Den originale sprogudgave af denne side portugisisk er blevet ændret for nylig. Den sprogudgave, du kigger på nu, er i øjeblikket ved at blive oversat af vores oversættere.
Swipe to change

Bevisoptagelse

Portugal
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Bevisbyrde

1.1 Hvad er reglerne om bevisbyrde?

Indledende bemærkning: De almindelige regler om bevisførelse, beviskraft, bevisbyrde og bevismidler er fastsat i bestemmelserne i den civile lovbog og den civile retsplejelov, som beskrives nedenfor. Links til disse to retsakter i deres konsoliderede portugisiske udgave findes i slutningen af dette faktablad.

I henhold til den civile lovbogs artikel 342 gælder følgende:

  • Som hovedregel skal den, der påberåber sig en ret, føre bevis for de forhold, som ligger til grund for denne ret.
  • Den, retten påberåbes over for, skal påvise forhold, som forhindrer, ændrer eller annullerer retten.
  • Hvis der er tvivl, skal forholdene anses for at være retsstiftende.

I sager om negativattest (artikel 10, stk. 3, litra a), i den civile retsplejelov og artikel 343 i den civile lovbog), som er kendetegnet ved, at der ikke er nedlagt påstand om, at modparten dømmes, til støtte for en simpel vurdering af, om der foreligger en rettighed eller en faktisk omstændighed, påhviler det sagsøgte at bevise de elementer, der udgør den påberåbte rettighed.

I sager, der skal indledes inden for en vis frist, efter at sagsøgeren (den, der er anlægger sag) har fået kendskab til et særligt forhold, påhviler det den sagsøgte at bevise, at fristen er udløbet, medmindre loven fastsætter andet (den civile lovbogs artikel 343, stk. 2).

Hvis den ret, der påberåbes af sagsøgeren, er omfattet af en ugyldighedsbetingelse (en uvis fremtidig hændelse, hvis indtræden ifølge parternes aftale er afgørende for, at retshandlen kan få virkning — den civile lovbogs artikel 270) eller en oprindelig frist (det tidspunkt, hvor retten opstår — den civile lovbogs artikel 278), påhviler det sagsøgeren at bevise, at betingelsen er opfyldt, eller at fristen er overskredet (den civile lovbogs artikel 343, stk. 3).

Hvis den ret, der påberåbes af sagsøgeren, er omfattet af en ugyldighedsbetingelse (en uvis fremtidig hændelse, hvis indtræden ifølge parternes aftale er afgørende for, at retshandlen ophæves — den civile lovbogs artikel 270) eller en endelig frist (det tidspunkt, hvor retten bortfalder — den civile lovbogs artikel 278), påhviler det sagsøgte at bevise, at betingelsen er opfyldt, eller at fristen er overskredet (den civile lovbogs artikel 343, stk. 3).

De nævnte regler anvendes med omvendt bevisbyrde, når der er retlig formodning (konsekvenser, som efter loven drages af et kendt forhold for at bevise et ukendt forhold), dispensation eller fritagelse for bevisbyrden, eller der foreligger en gyldig aftale herom, og i øvrigt når loven udtrykkeligt fastsætter det (den civile lovbogs artikel 344, stk. 1). Der er også omvendt bevisbyrde, når sagsøgeren bevidst har gjort det umuligt for sagsøgte at fremlægge beviset (den civile lovbogs artikel 344, stk. 2).

Aftalen er ugyldig, når den:

  • vender bevisbyrden, når der er tale om en umistelig ret (en ret, som en part ikke kan give afkald på blot ved at give udtryk for et ønske herom), eller når den omvendte bevisbyrde gør det for vanskeligt for en af parterne at udøve retten (den civile lovbogs artikel 345, stk. 1)
  • udelukker enhver form for lovligt bevismiddel eller godtager et ikke lovfæstet bevismiddel. Hvis de lovbaserede afgørelser om beviset er begrundet i hensynet til den offentlige orden, er aftalen under alle omstændigheder ugyldig (den civile lovbogs artikel 345, stk. 2).

