Begrænsninger vedrørende arv – særlige regler

1 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige regler som af økonomiske, familiemæssige eller sociale hensyn indfører begrænsninger for eller som påvirker bobehandlingen i relation til fast ejendom, bestemte virksomheder eller andre særlige kategorier af aktiver, der er beliggende i den pågældende medlemsstat?

Ja, der findes regler, der begrænser eller påvirker arveretten til visse goder.

I DEN CIVILE LOVBOG

Artikel 1476, stk. 1, litra a), og artikel 1485 i den civile lovbog fastsætter, at brugsretten og den tinglige brugs- og beboelsesret er tinglige rettigheder, der ophører ved indehaverens bortgang i medfør af loven.

Artikel 2103-A og 2103-B i den civile lovbog indeholder bestemmelser om retlige testamenter: Den efterlevende ægtefælle har på tidspunktet for bodelingen ret til at blive i det fælles hjem og til at anvende hjemmets løsøre og bohave, forudsat at visse nærmere angivne betingelser er opfyldt.

Den opdaterede version af den civile lovbog kan ses på portugisisk på:

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=775&tabela=leis&so_miolo=&

I SELSKABSLOVEN

Artikel 184 i selskabsloven fastsætter, at hvis en interessent i et interessentskab afgår ved døden, skal de øvrige interessenter eller selskabet, medmindre andet er anført i vedtægterne, betale den arving, som har krav på afdødes rettigheder, værdien heraf, medmindre det besluttes at opløse selskabet og meddele arvingen dette inden for 90 dage efter den dato, hvor de fik kendskab til interessentens død. De efterlevende interessenter kan dog fortsætte selskabet med afdødes arving, såfremt denne giver udtrykkeligt samtykke hertil.

Artikel 225 i selskabsloven fastsætter, at et anpartsselskabs vedtægter kan bestemme, at når en anpartshaver afgår ved døden, vil dennes andel ikke blive overført til afdødes arvinger, og der kan ligeledes stilles visse betingelser for dens overførsel.

Hvis den afdøde anpartshavers andel som følge heraf ikke overføres til dennes arvinger, skal selskabet afskrive den, købe den eller sælge den til en anden anpartshaver eller en tredjepart. Hvis ingen af disse muligheder anvendes inden for 90 dage, efter at et medlem af ledelsen har fået kendskab til dødsfaldet, betragtes andelen som overført.

I henhold til artikel 469 og 475 i selskabsloven gælder de samme regler i tilfælde af dødsfald blandt deltagerne i et kommanditselskab.

I henhold til artikel 252, stk. 4, i selskabsloven kan ledelsen af et anpartsselskab ikke overdrages ved arv som følge af et dødsfald, heller ikke sammen med en anpart i selskabet.

Den opdaterede version af selskabsloven kan ses på portugisisk på:

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=524&tabela=leis&so_miolo=&

I LOVGIVNINGEN OM SKYDEVÅBEN OG AMMUNITION

Artikel 37 i lovgivningen om skydevåben og ammunition, der blev vedtaget ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006, fastsætter, at erhvervelse ved arv som følge af et dødsfald af ethvert registreret våben kun er tilladt efter godkendelse fra den nationale politichef (Polícia de Segurança Pública), som kan indhentes i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser.

Den gældende ordning for våben og ammunition som godkendt ved lov nr. 5/2006 af 23. februar 2006 findes på følgende adresse (på portugisisk):

http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=692&tabela=leis&so_miolo=

2 Finder disse særlige regler i henhold til denne medlemsstats lovgivning anvendelse på bobehandlingen i relation til ovennævnte aktiver, uanset hvilken lovgivning der finder anvendelse på skiftet?

Ja, hvis brugsretten og den tinglige brugs- og beboelsesret ophører på grund af dødsfald, og når ovennævnte bestemmelser i selskabsloven og lovgivningen om skydevåben og ammunition finder anvendelse.

Endvidere fremgår denne løsning ligeledes af bestemmelserne i artikel 1, stk. 2, litra h), k) og l), i forordning (EU) nr. 650/2012.

Nej, for så vidt angår retlige testamenter i henhold til artikel 2103-A og 2103-B i den civile lovbog.

Dette svar indskrænker imidlertid ikke enhver fortolkning af retspraksis.

3 Findes der i henhold til denne medlemsstats lovgivning særlige procedurer, der sikrer overholdelsen af ovennævnte særlige regler?

I tilfælde af arvefald indeholder den civile lovbog regler, der giver beføjelser til at forvalte boet, og mulighed for at sikre, at ovennævnte særlige regler overholdes.

I den civile lovbog er fastsat følgende procedurer og bestemmelser:

• Hvis bobehandlingen stadigvæk er i gang, dvs. hvis den er indledt, men ingen endnu har vedgået arven, eller hvis den endnu ikke er blevet erklæret for forladt og derved overgår til staten, kan de arveberettigede (artikel 2047) eller kuratoren for den forladte arv (artikel 2048) træffe foranstaltninger for så vidt angår forvaltningen af aktiverne, hvis enhver forsinkelse risikerer at medføre skader.
• Efter arvens vedgåelse overdrages dens forvaltning til bobestyreren (artikel 2079 og 2087).
• Bobestyreren kan anmode arvingerne eller en tredjemand om at overdrage de aktiver, som han skal forvalte, og kan lade fogedforretninger eller udsættelsessager foretage hos dem for at opretholde eller genoprette ejerforholdet til de genstande, som han er bobestyrer for (artikel 2088).
• Bobestyreren kan inddrive boets aktive gæld, såfremt inddrivelsen risikerer at blive forsinket, eller når betalingen sker spontant (artikel 2089).
• For at få anerkendt sin status som arving og begære boet helt eller delvist udleveret kan arvingen ligeledes anlægge sag ved en domstol mod enhver, der i kraft af sin status som arving eller enhver anden status eller endda helt uden status er i besiddelse af boets ejendele eller nogle af dem (artikel 2075).

ANSVARSFRASKRIVELSE:

Oplysningerne i dette dokument er ikke udtømmende og er ikke bindende for hverken kontaktstedet, domstolene eller andre instanser eller myndigheder. Oplysningerne opdateres jævnligt, men indeholder muligvis ikke alle lovmæssige ændringer. De fritager desuden ikke læseren fra at konsultere den til enhver tid gældende lovgivning.