Sådan fuldbyrdes en dom

1 Hvad forstås ved tvangsfuldbyrdelse i civil- og handelsretlige sager?

Fuldbyrdelse (dvs. tvangsfuldbyrdelse, eftersom skyldners frivillige opfyldelse af forpligtelser ikke kræver en retssag) omfatter alle sager, der gør det muligt at tvinge en skyldner til at opfylde de forpligtelser, der er pålagt skyldneren ved et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er hovedsagelig domme (franske eller udenlandske) og notarialakter med fuldbyrdelsespåtegning (jf. punkt 2 nedenfor). Disse tvangsfuldbyrdelsesgrundlag kan efter fransk ret pålægge skyldneren tre former for forpligtelser: at betale, at gøre eller afholde sig fra at gøre noget og endelig at udlevere eller returnere.

Retten til fuldbyrdelse vedrører udelukkende skyldners aktiver. Fuldbyrdelse mod personer findes ikke. Det betyder f.eks., at skyldnere ikke kan sættes i fængsel alene på det grundlag, at de ikke tilbagebetaler deres gæld. En afvisning af at opfylde visse forpligtelser (underholdsbidrag) er imidlertid en strafbar handling, for hvilken skyldner kan retsforfølges og idømmes fængsel. Det samme gælder skyldners svigagtige indledning af insolvensbehandling.

Forpligtelser til at betale kan fuldbyrdes ved udlæg i en sum penge, løsøre eller fast ejendom, der tilhører skyldneren. Hvis udlægget vedrører en sum penge, vil den sum, der er foretaget udlæg i, blive tildelt kreditor (f.eks. udlæg i en bankkonto). Hvis der gøres udlæg i løsøre eller fast ejendom, som tilhører skyldner, vil udlægget medføre tvangssalg af aktivet, og overskuddet fra salget vil blive overført til kreditor op til kravets størrelse.

Forpligtelser til at udlevere eller returnere varierer afhængigt af aktivets art. Hvis der er tale om løsøre, beslaglægges aktivet ved udlæg med henblik på returnering til den retmæssige ejer. Hvis der er tale om fast ejendom, returneres ejendommen til ejeren ved at udsætte den person, der bor i den.

Da det er forbudt at tvinge en person fysisk til at opfylde en forpligtelse til at gøre eller afholde sig fra at gøre noget, kan retten idømme skyldneren en bøde for at tilskynde skyldneren til at opfylde disse forpligtelser. Tvangsbødens størrelse er det beløb, som skyldneren skal betale, hvis skyldneren undlader at opfylde sine forpligtelser. Beløbet beregnes i forhold til den periode, hvori skyldner har undladt at foretage en handling (i tilfælde af forpligtelser til at gøre noget), eller i forhold til antal overtrædelser af forpligtelsen til at undlade at gøre noget. Eftersom forpligtelserne til at betale, udlevere eller returnere også fortolkes som forpligtelser til at gøre noget, kan der også idømmes en bøde ud over de andre fuldbyrdelsesforanstaltninger, som kan iværksættes.

Det skal desuden bemærkes, at det i princippet kun er de forpligtelser, der er fastsat i et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger.

2 Hvilke(n) myndighed(er) har beføjelse til at foretage tvangsfuldbyrdelse?

Fogeder har monopol på tvangsfuldbyrdelse. Fogeder er offentlige ministerielle embedsmænd. De udnævnes således af justitsministeren, som kontrollerer, at de varetager deres hverv i overensstemmelse med strenge etiske regler. De får betaling for deres tjenester (jf. punkt 8 nedenfor). Kreditor betaler omkostningerne forbundet med udstedelsen af de eksigible dokumenter, som efterfølgende skal betales af skyldneren.

Når en sag skal indbringes for retten, er den kompetente ret i princippet fogedretten, som er en specialiseret ret ved førsteinstansretten for større sager.

Udlæg i løn behandles undtagelsesvis af dommere fra førsteinstansretten for mindre sager.

Selv om sikrende retsmidler i princippet godkendes af fogedretten, kan de også undtagelsesvis godkendes af handelsretten, hvis de har til formål at sikre et krav, der henhører under handelsrettens kompetence.

Det er ikke nødvendigt at have en advokat for at anmode en foged om at iværksætte fuldbyrdelsesforanstaltninger.

Der er advokattvang i forbindelse med udlæg i fast ejendom. Undtagelsesvis kan skyldneren uden en advokats mellemkomst anmode fogedretten om tilladelse til at sælge sin ejendom i mindelighed.