Beviser, der føres af den part, som har bevisbyrden, kan påberåbes af modparten med det formål at skabe tvivl herom. Hvis dette er tilfældet, afgøres spørgsmålet mod den part, der har bevisbyrden (den civile lovbogs artikel 346).

Et fuldstændigt retligt bevis kan kun modsiges af beviser, der godtgør, at den omstændighed, som det vedrører, ikke er korrekt, uden at dette berører andre begrænsninger, der specifikt er fastsat ved lov (den civile lovbogs artikel 347).

Enhver, der påberåber sig sædvaneret, efter national eller udenlandsk ret, skal bevise eksistensen og indholdet heraf, men retten bør på eget initiativ sigte mod at få det relevante kendskab (den civile lovbogs artikel 348, stk. 1). Undersøgelsen af egen drift henhører også under rettens kompetence, når den skal træffe afgørelser baseret på sædvaneret, efter national eller udenlandsk ret, og ingen af parterne har gjort den gældende, eller modparten har anerkendt dens eksistens og indhold eller ikke har gjort indsigelse (den civile lovbogs artikel 348, stk. 2). Kan retten ikke fastslå indholdet af den gældende lovgivning, anvender den bestemmelserne i portugisisk sædvaneret (den civile lovbogs artikel 348, stk. 3).

1.2 Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I hvilke tilfælde? Er det muligt at føre bevis for, at en bestemt formodningsregel ikke er gyldig?

Ja, der findes regler, som fritager visse forhold for bevisførelse.

I henhold til artikel 412, stk. 1, i den civile retsplejelov kræves der ikke bevis for:

  • kendte forhold, dvs. forhold, der er almindeligt kendt af offentligheden
  • forhold, som retten kender til i kraft af varetagelsen af sine funktioner. Når retten får kendskab til sådanne forhold, skal der vedlægges bevis for forholdene i sagen.

Portugisisk ret accepterer formodninger, som er konklusioner, som loven eller retten udleder af et kendt forhold for at bevise et ukendt forhold (den civile lovbogs artikel 349).

En part, der er omfattet af en retlig formodning, behøver heller ikke at føre bevis for det formodede forhold (den civile lovbogs artikel 350, stk. 1).

Retlige formodninger kan generelt afkræftes, dvs. at de tillader bevis for det modsatte. I tilfælde, der er forbudt ved lov, er retlige formodninger imidlertid i undtagelsestilfælde uafkræftelige, dvs. at de ikke tillader bevis for det modsatte (den civile lovbogs artikel 350, stk. 2).

1.3 I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at basere sin dom på det pågældende forhold?

Værdien af de enkelte bevismidler varierer alt efter, hvilken type bevismiddel der er tale om.

Officielt bekræftede dokumenter vedrørende visse forhold lægges uden videre til grund for sagen (den civile lovbogs artikel 369‑372).

Dokumenter, der er forsynet med privat underskrift, lægges til grund, hvis skrifttypen og underskriften — eller kun underskriften — anerkendes eller ikke anfægtes, uden at dette berører en eventuel procedure med henblik på at undersøge, om dokumentet er forfalsket (den civile lovbogs artikel 373‑379).

Der findes særlige bestemmelser om bevisværdien af dokumenter, skriftlige notater, attester, certifikater, bekræftede kopier og fotokopier (den civile lovbogs artikel 380‑387).

Bevisoptagelse ved sagkyndig erklæring, besigtigelse af lokaler og vidneudsagn overlades til rettens skøn (den civile lovbogs artikel 389, 391 og 396).

Retlige formodninger er kun tilladt i de tilfælde og på de betingelser, hvorunder vidneudsagn kan antages (den civile lovbogs artikel 351).

Rettens fri bevisbedømmelse dækker ikke forhold, hvor der efter lovgivningen skal opfyldes særlige formaliteter, for at beviskravet er opfyldt, eller forhold, som kun kan bevises ved dokumenter eller er fuldt bevist enten ved dokumenter eller gennem parternes aftale eller tilståelse (artikel 607, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Retten skal bedømme alle beviser, uanset om de kommer fra den part, der skulle fremlægge dem, med forbehold for bestemmelser, hvorefter beviser for et forhold erklæres irrelevante, hvis de ikke er fremlagt af en bestemt part (artikel 413 i den civile retsplejelov).

