Hvis mit krav skal sendes fra dette land til et andet EU-land

Belgien

Indholdet er leveret af
Belgien

Hvilken myndighed vil hjælpe mig med at sende min ansøgning til et andet EU-land?

a) Kommissionen for økonomisk støtte til ofre for overlagte voldshandlinger (Commission pour l'aide financière aux victimes d'actes intentionnels de violence) hjælper belgiske ofre eller ofre med bopæl i Belgien med de formaliteter, der er forbundet med at søge om erstatning i et andet EU-land.

Adresse:

Commission d'aide financière aux victimes d'actes intentionnels de violence
SPF Justice
Boulevard de Waterloo 115
1000 BRUXELLES, Belgien

b) Kommissionens "terrorafdeling" behandler sager vedrørende terrorofre.

Postadresse:

Commission d'aide financière aux victimes d'actes intentionnels de violence – Division Terrorisme
SPF Justice
Boulevard de Waterloo 115
1000 BRUXELLES, Belgien
E-mailadresse: terrorvictims@just.fgov.be

Hvilken rolle har den bistandsydende myndighed?

I henhold til artikel 40 i loven af 1. august 1985 har kommissionen i sin egenskab af bistandsydende myndighed i grænseoverskridende sager til opgave:

1° at sende vigtige oplysninger om mulighederne for at kræve erstatning i den medlemsstat, forbrydelsen blev begået i, samt de nødvendige ansøgningsblanketter til ansøgeren (som anført i Europa-Kommissionens vejledning),

2° efter ansøgerens anmodning at sende oplysninger og generel information om, hvordan blanketten skal udfyldes, og de bilag, ansøgeren skal vedlægge, til ansøgeren,

3° hurtigst muligt at videregive kravet og bilagene til den kompetente myndighed i den EU-medlemsstat, hvor forbrydelsen blev begået, ved at benytte den blanket, der er udarbejdet af Europa-Kommissionen,

4° i givet fald at sende generelle oplysninger til ansøgeren, der kan hjælpe ham/hende med at besvare den kompetente myndigheds anmodninger om yderligere oplysninger og efter ansøgerens anmodning hurtigst muligt at videregive disse direkte til den kompetente myndighed ved i givet fald at vedlægge listen over indsendte bilag,

5° at træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis den kompetente myndighed beslutter, at ansøgeren eller enhver anden person (herunder vidner eller sagkyndige) skal afgive forklaring.

Vil myndigheden oversætte vedlagte dokumenter, hvis disse er nødvendige for kravets fremsættelse? Hvis ja, hvem betaler for dette?

Dette spørgsmål har endnu ikke været relevant og er ved at blive behandlet.

Er der administrative eller andre gebyrer, som skal betales, når kravet sendes til udlandet?

Nej.

Sidste opdatering: 14/01/2020

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.