- Hvilken type af kriminalitet kan jeg få erstatning for?
- Hvilken type af skade kan jeg få erstatning for?
- Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som er afgået ved døden som følge af en lovovertrædelse? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?
- Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som har overlevet? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?
- Kan jeg få erstatning, hvis jeg ikke er statsborger i et EU-land?
- Kan jeg kræve erstatning her i landet, hvis jeg bor her eller er herfra (jeg har bopæl eller statsborgerskab i landet), selv om forbrydelsen er begået i et andet EU-land? Kunne jeg gøre dette i stedet for at kræve erstatning i det land, hvor forbrydelsen fandt sted? Hvis ja, under hvilke betingelser?
- Skal jeg have anmeldt forholdet til politiet først for at kunne kræve erstatning?
- Skal jeg afvente resultatet af politiets efterforskning eller straffesagen, førend jeg kan kræve erstatning?
- Skal jeg først kræve erstatning fra gerningsmanden, hvis den pågældende er blevet identificeret?
- Hvis gerningsmanden ikke er blevet identificeret eller dømt, kan jeg så stadig opnå erstatning? Hvilke beviser skal jeg i bekræftende fald fremlægge til støtte for min anmodning?
- Er der en tidsfrist for fremsættelse af erstatningskrav?
- Hvilke tab og udgifter er dækket af erstatningen?
- Bliver erstatningen udbetalt på en gang eller i månedlige rater?
- På hvilken måde kan min egen opførsel i relation til forbrydelsen, min straffeattest eller mangel på samarbejde under erstatningssagen påvirke min chance for at få erstatning samt størrelsen heraf?
- På hvilken måde kan min økonomiske situation påvirke muligheden for at få erstatning samt størrelsen heraf?
- Er der andre kriterier, som kan påvirke min chance for at modtage erstatning samt størrelsen heraf?
- Hvordan vil erstatning og godtgørelse blive beregnet?
- Er der et minimum/maksimum for det beløb, som kan blive tilkendt?
- Forventes det, at jeg anfører beløbet på ansøgningsblanketten? Hvis ja, får jeg så instruktioner i, hvordan beløbet beregnes?
- Bliver erstatning, som jeg modtager for mit tab fra anden side (f.eks. fra min arbejdsgivers eller privat forsikring), fratrukket i den erstatning, der udbetales fra myndigheden/organet?
- Kan jeg få et forskud på erstatningen? Hvis ja, under hvilke betingelser?
- Kan jeg få komplementerende eller yderligere erstatning og/eller godtgørelse (efter f.eks. en ændring i omstændighederne eller forværring af helbredet osv.), efter at der er truffet en afgørelse i sagen?
- Hvilke bilag skal jeg sende sammen med mit krav?
- Er der gebyrer, som skal betales, når kravet modtages og bliver behandlet?
- Hvilken myndighed træffer afgørelse ved krav om erstatning og godtgørelse (i nationale sager)?
- Hvor skal jeg sende mit krav hen (i nationale sager)?
- Skal jeg være til stede under sagens behandling, og/eller når der træffes en afgørelse?
- Hvor lang tid tager det (gennemsnitligt) at modtage en afgørelse om erstatning fra myndigheden?
- Hvis jeg ikke er tilfreds med myndighedens afgørelse, hvordan kan jeg så få den ændret?
- Hvor får jeg de nødvendige blanketter og anden information om, hvordan jeg kræver erstatning?
- Findes der en speciel hjælpelinje eller hjemmeside, som jeg kan bruge?
- Kan jeg få retshjælp (hjælp fra en advokat), når jeg forbereder mit krav?
- Findes der støtteorganisationer for ofre, der kan hjælpe mig med at fremsætte et krav om erstatning?
Hvilken type af kriminalitet kan jeg få erstatning for?
Du kan få erstatning for alle typer af kriminalitet, der har medført materiel eller immateriel skade på grund af en forsætlig handling, der har karakter af en lovovertrædelse eller udgør et seksuelt overgreb eller en voldtægt i henhold til straffelovens artikel 372 til 376.
Hvilken type af skade kan jeg få erstatning for?
- Materiel/økonomisk skade.
- Immateriel skade.
Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som er afgået ved døden som følge af en lovovertrædelse? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?
