Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Artikel 745c i den civile lovbog indeholder særlige regler i det tilfælde, hvor ejendomsretten til bestemte aktiver deles mellem afdødes slægtninge i nedstigende linje, der får ejerskabet uden brugsret, og den efterlevende ægtefælle, som får brugsretten.

I princippet har den efterlevende ægtefælle eller en af ejerne uden brugsrettigheder mulighed for at anmode om at få konverteret brugsretten helt eller delvist, dvs. at det er muligt at købe den andens andel som ejendomsret uden brugsret eller som brugsret.

Visse aktiver er dog undtaget fra den regel:

• Familieretten (tribunal de la famille) kan afvise at konvertere brugsretten, hvis det kan forvolde alvorlig skade på en virksomheds eller en erhvervsaktivitets interesser.
• Den efterlevende ægtefælles eller efterlevende registrerede samlevers samtykke er påkrævet, hvis den faste ejendom, herunder løsøret, blev benyttet som familiens primære bolig på dagen for arvefaldet.

Artikel 745g i den civile lovbog fastsætter til fordel for den registrerede samlever en lignende beskyttelse af den faste ejendom, der blev benyttet som familiens fælles hjem, samt løsøret heri.

Endvidere fastsætter artikel 915a i den civile lovbog en tvangsarv til fordel for den efterlevende ægtefælle, og det præciseres, at denne tvangsarv under alle omstændigheder som minimum vedrører den faste ejendom, der blev benyttet som familiens primære bolig, samt løsøret heri.

Når hele arven eller en andel af den omfatter en landbrugsbedrift, har arvingerne i nedstigende linje mulighed for, efter skøn, at overtage det løsøre og den faste ejendom, som udgør landbrugsbedriften (artikel 1, stk. 1, i lov af 29. august 1988 vedrørende den arveretlige ordning for landbrugsbedrifter med henblik på fremme af videreførelsen).

I tilfælde af, at hele arven eller en andel af den ikke omfatter en landbrugsbedrift, men fast ejendom, som indgik i afdødes landbrugsbedrift, og en af arvingerne i nedstigende linje på det pågældende tidspunkt driver disse aktiver i forbindelse med sin egen landbrugsbedrift, har sidstnævnte også mulighed for at overtage disse aktiver, efter skøn, med forbehold for bestemmelserne i den civile lovbog, der fastsætter den efterlevende ægtefælles og den efterlevende registrerede samlevers rettigheder (artikel 1, stk. 3, i lov af 29. august 1988).

Endelig fastsætter artikel 4 i lov af 16. maj 1900 om den arveretlige ordning for en mindre arv, at når en arv for så vidt angår hele arven eller en andel af den omfatter fast ejendom, hvis samlede skattepligtige lejeværdi ikke overstiger 1 565 EUR (lovens artikel 1), uden at dette berører den efterlevende ægtefælles rettigheder efter artikel 1 446 i den civile lovbog, har hver af arvingerne i lige linje og eventuelt den efterlevende ægtefælle, hvis den pågældende ikke er fraskilt eller separeret, mulighed for, efter skøn, at overtage enten den bolig, hvor arvelader, dennes ægtefælle eller en af dennes slægtninge i nedstigende linje boede på tidspunktet for dødsfaldet, samt møbler heri, eller det hus og løsøre samt den jord, husets indehaver drev personligt og for egen regning, landbrugsmateriel og landbrugsdyr eller varer, råmaterialer, fagligt udstyr og andet tilbehør til kommerciel, håndværksmæssig eller industriel anvendelse.

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Disse bestemmelser er bindende, men det præciseres ikke udtrykkeligt i loven, om de skal finde anvendelse, uanset hvilken lov der er gældende.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

Der er iværksat flere procedurer for at sikre disse rettigheder:

• Familierettens godkendelse af en begæring om konvertering af brugsret: Familieretten kan enten afvise konvertering af brugsretten og tildeling af fuld ejendomsret, hvis det i alvorlig grad kan skade en virksomheds eller en erhvervsaktivitets interesser, eller imødekomme begæringen, hvis den finder den rimelig på grund af sagens omstændigheder (artikel 745c, § 2 i den civile lovbog)
• Overtagelse af en landbrugsbedrift: Hvis den pågældende eller en af dennes kreditorer anmoder herom, foretager familieretten et skøn. Retten kan med henblik herpå udpege en eller flere sagkyndige (artikel 4, stk. 1, i lov af 29. august 1988 – der er fastsat en rækkefølge i artikel 3). I tilfælde af indsigelse mod overtagelsesmåden, hvis en af de berørte parter nægter at give sit samtykke eller ikke er til stede, indkalder familieretten parterne eller deres advokater mindst 15 dage før ved et af retten forseglet dokument. På den fastsatte dag samles parterne under ledelse af den dommer, der har indkaldt dem. Sagen kan behandles, selv om en eller flere parter er fraværende. I givet fald udpeger den dommer, som leder mødet, en notar til at repræsentere de fraværende, modtage deres arvelodder og kvittere herfor; notarens honorar skal betales af de parter, han repræsenterer. Dommeren træffer endelig afgørelse om indsigelserne og henviser parterne, med henblik på udfærdigelse af dokumentet, til den notar, de har udpeget, eller til en notar udpeget af myndighederne, hvis parterne ikke er enige om valget (artikel 4, stk. 3, i lov af 29. august 1988). Hvis der ikke foreligger en vægtig grund, som på forhånd er kendt gyldig af familieretten, vil overtageren ikke kunne afhænde den faste ejendom, der er genstand for overtagelsen, i en periode på 10 år fra udfærdigelsen af overtagelsesdokumentet (artikel 6, stk. 1, i lov af 29. august 1988).
• Overtagelse af en mindre arv: Proceduren er i det store og hele identisk med overtagelsen af en landbrugsbedrift (artikel 4, stk. 3 og 5, i lov af 16. maj 1900). Blot er den periode, hvor overtagelsen skal finde sted, uden at de overtagne aktiver kan afhændes, medmindre der foreligger en vægtig grund, som på forhånd er kendt gyldig af familieretten, på fem år fra udfærdigelsen af overtagelsesdokumentet (artikel 5 i lov af 16. maj 1900).