Den originale sprogudgave af denne side fransk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Mediation i EU-landene

Frankrig

Hvorfor ikke løse en tvist gennem mægling i stedet for at tage retslige skridt? Dette er en alternativ form for tvistbilæggelse, hvor en mægler hjælper parterne med at nå til enighed. I Frankrig er regeringen og dommerne opmærksomme på fordelene ved mægling, og lovgiveren opfordrer kraftigt til brugen af mæglere.

Indholdet er leveret af
Frankrig
Der findes ingen officiel oversættelse af den sprogudgave, du ser.
Her kan du få adgang til en maskinoversat udgave af indholdet. Vær opmærksom på, at oversættelsen kun tjener til at give læseren en kontekst. Indehaveren af siden påtager sig intet som helst ansvar for kvaliteten af den maskinoversatte tekst.

Hvem skal du henvende dig til?

Der er ingen central eller statslig myndighed i Frankrig, der er ansvarlig for at regulere erhvervet som mægler.

Der findes ikke noget officielt og nationalt websted om mægling. Et afsnit om mægling holdes dog ajourført på https://www.justice.fr/régler-litiges-autrement/médiation.

I henhold til artikel 8 i lov nr. 2016-1547 af 18. november 2016 om modernisering af retssystemet i det 21. århundrede offentliggøres lister over mæglere på det civil-, social- og handelsretlige område af hver appeldomstol. Disse lister har først og fremmest til formål at informere dommerne og kan på enhver måde meddeles sagens parter. De er navnlig tilgængelige på de relevante appeldomstoles websteder.

På hvilke områder er mægling tilladt/hyppigst?

Mægling kan finde sted når som helst og inden for alle retlige områder med undtagelse af dem, der vedrører de "præceptive grundlæggende retsprincipper". Det vil således ikke være muligt at anvende mægling til at omgå ufravigelige regler om ægteskab eller skilsmisse.

Mægling finder hovedsagelig sted i tilfælde af:

  • nabokonflikter
  • problemer med at inddrive gæld
  • problemer mellem udlejere og lejere
  • problemer med en ægtefælle med hensyn til samkvemsret med et barn.

Hvilke regler skal følges?

Anvendelse af mægling

Mægling blev indført i fransk ret ved lov nr. 95-125 af 8. februar 1995 om retternes organisation og om civilretlig, strafferetlig og forvaltningsretlig procedure.

Bekendtgørelse nr. 2011-1540 af 16. november 2011 gennemførte direktiv 2008/52/EF, som fastsætter en ramme, der skal lette parternes mindelige bilæggelse af tvister med bistand fra en tredjepart, mægleren, idet dens anvendelse udvides til ikke blot at omfatte grænseoverskridende mægling, men også intern mægling, med forbehold af undtagelser i tilfælde af tvister, der opstår i forbindelse med en arbejdsaftale og i sager vedrørende statslig forvaltningsret.

Bekendtgørelsen af 16. november 2011 ændrede også loven af 8. februar 1995 med henblik på at fastlægge en generel ramme for mægling. Den gav en definition af begrebet mægling, præciserede mæglerens kvalifikationer og mindede om princippet om mæglingens fortrolighed, som er afgørende for processens succes.

Traditionel mægling:

Mægling kan finde sted på parternes initiativ. Den kan foregå, uden at der anlægges sag ved retten.

Parter, der har anmodet en dommer om at afgøre deres tvist, bevarer dog muligheden for mindelig bilæggelse af tvister, bl.a. ved hjælp af en mægler.

Retsmægling:

Når der er anlagt sag ved en domstol, kan "den ret, for hvilken en tvist er indbragt, efter at have opnået parternes samtykke, udpege en tredjemand til at høre parterne og sammenholde deres synspunkter, således at de kan finde en løsning på tvisten mellem dem" (artikel 131-1 i den civile retsplejelov).

