Den originale sprogudgave af denne side kroatisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Sådan fuldbyrdes en dom

Kroatien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

I Kroatien er tvangsfuldbyrdelsesproceduren reguleret i bestemmelserne i lov om fuldbyrdelse (Ovršni zakon) (Narodne Novine (NN, Republikken Kroatiens lovtidende), nr. 112/12, 25/13, 93/14, 55/16 og 73/17; herefter: OZ). Denne lov omhandler den procedure, hvorefter domstole og notarer foretager tvangsinddrivelse af krav på grundlag af eksekutionsfundamenter og officielt bekræftede dokumenter (tvangsfuldbyrdelsesprocedure), medmindre andet er fastsat i speciallovgivningen.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

Tvangsfuldbyrdelsessager gennemføres af domstole på grundlag af eksekutionsfundamenter, mens notarer gennemfører tvangsfuldbyrdelse på grundlag af officielt bekræftede dokumenter.

Det er fastsat i artikel 23 i OZ, hvad et eksekutionsfundament er, mens officielt bekræftede dokumenter er beskrevet i artikel 31 i OZ.

Finansagenturet (Financijska agencija) indgår også i tvangsfuldbyrdelsesproceduren (herefter: agenturet), idet det er en juridisk person, som foretager tvangsfuldbyrdelse efter bestemmelserne i OZ og lovgivningen om fuldbyrdelsesforanstaltninger iværksat over for fonde og over for arbejdsgivere, det kroatiske pensionsforsikringsinstitut (Hrvatski zavod za mirovinsko osiguranje) og andre myndigheder som fastsat i lovgivningen.

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

Domstolene gennemfører tvangsfuldbyrdelsessager på grundlag af eksekutionsfundamenter. Det er ifølge OZ følgende dokumenter:

1. eksigible retsafgørelser og forlig

2. eksigible forlig i henhold til artikel 186, litra a), i den civile retsplejelov

3. eksigible afgørelser, der er truffet af en voldgiftsret

4. eksigible afgørelser truffet i forvaltningssag og eksigible forlig indgået i forvaltningssager, hvis de indebærer betaling af en gæld, medmindre andet er fastsat i lovgivningen

5. notarafgørelser om tvangsfuldbyrdelse og notarielle tvangsfuldbyrdelsesdokumenter

6. forlig indgået i sager ved afdelinger af "æresdomstolen" (sudovi časti) i Kroatien og forlig indgået ved mægling efter bestemmelserne i lovgivningen om mæglingsprocedurer

7. andre dokumenter, der ved lov er defineret som eksigible.

Eksigible dokumenter kan bruges som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvis dokumenterne indeholder oplysninger om kreditor og debitor, genstand, type, omfang og tidspunkt for betaling af gælden.

Er eksekutionsfundamentet en afgørelse, hvorefter et tilgodehavende skal inddrives ved betaling eller udførelse af en handling, skal det også indeholde en frist for frivillig opfyldelse af kravet, og hvis fristen for frivillig opfyldelse ikke er anført, fastsættes tidspunktet af retten i fuldbyrdelseskendelsen.

3.1 Proceduren

En kreditor indleder en tvangsfuldbyrdelsessag på grundlag af et eksekutionsfundament ved at indgive en begæring om fuldbyrdelse til retten. Begæringer om tvangsfuldbyrdelse kan indgives af kreditor personligt som part i sagen eller via en stedfortræder. En tvangsfuldbyrdelsessag kan retten iværksætte af egen drift, når det specifikt er foreskrevet ved lov.

Byretterne (općinski sudovi) er sagligt kompetente i fuldbyrdelsessager, medmindre andet er fastsat i lovgivningen. Fuldbyrdelsen foretages inden for de grænser, der er fastsat i fuldbyrdelseskendelsen.

I fuldbyrdelseskendelsen skal følgende være anført: den eksigible afgørelse, henholdsvis det officielt bekræftede dokument, der danner grundlag for fuldbyrdelsen, kreditor og debitor (skyldneren), det krav, der ligger til grund for fuldbyrdelsen, aktiver og genstande, der skal gøres udlæg i, samt øvrige oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre fuldbyrdelsen.

3.2 De vigtigste betingelser

Begæringen om fuldbyrdelse skal indeholde fuldbyrdelsesanmodningen, hvori følgende skal være anført: den eksigible afgørelse eller det officielt bekræftede dokument, som danner grundlag for ønsket om fuldbyrdelse, kreditor og debitor, kreditors og debitors personnummer, det krav, der søges opfyldt, fuldbyrdelsesmåden og (om nødvendigt) fuldbyrdelsens genstand. Begæringen skal indeholde andre foreskrevne oplysninger, som er nødvendige for at foretage fuldbyrdelsen.

Begæringen om fuldbyrdelse på grundlag af et officielt bekræftet dokument skal indeholde:

1. en anmodning til retten om at pålægge skyldneren at opfylde kravet eventuelt med tillæg af relevante omkostninger inden for otte dage, og i tilfælde af tvister vedrørende veksler og checks inden for tre dage

2. anmodningen om tvangsfuldbyrdelse.

De vigtigste betingelser, som et eksekutionsfundament skal opfylde, er således: at det er støttet på en eksigibel afgørelse eller et officielt bekræftet dokument, der kan danne grundlag for afsigelse af en kendelse om fuldbyrdelse, og en anmodning om tvangsfuldbyrdelse.

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

Genstanden for tvangsfuldbyrdelse er aktiver og fordringer, som der ifølge lovgivningen kan gøres udlæg i med det formål at inddrive et krav. Der foretages fuldbyrdelse for at opfylde en kreditors krav ved at gøre udlæg i aktiver, der tilhører skyldneren, og som udgør en integreret del af dennes formue.