I forbindelse med andre fuldbyrdelsesprocedurer er der ikke advokattvang, når sagen anlægges. Parterne kan derfor møde personligt op for retten. Hvis parterne ønsker det, kan de også bistås eller lade sig repræsentere af en advokat, deres ægtefælle, samlever eller registrerede partner, en slægtning i op- eller nedadgående linje, en slægtning i sidelinje til og med tredje led samt personer, der udelukkende er tilknyttet en af parternes private tjeneste eller virksomhed.

3 Hvornår kan der træffes afgørelse om tvangsfuldbyrdelse?

3.1 Proceduren

Listen over tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, der er anerkendt i Frankrig, er anført i artikel L. 111-3 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse (Code des procédures civiles d'exécution). Der er tale om:

• Juridisk bindende afgørelser truffet af almindelige domstole eller forvaltningsdomstole og forlig, som disse domstole har gjort juridisk bindende
• Udenlandske akter og domme og voldgiftskendelser, som er erklæret eksigible ved en afgørelse, der ikke kan appelleres med opsættende virkning, med forbehold af gældende bestemmelser i EU-retten
• Afgørelser truffet af den fælles patentdomstol
• Uddrag af officielle forligsrapporter underskrevet af dommeren og parterne
• Notarialakter, der er forsynet med en fuldbyrdelsespåtegning
• Aftaler om skilsmisse efter fælles overenskomst, hvor skilsmisseaftalen udfærdiges og underskrives af parterne, medunderskrives af deres advokater og opføres i en notars register efter reglerne i artikel 229-1 i den civile lovbog (Code civil)
• Tvangsfuldbyrdelsesgrundlag udstedt af en foged i tilfælde af manglende betaling af en check eller i tilfælde af en aftale mellem kreditor og skyldner på de betingelser, der er fastsat i artikel L. 125-1 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse
• Dokumenter udstedt af offentligretlige juridiske personer som defineret i loven eller afgørelser, der ifølge lovgivningen har samme retsvirkning som en dom.

Afgørelser truffet af almindelige domstole er eksigible og kan derfor anvendes som grundlag for iværksættelse af fuldbyrdelsesforanstaltninger, hvis de ikke kan appelleres med opsættende virkning, dvs. ved en appel eller indsigelse, eller hvis retten har afsagt en kendelse om foreløbig fuldbyrdelse af afgørelsen. Afgørelser truffet af forvaltningsdomstole er eksigible, selv om de kan påklages.

Tilladte tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:

Så snart en person er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan vedkommende i princippet iværksætte alle de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der er fastsat i loven om civil fuldbyrdelse, uden rettens forudgående tilladelse. Der er dog to tvangsfuldbyrdelsesprocedurer, som ikke kan iværksættes uden rettens forudgående tilladelse:

• Udlæg i løn, der er godkendt af førsteinstansretten for mindre sager i den retskreds, hvor skyldner har bopæl, eller hvor den tredjemand, hos hvem udlægget foretages, har bopæl, hvis skyldner bor i udlandet eller ikke har en kendt bopæl
• Udlæg i fast ejendom, der foretages af fogedretten på det sted, hvor ejendommen er beliggende.

Et udlæg for et beløb på under 535 EUR i boliger kræver desuden fogedrettens forudgående tilladelse.

Der er fastsat en række forskellige tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i loven om civil tvangsfuldbyrdelse, og anvendelsen heraf afhænger af typen af aktiver (fast ejendom, løsøre, penge osv. (jf. punkt 4.2 nedenfor). Foranstaltningerne skal under alle omstændigheder begrænses til, hvad der er nødvendigt for at inddrive fordringen, og der må ikke være tale om misbrug i valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger.

Som en undtagelse fra princippet om, at tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger kun kan iværksættes på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan der iværksættes sikrende retsmidler inden udstedelsen af fuldbyrdelsesgrundlaget. De giver kreditor mulighed for at beskytte sine rettigheder, indtil tvangsfuldbyrdelsesdokumentet udstedes.

Sikrende retsmidler er arrest og retligt pant. Disse retsmidler godkendes af retten, hvis sagsøgerens krav forekommer principielt begrundet, og hvis sagsøger anfører de omstændigheder, der synes at udgøre en risiko for, at fordringen ikke kan inddrives. Rettens forudgående tilladelse er ikke nødvendig, hvis kreditor er i besiddelse af en dom, der endnu ikke er eksigibel. De foranstaltninger, der træffes på disse vilkår, bortfalder under alle omstændigheder, hvis fogeden ikke underretter skyldneren meget hurtigt, og hvis kreditor ikke har indledt en retssag med kravet som genstand for at opnå en retsafgørelse, hvori kravet fastslås.