I familieretlige sager kan retten også inden for rammerne af afgørelsen om udøvelse af forældremyndighed eller foreløbige retsmidler i skilsmissesager pålægge parterne at deltage i et informationsmøde om mægling, som er gratis for parterne, og som ikke kan medføre en særlig sanktion (den civile lovbogs artikel 255 og 373-2-10).

Lov nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmeringsperioden 2018-2022 og reform af retsvæsenet indførte mægling efter retssagen i artikel 373-2-10 i den civile lovbog:

"I tilfælde af uenighed bestræber dommeren sig på at forlige parterne.

For at lette forældrenes søgen efter konsensuel udøvelse af forældremyndighed kan retten foreslå dem en mæglingsforanstaltning, medmindre en af forældrene hævder, at den anden forælder har udøvet vold mod den pågældende eller barnet, og udpeger efter at have opnået deres samtykke en familiemægler til at gøre dette, herunder til den endelige afgørelse om, hvordan forældremyndigheden skal udøves.

Den kan også, medmindre den ene af forældrene hævder, at den anden forælder har udøvet vold mod den pågældende eller barnet, pålægge dem at mødes med en familiemægler, som informerer dem om formålet med og gennemførelsen af foranstaltningen."

"Obligatorisk" mægling

Gennem den seneste udvikling af lovgivningen har man indført obligatorisk anvendelse af mægling i fransk ret under visse omstændigheder.

Med artikel 7 i lov nr. 2016-1547 af 18. november 2016 om modernisering af retssystemet i det 21. århundrede indførte man forsøgsvis en ordning med obligatorisk forudgående mægling ved 11 domstole. Dette forsøg skulle ifølge den oprindelige plan afsluttes ved udgangen af 2019, men blev forlænget til den 31. december 2020.

Personer, der ønsker at få ændret en afgørelse fra familiedomstolen eller en bestemmelse i en overenskomst, der er godkendt af retten, skal forsøge at opnå familiemægling, inden sagen indbringes for retten. Ellers kan sagen ikke kan antages til realitetsbehandling.

Der er tale om anmodninger, der vedrører:

  • barnets eller børnenes sædvanlige opholdssted
  • samkvemsret
  • bidrag til mindreåriges uddannelse og underhold
  • afgørelser om udøvelse af forældremyndighed.

Forsøg på forudgående familiemægling er ikke påkrævet i tilfælde af:

  • vold udøvet af den ene forælder mod den anden forælder eller barnet
  • anmodning om godkendelse af en aftale mellem parterne
  • en anden legitim grund, som retten har vurderet.

Med lov nr. 2019-222 af 23. marts 2019 om programmeringsperioden 2018-2022 og reform af retsvæsenet indførtes obligatorisk anvendelse af en af de alternative tvistbilæggelsesmetoder, herunder mægling, når kravet vedrører betaling af et beløb på højst 5 000 EUR eller en nabotvist. I så fald skal der efter parternes valg forud for indbringelsen af sagen være tale om et forsøg på mægling foretaget af en forligsmand, et forsøg på mægling eller et forsøg på en participatorisk procedure, undtagen i fire tilfælde, der er fastsat ved lov:

  • hvis mindst en af parterne anmoder om godkendelse af en aftale
  • når afgørelsens ophavsmand skal anvende et foreløbigt retsmiddel
  • hvis den manglende anvendelse af en af de i første afsnit omhandlede former for mindelig bilæggelse er berettiget af en legitim grund, herunder at der ikke er en retsmægler til rådighed inden for en rimelig frist
  • hvis dommeren eller forvaltningsmyndigheden i henhold til en særlig bestemmelse skal gøre et forudgående forsøg på opnå et forlig.

Regulering af mægling

Der findes ingen national etisk kodeks for mæglere.

Nogle mæglere henholder sig gennem deres direkte medlemskab af eller via det organ, der beskæftiger dem, til adfærdskodekser eller etiske chartre, der er udarbejdet af sammenslutninger eller forbund.