Slægtninge og pårørende til et offer, som er afgået ved døden som følge af en forsætlig handling, der udgør en lovovertrædelse og medfører en personskade med offerets død og alvorlig forringelse af den pågældendes levevilkår til følge (psykisk lidelse som følge af tabet af en elsket person), idet den pågældende ikke har modtaget en reel og tilstrækkelig erstatning, kan søge om erstatning hos justitsministeriet. Der kan ydes erstatning til familiemedlemmer, ægtefæller, partnere, registrerede partnere og personer med særlig nær relation til offeret, forudsat at de har lidt en skade, der kan erstattes. Slægtsgraden har i princippet kun begrænset betydning, idet kriteriet er, at der har hersket et reelt samliv baseret på følelser mellem den pågældende og det direkte offer. I praksis er det dog kun familiemedlemmer, navnlig kernefamiliemedlemmer, der kan opnå status som indirekte ofre. Kernefamilien består af to voksne, der er gift eller ej, med eller uden børn.
Kan jeg få erstatning, hvis jeg er slægtning eller pårørende til et offer, som har overlevet? Hvilke slægtninge eller pårørende kan få erstatning?
Slægtninge og pårørende til et offer, som har overlevet en forsætlig handling, der udgør en lovovertrædelse og medfører en personskade med permanent invaliditet eller fuldt tab af erhvervsevnen i mindst én måned og alvorlig forringelse af den pågældendes levevilkår til følge, idet den pågældende ikke har modtaget en reel og tilstrækkelig erstatning, kan søge om erstatning hos justitsministeriet.
Kan jeg få erstatning, hvis jeg ikke er statsborger i et EU-land?
Retten til at få erstatning er forbeholdt personer med lovlig bopæl i Luxembourg, eller som er statsborgere i en EU-medlemsstat eller i et land, der er medlem af Europarådet, og som på tidspunktet for forbrydelsen havde lovligt ophold i Luxembourg, eller som er ofre for menneskehandel. I modsat fald er det ikke muligt at få erstatning.
Kan jeg kræve erstatning her i landet, hvis jeg bor her eller er herfra (jeg har bopæl eller statsborgerskab i landet), selv om forbrydelsen er begået i et andet EU-land? Kunne jeg gøre dette i stedet for at kræve erstatning i det land, hvor forbrydelsen fandt sted? Hvis ja, under hvilke betingelser?
Et offer med lovlig og sædvanlig bopæl i Luxembourg, der er offer for en forsætlig voldsforbrydelse i en anden EU-medlemsstat, har ret til at kræve erstatning fra den luxembourgske stat, hvis han/hun ikke er berettiget til erstatning fra den anden stat.
I henhold til loven af 12. marts 1984 om erstatning til visse ofre for personskade skal offeret opfylde følgende betingelser:
- Offeret skal enten have lovlig og sædvanlig bopæl i Storhertugdømmet eller være statsborger i en EU-medlemsstat eller i et land, som er medlem af Europarådet. Derudover skal offeret have haft lovligt ophold i Storhertugdømmet på tidspunktet for forbrydelsen eller være blevet offer for en forbrydelse som anført i straffelovens artikel 382-1.
- Skaden skal være forvoldt ved en forsætlig handling, der udgør en lovovertrædelse.
- Der skal være tale om en personskade og ikke blot en tingsskade (hvilket eksempelvis udelukker erstatning i tilfælde af simpelt tyveri).
- Skaden skal medføre en alvorlig forringelse af skadelidtes levevilkår. Denne alvorlige forringelse kan skyldes indkomsttab eller -nedgang eller øgede udgifter eller ekstraordinære udgifter eller tab af erhvervsevne, tabt skolegang, svækkelse af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand eller en immateriel eller æstetisk skade eller fysiske eller psykiske lidelser. Ofre for en forbrydelse i henhold til straffelovens artikel 372 til 376 er fritaget fra at føre bevis for en svækkelse af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand, idet dette bevis altid anses som forelagt.
- Staten skal kun udbetale erstatning, hvis skadelidte ikke har mulighed for at opnå en reel og tilstrækkelig erstatning på anden vis.
Skal jeg have anmeldt forholdet til politiet først for at kunne kræve erstatning?
Nej, offeret er ikke forpligtet til at have anmeldt forbrydelsen til politiet for at kræve erstatning.
Skal jeg afvente resultatet af politiets efterforskning eller straffesagen, førend jeg kan kræve erstatning?
Nej, justitsministeriets beslutning om at yde erstatning kan blive truffet, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale.
Skal jeg først kræve erstatning fra gerningsmanden, hvis den pågældende er blevet identificeret?
Hvis gerningsmanden er blevet identificeret, og hvis du er indtrådt som civil part, vil du først skulle retsforfølge gerningsmanden. Er gerningsmanden insolvent, kan du stadig søge om erstatning hos justitsministeriet.