Er der tvivl om, hvorvidt et forhold er reelt, eller om placering af bevisbyrden, afgøres det, at den påhviler den, som kan drage fordel af det pågældende forhold (artikel 414 i den civile retsplejelov).

2 Bevisoptagelse

2.1 Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis af egen drift?

Den portugisiske lovgivning fastsætter princippet om en inkvisitorisk proces, dvs. rettens pligt til af egen drift at træffe alle de fuldbyrdelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at afdække sandheden og de rette sammenhænge i forbindelse med en tvist for så vidt angår de forhold, retten er berettiget til at have kendskab til (artikel 411 i den civile retsplejelov).

Dommeren kan på ethvert tidspunkt under sagsbehandlingen anmode parterne om at give møde for at afgive forklaring om de forhold, der har betydning for den afgørelse, der skal afsiges (artikel 452, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Det påhviler retten på eget initiativ eller på en af parternes anmodning at anmode om oplysninger, udtalelser fra sagkyndige, planer, fotografier, tegninger, genstande eller dokumenter, som er nødvendige for at blotlægge sandheden. En sådan anmodning kan fremsættes til de offentlige myndigheder, til sagens parter eller tredjepart (artikel 436, stk. 1 og 2, i den civile retsplejelov).

Retten kan, hvis den vurderer, at det er hensigtsmæssigt, på eget initiativ eller på anmodning fra parterne, iværksætte undersøgelser om forhold eller personer. Det bør ske på en sådan måde, at privatliv, familieliv og den menneskelige værdighed respekteres, og bør tage sigte på at afklare ethvert forhold, der er relevant for den pågældende afgørelse. Retten kan foretage besigtigelse af stedet eller beordre rekonstruktion af begivenhederne, hvis den mener, at der er behov for det (artikel 490, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Når der i løbet af en retssag er grund til at antage, at en person, som ikke er blevet indkaldt som vidne, har kendskab til forhold, som har stor betydning for en korrekt afgørelse i sagen, skal retten indkalde denne person som vidne (artikel 526, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Retten kan også på eget initiativ pålægge sagkyndige at afgive forklaring med henblik på bevisoptagelse (artikel 477 i den civile retsplejelov).

Enhver persons generelle forpligtelse til at samarbejde om at afdække sandheden er fastsat i artikel 417 i den civile retsplejelov.

2.2 Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Beviser angives som hovedregel af parterne i processkrifterne, navnlig i stævningen og i svarskriftet (f.eks. artikel 552 og 572 i den civile retsplejelov).

Anmodningen om bevisoptagelse kan ændres under det indledende retsmøde, og listen over vidner kan ændres indtil 20 dage før retsmødet (artikel 598 i den civile retsplejelov).

Under det indledende retsmøde eller i påkommende tilfælde i en kendelse træffer retten afgørelse om, hvilke bevismidler der kan antages, og hvilke bevismidler der skal fremlægges (artikel 591 og 593 i den civile retsplejelov).

Som hovedregel indsamles beviser under det sidste retsmøde, men retten kan undtagelsesvis give tilladelse til fremlæggelse af beviser på forhånd (artikel 419 i den civile retsplejelov).

Beviser fremlægges under det sidste retsmøde i følgende rækkefølge, jf. artikel 604, stk. 3, i den civile retsplejelov, medmindre retten ændrer rækkefølgen:

  • fremlæggelse af vidnesbyrd fra parterne
  • fremlæggelse af film eller lydoptagelser
  • de sagkyndiges mundtlige redegørelser
  • vidneforklaringer.

Hvis retten efter afslutningen af retsmødet ikke mener at være tilstrækkeligt informeret, kan den bestemme, at retsmødet skal genoptages, og høre forklaringer fra de personer, den måtte ønske, og træffe beslutning om yderligere nødvendig bevisoptagelse (artikel 607, stk. 1, i den civile retsplejelov).