Tidspunktet for iværksættelse af tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:

Fuldbyrdelsesforanstaltninger må kun iværksættes mellem kl. 6.00 og kl. 21.00 og ikke på søn- og helligdage, medmindre fogedretten har givet tilladelse hertil.

Omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:

Der skal betales for fogedens ydelser. Kreditor betaler omkostningerne forbundet med udstedelsen af de eksigible dokumenter, som efterfølgende skal betales af skyldneren ud over dennes gæld. Kreditor skal dog betale en del af disse omkostninger.

Vederlaget til fogeden er reguleret ved dekret nr. 2016-230 af 26. februar 2016 og bekendtgørelse af 26. februar 2016, som fastsætter taksterne for de enkelte fuldbyrdelsesforanstaltninger. De vigtigste takster:

– for hver retsakt betales et fast gebyr, der er et fast beløb fastsat i bekendtgørelsen. Afhængigt af kravets størrelse ganges dette faste beløb med 0,5 (krav på 128 EUR eller derunder), med 1 (krav over 128 EUR og under eller lig med 1 280 EUR) eller med 2 (krav over 1 280 EUR)

– et gebyr for indledning af retsforfølgning, som kun kan opkræves én gang pr. tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Det beløber sig til 4,29 EUR, når kravet er under 76 EUR. Hvis kravet overstiger dette beløb, fastsættes gebyret i forhold til kravets størrelse og kan højst udgøre 268,13 EUR

– et gebyr for inddrivelse og opkrævning. Det er et degressivt proportionalt gebyr, som fogeden kun modtager, hvis det er lykkedes fogeden at inddrive eller opkræve hele eller en del af det skyldige beløb. En del af dette gebyr skal altid betales af kreditor (artikel A. 444-32 i handelsloven)

– udgifter til sagsstyring. Fogeden opkræver 6,42 EUR pr. afdrag betalt af skyldneren, dog ikke ved betaling af restgælden, som ikke giver ret til dette beløb. Disse omkostninger må ikke overstige 33 EUR pr. sag

– rejseudgifter på 7,68 EUR (8,80 EUR, hvis forkyndelsen udelukkende foretages elektronisk)

– moms (20 %)

– med visse undtagelser et fast gebyr på 14,89 EUR (pr. 1. januar 2017), som fogeden betaler til staten

– forsendelsesomkostninger for skrivelser, der fremsendes som led i obligatoriske formelle procedurer

– udgifter til låsesmed, flytning og opbevaring af møbler (på faktura).

For et inddrevet krav på 10 000 EUR er minimumsbeløbet for nogle fuldbyrdelsesforanstaltninger f.eks. følgende:

• Udlæg i en bankkonto: 129,64 EUR, inkl. skatter (fast gebyr, rejseudgifter og fast afgift)
• Udlæg i og salg af løsøre: 114,21 EUR, inkl. skatter (fast gebyr, rejseudgifter og fast afgift)
• Udlæg i køretøj ved anmeldelse til præfekturet: 124,50 EUR, inkl. skatter (fast gebyr, rejseudgifter og fast afgift)
• Betalingspåbud, hvorved der foretages udlæg i fast ejendom: 178,55 EUR, inkl. skatter (fast gebyr, rejseudgifter og fast afgift).

Ud over disse faste afgifter er der navnlig proportionale afgifter, som for hele kravet beløber sig til 707,52 EUR inkl. skatter, hvoraf 118,46 EUR betales af skyldner, og 589,06 EUR betales af kreditor.

3.2 De vigtigste betingelser

Det er i princippet ikke nødvendigt med en kendelse for at træffe fuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (jf. punkt 3.1 ovenfor).

Hvis kreditor ikke er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, kan kreditor på visse betingelser iværksætte sikrende retsmidler (jf. punkt 3.1 ovenfor).

4 Genstanden for og karakteren af tvangsfuldbyrdelsesskridt

4.1 Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for sådanne skridt?

I princippet kan alle aktiver, der tilhører skyldneren, gøres til genstand for en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning.

Ifølge loven er visse aktiver imidlertid beskyttet mod udlæg. Dette gælder især:

• beløb, som har karakter af underhold. Det er f.eks. ikke muligt at foretage udlæg i hele en persons indtægt, fordi der skal være et tilstrækkeligt beløb til at dække vedkommendes daglige behov. Beløbet fastsættes hvert år i forhold til skyldners indkomst og de personer, som skyldner har forsørgerpligt over for
• løsøre, som er nødvendigt for skyldners hverdag og arbejde. Der må i princippet ikke må foretages udlæg i dette løsøre, medmindre det sker til prisen, eller medmindre det er af betydelig værdi. Listen over disse aktiver er anført i artikel R. 112-2 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse. Det kan f.eks. ikke foretages udlæg i skyldners seng eller bord, medmindre det sker til prisen, eller medmindre løsøret er af betydelig værdi.
• Aktiver, der er nødvendige for personer med handicap eller til behandling af syge. Der kan f.eks. ikke foretages udlæg i en handicappet persons kørestol.

