Hvis mit krav (fra et andet land) skal behandles i dette land

Luxembourg

Indholdet er leveret af
Luxembourg

Hvilken myndighed træffer afgørelse i erstatningssager på tværs af landegrænser?

Ministère de la Justice (justitsministeriet)

13, rue Erasme
L-2934
LUXEMBOURG

Tlf.: (352)2478 45 27, (352) 2478 45 17
Fax : (352) 26 68 48 61, (352) 22 52 96

E-mail: info@mj.public.lu
Websted: http://www.mj.public.lu/

Kan jeg sende mit krav direkte til den besluttende myndighed i dette land, også i sager på tværs af landegrænser (uden at rette henvendelse via den bistandsydende myndighed i mit hjemland)?

Ja, erstatningskravet skal sendes direkte til det luxembourgske justitsministerium som simpelt brev, såfremt ansøgeren ikke er berettiget til erstatning fra en anden stat, og ansøgeren dokumenterer at have lovlig og sædvanlig bopæl i Luxembourg.

Ansøgeren er fritaget fra kravet om at have lovlig og sædvanlig bopæl i Luxembourg, når vedkommende har været offer for en forbrydelse som anført i straffelovens artikel 382-1 (menneskehandel).

På hvilke sprog accepterer erstatningsmyndighederne:

erstatningskravet og dokumentationen?

  • Luxembourgsk
  • Fransk
  • Tysk.

Hvis erstatningsmyndigheden får kravene/bilagene, som er modtaget fra et andet EU-land, oversat, hvem betaler så for dette?

Justitsministeriet betaler for oversættelsen.

Er der administrative eller andre gebyrer, som skal betales i dette land for at behandle mit krav (modtaget fra et andet EU-land)? Hvis ja, hvordan kan jeg betale disse?

Nej.

Hvis jeg skal være til stede under behandlingen, og/eller når der bliver truffet afgørelse, kan jeg så få refunderet mine rejseudgifter? Hvordan kan jeg kræve dem? Hvem skal jeg kontakte?

Offerets tilstedeværelse er ikke obligatorisk. Offeret kan vælge at være repræsenteret ved sin advokat. Således er det ikke nødvendigt at foretage en rejse derhen.

Stilles der en tolk til rådighed, hvis jeg skal være personligt til stede?

Ja.

Vil lægeattester, udarbejdet af læger i mit bopælsland, blive accepteret eller anerkendt – eller skal mit helbred/min skade undersøges af jeres medicinske eksperter?

Lægeattester, der er udarbejdet af læger i dit bopælsland, vil blive accepteret eller anerkendt som dokumentation for forbrydelsen og den lidte skade.

Vil jeg få mine rejseudgifter refunderet, hvis jeg skal undergå en medicinsk undersøgelse i dette land?

Ikke relevant Udenlandske lægeattester accepteres som dokumentation.

Hvor lang tid tager det (gennemsnitligt) at modtage en afgørelse om erstatning fra myndigheden?

Justitsministeriet træffer en afgørelse inden for seks måneder fra den dato, hvor erstatningskravet blev fremsat.

På hvilket sprog vil jeg modtage afgørelsen?

Kravet skal udfærdiges på fransk, tysk eller luxembourgsk, hvorfor afgørelsen ligeledes udfærdiges på et af de accepterede tre sprog.

Hvis jeg ikke er tilfreds med myndighedens afgørelse, hvordan kan jeg så få den ændret?

Bestrides justitsministeriets afgørelse, hvad angår princippet eller det tildelte beløbs størrelse, kan der anlægges sag mod staten repræsenteret ved justitsministeren. Sagen skal indbringes for underretten i Luxembourg eller Diekirch efter ansøgerens eget valg.

Kan jeg få retshjælp (hjælp fra en advokat) under det andet lands regler?

En person, der dokumenterer ikke at råde over en tilstrækkelig indtægt, har i henhold til de lovbestemte betingelser ret til at få gratis retshjælp. Den pågældende vil få bevilget en advokat til at yde juridisk rådgivning eller repræsentere denne i retten. Staten bærer udgifterne forbundet med denne bistand. Alle har adgang til juridisk information og rådgivning. "Service d’Accueil et d’Information juridique" (tjenesten for juridisk rådgivning og information) giver gratis information på det juridiske område.

Er der nogen hjælpeorganisationer i dette land, som kan hjælpe mig med at kræve erstatning i sager på tværs af landegrænser?

Service central d’assistance sociale (SCAS, hovedtjenesten for social bistand) - Service d’aide aux victimes (SAV, hjælpetjenesten for ofre)
Bâtiment Plaza Liberty,
Entrée A,
12-18, rue Joseph Junck
L-1839 Luxembourg

Tlf.: (+352) 47 58 21-627 / 628

Sidste opdatering: 24/01/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.