Den originale sprogudgave af denne side estisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Erstatningskrav mod gerningsmanden

Estland

Indholdet er leveret af
Estland
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Hvordan kan jeg gøre erstatningskrav eller andre retsmidler gældende mod en gerningsmand i en retssag (straffesag), og hvem skal jeg rette kravet mod?

Du har ret til at anlægge et civilt søgsmål mod tiltalte under en straffesag. Et undersøgelsesorgan eller anklagemyndigheden skal oplyse offeret om proceduren for civile søgsmål, de grundlæggende krav i forbindelse med civile søgsmål, tidsfristen for anlæggelse af civile søgsmål og følgerne, hvis denne tidsfrist overskrides.

I hvilken fase af straffesagen skal jeg fremsætte et krav?

Du skal anlægge et civilt søgsmål senest ti dage efter undersøgelsen af straffesagen. Du kan anmode anklagemyndigheden om en forlængelse af denne tidsfrist.

Hvis fristen overskrides, afvises det civile søgsmål, men du kan da anlægge en erstatningssag ved en civil ret.

Hvad kan jeg anmode om i kravet, og hvordan bør jeg fremsætte det (skal jeg angive et samlet beløb og/eller angive de individuelle tab, tabt fortjeneste og renter)?

I en civil sag kan du fremsætte et krav, der har til formål at genoprette eller afhjæIpe den tilstand, som er blevet forårsaget af den handling, der er genstand for straffesagen. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for at sådant krav, skal i det væsentlige svare til omstændighederne omkring den overtrædelse, der behandles, og det skal også være muligt at behandle et sådant krav i en civil sag.

Et civilt søgsmål skal indgives skriftligt og skal indeholde oplysninger om sagsøgeren og den sagsøgte. I søgsmålet angives tydeligt offerets påstand og de faktiske omstændigheder og beviser, som ligger til grund for offerets krav. Kravet skal være fuldstændigt (dvs. det skal indeholde beløbene for alle de skader, for hvilke offeret kræver erstatning). I en sag om erstatning for ikke-økonomisk skade kan beløbet på den krævede erstatning forblive uspecificeret, og der kan anmodes om en rimelig erstatning efter rettens skøn.

Det organ, der behandler sagen, kan fastsætte en tidsfrist for afhjælpning af mangler i det civile søgsmål.

Findes der en specifik formular til sådanne krav?

Der findes ikke en specifik formular til civile søgsmål.

Hvilke beviser skal jeg fremlægge til støtte for mit krav?

Et civilt søgsmål skal være ledsaget af beviser for de omstændigheder, som ligger til grund for offerets krav, og som offeret vil gøre gældende, uanset hvilke beviser der fremlægges af anklagemyndigheden.

Er retsgebyrer eller andre omkostninger forbundet med mit krav?

Behandlingen af et civilt søgsmål under en straffesag er fritaget for statslige gebyrer. Dette gælder dog ikke for civile søgsmål vedrørende erstatning for ikke-økonomisk skade, hvis andre årsager end legemsbeskadigelse, andre former for lidelser eller en forsørgers dødsfald ligger til grund for et sådant erstatningskrav.

Hvis det civile søgsmål afvises, pålægges offeret sagsomkostningerne i forbindelse med det civile søgsmål eller bevis for kravet i henhold til offentlig ret. Hvis det civile søgsmål gives delvist medhold, fordeler retten sagsomkostningerne i forbindelse med det civile søgsmål mellem offeret, tiltalte og sagsøgte under hensyntagen til sagens omstændigheder. Retten kan også bestemme, at offerets udgifter i forbindelse med det civile søgsmål skal bæres helt eller delvist af offeret, hvis en afgørelse om, at modparten skal betale udgifterne, vil være uretfærdig eller urimelig for sidstnævnte.

Hvis retten afviser at behandle det civile søgsmål på grund af en frifindelse eller afslutning af straffesagen, bærer staten udgifterne til proceduren vedrørende det civile søgsmål. Hvis retten afviser at behandle det civile søgsmål af andre grunde, fordeler den sagsomkostningerne i forbindelse med det civile søgsmål mellem offeret og staten under hensyntagen til sagens omstændigheder.

Kan jeg få retshjælp før og/eller under retssagen? Kan jeg få retshjælp, hvis jeg ikke bor i det land, hvor retssagen finder sted?

Du modtager retshjælp fra staten, hvis betingelserne i loven om retshjælp er opfyldt. Hvis retten vurderer, at dine væsentlige interesser ikke er tilstrækkeligt beskyttet uden bistand fra en advokat, kan retten på eget initiativ beslutte at bevilge dig statslig retshjælp på grundlag af og i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i loven om retshjælp.