Enkeltmandsvirksomheder nyder også i visse tilfælde særlig beskyttelse af alle eller en del af deres aktiver.

4.2 Hvad er retsvirkningen heraf?

Tvangsfuldbyrdelsen i løsøre eller pengekrav sker i flere faser. Fogeden foretager først udlæg heri, og skyldneren har herefter ikke længere råderet over aktiverne og kan således ikke afhænde løsøret. Hvis skyldneren ikke overholder denne forpligtelse til at beholde aktivet, begår skyldneren en lovovertrædelse. Beløb, hvori der er gjort udlæg, er blokeret på skyldnerens konto. Fogeden underretter efterfølgende skyldneren om udlægget. Hvis skyldneren ikke gør indsigelse herimod ved at indbringe sagen for fogedretten, kan fogeden beslaglægge løsøret med henblik på salg på offentlig auktion eller overførsel af de beløb, hvori der er gjort udlæg. I tilfælde af indsigelse træffer fogedretten en afgørelse ved enten at godkende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningen eller bringe den til ophør, hvis den ikke er gyldigt iværksat.

Tvangsfuldbyrdelsen i fast ejendom sker ved udlæg i fast ejendom. Fogeden udsteder først et betalingspåbud til skyldneren, hvorved der foretages udlæg i ejendommen, som således ikke kan afhændes. Kreditor indbringer derefter sagen for fogedretten, der træffer afgørelse om sagens videre forløb. Hvis det er muligt at sælge den faste ejendom i mindelighed, og skyldneren anmoder herom, træffer retten afgørelse herom og fastsætter en frist for salget. Hvis det ikke er muligt eller ikke er lykkedes at sælge ejendommen i mindelighed, afsiger retten kendelse om salg på offentlig auktion. Den offentlige auktion afholdes på et retsmøde i fogedretten.

4.3 Hvor længe kan disse skridt opretholdes?

Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er i princippet gyldigt i ti år (artikel L. 111-4 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse). Denne tidsfrist begynder at løbe, så snart der iværksættes en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning på grundlag af dette tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

5 Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Spørgsmålet er kun relevant i forbindelse med:

– arrest, hvis kreditor endnu ikke er i besiddelse af et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag

– udlæg i løn

– udlæg i fast ejendom.

Sådanne procedurer er de eneste tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der skal godkendes af fogedretten. Rettens afgørelse kan gøres til genstand for en appel eller en kassationsappel afhængigt af kravets størrelse.

6 Findes der nogen begrænsninger for tvangsfuldbyrdelse, navnlig med hensyn til debitorbeskyttelse og tidsfrister?

Et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag er i princippet gyldigt i ti år (artikel L. 111-4 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse). Denne tidsfrist begynder at løbe, så snart der iværksættes en tvangsfuldbyrdelsesforanstaltning på grundlag af dette tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

Fuldbyrdelsesforanstaltninger må kun iværksættes mellem kl. 6.00 og kl. 21.00 og ikke på søn- og helligdage, medmindre fogedretten har givet tilladelse hertil.

Desuden skal fuldbyrdelsesprocedurer begrænses til, hvad der er nødvendigt for at inddrive fordringen, og der må ikke være tale om misbrug i valget af fuldbyrdelsesforanstaltninger.

Der kan desuden ikke gøres udlæg i visse aktiver (jf. punkt 4.1 ovenfor), og enhver form for udlæg og salg, der foretages i skyldnerens bolig, skal være godkendt på forhånd, hvis der er tale om inddrivelse af et andet beløb end underholdsbidrag på under 535 EUR (artikel L. 221-2 og R. 221-2 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse).

Endelig kan der, hvis skyldneren har eksekutionsimmunitet, ikke iværksættes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende de af skyldnerens aktiver, der er omfattet af denne immunitet. For at kunne foretage tvangsfuldbyrdelse i et af skyldnerens aktiver med den begrundelse, at det ikke er omfattet af skyldnerens immunitet, skal der indhentes en forudgående tilladelse fra retten (artikel L. 111-1 til L. 111-3 og R. 111-1 til R. 111-5 i lov om civil tvangsfuldbyrdelse).

Relevante links

Légifrance

Chambre Nationale des Huissiers de Justice (fogedkammeret)

Denne webside er en del af Dit Europa.

Vi vil gerne have din feedback om, hvor nyttige informationerne er for dig.