2.3 I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises af retten?

Anmodningen om bevisoptagelse kan afvises, hvis den indgives efter den frist, lovgivningen fastsætter, eller hvis bevismaterialet ikke er tilladt.

Følgende eksempler vil føre til hel eller delvis afvisning af anmodningen om bevisoptagelse:

  • Det ved lov tilladte antal vidner i forbindelse med en given proces overskrides (det overskydende antal skal afvises), uden at dette berører rettens mulighed for at optage vidner ud over den lovbestemte grænse i undtagelsestilfælde (artikel 511 i den civile retsplejelov).
  • Parterne indkaldes som vidner (artikel 496 i den civile retsplejelov).
  • Retten konstaterer under den indledende afhøring af vidnet, at den pågældende ikke er i stand til at afgive forklaring (artikel 513 i den civile retsplejelov).
  • En part opfordres til at afgive vidneforklaring vedrørende omstændigheder, der ikke tillader bevisoptagelse (artikel 454 i den civile retsplejelov).
  • Retten beslutter generelt under udøvelsen af sit skøn ikke at tage hensyn til eller forsinke beviser (artikel 6 i den civile retsplejelov).

I henhold til artikel 417, stk. 2, i den civile retsplejelov kan den person, der indkaldes, nægte at samarbejde med retten, hvis en form for bevismateriale indebærer et angreb på personers fysiske eller moralske integritet, et indgreb i privat‑ eller familielivet, hjemmet, korrespondance eller telekommunikation eller en krænkelse af tavshedspligten, tjenestemænds tavshedspligt eller statshemmeligheder. Hvis afslaget er begrundet i en tilsidesættelse af tavshedspligten, kan retten dog efterprøve lovligheden af afkaldet og fritage personen for den påberåbte tavshedspligt.

Hvis en portugisisk ret anmodes om at fremlægge beviser, der kan føre til en tilsidesættelse af tavshedspligten, bør retten i domsstaten derfor på ansøgningsblanketten angive, at den i et sådant tilfælde ønsker, at den portugisiske ret tager initiativ til at tage spørgsmålet om fritagelsen for tavshedspligten op.

2.4 Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Der findes følgende bevismidler:

  1. bevis ved besigtigelse (den civile lovbogs artikel 349)
  2. bevis ved tilståelse i forbindelse med en parts forklaring (den civile lovbogs artikel 352)
  3. bevis ved parternes forklaring uden tilståelse (artikel 466 i den civile retsplejelov)
  4. dokumentation (artikel 362 i den civile lovbog og artikel 423, stk. 1, i den civile retsplejelov); dokumentation omfatter udtalelser fra advokater, jurister eller teknikere, som ikke er resultatet af en sagkyndig udtalelse, som retten har bestilt (artikel 426 i den civile retsplejelov)
  5. bevis i form af sagkyndige erklæringer (artikel 388 i den civile lovbog og artikel 467, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  6. bevis ved besigtigelse (artikel 390 i den civile lovbog og artikel 490, stk. 1, i den civile retsplejelov); bevis ved besigtigelse er omfattet af retslig kontrol uden forbehold (artikel 494 i den civile retsplejelov)
  7. bevis ved vidneudsagn (artikel 392 i den civile lovbog og artikel 495, stk. 1, i den civile retsplejelov)
  8. bevis i form af tvangsfremlæggelse af dokumenter (artikel 416, stk. 1, i den civile retsplejelov).

2.5 Hvad er procedurerne for vidneforklaringer, og adskiller de sig fra procedurerne for udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for afgivelse af skriftlig forklaring og fremlæggelse af sagkyndiges rapporter/udtalelser?

