- 1. Hvilken form for retsbeskyttelse har jeg i dette land, hvis jeg har været udsat for en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Omfatter denne beskyttelse skadeserstatning?
- 2. Findes der særlige regler for grove menneskerettighedskrænkelser? Gælder disse regler for miljøkriminalitet eller grov udnyttelse af arbejdskraft?
- 3. Jeg har været udsat for en menneskerettighedskrænkelse, der kan føres tilbage til et europæisk transnationalt selskabs aktiviteter, og som fandt sted uden for Den Europæiske Union. Har jeg adgang til de nationale domstole, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Hvordan kan jeg gøre gældende, at mine rettigheder er blevet krænket? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?
- 4. Kan ombudsmandsinstitutioner, ligestillingsorganer eller nationale menneskerettighedsinstitutioner bistå ofre for erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, der er begået af europæiske transnationale selskaber uden for Den Europæiske Union? Kan disse organer undersøge min sag, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Findes der andre nationale offentlige tjenester (såsom et arbejds- eller miljøtilsyn), der kan undersøge min sag? Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?
- 5. Er europæiske transnationale selskaber i henhold til national lovgivning forpligtet til at stille klagemekanismer eller mæglingstjenester til rådighed ved krænkelser foranlediget af deres erhvervsaktiviteter? Gælder disse forpligtelser også for krænkelser, der har fundet sted uden for EU? Hvem i dette land er ansvarlig for at føre tilsyn med disse aktiviteter? Foreligger der offentlige rapporter med oplysninger om, hvordan systemet fungerer?
- 6. Har jeg særlige rettigheder, hvis jeg som offer i en udsat situation søger erstatning som følge af en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Har jeg adgang til retshjælp og på hvilke betingelser? Hvilke omkostninger dækkes af retshjælpen? Har jeg adgang til retshjælp på samme betingelser, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU?
Find information efter region
1. Hvilken form for retsbeskyttelse har jeg i dette land, hvis jeg har været udsat for en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Omfatter denne beskyttelse skadeserstatning?
I artikel 8 i lov nr. 4443/2016 bestemmes følgende: «1. I tilfælde af tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet i forbindelse med en administrativ sag kan den forurettede, ud over retslig beskyttelse, nyde beskyttelse i henhold til artikel 24-27 i forvaltningsloven (lov nr. 2690/1999, statstidende, serie I, nr. 45A). 2. Ophøret af den relation, inden for hvilken overtrædelsen har fundet sted, er ikke til hinder for, at der kan ydes beskyttelse mod tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. 3. Juridiske personer, sammenslutninger eller organisationer, herunder arbejdsmarkedets parter og fagforeninger, der bl.a. har til formål at sikre overholdelsen af princippet om ligebehandling uanset race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, afstamning, religion eller tro, handicap eller kronisk sygdom, alder, familiemæssig eller social situation, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika, kan repræsentere en skadelidt person ved domstolene eller enhver administrativ myndighed eller enhed, efter at have opnået samtykke hertil ved et officielt bekræftet dokument eller et privat dokument, der er bekræftet ved underskrift».
Desuden bestemmes det i artikel 11 «Sanktioner» i samme lov: «1. Enhver person, der i forbindelse med salg af varer eller levering af tjenesteydelser til offentligheden overtræder forbuddet mod forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, afstamning, religion eller tro, handicap eller kronisk sygdom, alder, familiemæssig eller social situation, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika i henhold til denne lov straffes med fængsel mellem seks måneder og tre år og bøde mellem 1 000 og 5 000 EUR. Retten kan forfølge de i dette stykke omhandlede handlinger af egen drift. 2. Enhver forskelsbehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, afstamning, religion eller tro, handicap eller en kronisk sygdom, alder, familiemæssig eller social situation, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika begået i strid med bestemmelserne i dette kapitel af en person, der handler som arbejdsgiver, ved indgåelse eller nægtelse af indgåelse af et ansættelsesforhold eller i løbet af dets varighed, udvikling eller opsigelse, udgør en overtrædelse af arbejdsmarkedslovgivningen, som af arbejdstilsynet (SEPA) pålægges de administrative sanktioner, der er fastsat i artikel 24 i lov nr. 3996/2011 (statstidende, serie I, nr. 170A)».
