Den originale sprogudgave af denne side engelsk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Beskyttelse af forbrugerne mod urimelige kontraktvilkår (93/13)

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Det beskytter forbrugerne i Den Europæiske Union (EU) mod urimelige vilkår og betingelser, som kan være medtaget i en standardkontrakt for varer og tjenester, de køber. Det indfører begrebet »god tro« for at undgå enhver betydelig skævhed i gensidige rettigheder og forpligtelser.

HOVEDPUNKTER

  • De omhandlede varer og tjenesteydelser, forholdene i forbindelse med transaktionen og alle andre vilkår og betingelser afgør, om en bestemmelse i en kontrakt er rimelig eller ej.
  • Der tages ikke hensyn til den faktiske pris, der er betalt for varer eller tjenesteydelser i denne vurdering, medmindre det pågældende vilkår er utydeligt skrevet.
  • Dette direktiv indeholder en liste over urimelige forhold. De omfatter at pålægge forbrugerne urimelige godtgørelser eller at lade dem være bundet af vilkår, som de ikke havde tid til at forstå fuldt ud, før de underskrev kontrakten.
  • Alle skriftlige kontrakter skal være udformet i et almindeligt, forståeligt sprog. Hvis der er tvivl om betydningen af et vilkår, skal det fortolkes til forbrugerens fordel.
  • Betingelser, der anses for at være urimelige, er ikke bindende for forbrugeren, men andre vilkår er gældende for begge parter, hvis resten af kontrakten forbliver relevant og gyldig.
  • EU-landene skal handle for at sikre, at der træffes de nødvendige foranstaltninger til at forebygge, at der anvendes urimelige kontraktvilkår.
  • Organisationer eller enkeltpersoner med en legitim interesse i at beskytte forbrugernes rettigheder kan indbringe en sag for retten for at få afklaret, om en kontraktlig betingelse er urimelig.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Fra den 16. april 1993.

BAGGRUND

Urimelige aftalevilkår på Europa-Kommissionens websted.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 93/13/EØF

16.4.1993

31.12.1994

EFT L 95, 21.4.1993, s. 29-34

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Direktiv 2011/83/EU

12.12.2011

13.12.2013

EUT L 304, 22.11.2011, s. 64-88

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse (»forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejde«) (EUT L 364, 9.12.2004, s. 1-11).

Sidste opdatering: 08/08/2018

Denne side vedligeholdes af Europa-Kommissionen. Oplysningerne på denne side afspejler ikke nødvendigvis Europa-Kommissionens officielle holdning. Kommissionen påtager sig intet ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Der henvises til den juridiske meddelelse, for så vidt angår de regler om ophavsret, der gælder for EU-websiderne.