- Hvordan kræver jeg skadeserstatning af gerningsmanden eller anlægger jeg sag/får fyldestgjort mit krav eller gør brug af andre retsmidler/får jeg fyldestgjort mit krav på anden vis inden for rammerne af en retssag (straffesag), og hvem skal jeg fremsætte dette krav til?
- På hvilket tidspunkt i straffesagen skal jeg fremsætte mit krav?
- Hvad kan jeg kræve, og hvordan skal jeg fremsætte mit krav (angivelse af et samlet beløb og/eller anførelse af de enkelte skader, indkomsttab og tabte renter)?
- Skal der udfyldes en specifik blanket i den forbindelse?
- Hvilke beviser skal jeg fremlægge til støtte for mit krav?
- Er mit krav forbundet med sagsomkostninger eller andre udgifter?
- Kan jeg få retshjælp forud for og/eller under retssagen? Har jeg adgang til retshjælp, hvis jeg ikke bor i det land, hvor retssagen finder sted?
- I hvilke tilfælde kan straffedomstolen afvise mit krav eller nægte at efterkomme mit krav mod gerningsmanden?
- Kan jeg appellere en sådan afgørelse eller gøre brug af andre retsmidler/få fyldestgjort mit krav på anden vis?
- Hvordan får jeg i tilfælde af domstolens afgørelse om, at der skal udbetales erstatning til mig, gerningsmanden til at betale beløbet, og hvilke hjælpemidler har jeg adgang til i den henseende?
Find information efter region
Hvordan kræver jeg skadeserstatning af gerningsmanden eller anlægger jeg sag/får fyldestgjort mit krav eller gør brug af andre retsmidler/får jeg fyldestgjort mit krav på anden vis inden for rammerne af en retssag (straffesag), og hvem skal jeg fremsætte dette krav til?
Der findes forskellige måder, hvorpå du kan kræve skadeserstatning af gerningsmanden.
For at få straffedomstolen til at træffe afgørelse i en erstatningssag skal offeret indtræde som civil part i straffesagen og kræve en retfærdig erstatning af gerningsmanden, når denne er kendt skyldig. Offeret er ikke forpligtet til at møde for retten. Offeret kan lade sig repræsentere af en advokat og fremsætte sine krav på skrift forud for retsmødet.
Derudover har ofre for visse lovovertrædelser i henhold til loven af 12. marts 1984 om erstatning til visse ofre for personskade som følge af en lovovertrædelse som ændret ret til at få udbetalt erstatning af staten. Dette er en vigtig foranstaltning til støtte for ofre i de tilfælde, hvor: gerningsmanden ikke er blevet identificeret, gerningsmanden er blevet identificeret, men er umulig at finde frem til, gerningsmanden er insolvent. Offeret kræver erstatning af staten ved at fremsætte et erstatningskrav til justitsministeriet, som træffer en afgørelse inden for seks måneder.
Staten skal kun udbetale erstatning, hvis offeret ikke har mulighed for at opnå en reel og tilstrækkelig erstatning (f.eks. fra gerningsmanden, den sociale sikringsordning eller en personlig forsikring).
Får offeret udbetalt erstatning af staten, kan han/hun yderligere indtræde som civil part og kræve yderligere beløb udbetalt af gerningsmanden, såfremt han/hun vurderer, at statens erstatning er utilstrækkelig. I dette tilfælde skal offeret informere retten om, at der henholdsvis er fremsat et erstatningskrav til staten, og at der er modtaget en sådan erstatning fra staten.
På hvilket tidspunkt i straffesagen skal jeg fremsætte mit krav?
Offeret har ret til at indtræde som civil part ved at sende et brev til undersøgelsesdommeren, hvori han/hun informerer om indtrædelsen som civil part for at kræve erstatning for den skade, han/hun erklærer at have lidt. Dette krav kan blive fremsat på et hvilket som helst tidspunkt i straffesagen. Offeret kan ligeledes indtræde som civil part under det strafferetlige retsmøde.
Der gøres opmærksom på, at offeret ikke længere kan blive afhørt som vidne i sagen, såfremt han/hun er indtrådt som civil part forud for retsmødet.
Er offeret ikke indtrådt som civil part, og har offeret ikke fremlagt krav, vil han/hun ikke automatisk få tildelt erstatning af retten.
Vælger offeret ikke at indtræde som civil part under det strafferetlige retsmøde, mister han/hun dog ikke sin ret til erstatning som følge heraf. Offeret kan til hver en tid anlægge sag mod gerningsmanden ved de civile domstole inden for den frist, der er anført i de gældende civile bestemmelser, idet det er dokumenteret, at de pågældende omstændigheder udløser et erstatningsansvar.
