Find information efter region
Hvem skal du henvende dig til?
Mægling er de aktiviteter, der udføres af en mægler eller et mæglingsorgan i civile sager. Mægling er reguleret i loven om mægling. Loven om mægling blev udarbejdet med det formål at gennemføre direktiv 2008/52/EF om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område i estisk lovgivning.
I henhold til lov om mægling kan en mægler være enhver fysisk person, som parterne har bedt om at fungere som mægler. Advokater og notarer kan også optræde som mæglere. Efter denne lov kan også en statslig eller lokal myndighed udpeges som mægler.
En fortegnelse over notarer findes på notarkammerets websted.
Fortegnelsen over advokater, der fungerer som mæglere, findes på det estiske advokatsamfunds websted.
Du kan kontakte følgende ikke-statslige organisationer (NGO'er):
- Hos den estiske mæglerforening kan du få oplysninger på både estisk og engelsk.
- Den estiske forening for børns velfærd er en almennyttig forening, som støtter børns rettigheder. Dens aktiviteter omfatter rådgivning til forældre, som ønsker at blive separeret eller skilt, ved at tilskynde dem til at benytte sig af mægling for at varetage deres børns interesser. Foreningen har endvidere afholdt kurser inden for familiemægling.
- Estlands forsikringssammenslutning har oprettet en forsikringsombudsmand, som behandler tvister mellem forsikringstagere og forsikringsselskaber eller forsikringsmæglere.
Ophavsretsudvalget, der er nedsat under justitsministeriet, er et mæglingsorgan som omhandlet i artikel 19 i loven om mægling. Udvalget behandler anmodninger om foranstaltninger, som i visse tilfælde tillader fri brug af værker eller frembringelser, der er omfattet af ophavsretsbeslægtede rettigheder.
I henhold til loven om bilæggelse af kollektive arbejdsretlige konflikter har parterne ret til at henvende sig til den nationale forligsmand i tilfælde af en kollektiv arbejdsretlig konflikt (tvist om de overenskomstmæssige vilkår). Den nationale forligsmand er en upartisk ekspert, der bistår interessenter i en arbejdsretlig konflikt med at nå frem til et kompromis. Den nationale forligsmand med ansvar for kollektive arbejdsretlige konflikter er Meelis Virkebau, hvis e-mailadresse er: meelis.virkebau@riikliklepitaja.ee. Yderligere oplysninger findes på den nationale forligsmands websted.
I visse sager er det justitskansleren, der fungerer som mægler. Selv om begrebet "ombudsmand" ikke anvendes i justitskanslerloven, fungerer justitskansleren også som ombudsmand ved at føre tilsyn med, om offentlige myndigheder respekterer borgernes grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder samt principperne om god forvaltning, og ved at føre tilsyn med lokale myndigheder, offentligretlige juridiske personer og private enheder, der udfører offentlige funktioner. Siden 2011 har justitskansleren fungeret som børnemægler i henhold til artikel 4 i konventionen om barnets rettigheder og desuden været ansvarlig for mæglingsproceduren i tvister vedrørende forskelsbehandling. Læs mere på justitskanslerens websted.
Inden for hvilket område er det mest almindeligt at anvende mægling?
Den procedure, der er fastsat i loven om mægling, kan generelt bruges til at bilægge enhver civilretlig tvist, der kan være genstand for forlig. Det er en civilretlig mæglingsprocedure, hvor tvisten vedrører et privatretligt forhold og henhører under en ret i første instans (maakohus). Der findes ingen sammenlignende statistikker, men det er sandsynligt, at mægling er mest almindeligt inden for familieret.
Justitskansleren bilægger tvister om forskelsbehandling, hvor en person hævder at blive forskelsbehandlet på grund af køn, race, nationalitet (etnisk oprindelse), hudfarve, sprog, oprindelse, religion eller religiøs overbevisning, politisk eller anden overbevisning, finansiel eller social status, alder, handicap, seksuel orientering eller andet som fastsat i lovgivningen. Der kan også anvendes mægling i forbindelse med overtrædelser af grundlæggende rettigheder.
Den nationale forligsmand fungerer som mægler i kollektive arbejdsretlige konflikter.
Er der særlige regler, der skal følges?
Ifølge estisk lov er det generelt frivilligt, om man vil benytte sig af mægling. Mæglingsproceduren er underlagt bestemmelserne i loven om mægling, som fastsætter betingelserne for, at en forligsaftale kan håndhæves.