Endelig påhviler det sagsøgte eller den administrative myndighed i tilfælde af en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling på grund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, afstamning, religion eller tro, handicap eller kronisk sygdom, alder, familiemæssig eller social situation, seksuel orientering, kønsidentitet eller kønskarakteristika at bevise, at omstændighederne i sagen ikke udgør en overtrædelse af dette princip. Skadelidte nyder på sin side beskyttelse mod afskedigelse eller, mere generelt, mod enhver form for ugunstig behandling som følge af en klage eller et søgsmål.
2. Findes der særlige regler for grove menneskerettighedskrænkelser? Gælder disse regler for miljøkriminalitet eller grov udnyttelse af arbejdskraft?
I henhold til artikel 78, stk. 9, i lov nr. 4052/2012 «forstås ved "særligt udnyttende arbejdsforhold" arbejdsvilkår, herunder sådanne, der følger af forskelsbehandling på grund af køn eller andre forhold, hvor der er en slående forskel i arbejdsvilkårene for lovligt beskæftigede arbejdstagere, som f.eks. har indvirkning på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, og som truer den menneskelige værdighed». Artikel 89, stk. 3, har følgende ordlyd: «I tilfælde af ulovlig beskæftigelse af en uledsaget mindreårig, der er statsborger i et tredjeland, træffer den kompetente offentlige anklager de nødvendige foranstaltninger for at fastslå vedkommendes identitet, nationalitet og det forhold, at vedkommende er uledsaget. Den offentlige anklager bestræber sig på at finde den pågældendes familie så hurtigt som muligt og tager snarest muligt de nødvendige skridt til at sikre den pågældendes juridiske repræsentation, herunder om nødvendigt under straffesagen. Anklageren i sager om mindreårige eller, i mangel heraf, anklageren ved den kompetente ret i første instans kan, hvis den mindreåriges familie ikke kan findes, eller hvis han vurderer, at hjemsendelsen af den mindreårige under særlige omstændigheder er i strid med den pågældendes interesser, beslutte at træffe enhver foranstaltning, som han anser for at være af relevans for beskyttelsen af den pågældende, indtil den ret, som skal forelægges sagen inden for en frist på 30 dage, udpeger en værge i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1532, 1534 og 1592 i den civile lovbog. 4. Hvis disse personer ikke har tilstrækkelige midler, og anklageren ved den kompetente ret i første instans træffer afgørelse herom, kan de sikres anstændige levevilkår. 5. Den offentlige anklagemyndighed, de retslige myndigheder og politiet sikrer i første række og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, at ovennævnte ofre beskyttes og sikres, at de tilbydes oversættelses- og tolkebistand, hvis de ikke taler græsk, at de oplyses om deres juridiske rettigheder og de tjenester, som de har adgang til, og at de gives al nødvendig retshjælp».
3. Jeg har været udsat for en menneskerettighedskrænkelse, der kan føres tilbage til et europæisk transnationalt selskabs aktiviteter, og som fandt sted uden for Den Europæiske Union. Har jeg adgang til de nationale domstole, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Hvordan kan jeg gøre gældende, at mine rettigheder er blevet krænket? Hvor kan jeg finde yderligere oplysninger?
Denne mulighed eksisterer ikke.
4. Kan ombudsmandsinstitutioner, ligestillingsorganer eller nationale menneskerettighedsinstitutioner bistå ofre for erhvervsrelaterede menneskerettighedskrænkelser, der er begået af europæiske transnationale selskaber uden for Den Europæiske Union? Kan disse organer undersøge min sag, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU? Findes der andre nationale offentlige tjenester (såsom et arbejds- eller miljøtilsyn), der kan undersøge min sag? Hvor kan jeg finde oplysninger om mine rettigheder?