Der kan blive taget stilling til erstatningskravet som indsendt til justitsministeriet, før der træffes afgørelse om, hvorvidt der skal rejses tiltale. Kravet skal endvidere fremsættes, senest to år efter at lovovertrædelsen fandt sted. Hvis gerningsmanden bliver retsforfulgt, og offeret er indtrådt som civil part, forlænges fristen for fremsættelsen af et sådant krav, og den udløber først to år efter datoen for den endelige dom i straffesagen. Hvis offeret ikke gør sine rettigheder gældende over for straffedomstolen, og afgørelsen er blevet retskraftig, kan offeret anlægge sag ved de civile domstole, som træffer en afgørelse om de civilretlige interesser. I dette tilfælde forlænges fristen med to år fra den retskraftige retsafgørelse om de civilretlige interesser. Er der tale om et mindreårigt offer, løber fristen tidligst fra den dag, hvor offeret har nået myndighedsalderen, såfremt forbrydelsen kan straffes med fængsel eller er behandlet i straffelovens artikel 372, 373, 375 (seksuelt overgreb og voldtægt), 382-1 og 382-2 (menneskehandel), 400, 401a, 402, 403 eller 405 (forsætligt manddrab, dog ikke mord, og forsætlig legemsbeskadigelse).
Hvad kan jeg kræve, og hvordan skal jeg fremsætte mit krav (angivelse af et samlet beløb og/eller anførelse af de enkelte skader, indkomsttab og tabte renter)?
Offeret skal i forbindelse med en straffesag indgive sin anmodning med de præcise krav, enten skriftligt eller mundtligt under retsmødet. Der er dog også mulighed for at fremsætte kravene skriftligt forud for retsmødet. Under alle omstændigheder skal offeret dokumentere den materielle skade, han/hun har lidt (lægeattester, kvitteringer osv.). Under retsmødet afhører retten i praksis som det første vidnerne og den tiltalte, inden indtrædelsen som civil part finder sted. På dette tidspunkt erklærer offeret – eller advokaten på offerets vegne og i dennes sted – at være civil part og fremlægger dokumentet med de præcise krav for retten, anklagemyndigheden og sagens parter. Offeret er ikke forpligtet til at møde for retten og kan lade sig repræsentere af sin advokat.
Kravet kan udfærdiges på papir og anfører de forskellige skader, offeret har lidt (materiel/økonomisk og/eller immateriel skade) samt de præcise beløb. Er skaden ikke kvantificerbar, eller er beløbet stadig ukendt, angives, at beløbet er "pm" (pro memoria).
I de fleste tilfælde træffer den domstol, som står for at dømme gerningsmanden, en afgørelse om erstatningsbeløbets størrelse, som skal udbetales til offeret som erstatning for skaden, såfremt domstolen har kendt den tiltalte eller anklagede skyldig.
Offeret kan få følgende tab og udgifter erstattet:
materielle skader (ikke psykologiske):
- lægeudgifter forbundet med skaden (medicinsk behandling – på hospitaler og skadestuer, genoptræning)
- behov eller yderligere udgifter som følge af skaden (dvs. pleje og bistand, midlertidig og permanent behandling, fysioterapeutiske forløb, særlig indretning af boligen, særlige hjælpemidler osv.)
- uoprettelige skader (eksempelvis invaliditet og andre permanente handicap)
- indkomsttab under og efter den medicinske behandling (herunder indkomsttab og tab af mulighed for at tjene til livets ophold eller reduceret godtgørelse osv.)
- tab af arbejdsmæssige muligheder
- udgifter til retslige procedurer forbundet med den hændelse, der har medført skaden, herunder sagsomkostninger og andet
- erstatning for beskadigede eller stjålne personlige ejendele
psykologisk (moralsk) skade:
- offerets svie og smerte
- varige men (når offeret ikke længere kan føre samme liv som før forbrydelsen)
- æstetisk skade (ar, tab af lemmer eller andet)
- seksuelle men.
Retten kan beslutte, at der skal foretages en sagkyndig vurdering af den præcise beløbsstørrelse på de lidte skader. Dette skal ske på et lovformeligt grundlag, navnlig i tilfælde af omfattende fysiske skader.
I dette tilfælde kan retten træffe afgørelse om at udbetale et forskud.
Efter den sagkyndiges vurdering vil der blive truffet en afgørelse om de civilretlige interesser og om erstatningsbeløbet.
Det maksimale erstatningsbeløb, som justitsministeriet kan yde, kan ikke overstige et maksimumsbeløb, der hvert år fastsættes ved bekendtgørelse i Luxembourg. Maksimumsbeløbet for 2017 var 63 000 EUR. Ministeriet kan endvidere udbetale et forskud.
Skal der udfyldes en specifik blanket i den forbindelse?
Der findes ikke en specifik blanket til brug i Storhertugdømmet Luxembourg i forbindelse med erstatningskrav.
Kravene udfærdiges på papir.
Kræves der erstatning af justitsministeriet, skal kravet formuleres på fransk, tysk eller luxembourgsk og være påført dato og sted for samt en nøjagtig beskrivelse af forbrydelsen.
Hvilke beviser skal jeg fremlægge til støtte for mit krav?
Fremsættes kravet til de kompetente domstole, skal indtrædelsen som civil part og skaden dokumenteres (se nedenstående for konkrete eksempler).
Fremsættes erstatningskravet til justitsministeriet, skal brevet til støtte for kravet være vedlagt dokumentation vedrørende forbrydelsen og den skade, offeret har lidt.
