På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Bevisoptagelse

Nordirland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Bevisbyrde

1.1 Hvad er reglerne om bevisbyrde?

Normalt påhviler bevisbyrden den part, der ønsker at påberåbe sig et bestemt forhold. Sagsøgeren (kaldes i Nordirland "the plaintiff") skal bevise de faktiske forhold, der giver anledning til påstanden, og sagsøgte skal bevise de faktiske forhold, som denne ønsker at påberåbe sig som forsvar mod påstanden.

1.2 Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I hvilke tilfælde? Er det muligt at føre bevis for, at en bestemt formodningsregel ikke er gyldig?

Faktiske forhold kan holdes uden for bevisbyrden i henhold til loven eller en tidligere indgået aftale mellem parterne. Retten kan desuden anse visse forhold for bevist ved at tage velkendte forhold til efterretning. Nogle formodninger betragtes som endeligt fastslået, f.eks. når en lov fastslår, at det forholder sig sådan, og andre kan afkræftes, f.eks. formodningen om, at en person ikke er sindssyg.

1.3 I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at basere sin dom på det pågældende forhold?

Retten skal overbevises om, at et forhold er "overvejende sandsynligt", dvs. at det med mindst 51 % sandsynlighed er sandt imod 49 % sandsynlighed for, at det er usandt. Når det er bevist, at det pågældende forhold er overvejende sandsynligt, anses det for fastslået.

2 Bevisoptagelse

2.1 Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis af egen drift?

Generelt kan retten ikke kræve, at et vidne er til stede, undtagen i et begrænset antal tilfælde, men den kan indkalde et vidne og genindkalde et vidne, der har været indkaldt tidligere. I henhold til retsplejereglerne i Nordirland kan retten kræve, at enhver person overværer retsmødet og fremlægger et dokument.

2.2 Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Hvis en part, normalt gennem sine advokater, får tilladelse til at indkalde et bestemt vidne til at afgive vidneudsagn, udspørger vedkommendes egen advokat vidnet (dette kaldes "evidence-in-chief"), og den anden parts advokat krydsforhører vidnet. Dommeren kan stille spørgsmål til vidnet og vil opfordre advokaterne til, hvis de ønsker det, at stille opfølgende spørgsmål ud fra de afgivne svar.

2.3 I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises af retten?

I visse tilfælde, f.eks. når et vidne skal deltage anonymt i et retsmøde, skal retten ansøges om tilladelse, inden vidnet officielt kan indkaldes. Ellers har retten ingen kontrol med, hvilke vidner der indkaldes, selv om den kan pålægge sanktioner i form af krav om dækning af omkostninger på parter, der indkalder unødvendige vidner.

2.4 Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Det vigtigste bevismiddel er mundtlige vidneudsagn. Skriftlige vidneudsagn som f.eks. rapporter fra en sagkyndig og beviser i form af dokumenter som f.eks. kort kan også benyttes.

2.5 Hvad er procedurerne for vidneforklaringer, og adskiller de sig fra procedurerne for udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for afgivelse af skriftlig forklaring og fremlæggelse af sagkyndiges rapporter/udtalelser?

Princippet betyder, at bevisførelsen sker i form af mundtlige vidneudsagn fra parterne og deres vidner. Vidneudsagn fra sagkyndige vidner, f.eks. læger og ingeniører, kan efter aftale opnås i form af en skriftlig rapport. Vidnet kan så blive udspurgt om bestemte punkter. Procesreglementet i Nordirland begrænser antallet af sagkyndige vidner, der kan aflægge mundtlige vidneudsagn, til to lægelige sagkyndige og én anden sagkyndig, medmindre Retten giver tilladelse til indkaldelse af flere.

Kort og dokumenter kan også benyttes til bevisførelse, og deres autenticitet skal godtgøres over for retten. Retten kan desuden have ønske om at besigtige et gerningssted eller undersøge en fysisk genstand, hvis den mener, at den har supplerende beviskraft.

2.6 Har visse procedurer for bevisførelse større vægt end andre?

Det er altid op til retten at beslutte, hvilken vægt et bestemt bevismiddel skal tillægges.

2.7 Er visse procedurer for bevisførelse obligatoriske, når bestemte forhold skal bevises?

Der er en formodning om, at de pågældende forhold vil blive bevist mundtligt ved et retsmøde.

2.8 Er vidner ved lov forpligtet til at afgive forklaring?

Et kompetent vidne, der er blevet indkaldt til at fremlægge vidneudsagn, er forpligtet til at deltage i retsmødet. Manglende fremmøde betragtes som foragt for retten.

2.9 I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive forklaring?

En part kan nedlægge påstand om "fortrolighed" for at undgå at afgive vidneudsagn, fordi der er tale om et professionelt forhold i retlig forstand, for at blive fritaget for at vidne mod sig selv eller sin ægtefælle og af hensyn til den offentlige interesse og retsplejen. Der findes andre former for fortrolighed, som er sikret ved lov, f.eks. diplomatisk fortrolighed. Der findes også skønsmæssig fortrolighed, f.eks. vedrørende oplysninger afgivet i fortrolighed.

2.10 Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Ja. Et vidne vil være skyldig i foragt for retten, hvis det ikke møder op i retten efter en behørigt forkyndt vidneindkaldelse ("subpoena"). Retten kan så idømme den pågældende bøde eller fængsel og kræve, at vidnet bringer forholdet i orden ved at møde op og afgive vidneforklaring.

2.11 Er visse personer fritaget for at afgive vidneforklaring?

Retskraft er det generelle kriterium for af kunne vidne. En person anses for at kunne vidne, medmindre vedkommende er ude af stand til at forstå den forpligtelse, der ligger i at afgive ed, på grund af sin unge alder eller f.eks. sindssyge, vedkommende er dommer i sagen eller kan påberåbe sig fortrolighed.

2.12 Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af videomøde og andre tekniske hjælpemidler?

Parterne er normalt repræsenteret ved advokater (selv om det er muligt at repræsentere sig selv), og deres rolle består i at fremlægge beviser for retten for at bevise, at deres påstande er overvejende sandsynlige. Dommeren fungerer som opmand og sikrer, at udspørgningen af vidner er rimelig, lovlig og relevant for sagen. Dommeren kan selv stille spørgsmål til vidnerne, men giver parternes advokater mulighed for at forfølge alle udsagn, som vidnet måtte fremføre som svar på dommerens spørgsmål.

F.eks. ved High Court i Belfast gør man nu i begrænset omfang brug af vidneforklaringer fra sagkyndige via videoforbindelse eller Skype, når den sagkyndige ikke umiddelbart kan komme frem fra en anden jurisdiktion.

3 Vurdering af beviset

3.1 Kan retten tage hensyn til beviser, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

Retten har ikke generelle beføjelser til at se bort fra beviser, der ikke er opnået på rimelig vis. Beviser kan kun udelukkes, når dette kan gøres med hjemmel i lovgivningen, eller når de kan slettes fra protokollen, fordi de er chikanerende eller udtryk for procesfordrejning.

3.2 Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja, sagens parter kan selv vidne.

Relevante links

Northern Ireland Courts and Tribunals Service (Nordirlands domstolsstyrelse)

Sidste opdatering: 09/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.