Den portugisiske civile retspleje er baseret på mundtlighed og umiddelbar nærhed. Det vil sige, at det som hovedregel er under retsmødet og retssagen, at:

  • vidner og parter (artikel 452, 456, 457, 466, 500, 501, 503, 506, 518 og 520 i den civile retsplejelov) afhøres personligt af den ret, ved hvilken sagen er anlagt; hvis de er bosiddende uden for rettens retskreds, afhøres de ved hjælp af videokonference; i særlige tilfælde (f.eks. sygdom eller alvorlige problemer med at møde) kan de afhøres pr. telefon eller ved enhver anden form for direkte kommunikation, som dommeren har angivet skriftligt, eller dommeren kan afhøre dem der, hvor de befinder sig; nogle vidner har undtagelsesvis ret til at blive afhørt skriftligt
  • dommeren kan indkalde sagkyndige til at afgive mundtlige forklaringer under retsmødet; sagkyndige fra officielle institutioner kan også afhøres via videokonference fra deres arbejdssted (artikel 486 i den civile retsplejelov)
  • retten kan foretage kontrol på stedet eller anordne rekonstruktion af de faktiske omstændigheder, ledsaget af en tekniker, hvis den finder det hensigtsmæssigt (artikel 490 og 492 i den civile retsplejelov)
  • advokaternes indlæg ved retsmødets afslutning forelægges mundtligt for dommeren.

Sagkyndige erklæringer, dokumenter, udtalelser og skriftlige beviser generelt, fotografiske reproduktioner, videoreproduktioner, lydoptagelser og fremvisning af løsøre vedlægges sagen på forhånd, således at de kan gøres til genstand for en kontradiktorisk procedure og behandles under retsmødet (artikel 416 i den civile retsplejelov).

Fast ejendom eller løsøre, som ikke kan vedlægges sagen, kan kontrolleres personligt af dommeren under det sidste retsmøde og kan gøres til genstand for en forudgående undersøgelse eller en retslig kontrol uden forbehold (artikel 416 i den civile retsplejelov).

I hastende og begrundede tilfælde kan det besluttes, at ethvert bevis skal fremlægges på forhånd (artikel 419 i den civile retsplejelov).

Når de personer, der skal afhøres, bor i udlandet, kan de afhøres inden retsmødet efter en retsanmodning eller, hvis der er tale om portugisiske statsborgere, en skriftlig henvendelse til det portugisiske konsulat (artikel 500, litra b), i den civile retsplejelov). Hvis der imidlertid anmodes om beviser i udlandet via videokonference, vil det normalt finde sted under retsmødet.

2.6 Har visse procedurer for bevisførelse større vægt end andre?

Ja, bevisværdien varierer afhængigt af arten af de enkelte bevistyper (se svaret på spørgsmål 1.3).

Nedenfor er angivet eksempler på bevismidler, der har forrang for andre.

Vidneudsagn er ikke tilladt, hvis forhandlingserklæringen i henhold til loven eller parternes aftale skal fremsættes eller bevises skriftligt (artikel 393, stk. 1, i den civile lovbog).

Vidneudsagn er heller ikke tilladt, hvis de faktiske omstændigheder er fuldt ud bevist ved et dokument eller andre gyldige midler (artikel 393, stk. 2, i den civile lovbog).

Vidneudsagn kan ikke antages til realitetsbehandling, hvis de vedrører aftaler, der er i modstrid med eller supplerer indholdet af officielt bekræftede dokumenter eller privat underskrevne gyldige dokumenter, uanset om aftalerne var indgået før eller samtidig med dokumentet eller senere (den civile lovbogs artikel 394, stk. 1).

En skriftlig tilståelse er gyldig over for den person, der har afgivet den (den civile lovbogs artikel 358, stk. 1).

En udenretslig tilståelse i et officielt bekræftet dokument eller privat underskrevet dokument anses for at være udfærdiget i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for sådanne dokumenter, og er gyldig, hvis den er afgivet over for modparten eller dennes repræsentant (den civile lovbogs artikel 358, stk. 2).

En udenretslig tilståelse, der ikke nedfældet i et dokument, kan ikke bevises af vidner i tilfælde, hvor vidneudsagn ikke er tilladt. Hvis vidnesbyrd accepteres, overlades bevisværdien til rettens skøn (den civile lovbogs artikel 358, stk. 3).

Ikkeskriftlige retslige tilståelser og udenretslige tilståelser over for tredjemand eller indeholdt i et testamente overlades til rettens skøn (den civile lovbogs artikel 358, stk. 4).

