Hvis mit krav (fra et andet land) skal behandles i dette land

Estland

Indholdet er leveret af
Estland

Hvilken myndighed træffer afgørelse i sager på tværs af landegrænser om en ansøgning om erstatning?

Socialsikringsstyrelsen (Sotsiaalkindlustusamet)

Endla 8
15092
TALLINN

Tlf.: +372 612 1360
Fax: +372 640 8155

E-mail: Info@sotsiaalkindlustusamet.ee
Websted: http://www.sotsiaalkindlustusamet.ee/

Bemærkninger:
Den besluttende myndighed er Socialsikringsstyrelsen sammen med de lokale pensionsafdelinger. Oplysninger om de lokale pensionsafdelinger vil snart kunne findes her på siden.

Kan jeg sende min ansøgning direkte til den besluttende myndighed i dette land også i sager på tværs af landegrænser (uden at rette henvendelse via den bistandsydende myndighed i mit hjemland)?

Ja.

På hvilke(t) sprog accepterer erstatningsmyndigheden at modtage dokumentationen?

De officielle EU-sprog, helst estisk eller engelsk.

Hvem bærer omkostningerne, hvis erstatningsmyndigheden får ansøgninger/bilag, som er modtaget fra et andet EU-land, oversat?

Den myndighed, som har bestilt oversættelsen, betaler for den.

Er der administrationsgebyrer eller andre gebyrer, som skal betales i dette land for at behandle min ansøgning (der hidrører fra et andet EU-land)? Hvis ja, hvordan kan jeg betale disse?

Nej.

Hvis jeg skal være til stede under behandlingen, og/eller når der bliver truffet afgørelse, kan jeg så få refunderet mine rejseudgifter? Hvordan kan jeg kræve dem? Hvem skal jeg kontakte?

Du behøver ikke være fysisk til stede under afgørelsesprocessen.

Stilles der en tolk til rådighed, hvis jeg skal være personligt til stede?

Du behøver ikke være personligt til stede.

Vil lægeattester, udstedt af læger i mit bopælsland, blive accepteret eller anerkendt — eller skal mit helbred/min skade undersøges af medicinske eksperter i dette land?

Dokumenter udstedt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union vil blive accepteret, men en medicinsk ekspert vil vurdere ofrets helbred og skader på grundlag af de lægeattester, der er udstedt i ofrets bopælsland.

Vil jeg få mine rejseudgifter refunderet, hvis jeg skal undergå en medicinsk undersøgelse i dette land?

Du behøver ikke undergå en medicinsk undersøgelse.

Hvor lang tid går der cirka, inden myndigheden har truffet afgørelse vedrørende min ansøgning om erstatning?

Der træffes afgørelse senest 30 dage efter modtagelse af det sidste dokument.

På hvilket sprog vil jeg modtage afgørelsen om min ansøgning?

Estisk.

Hvis jeg ikke er tilfreds med myndighedens afgørelse, hvordan kan jeg så få den ændret?

En klage over afgørelsen skal indgives senest 30 dage efter, at afgørelsen er modtaget. Der kan alternativt indgives en klage til en forvaltningsdomstol efter den procedure, der er fastlagt i loven om forvaltningsretspleje (halduskohtumenetluse seadus). Vi vil afklare en anfægtelse senest 30 dage efter, at denne er modtaget.

Kan jeg få juridisk bistand (advokatbistand) under det andet lands regler?

Ja.

Er der nogen offerstøtteorganisationer i dette land, som kan hjælpe mig med at søge om erstatning i sager på tværs af landegrænser?

Ja: Støttetjenester for ofre. Du finder deres kontaktoplysninger på Socialsikringsstyrelsens websted.

Sidste opdatering: 15/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.