Justitsministeriet kan træffe en afgørelse om, at den erstatning eller det forskud, som skadelidte har fået udbetalt som reel erstatning eller godtgørelse for skaden, skal tilbagebetales helt eller delvis.
Hvis gerningsmanden ikke er blevet identificeret eller dømt, kan jeg så stadig opnå erstatning? Hvilke beviser skal jeg i bekræftende fald fremlægge til støtte for min anmodning?
Gerningsmanden er ikke blevet identificeret
Hvis gerningsmanden ikke er blevet identificeret, kan du opnå erstatning ved at sende dit krav om erstatning til justitsministeriet. Kravet skal være udfærdiget på fransk, tysk eller luxembourgsk og skal indeholde dato og sted for samt en nøjagtig beskrivelse af lovovertrædelsen. Dokumentation vedrørende omstændighederne og den forvoldte skade vedlægges dette brev til støtte for kravet. Derudover skal du opfylde betingelserne som anført i artikel 1 i loven af 12. marts 1984 om erstatning til visse ofre for personskade som følge af en lovovertrædelse.
Gerningsmanden er ikke blevet dømt
Gerningsmanden skal være blevet kendt skyldig ved en retsafgørelse med formel retskraft, for at skadelidte kan få erstatning. Justitsministeriet kan efter en udtalelse fra offernævnet træffe beslutning om fuld eller delvis tilbagebetaling af erstatningen eller forskuddet. Denne mulighed foreligger, selv hvis der er blevet udbetalt et forskud, og det senere viser sig, at der ikke skulle ydes erstatning.
Er der en tidsfrist for fremsættelse af erstatningskrav?
Kravet skal fremsættes, senest to år efter at lovovertrædelsen fandt sted. Rejses der tiltale mod gerningsmanden, forlænges fristen, og den udløber først to år efter datoen for den endelige dom i straffesagen. Hvis skadelidte efter en retskraftig strafferetlig dom modtager en afgørelse om de civilretlige interesser, forlænges denne frist med to år fra den retskraftige retsafgørelse om de civilretlige interesser. For mindreårige løber denne frist først fra den dag, hvor den skadelidte nåede myndighedsalderen, såfremt forbrydelsen kan straffes med fængsel eller er behandlet i straffelovens artikel 372, 373, 375, 382-1 og 382-2, 400, 401a, 402, 403 eller 405.
Hvilke tab og udgifter er dækket af erstatningen?
Erstatningen dækker eksempelvis:
a) for offeret for forbrydelsen:
materielle skader (ikke psykologiske):
- lægeudgifter forbundet med skaden (medicinsk behandling – på hospitaler og skadestuer, genoptræning)
- behov eller yderligere udgifter som følge af skaden (dvs. pleje og bistand, midlertidig og permanent behandling, fysioterapeutiske forløb, særlig indretning af boligen, særlige hjælpemidler osv.)
- uoprettelige skader (eksempelvis invaliditet og andre permanente handicap)
- indkomsttab under og efter den medicinske behandling (herunder indkomsttab og tab af mulighed for at tjene til livets ophold eller reduceret godtgørelse osv.)
- tab af arbejdsmæssige muligheder
- udgifter til retslige procedurer forbundet med den hændelse, der har medført skaden, herunder sagsomkostninger og andet
- erstatning for beskadigede eller stjålne personlige ejendele
psykologisk (moralsk) skade:
- offerets svie og smerte
b) for rettighedshavere eller slægtninge til et offer:
materielle skader (ikke psykologiske):
- begravelsesomkostninger
- lægeudgifter (f.eks. behandling til et familiemedlem, behandling på et hospital eller en skadestue, rehabilitering)
- tab af godtgørelse eller arbejdsmæssige muligheder
psykologisk skade:
- slægtninges eller rettighedshaveres svie og smerte/erstatning til overlevende i tilfælde af offerets død.
Bliver erstatningen udbetalt på en gang eller i månedlige rater?
Erstatningen udbetales som et engangsbeløb og ikke i rater. Justitsministeriet kan imidlertid under behandlingen af ansøgningen udbetale et forskud, hvis der foreligger et behørigt dokumenteret behov. Hvis offeret har modtaget erstatning, og skaden efterfølgende forværres på mærkbar vis, kan offeret kræve supplerende erstatning inden for fem år fra tildelingen af hovederstatningen.
På hvilken måde kan min egen opførsel i relation til forbrydelsen, min straffeattest eller mangel på samarbejde under erstatningssagen påvirke min chance for at få erstatning samt størrelsen heraf?