En tilståelse udgør ikke et bevis mod den, som har afgivet den (den civile lovbogs artikel 354), hvis den ifølge lovgivningen er utilstrækkelig eller bygger på forhold, hvis anerkendelse eller efterforskning er forbudt ved lov, hvis den bygger på forhold vedrørende umistelige rettigheder, eller hvis det tilståede forhold er umuligt eller klart ikkeeksisterende.

Vidneudsagn om en simuleret aftale eller skjult sag, der påberåbes af den simulerende part, er ikke tilladt (den civile lovbogs artikel 394).

2.7 Er visse procedurer for bevisførelse obligatoriske, når bestemte forhold skal bevises?

Ja, det gælder i følgende tilfælde:

  • Når lovgivningen kræver, at et dokument, i form af en forhandlingserklæring, opfylder visse formelle krav, kan det ikke erstattes af et andet bevismiddel eller et andet dokument, medmindre det har større beviskraft (den civile lovbogs artikel 364, stk. 1).
  • Når lovgivningen kræver opfyldelse af visse formaliteter, for at der kan foreligge et retligt forhold eller bevis herfor, kan der ikke dispenseres herfra (den civile lovbogs artikel 220).

2.8 Er vidner ved lov forpligtet til at afgive forklaring?

Alle personer er, uanset om de er parter i sagen eller ej, forpligtet til at medvirke til, at sandheden afdækkes ved at besvare stillede spørgsmål, underkaste sig de nødvendige undersøgelser, efterkomme de anmodninger, der fremsættes, og gennemføre de handlinger, der træffes afgørelse om (artikel 417, stk. 1, i den civile retsplejelov).

2.9 I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive forklaring?

Vidner kan nægte at afgive forklaring, medmindre der er tale om sager vedrørende børns fødsel eller død (artikel 497, stk. 1, i den civile retsplejelov):

  • slægtninge i opstigende linje og adoptivforældre i sager, der vedrører de adopterede børn, og omvendt
  • svigerfaderen eller svigermoderen i sager, der vedrører deres svigersøn eller svigerdatter, og omvendt
  • enhver af ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller i sager, hvor en af parterne er den anden ægtefælle eller tidligere ægtefælle
  • personer, der lever eller har levet papirløst sammen med en af sagens parter som ægtefæller.

Det påhviler retten at gøre ovennævnte personer bekendt med, at de kan nægte at afgive forklaring (artikel 497, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Vidner, der er omfattet af professionel tavshedspligt, af den tavshedspligt, der er pålagt offentlige embedsmænd, og af statshemmeligheder, kan nægte at afgive forklaring om forhold, der er omfattet af tavshedspligt og statshemmelighed (artikel 497, stk. 3, i den civile retsplejelov).

2.10 Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Afvisning af at aflægge ed svarer til at nægte at afgive forklaring, og retten kan under alle omstændigheder pålægge vidnet en bøde (artikel 417, stk. 2, artikel 459 og artikel 513 i den civile retsplejelov).

Hvis vidnet er uberettiget fraværende, kan retten pålægge vidnet en bøde eller bestemme, at vidnet skal varetægtsfængsles (artikel 508, stk. 4, i den civile retsplejelov).

Falsk vidneforklaring er en forbrydelse (straffelovens artikel 360).

2.11 Er visse personer fritaget for at afgive vidneforklaring?

Personer, der ikke godtgør en mental evne til at afgive vidneforklaring om de forhold, der er genstand for bevisoptagelsen, kan ikke vidne, men det tilkommer retten at vurdere, om de er egnede til at afgive forklaring (artikel 495 i den civile retsplejelov).

Personer, der kan vidne som parter i tvisten, må ikke afgive forklaring som vidne (artikel 496 i den civile retsplejelov).

Personer med rets‑ og handleevne, personer ledsaget af børn, personer, som ledsager mindreårige, juridiske personer og virksomheder kan vidne som parter i overensstemmelse med artikel 453 i den civile retsplejelov.

2.12 Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af videomøde og andre tekniske hjælpemidler?

