Find information efter region
Hvem kontakter man?
Forbundskommissionen for mediation.
Forbundskommissionen for mediation ikke selv udfører mediation, men regulerer den branchen og vedligeholder en liste over godkendte mediatorer.
Kommissionens sekretariat leverer oplysningerne på nederlandsk og på fransk. Den kan kontaktes via e-mail og på nedenstående adresse:
SPF Justice Commission fédérale de médiation Rue de la Loi, 34 1000 Bruxelles Tlf.: (+32) 2 224 99 01 Fax: (+32) 2 224 99 07Forbundskommissionen for mediation garanterer (som følge af godkendelsen af mediatorerne) for mediationens kvalitet og forløb.
Listen over mediatorer ligger på nederlandsk og på fransk.
Hvornår anvendes mediation?
Mediation er tilladt inden for:
- civilret (herunder familietvister)
- handelsret
- arbejdsret
- Der findes også mediation inden for straffesager og erstatningssager, men disse områder henhører ikke under forbundskommissionen for mediations kompetence.
Det område, hvor mediation anvendes hyppigst, er civilret, navnlig familiesager.
Skal der følges særlige regler?
Brugen af mediation er et frivilligt valg, som parterne træffer, og der er ingen sanktioner, hvis det mislykkes.
I henhold til de nyeste bestemmelser inden for familieret er dommeren forpligtet til at underrette parterne om eksistensen af og mulighederne med mediation.
Der findes en "adfærdskodeks" for mediatorer på nederlandsk og på fransk.
Information og uddannelse
Der findes mange oplysninger på webstedet på nederlandsk og på fransk om de forskellige aspekter af mediation (mediationens forløb, udgifter, adresser osv.).
For fagfolk (Le coin des professionnels)
Denne del af webstedet indeholder oplysninger om godkendelseskriterier og uddannelseskrav for mediatorer.
Forbundskommissionen for mediation har fastsat regler for uddannelsen af mediatorer, men selve uddannelsen udbydes af den private sektor.
Programmet omfattet et fælles forløb på 60 timer, der er fordelt på mindst 25 timers teoretisk uddannelse og mindst 25 timeres praktisk uddannelse.
- Det fælles forløb dækker de generelle mediationsprincipper (etik/filosofi), gennemgang af de forskellige alternative konfliktløsningsmetoder, gældende lovgivning, sociologiske og psykologiske aspekter og mediationsprocessen.
- De praktiske øvelser vedrører de forskellige emneområder, og gennem rollespil udvikles evnen til at forhandle og kommunikere.
Ud over denne fælles del findes der særlige programmer for de enkelte mediationstyper (mindst 30 timer fordelt på teoretisk uddannelse og praktiske øvelser).
Der findes særlige programmer inden for familiemediation, mediation i civil- og handelssager og social mediation.
Godkendelseskriterier
- godkendelseskriterier for mediatorer
- retningslinjerne for indgivelse af en ansøgning om godkendelse som mediator er baseret på loven af 21. februar 2005
- fortegnelse over krav til godkendelse som mediator (Word)
Kriterier for uddannelse/efteruddannelse
Grunduddannelse
- Beslutning af 1. februar 2007 om godkendelsesbetingelser og -procedurer for uddannelsescentre og godkendte mediatoruddannelser (PDF)
- Mediatoruddannelser, der er godkendt af forbundskommissionen for mediation
Efteruddannelse
- Beslutning af 18. december 2008 om krav til godkendte mediatorer vedrørende efteruddannelse og godkendelseskriterier for uddannelsesprogrammer på området
Adfærdskodeks
- Adfærdskodeksen for godkendte mediatorer (Word)
Klagebehandling
- Beslutning om proceduren for fratagelse af godkendelse, fastsættelse af sanktioner i henhold til adfærdskodeksen og proceduren for anvendelse af disse sanktioner
Hvad koster mediation?
Mediation er ikke gratis. Mediatorens honorarer er genstand for en aftale mellem mediatoren og parterne. De er ikke fastsat ved lov. Normalt betaler parterne hver deres halvdel af honorarerne.
Det er muligt for en part at få tilskud til betaling af honoraret til en mediator, hvis den pågældende har beskedne indtægter, og hvis mediatoren er godkendt.
Kan en mediationsaftale fuldbyrdes?
I henhold til EU-direktiv 2008/52/EF skal man kunne kræve tvangsfuldbyrdelse af en skriftlig aftale, der er resultatet af en mediation. Medlemsstaterne meddeler, hvilke retter eller andre myndigheder der er kompetente til at behandle sådanne anmodninger. Belgien har endnu ikke indsendt disse oplysninger.
Men i henhold til artikel 1733 og 1736 i retsplejeloven kan man få en mediationsaftale stadfæstet af en dommer, hvorved den bliver autentisk og eksigibel. Hvad det formelle angår, bliver aftalen dermed til en dom.
Der findes et alternativ til stadfæstelsen. Det er muligt at få indskrevet mediationsaftalen i et notarialiterdokument hos en notar. Aftalen gøres også på denne måde autentisk og eksigibel, uden at man behøver at forelægge den for en dommer. Denne mulighed foreligger kun, hvis parterne er enige.
Relevante links
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.