Erstatningen kan afvises, eller beløbet kan nedsættes med henvisning til offerets opførsel, da forbrydelsen fandt sted.
På hvilken måde kan min økonomiske situation påvirke muligheden for at få erstatning samt størrelsen heraf?
Et offer, der har lidt en skade og opfylder betingelserne som anført i artikel 1 i loven af 12. marts 1984 om erstatning til visse ofre for personskade, er berettiget til erstatning fra staten – uagtet offerets økonomiske situation – forudsat at han/hun ikke allerede har modtaget en reel eller tilstrækkelig godtgørelse eller erstatning.
Er der andre kriterier, som kan påvirke min chance for at modtage erstatning samt størrelsen heraf?
Erstatningen kan afvises, eller beløbet kan nedsættes med henvisning til den skadelidtes forbindelser til gerningsmanden.
Hvordan vil erstatning og godtgørelse blive beregnet?
Offernævnet redegør i sin udtalelse for, om kravet er berettiget, og hvilket beløb der kan tildeles i erstatning, navnlig på grundlag af skadens konsekvenser for ansøgerens levevilkår. Justitsministeriet afgør herefter, om der skal tildeles erstatning, og fastsætter erstatningens størrelse.
Er der et minimum/maksimum for det beløb, som kan blive tilkendt?
Det maksimale erstatningsbeløb, som justitsministeriet kan yde, kan ikke overstige et maksimumsbeløb, der hvert år fastsættes ved bekendtgørelse i Luxembourg. Maksimumsbeløbet for 2017 var 63 000 EUR.
Forventes det, at jeg anfører beløbet på ansøgningsblanketten? Hvis ja, får jeg så instruktioner i, hvordan beløbet beregnes?
I Storhertugdømmet skal der ikke udfyldes en specifik blanket ved ansøgning om erstatning. Kravet om erstatning skal blot fremsættes med simpelt brev, som indeholder dato og sted for samt en nøjagtig beskrivelse af forbrydelsen, vedlagt bevismaterialet til støtte for kravet.
Bliver erstatning, som jeg modtager for mit tab fra anden side (f.eks. fra min arbejdsgivers eller privat forsikring), fratrukket i den erstatning, der udbetales fra myndigheden/organet?
Staten skal kun udbetale erstatning, hvis offeret ikke har mulighed for at opnå en reel og tilstrækkelig erstatning (f.eks. fra gerningsmanden, den sociale sikringsordning eller en personlig forsikring). Offernævnet tager eventuelt højde for eventuel erstatning for tab som tildelt fra anden side.
Kan jeg få et forskud på erstatningen? Hvis ja, under hvilke betingelser?
Justitsministeriet kan under behandlingen af ansøgningen udbetale et forskud, hvis der foreligger et behørigt dokumenteret behov.
Kan jeg få komplementerende eller yderligere erstatning og/eller godtgørelse (efter f.eks. en ændring i omstændighederne eller forværring af helbredet osv.), efter at der er truffet en afgørelse i sagen?
Hvis der er blevet tildelt erstatning, og skaden efterfølgende forværres på mærkbar vis, kan der kræves yderligere erstatning. Dette krav skal fremsættes senest fem år efter tildelingen af hovederstatningen.
Denne yderligere erstatning kan ikke overstige maksimumsbeløbet på 63 000 EUR fratrukket det beløb, der tidligere er blevet tildelt i erstatning.
Hvilke bilag skal jeg sende sammen med mit krav?
Enhver dokumentation vedrørende omstændighederne og den forvoldte skade vedlægges dette brev til støtte for kravet.
Ikke-udtømmende liste:
- kopi af den officielle anmeldelse eller bevis for indtrædelsen som civil part
- kopi af den strafferetlige afgørelse
- retsafgørelse vedrørende de civilretlige interesser
- dokumentation for skaden: lægeattester, der beskriver den lidte skade, varigheden af uarbejdsdygtigheden og eventuelt permanente men og handicap
- dokumentation for lægeudgifter forbundet med skaden (medicinsk behandling – på hospitaler og skadestuer osv.)
- dokumentation for medlemskabet af en sygesikringsordning
- dokumentation for det udbetalte beløb fra sygesikringen
- kopi af forsikringsaftalen
- dokumentation for det udbetalte beløb fra forsikringsselskabet
- dokumentation for indkomsttab under og efter den medicinske behandling.
Er der gebyrer, som skal betales, når kravet modtages og bliver behandlet?
Nej.