Estlands civile retsplejelov indeholder en særlig regel, ifølge hvilken en dommer skal varetage mæglingen, hvis en forælder overtræder en afgørelse vedrørende samværsret. I henhold til artikel 563 i den civile retsplejelov kan domstolen på en forælders anmodning indkalde begge forældre til at møde op i retten for at løse en konflikt og indgå en aftale. Retten indkalder forældrene til at give personligt fremmøde og informerer dem om de mulige juridiske konsekvenser (bøde eller fængsling) af manglende fremmøde.
Den civile retsplejelov bestemmer desuden følgende: Hvis retten på baggrund af sagens omstændigheder og den indledte procedure finder, at dette er nødvendigt for afgørelsen, kan den kræve, at parterne deltager i en mæglingsprocedure i henhold til loven om mægling.
Forretningsordenen for Estlands forsikringssammenslutnings mæglingsorgan findes på dets websted.
Justitskanslerens mægling er reguleret i justitskanslerloven. Konfliktløsning inden for kollektiv arbejdsret, den nationale forligsmands arbejdsopgaver og de involverede parters rettigheder og forpligtelser er fastsat i loven om løsning af kollektive arbejdsretlige konflikter.
De særlige forhold, der gælder for mægling i ophavsretsudvalget, er fastsat i ophavsretsloven.
Oplysning og uddannelse
Du kan finde oplysninger om de personer, der i henhold til loven om mægling optræder som mæglere, herunder notarer og advokater, på disses respektive websteder. En fortegnelse over notarer findes på notarkammerets websted. Fortegnelsen over advokater, der fungerer som mæglere, findes på det estiske advokatsamfunds websted.
Oplysninger om justitskanslerens opgaver som børnemægler findes på kanslerens websted, og oplysninger om mægling i tvister om forskelsbehandling findes på samme websted.
Oplysninger om den nationale forligsmands mæglingsaktiviteter kan findes på forligsmandens websted.
Uddannelsen som mægler udbydes af den private sektor (f.eks. den estiske mæglerforening). Uddannelsen af mæglere er ikke underlagt særlige bestemmelser.
Hvad koster mægling?
Det fremgår af loven om mægling, at mægling ikke er gratis. Omkostningerne til mægling skal aftales mellem mægleren og de involverede parter.
Hvis en domstol har foreslået parterne i en sag at henvende sig til en mægler eller har tvunget parterne til at deltage i en mæglingsprocedure i henhold til loven om mægling, kan en part, der på grund af sin økonomiske situation ikke kan betale sagsomkostningerne eller kun kan betale dem delvist eller ved afdrag, anmode om hel eller delvis fritagelse for udgifterne til mægling, der så i stedet betales af staten.
Hvis det er justitskansleren, der optræder som mægler, opkræves der ikke betaling. Der kan dog påløbe ekstra omkostninger i forbindelse med mæglingsprocessen. I så fald afgør justitskansleren, hvem der skal betale disse omkostninger.
Ligeledes er det gratis at få den nationale mægler til at løse arbejdsretlige konflikter. Omkostningerne til løsning af en arbejdsretlig konflikt betales af den skyldige part eller deles efter fælles aftale mellem parterne.
Administrationsgebyret til Estlands forsikringssammenslutnings mæglingsorgan beløber sig til 50 EUR, og forsikringsmæglerens maksimale honorar er på 160 EUR plus socialsikringsbidrag og arbejdsløshedsforsikringsbidrag, dvs. i alt 214,08 EUR. Hvis mæglingsproceduren ikke lykkes, skal kun halvdelen af forsikringsmæglerens honorar betales.
Kan den aftale, som mæglingen munder ud i, tvangsfuldbyrdes?
I henhold til loven om mægling kan den aftale, der er indgået som følge af mæglingsproceduren, fuldbyrdes, så snart den nødvendige procedure for, at aftalen kan fuldbyrdes, er gennemført på basis af en anmodning (artikel 6271 og 6272 i den civile retsplejelov). En notar kan også erklære, at en aftale om mægling indgået efter en mæglingsproces med en notar eller advokat i overensstemmelse med bestemmelserne i notarloven kan fuldbyrdes. Artikel 563 i den civile retsplejelov indeholder særlige regler om eksigibiliteten af en aftale om vilkårene for udøvelse af samværsretten til et barn.
En aftale, der er indgået efter en mæglingsprocedure og bekræftet af justitskansleren, kan tvangsfuldbyrdes.
En aftale, som er indgået gennem den nationale forligsmand for at løse en kollektiv arbejdsretlig konflikt, er bindende for begge parter og er gældende fra den dato, hvor den er underskrevet, medmindre der er aftalt en anden ikrafttrædelsesdato. Denne form for aftale udgør dog ikke et fuldbyrdelsesgrundlag.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.