver har den ret, der er blevet registreret først, forrang for efterfølgende registrerede rettigheder. Her gælder den kronologiske rækkefølge af registreringsdatoerne og — tilfælde af samme dato — den kronologiske rækkefølge af de pågældende indgivelser.

2 — [Ophævet].

3 — En registrering, der konverteres til en definitiv registrering, har fortsat den prioritet, der gjaldt for den midlertidige registrering.

4 — I tilfælde af afvisning beholder en registrering som foretaget efter en behørig klage, den prioritet, der gjaldt for indgivelsen af det afviste dokument."

"Artikel 7 (registreringsrelaterede antagelser)

En definitiv registrering udgør en antagelse om, at der eksisterer en rettighed for den registrerede indehaver — under de betingelser, der er fastsat i registret.

HANDELSREGISTRETS VIRKNINGER

Bestemmelserne i artikel 11 til 14 i handelsregisterloven omhandler handelsregistrets virkninger, herunder:

"Artikel 11 (registreringsrelaterede antagelser)

Definitive registreringer ved afskrivning udgør en antagelse om, at der eksisterer et retligt forhold under de fastsatte betingelser."

"Artikel 12 (registreringens prioritet)

I forbindelse med de samme andele eller aktier har den disposition, der er registreret først, forrang for efterfølgende dispositioner. Her gælder rækkefølgen af anmodningerne."

"Artikel 13 (virkning parterne imellem)

1 — De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, kan gøres gældende mellem parterne eller deres arvinger. Dette gælder også de dispositioner, der ikke er registreret.

2 — Bestemmelserne i ovenstående stykke finder ikke anvendelse på selskabers stiftelsesdokumenter og ændringer heraf. Her finder bestemmelserne i loven om handelsselskaber og den gældende lovgivning for europæiske aktieselskaber anvendelse.

"Artikel 14 — (retsvirkning over for tredjepart)

1 — De dispositioner, der er underlagt registreringspligt, har først retsvirkning over for tredjepart efter registreringsdatoen.

2 — I henhold til artikel 70, stk. 2, har dispositioner, der er underlagt registrerings‑ og offentliggørelsespligt, først retsvirkning over for tredjeparter fra offentliggørelsesdatoen.

3 — En manglende registrering kan ikke gøres gældende over for interesserede parter af deres juridiske repræsentanter, der er forpligtede til at tilskynde til en sådan registrering, eller disses arvinger.

4 — Bestemmelserne i denne artikel har ingen indvirkning på bestemmelserne i loven om handelsselskaber og den gældende lovgivning om europæiske aktieselskaber."

VÆRDIPAPIRREGISTER

Virkningerne af registreringen af værdipapirer er omhandlet i ovennævnte værdipapirlov og varierer alt efter den pågældende værdipapirkategori. Registreringen kan have en retsstiftende virkning i forbindelse med visse værdipapirkategorier (artikel 73 i ovennævnte værdipapirlov).

VIRKNINGER AF REGISTRERINGEN AF DE ØVRIGE OVENNÆVNTE KATEGORIER AF AKTIVER

Virkningerne af registreringen af våben, fly, fartøjer, motorkøretøjer og intellektuel/industriel ejendomsret er omhandlet i den særlige lovgivning, der er nævnt ovenfor, for hver af de pågældende varekategorier.

4 Findes der særlige regler og procedurer for tilpasningen af en tinglig rettighed, som en person er berettiget til i henhold til de arveretlige regler, der finder anvendelse på bobehandlingen, hvis lovgivningen i den medlemsstat, hvor retten gøres gældende, ikke indeholder bestemmelser om en sådan tinglig rettighed?

De retlige bestemmelser, der finder anvendelse på tilpasningen af tinglige rettigheder som følge af en arv, er generelt indeholdt i artikel 15 i den civile lovbog (eksempelvis ved domstolenes tilpasning i forbindelse med en retssag) og artikel 43a i matrikelregisterloven (eksempelvis ved den matrikelregisterførendes tilpasning i registreringsattesten).

Artikel 15 i den civile lovbog (kompetencer):

"Den kompetence, der er tildelt en lov, dækker udelukkende de bestemmelser, som på baggrund af deres indhold eller den funktion, de er tillagt i den pågældende lov, regulerer det spørgsmål, som lovkonflikten henviser til."

Artikel 43a i matrikelregisterloven (vurdering af den relevante fremmede lov)

"Skal en registreringsanmodnings gyldighed vurderes på baggrund af en fremmed lov, skal den interesserede part dokumentere indholdet ved hjælp af et hensigtsmæssigt dokument."

Ud over disse retlige bestemmelser indeholder doktrinen fortolkningsrelaterede bestemmelser. I henhold til disse doktrinbestemmelser omfatter det brede tilpasningskoncept mindst to forskellige situationer.

Den strenge fortolkning af tilpasning, som forekommer i tilfælde af et teknisk problem som følge af anvendelsen af to forskellige love på arveområdet. Eksempel: Når et adoptivbarn, hvis adoptivforældre og biologiske forældre dør, og loven i landet X finder anvendelse på en arv som følge af adoptivforældrenes død, og loven i landet Y finder anvendelse på en arv som følge af de biologiske forældres død, kan dette medføre et resultat, der ikke er tilsigtet med nogen af de pågældende retlige systemer (f.eks. at adoptivbarnet ikke arver efter hverken adoptivforældrene eller de biologiske forældre). Retten skal i dette tilfælde foretage en tilpasning for at løse problemet.

En anden situation, som ikke udgør tilpasning i egentlig forstand, men snarere en substitution/omskrivning, er, når et begreb, der er omhandlet af en anden lov, erstattes af et begreb, der er kendt inden for den nationale lovgivning.

Substitution/omskrivning passer bedre på tilpasninger af tinglige rettigheder i henhold til artikel 31 i forordning (EU) nr. 650/2012. Dette gælder eksempelvis for substitutionen af "leasehold"-begrebet (som indskrevet i en anden stats lov, men som ikke findes inden for det portugisiske retssystem) med byggeretten (som indskrevet i den portugisiske lovgivning).

Både retten — i tilfælde af en retssag — og den matrikelregisterførende — i tilfælde af en registrering — kan foretage en sådan substitution/omskrivning. Der kan indgives en klage til retten over den registerførendes afgørelse (artikel 140 til 146 i matrikelregisterloven).

ERKLÆRING OM ANSVARSFRASKRIVELSE

Dokumentets oplysninger er ikke udtømmende eller bindende for kontaktstedet, domstolene eller andre organer eller myndigheder. Oplysningerne opdateres jævnligt, men indeholder muligvis ikke alle lovmæssige ændringer. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning.

Sidste opdatering: 01/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.