Håndbog

68. I straffesager er det artikel 10 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp i straffesager, der udgør de retlige rammer i grænseoverskridende retssager. Følgende bestemmelser finder anvendelse: En judiciel myndighed fra den anmodede medlemsstat skal være til stede under afhøringen, om nødvendigt bistået af en tolk, og desuden være ansvarlig for både identifikationen af den person, der skal afhøres, og for overholdelsen af de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.

1. en judiciel myndighed fra den anmodede medlemsstat skal være til stede under afhøringen, om nødvendigt bistået af en tolk, og være ansvarlig for både identifikationen af den person, der skal afhøres, og for overholdelsen af de grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat. Hvis den anmodede medlemsstats judicielle myndighed mener, at grundlæggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat tilsidesættes under afhøringen, træffer den omgående de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at afhøringen fortsættes i overensstemmelse med disse principper.
2. den anmodende og den anmodede medlemsstats kompetente myndigheder aftaler om nødvendigt foranstaltninger med henblik på at beskytte den person, der skal afhøres.
3. afhøringen foretages direkte af eller under ledelse af den anmodende medlemsstats judicielle myndighed i overensstemmelse med denne medlemsstats nationale ret.
4. efter anmodning fra den anmodende medlemsstat eller den person, der skal afhøres, sørger den anmodede medlemsstat for, at den person, der skal afhøres, om nødvendigt bistås af en tolk.
5. den person, der skal afhøres, kan påberåbe sig ret til at nægte at afgive forklaring, som måtte være hjemlet i enten den anmodede medlemsstats eller den anmodende medlemsstats nationale ret.

69. I artikel 10 i 2000-konventionen om gensidig retshjælp fastslås det princip, at en medlemsstat kan fremsætte anmodning om afhøring ved hjælp af videokonference af en person, der opholder sig i en anden medlemsstat. En sådan anmodning kan fremsættes, hvis de judicielle myndigheder i den anmodende medlemsstat kræver, at den pågældende person afhøres som vidne eller ekspert, og det ikke er hensigtsmæssigt eller muligt for vedkommende at begive sig til den pågældende medlemsstat for at blive afhørt. Udtrykket "ikke hensigtsmæssigt" kan f.eks. dække tilfælde, hvor vidnet er særlig ungt eller særlig gammelt eller svækket af sygdom; udtrykket "ikke muligt" kan f.eks. være situationer, hvor vidnet ville blive bragt i alvorlig fare ved at møde personligt frem i den anmodende medlemsstat.

70. Den anmodede medlemsstat skal acceptere anvendelse af videokonference under forudsæt-ning af, at afhøring via videokonference ikke er i modstrid med dens grundlæggende retsprincipper, og at den råder over de tekniske hjælpemidler til at kunne gennemføre afhøringen. I den forbindelse indebærer udtrykket "dens grundlæggende retsprincipper", at en anmodning ikke må afslås alene med den begrundelse, at der i den anmodede medlemsstats nationale ret ikke er hjemmel til at afhøre vidner og eksperter ved hjælp af videokonference, eller at en eller flere nærmere betingelser i national ret vedrørende afhøring ved hjælp af videokonference ikke er opfyldt.

Såfremt den anmodede medlemsstat ikke råder over de nødvendige tekniske hjælpemidler, kan den anmodende medlemsstat efter aftale med den anmodede medlemsstat stille passende udstyr til rådighed, så afhøringen kan finde sted .

71. Anmodninger om afhøring via videokonference skal indeholder oplysninger om den myndighed, der fremsætter anmodningen, genstanden og begrundelsen for anmodningen, hvis det er muligt, den pågældende persons identitet og nationalitet samt om nødvendigt navn og adresse på den person, der skal indkaldes. Anmodningen skal desuden indeholde en begrundelse for, hvorfor det ikke er ønskeligt eller muligt for vidnet eller eksperten at give personligt møde, navnet på den judicielle myndighed og navnene på de personer, der skal gennemføre afhøringen. Disse oplysninger er omhandlet i 2000-konventionen om gensidig retshjælp. Den judicielle myndighed i den anmodede stat skal indkalde den pågældende til afhøring i overensstemmelse med bestemmelserne i sin lovgivning.

72. I artikel 10, stk. 8, i 2000-konventionen om gensidig retshjælp fastsættes det, at såfremt en person under en afhøring ved hjælp af videokonference nægter at afgive forklaring eller afgiver falsk forklaring, skal den stat, hvor den pågældende afhøres, kunne behandle denne person på samme måde, som hvis den pågældende gav møde under en afhøring, der blev foretaget efter dens egne nationale retsplejeregler.

Dette skyldes, at pligten til at vidne under en afhøring ved hjælp af videokonference ifølge stk. 8 afgøres efter den anmodede stats ret. Dette stykke tager navnlig sigte på at sikre, at et vidne, som ikke efterkommer en pligt til at afgive forklaring, drages til ansvar for sine handlinger på samme måde som i en national retssag, hvor der ikke anvendes videokonference.

73. I artikel 10, stk. 9, udvides anvendelsen af videokonference til også at omfatte tiltalte. Det står de enkelte medlemsstater fuldstændig frit for, om de vil imødekomme anmodninger om sådanne afhøringer. En medlemsstat kan afgive en generel erklæring om, at den ikke imødekommer sådanne anmodninger . Den tiltalte skal i hvert tilfælde give sit samtykke før afhøringen.