En person kan tildeles statslig retshjælp, hvis vedkommendes økonomiske situation på det tidspunkt, hvor vedkommende søger om retshjælp, bevirker, at han/hun ikke kan betale for kompetent juridisk bistand, eller at han/hun kun kan betale for juridisk bistand delvist eller i afdrag, eller at han/hun ikke kan opretholde sit eksistensgrundlag, når han/hun har betalt for juridisk bistand.

Statslig retshjælp ydes til personer, som på tidspunktet for indgivelsen af ansøgningen om retshjælp er bosiddende eller statsborger i Estland eller en anden EU-medlemsstat. Andre personer kan kun modtage retshjælp, hvis dette følger af internationale forpligtelser, som er bindende for Estland.

I loven fastsættes grundlaget for afslag på statslig retshjælp. Statslig retshjælp ydes ikke, hvis ansøgeren f.eks. selv kan beskytte sine rettigheder, hvis ansøgeren ejer aktiver, der kan afhændes uden væsentlige problemer for at dække udgifterne til juridisk bistand, og hvis udgifterne til juridisk bistand ikke anslås at overstige det dobbelte af ansøgerens månedlige indkomst efter fradrag af skat og lovpligtige forsikringsbidrag, beløb afsat til opfyldelse af lovpligtige underholdsbidrag samt rimelige bolig- og transportomkostninger. Der ydes heller ikke statslig retshjælp, hvis det på baggrund af sagens omstændigheder er klart, at ansøgeren ikke vil få medhold, hvis der ansøges om statslig retshjælp for at gøre krav på erstatning for ikke-økonomisk skade, og væsentlige offentlige interesser ikke gør sig gældende i sagen, eller hvis den mulige gevinst for ansøgeren ved medhold i sagen er uforholdsmæssigt lille sammenlignet med statens anslåede udgifter til retshjælp.

Statslig retshjælp ydes på grundlag af personens ansøgning. Hvis en person ansøger om statslig retshjælp som offer i en straffesag, træffes der afgørelse om indrømmelsen af statslig retshjælp af den ret, der behandler sagen, eller – under efterforskningen forud for retssagen af en straffesag – af den ret, der har jurisdiktion til at behandle straffesagen.

En ansøgning om statslig retshjælp skal indgives på estisk ved brug af den relevante ansøgningsformular. En ansøgning kan også indgives på engelsk, hvis den person, der ansøger om retshjælp, er en fysisk person, som er bosiddende eller statsborger i en anden EU-medlemsstat.

En person, der ansøger om statslig retshjælp, skal vedlægge en behørigt udfærdiget og underskrevet opgørelse af ansøgerens økonomiske situation sammen med eventuel anden dokumentation for denne situation. Hvis en person ikke er bosiddende i Estland, skal vedkommende vedlægge en erklæring vedrørende sin indkomst og sine familiemedlemmers indkomst i de sidste tre år udstedt af den kompetente myndighed i personens bopælsland. Hvis denne erklæring ikke kan indgives af årsager uden for ansøgerens kontrol, kan der træffes afgørelse om statslig retshjælp uden erklæringen.

Hvornår vil den strafferetlige domstol afvise eller nægte at træffe afgørelse i mit krav mod gerningsmanden?

En ret kan afvise at behandle et civilt søgsmål, hvis kravet f.eks. ikke opfylder de relevante krav, hvis straffesagen er afsluttet, eller hvis der er afsagt en frifindelsesdom. En ret kan også afvise at behandle et civilt søgsmål, hvis offeret eller sagsøgte er udeblevet, og sagen ikke kan behandles uden deres tilstedeværelse. En ret kan desuden afvise at behandle et civilretligt søgsmål, hvis der er afsagt en straffedom.

Et civilt søgsmål afvises, hvis det er ubegrundet.

Kan jeg påklage en sådan afgørelse eller påkalde mig andre retsmidler?

Hvis retten har afvist dit civile søgsmål, kan du kræve erstatning ved en civil ret. Du har ret til at appellere en førsteinstansrets afgørelse til distriktsretten.

Hvis jeg tilkendes erstatning af retten, hvordan kan jeg da sikre, at dommen fuldbyrdes over for gerningsmanden, og hvilken hjælp kan jeg få i denne forbindelse?

Hvis den dømte gerningsmand ikke betaler det beløb, du er tilkendt ved dommen, har du ret til at henvende dig til en foged på grundlag af dommen, hvorefter fogeden sørger for håndhævelsen.

Sidste opdatering: 15/08/2019

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.