Ikke-udtømmende liste:
- kopi af den officielle anmeldelse eller bevis for indtrædelsen som civil part
- kopi af den strafferetlige og civilretlige (i tilfælde af en indtrædelse som civil part) afgørelse
- retsafgørelse vedrørende de civilretlige interesser (eksempelvis efter en sagkyndig vurdering)
- dokumentation for skaden: lægeattester, der beskriver den lidte skade, varigheden af uarbejdsdygtigheden og eventuelt permanente men og handicap
- dokumentation for lægeudgifter forbundet med skaden (medicinsk behandling – på hospitaler og skadestuer osv.)
- dokumentation for medlemskabet af en sygesikringsordning
- dokumentation for det udbetalte beløb fra sygesikringen
- kopi af forsikringsaftalen
- dokumentation for det udbetalte beløb fra forsikringsselskabet
- dokumentation for indkomsttab under og efter den medicinske behandling.
Er mit krav forbundet med sagsomkostninger eller andre udgifter?
I forbindelse med en straffesag afholder den enkelte part – uagtet sagens udfald – sine egne advokatudgifter. En part har dog mulighed for at få retshjælp, hvis dette er nødvendigt. I dette tilfælde afholder staten alle udgifter.
Offeret kan endvidere kræve erstatning for procesudgifter. Udgifterne forbundet med den sagkyndige vurdering afholdes som udgangspunkt af den tiltalte/anklagede.
Er erstatningskravet blevet fremsat til justitsministeriet, vil kravet ikke være forbundet med sagsomkostninger.
Kan jeg få retshjælp forud for og/eller under retssagen? Har jeg adgang til retshjælp, hvis jeg ikke bor i det land, hvor retssagen finder sted?
Et offer har adgang til retshjælp forud for og/eller under retssagen under de betingelser, der er fastsat i den luxembourgske lovgivning, når han/hun har udfyldt den nationale blanket, som kan downloades på det luxembourgske advokatforbunds side: https://www.barreau.lu/le-barreau/assistance-judiciaire/formulaire-d-assistance-judiciaire. Blanketten skal ledsages af dokumentation for, at han/hun ikke har tilstrækkelige økonomiske midler til at betale for sit forsvar. Ansøgningen indsendes til advokatformanden i den retskreds, hvor ansøgeren er bosiddende. Formanden træffer herefter en afgørelse om, hvorvidt der skal bevilges retshjælp.
Alle har adgang til juridisk information og rådgivning. "Service d’Accueil et d’Information juridique" (tjenesten for juridisk rådgivning og information) giver gratis information på det juridiske område: https://justice.public.lu/fr/aides-informations/accueil-info-juridique.html
I hvilke tilfælde kan straffedomstolen afvise mit krav eller nægte at efterkomme mit krav mod gerningsmanden?
Har offeret fremsat et erstatningskrav, og gerningsmanden frikendes, da der ikke var tale om en lovovertrædelse, tager retten fortsat stilling til, hvorvidt den tiltaltes kulpøse adfærd har medført en skade for offeret. Er dette tilfældet, dømmes den tiltalte til at betale erstatning. Har offeret imidlertid ikke godtgjort årsagsforbindelsen mellem den tiltaltes adfærd og den lidte skade, afviser domstolen offerets krav.
Kan jeg appellere en sådan afgørelse eller gøre brug af andre retsmidler/få fyldestgjort mit krav på anden vis?
Offeret kan appellere straffedomstolens afgørelse.
Offeret kan endvidere fremsætte et erstatningskrav til justitsministeriet og har ret til erstatning, hvis gerningsmanden ikke er blevet dømt, men der er tale om et offer for en strafferetlig forbrydelse, og gerningsmanden ikke er blevet identificeret, eller gerningsmanden er blevet identificeret, men er umulig at finde frem til, eller gerningsmanden er insolvent.
Bliver der ikke rejst tiltale og dermed ikke fastsat et erstatningsbeløb fra rettens side, kan justitsministeriet tilkende et fast beløb og/eller træffe afgørelse om, at der skal foretages en sagkyndig vurdering på ministeriets regning med henblik på at fastsætte det erstatningsbeløb, offeret kan få tildelt.
Hvordan får jeg i tilfælde af domstolens afgørelse om, at der skal udbetales erstatning til mig, gerningsmanden til at betale beløbet, og hvilke hjælpemidler har jeg adgang til i den henseende?
Det er straffedomstolens ansvar at opgøre den skade, offeret har lidt, men domstolen står ikke for inddrivelsen af den tildelte erstatning.
Så snart der er afsagt en endelig dom i sagen, skal offeret selv træffe de nødvendige foranstaltninger for at få udbetalt erstatningen af gerningsmanden.
Oftest vil dette ske ved advokaten, som kontrollerer inddrivelsen af erstatningen, i første omgang i mindelighed ved at kontakte den dømtes advokat eller ved tvangsfuldbyrdelse gennem en foged.
Fastsætter domstolen endvidere af en betinget strafudsættelse, der omfatter erstatningsforpligtelsen, sikrer anklagemyndigheden med ansvar for straffuldbyrdelse den dømtes opfyldelse af forpligtelsen.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.