Hvilken myndighed træffer afgørelse ved krav om erstatning og godtgørelse (i nationale sager)?
Luxembourgs justitsministerium: Ministère de la Justice luxembourgeois
13, rue Erasme
L-2934 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247 84527 / (+352) 247 84517
Fax : (+352) 26 68 48 61 / (+352) 22 52 96
E-mail: info@mj.public.lu
Websted: http://www.mj.public.lu/
Hvor skal jeg sende mit krav hen (i nationale sager)?
Luxembourgs justitsministerium: Ministère de la Justice luxembourgeois
13, rue Erasme
L-2934 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247 84527 / (+352) 247 84517
Fax : (+352) 26 68 48 61 / (+352) 22 52 96
E-mail: info@mj.public.lu
Websted: http://www.mj.public.lu/
Skal jeg være til stede under sagens behandling, og/eller når der træffes en afgørelse?
Offernævnet er forpligtet til at indkalde offeret. Møder offeret for retten, afhører nævnet ham/hende, hvad angår sagens forløb og den lidte skade. Denne høring er ikke offentlig, og offeret kan lade sig bistå af en advokat.
Hvor lang tid tager det (gennemsnitligt) at modtage en afgørelse om erstatning fra myndigheden?
Justitsministeriet træffer en afgørelse inden for seks måneder fra den dato, hvor erstatningskravet blev fremsat.
Hvis jeg ikke er tilfreds med myndighedens afgørelse, hvordan kan jeg så få den ændret?
Hvis offeret ikke er tilfreds med justitsministeriets afgørelse, hvad angår princippet eller det tildelte beløbs størrelse, kan han/hun anlægge sag mod staten repræsenteret ved justitsministeriet. Sagen skal indbringes for underretten i Luxembourg eller Diekirch efter ansøgerens eget valg.
Hvor får jeg de nødvendige blanketter og anden information om, hvordan jeg kræver erstatning?
Du kan få oplysninger om, hvordan du fremsætter et erstatningskrav, fra:
Luxembourgs justitsministerium: Ministère de la Justice
13, rue Erasme
L-2934 Luxembourg
Tlf.: (+352) 247 84527 / (+352) 247 84517
Fax: (+352) 26 68 48 61 / (+352) 22 52 96
E-mail: info@mj.public.lu
Websted: http://www.mj.public.lu/
Rådgivning og hjælp til fremsættelse af krav fås hos "Service d’Accueil et d’Information juridique" (tjenesten for juridisk rådgivning og information) og "Service d’Aide aux victimes" (hjælpetjenesten for ofre) under "Service Central d’Assistance Sociale" (hovedtjenesten for social bistand)
Findes der en speciel hjælpelinje eller hjemmeside, som jeg kan bruge?
Websted:
http://www.mj.public.lu/services_citoyens/indemnisation/index.html
https://justice.public.lu/fr/aides-informations/assistance-sociale/scas-service-aide-victimes.htmlKan jeg få retshjælp (hjælp fra en advokat), når jeg forbereder mit krav?
En person, der dokumenterer ikke at råde over en tilstrækkelig indtægt, har i henhold til de lovbestemte betingelser ret til at få gratis retshjælp. Den pågældende vil få bevilget en advokat, som yder juridisk rådgivning eller repræsenterer den pågældende i retten. Staten bærer udgifterne forbundet med denne bistand. Alle har adgang til juridisk information og rådgivning samt mægling. "Service d’Accueil et d’Information juridique" (tjenesten for juridisk rådgivning og information) giver gratis information på det juridiske område.
Findes der støtteorganisationer for ofre, der kan hjælpe mig med at fremsætte et krav om erstatning?
- Service d’aide aux victimes (hjælpetjenesten for ofre), Service central d’assistance sociale (hovedtjenesten for social bistand)
Bâtiment Plaza Liberty, Entrée A
12-18, rue Joseph Junck
L-1839 Luxembourg
Tlf.: (+352) 47 58 21-627 / 628
GSM : (+352) 621 32 65 95
E-mail: scas-sav@justice.etat.lu
- Service d'Accueil et d'Information juridique (tjenesten for juridisk rådgivning og information):
i Luxembourg,
Cité judiciaire – Bâtiment BC,
L-2080 Luxembourg
Tlf.: (+352) 22 18 46
i Diekirch,
Justice de Paix,
L-9211 Diekirch
Tlf.: (+352) 80 23 15
i Esch-sur-Alzette,
Justice de Paix,
L-4239 Esch-sur-Alzette
Tlf.: (+352) 54 15 52
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.