Denne mulighed eksisterer ikke.
5. Er europæiske transnationale selskaber i henhold til national lovgivning forpligtet til at stille klagemekanismer eller mæglingstjenester til rådighed ved krænkelser foranlediget af deres erhvervsaktiviteter? Gælder disse forpligtelser også for krænkelser, der har fundet sted uden for EU? Hvem i dette land er ansvarlig for at føre tilsyn med disse aktiviteter? Foreligger der offentlige rapporter med oplysninger om, hvordan systemet fungerer?
Grækenland pålægger ikke europæiske transnationale selskaber at stille klagemekanismer eller mæglingstjenester til rådighed ved krænkelser foranlediget af deres erhvervsaktiviteter.
6. Har jeg særlige rettigheder, hvis jeg som offer i en udsat situation søger erstatning som følge af en erhvervsrelateret menneskerettighedskrænkelse? Har jeg adgang til retshjælp og på hvilke betingelser? Hvilke omkostninger dækkes af retshjælpen? Har jeg adgang til retshjælp på samme betingelser, hvis jeg ikke er EU-borger eller ikke bor i EU?
I henhold til artikel 78, stk. 9, i lov nr. 4052/2012 «forstås ved "særligt udnyttende arbejdsforhold" arbejdsvilkår, herunder sådanne, der følger af forskelsbehandling på grund af køn eller andre forhold, hvor der er en slående forskel i arbejdsvilkårene for lovligt beskæftigede arbejdstagere, som f.eks. har indvirkning på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, og som truer den menneskelige værdighed». Artikel 89, stk. 3, har følgende ordlyd: «I tilfælde af ulovlig beskæftigelse af en uledsaget mindreårig, der er statsborger i et tredjeland, træffer den kompetente offentlige anklager de nødvendige foranstaltninger for at fastslå vedkommendes identitet, nationalitet og det forhold, at vedkommende er uledsaget. Den offentlige anklager bestræber sig på at finde den pågældendes familie så hurtigt som muligt og tager snarest muligt de nødvendige skridt til at sikre den pågældendes juridiske repræsentation, herunder om nødvendigt under straffesagen. Anklageren i sager om mindreårige eller, i mangel heraf, anklageren ved den kompetente ret i første instans kan, hvis den mindreåriges familie ikke kan findes, eller hvis han vurderer, at hjemsendelsen af den mindreårige under særlige omstændigheder er i strid med den pågældendes interesser, beslutte at træffe enhver foranstaltning, som han anser for at være af relevans for beskyttelsen af den pågældende, indtil den ret, som skal forelægges sagen inden for en frist på 30 dage, udpeger en værge i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 1532, 1534 og 1592 i den civile lovbog. 4. Hvis disse personer ikke har tilstrækkelige midler, og anklageren ved den kompetente ret i første instans træffer afgørelse herom, kan de sikres anstændige levevilkår. 5. Den offentlige anklagemyndighed, de retslige myndigheder og politiet sikrer i første række og i overensstemmelse med de gældende bestemmelser, at ovennævnte ofre beskyttes og sikres, at de tilbydes oversættelses- og tolkebistand, hvis de ikke taler græsk, at de oplyses om deres juridiske rettigheder og de tjenester, som de har adgang til, og at de gives al nødvendig retshjælp».
I henhold til lov 3226/2004 har borgere med lav indkomst i en EU-medlemsstat samt borgere med lav indkomst fra et tredjeland eller statsløse personer ret til retshjælp, hvis de lovligt har deres bopæl eller sædvanlige opholdssted i Den Europæiske Union. Borgere med lave indkomster kan ikke gøre krav på retshjælp, hvis de ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Den Europæiske Union.
Retshjælp består i hel eller delvis fritagelse for forpligtelsen til at betale sagens omkostninger, og efter udtrykkelig anmodning skal der udpeges en advokat, en notar og en foged, der har til opgave at forsvare modtageren, repræsentere ham i retten og yde ham den bistand, han har brug for til at træffe de nødvendige foranstaltninger.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.