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

Skyldnerens aktiver (penge, fast ejendom, løsøre, værdipapirer og kapitalandele) og visse rettigheder, der ikke er formuerettigheder, og som tilhører rekvirenten (i forbindelse med overdragelse og levering af løsøre, fraflytning og overdragelse af fast ejendom, tilbagevenden til arbejde osv.) kan gøres til genstand for fuldbyrdelse. Under sagen kan rekvirenten vælge, i hvilke genstande vedkommende ønsker fyldestgørelse.

Genstande, som ikke har nogen handelsværdi, kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, og det gælder også genstande, som det er forbudt at gøre udlæg i efter speciallovgivningen. Skattebaserede krav og gebyrer kan heller ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

Genstande, våben og udstyr bestemt til forsvar samt genstande og faciliteter, som er nødvendige for lokale og regionale myndigheders og retslige myndigheders arbejde kan heller ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

Om en bestemt genstand eller en rettighed kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse, dvs. om fuldbyrdelsen vedrørende en genstand eller en rettighed er blevet begrænset, vurderes i forhold til de omstændigheder, der herskede på det tidspunkt, hvor fuldbyrdelsesbegæringen blev indgivet, medmindre andet er udtrykkeligt fastsat i OZ.

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

De grundlæggende virkninger af fuldbyrdelsesforanstaltninger er, at skyldnerens ret til at råde over sine aktiver begrænses.

Udlæg i fast ejendom og løsøre medfører salg af den faste ejendom eller løsøret for at fyldestgøre kreditors krav i salgsprovenuet.

Fuldbyrdelsessager vedrørende økonomiske krav medfører udlæg i og overdragelse til kreditor af aktiver op til det beløb, som er nødvendigt for at opfylde kravet.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Fuldbyrdelsesforanstaltninger er gyldige, indtil fuldbyrdelsessagen er afsluttet, hvilket sker, når kreditorens krav er blevet opfyldt fuldt ud, eller efter at vedkommende har trukket sin fuldbyrdelsesbegæring tilbage.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Skyldneren har ret til at:

• appellere en afsagt fuldbyrdelseskendelse

• indgive en indsigelse mod en notarafgørelse, der er truffet på grundlag af et officielt bekræftet dokument.

En rettidig appel, der kan antages til realitetsbehandling, til prøvelse af en fuldbyrdelseskendelse, som er meddelt på grundlag af et eksekutionsfundament, suspenderer ikke fuldbyrdelsessagen.

En rettidig indsigelse, der kan antages til realitetsbehandling, mod en notarafgørelse, som er truffet på grundlag af et officielt bekræftet dokument (indgivet til notaren, men afgjort af retten), bevirker, at sagen behandles som en almindelig retssag (klasična parnica), som vil fortsætte ved retten, og hvor parterne, som nu er sagsøger (tidligere kreditor) og sagsøgte (tidligere debitor) skal føre bevis for deres påstande for at få medhold i sagen. Er forudsætningerne ifølge OZ opfyldt, har skyldneren ret til at få suspenderet fuldbyrdelsessagen.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

Retten iværksætter fuldbyrdelsen på grundlag af det eksekutionsfundament og de aktiver, der er anført i fuldbyrdelsesbegæringen. Såfremt der er foreslået flere aktiver og genstande, begrænser retten på skyldnerens forslag fuldbyrdelsen til udvalgte aktiver eller genstande, hvis de anses for tilstrækkelige til at opfylde kravet.

Et af grundprincipperne for tvangsfuldbyrdelsesproceduren er, at retten ved gennemførelse af fuldbyrdelses- og sikringsforanstaltninger har pligt til at respektere skyldnerens værdighed ved at sørge for, at fuldbyrdelsen er så fordelagtig for ham som muligt.

Skyldneren beskyttes ved at udelukke og begrænse de genstande og aktiver, som kreditor kan gøre udlæg i under fuldbyrdelsessagen, ved at give skyldneren visse formelle og materielle garantier under og i forbindelse med fuldbyrdelsen. Denne beskyttelse giver sig udslag i, at legalitetsprincippet ligger til grund for vurderingen af, om fuldbyrdelse er tilladt, ved udpegelsen af de aktiver, der kan gøres udlæg i, og den procedure, som følges ved tvangsopfyldelsen af kreditors krav.

Der er grænser for adgangen til at foretage udlæg i fast ejendom, idet der er visse ejendomme, som der ikke kan gøres udlæg i, jf. artikel 91 i OZ.

Der er grænser for adgangen til at foretage udlæg i løsøre, idet der er visse genstande, som der ikke kan gøres udlæg i, jf. artikel 135 i OZ.

Der er grænser for fuldbyrdelsen vedrørende pengekrav, som er foreskrevet i artikel 173 i OZ, mens det i artikel 172 i OZ er fastsat, hvilken del af skyldnerens indkomst der er fritaget for udlæg.

Artikel 212 i OZ fastsætter særlige bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse vedrørende finansielle aktiver, som der ikke kan gøres udlæg i, eller som der kun kan gøres udlæg i i begrænset omfang, mens artikel 241 og 242 i OZ indeholder særlige bestemmelser om fritagelse for og begrænsning af fuldbyrdelsen for juridiske personer.

Bestemmelserne om beskyttelse af skyldnere, som er fysiske personer, i fuldbyrdelsessager vedrørende pengekrav er fastsat i artikel 75 i OZ, mens beskyttelse af juridiske personer er omhandlet i artikel 76 iOZ.

Bestemmelserne i OZ, der foreskriver fuldbyrdelsesbegrænsninger, dvs. som udelukker, at der kan gøres udlæg i visse genstande, medfører en beskyttelse af skyldneren i tvangsfuldbyrdelsessager.

 

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.

Your-Europe

Sidste opdatering: 06/02/2023

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.