De "anerkendte" familiemæglingstjenester, dvs. som er offentligt finansieret af fondene for familieydelse, den gensidige landbrugsfond og justitsministeriet, forpligter sig til at overholde visse standarder for driften og kvaliteten af de tjenesteydelser, der er fastsat i et nationalt referencesystem.

Endelig præciserede man i dekret nr. 2017-1457 af 9. oktober 2017 om listen over mæglere ved appeldomstolen betingelserne for opførelse på disse lister. Man må derfor:

  1. ikke være omfattet af domme, inhabilitet eller rettighedsfrakendelse som nævnt i bulletin nr. 2 vedrørende straffeattester
  2. ikke have gjort sig skyldig i handlinger, der er i strid med hæderlighed, værdighed og sædelighed, og som har givet anledning til en disciplinær eller administrativ sanktion i form af hindringer, fjernelse, tilbagekaldelse eller inddragelse af en tilladelse eller autorisation.
  3. Man skal godtgøre, at man har uddannelse eller erfaring, der dokumenterer evnen til at udøve mægling, for fysiske og juridiske personer: Enhver fysisk person, der er medlem af den juridiske person, der gennemfører mæglingsforanstaltninger, skal opfylde de betingelser, der er fastsat for fysiske personer.

Information og uddannelse

På nuværende tidspunkt kræves der i fransk materiel ret ingen specifik uddannelse i mægling.

På det familieretlige område blev der ved dekret af 2. december 2003 og ved bekendtgørelse af 12. februar 2004 indført et statsligt eksamensbevis som familiemægler (DEMF).

Et sådant eksamensbevis er ikke en ufravigelig betingelse for at udøve familiemægling. Det er imidlertid et krav, hvis man ønsker at arbejde i en godkendt familiemæglingstjeneste.

Hvad koster mægling?

Ved udenretslig eller retslig mægling opkræves der et gebyr fra personer, der anvender denne alternative metode til tvistbilæggelse.

Mæglerens vederlag kan dækkes af retshjælp, jf. artikel 118-9 ff. i dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991. Det kan dog ikke overstige 256 EUR for en part eller 512 EUR for alle parterne.

I tilfælde af retsmægling fastsættes det af dommeren efter udførelse af opgaven og mod forelæggelse af en opgørelse over udgifter (artikel 119 i dekret nr. 91-1266 af 19. december 1991). Retten fastsætter depositum og vederlag (artikel 131-6 og 131-13 i den civile retsplejelov). Eftersom der ikke er defineret nogen ramme for vederlag i teksterne, varierer enhedsomkostningerne for familiemægling.

Offentligt finansierede tjenester forpligter sig til at overholde en ramme for familiernes bidrag. Det økonomiske bidrag, som parterne skal betale pr. mæglingsmøde og pr. person, varierer mellem 2 EUR og 131 EUR afhængigt af indtægten.

Er det muligt at fuldbyrde en aftale, der er resultatet af mægling?

Når parterne er nået til enighed, er de bundet af en aftale som enhver anden aftale.

Hvis aftalen ikke indgås under en retssag, bestemmer retsplejelovens artikel 1565, at den, for at den kan fuldbyrdes, kan godkendes af den ret, der har kompetence til at påkende tvisten i den pågældende sag.

Når mægling finder sted i en retslig sammenhæng, bestemmer artikel 131-12 i den civile retsplejelov, at det er den ret, ved hvilken sagen er anlagt, der efter anmodning fra parterne er ansvarlig for den aftale, som de forelægger den.

Paragraf L. 111-3 (1) i gennemførelsesbestemmelserne til retsplejeloven fastsætter, at de aftaler, som følger af retslig eller udenretslig mægling, kun kan tvangsfuldbyrdes, hvis en almindelig domstol eller en forvaltningsdomstol tillægger dem fuldbyrdelse.

Sidste opdatering: 17/01/2022

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af de respektive EU-lande. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Europa-Kommissionen påtager sig ingen form for ansvar for oplysninger eller data, der optræder i nærværende dokument, eller hvortil der henvises heri. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.