Vidner afgiver forklaring ved fremmøde under det afsluttende retsmøde eller ved videokonference (artikel 500 i den civile retsplejelov), medmindre:

  • vidnet er blevet afhørt på forhånd (når der er velbegrundet frygt for, at det kan være umuligt eller meget vanskeligt at få en bestemt person til at vidne)
  • afhøringen foretages efter retsanmodning eller skriftlig henvendelse til et portugisisk konsulat
  • afhøringen finder sted hos den pågældende person eller på tjenestestedet (ret, som nydes af republikkens præsident og diplomatisk personale i udlandet under gensidige ordninger)
  • det ikke er muligt for dem at møde op i retten
  • der gøres brug af retten til at afgive skriftlig vidneforklaring.

Vidnet afgiver en præcis forklaring om bevisets genstand og angiver de videnskabelige årsager og omstændigheder, som gør, at han eller hun har kendskab til det pågældende forhold. Den påberåbte videnskabelige årsag skal beskrives i detaljer og begrundes i videst muligt omfang (artikel 516, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Afhøringen foretages af advokaten for den part, der indkaldte vidnet. Advokaten for den anden part kan med hensyn til de forhold, der er omhandlet i vidneudsagnet, stille spørgsmål til vidnet for at fuldstændiggøre eller afklare vidneudsagnet (artikel 516, stk. 2, i den civile retsplejelov).

Dommeren skal forhindre advokaterne i at opføre sig respektløst over for vidnerne og forhindre, at de stiller spørgsmål eller giver udtryk for overvejelser, der er malplacerede, ledende, ufølsomme eller fornærmende (artikel 516, stk. 3, i den civile retsplejelov).

Afhøring og krydsforhør foretages af parternes repræsentanter, uden at dette berører de oplysninger, dommeren anmoder om, eller det forhold, at dommeren kan stille spørgsmål med henblik på at afdække sandheden (artikel 516, stk. 4, i den civile retsplejelov).

Dommeren overtager afhøringen, når det er nødvendigt for at berolige vidnet eller afslutte en uhensigtsmæssig afhøring (artikel 516, stk. 5, i den civile retsplejelov).

Inden vidnet besvarer de stillede spørgsmål, kan han eller hun informere sig om sagen, anmode om at få adgang til bestemte dokumenter, som indgår i sagen, eller fremlægge dokumenter, som underbygger vidneudsagnet. Kun dokumenter, som den pågældende part ikke kunne have fremlagt, modtages og indgår i sagsakterne (artikel 516, stk. 6, i den civile retsplejelov).

3 Vurdering af beviset

3.1 Kan retten tage hensyn til beviser, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

Ja, navnlig i de tilfælde, der er omhandlet i følgende artikler i den civile retsplejelov:

  • 421 — begrænsninger af bevisernes udenretslige værdi
  • 444, 446 og 451 — indsigelse mod dokumenter, afkræftelse af deres ægthed og falske retsdokumenter
  • 464 — begæring om, at tilståelser erklæres ugyldige
  • 490 — krænkelse af privatlivets fred, familielivet og den menneskelige værdighed
  • 514 — vidneudsagn, der anfægtes af de samme grunde som dem, hvorefter retten skal afvise vidneudsagnet.

3.2 Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja, bevis ved tilståelse består i at anerkende, at parten har fremlagt et forhold, der er ufordelagtigt for ham, og som begunstiger modparten, og som er opnået ved vidneudsagn fra en part (artikel 352 i den civile lovbog og artikel 452 i den civile retsplejelov),

og erklæringer fra en part, som parterne kan anmode om indtil begyndelsen af bevisoptagelsen i første instans, og som vedrører forhold, de har været personligt involveret i, eller som de har direkte kendskab til (artikel 466, stk. 1, i den civile retsplejelov).

Retten vurderer frit parternes forklaringer, medmindre de omfatter en tilståelse (artikel 466, stk. 3, i den civile retsplejelov).

I den forbindelse henvises også til besvarelsen af spørgsmål 2.6.

Relevante links:

Den civile lovbog

Den civile retsplejelov

Sidste opdatering: 23/11/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.