Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

1 De forskellige typer retsmidler

Som foreløbige retsmidler og forebyggende foranstaltninger kan nævnes de sikrende retsmidler. Østrigsk ret omfatter følgende sikrende retsmidler:

• sikring af bevismidler
• Arrest (Exekution zur Sicherstellung)
• foreløbige forholdsregler (einstweilige Verfügungen)

Fælles for disse sikrende foranstaltninger er, at parterne ikke behøver føre bevis for deres anbringender, men kun skal sandsynliggøre dem.

De foreløbige forholdsregler er af størst betydning, og det er derfor kun disse, der beskrives i det følgende.

Foreløbige forholdsregler er retsafgørelser i form af kendelser, som har til formål at sikre en fremtidig tvangsfuldbyrdelse, at regulere faktiske forhold i et nærmere bestemt tidsrum eller at sikre foreløbig opfyldelse af et krav.

Blandt de foreløbige forholdsregler sondres der mellem:

• forholdsregler til sikring af et krav på en pengeydelse
• forholdsregler til sikring af et krav på levering af en specifik ydelse (Individualleistung)
• forholdsregler til sikring af en rettighed eller et retsforhold.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Der afsiges kun kendelse om foreløbige forholdsregler på begæring. Parterne benævnes rekvirent (gefährdete Partei) og rekvisitus (Gegner der gefährdeten Partei). Kendelsen om foreløbige forholdsregler afsiges

• under en allerede verserende sag af den ret, der behandler sagen i den pågældende instans
• under en sag om tvangsfuldbyrdelse af den ret, der behandler tvangsfuldbyrdelsessagen
• før den del af sagen, der vedrører selve påkendelsen af tvisten, eller mellem den del af sagen, der vedrører selve påkendelsen af tvisten, og sagen om tvangsfuldbyrdelse af den ret, i hvis retskreds rekvisitus har hjemting
• subsidiært af værnetinget for sagens genstand eller for medskyldnerens bopæl eller opholdssted eller den ret, som foretager det første fuldbyrdelsesskridt.

Da sagen afvikles efter bestemmelserne vedrørende sager om tvangsfuldbyrdelse, er der ikke advokattvang i sager i første instans.

Hvis der skal foretages konkrete fuldbyrdelsesforanstaltninger - f.eks. opbevaring eller forvaring ved rettens foranstaltning - skal disse foretages ex officio (af fogeden). Omkostningerne ved en foreløbig forholdsregel afhænger af værdien af det krav, der skal sikres, og skal i første omgang bæres af rekvirenten selv. Først hvis han vinder hovedsagen, har han krav på en omkostningsgodtgørelse, som i reglen gøres gældende under domsforhandlingen. Rekvisitus har derimod allerede krav på omkostningsgodtgørelse, når der træffes afgørelse om den foreløbige forholdsregel, forudsat at afgørelsen giver ham medhold.

2.2 De vigtigste betingelser

Der kan kun afsiges kendelse om foreløbige forholdsregler, hvis rekvirenten fremsætter en begæring, i hvilken han gør gældende og sandsynliggør, at han har et pengekrav eller et krav på en anden ydelse end penge, at der foreligger en omtvistet rettighed eller et omtvistet retsforhold, og at han gør gældende og sandsynliggør, at der foreligger en risiko.

I forbindelse med en foreløbig forholdsregel til sikring af pengekrav skal det sandsynliggøres, at der foreligger en subjektiv risiko; dvs. at det skal sandsynliggøres, at rekvisitus ville foretage handlinger, som ville vanskeliggøre eller umuliggøre inddrivelsen af kravet, hvis der ikke blev truffet en foreløbig forholdsregel.

I forbindelse med øvrige foreløbige forholdsregler skal det kun sandsynliggøres, at der foreligger en objektiv risiko, dvs. at retsforfølgningen eller opfyldelsen af kravet ville blive umuliggjort eller gjort væsentligt vanskeligere, hvis der ikke blev truffet en foreløbig forholdsregel, især på grund af ændringer ved den pågældende genstands tilstand.

Både for foreløbige forholdsregler vedrørende pengekrav og for andre former for foreløbige forholdsregler er det tilstrækkeligt til at sandsynliggøre risikoen, at det kan dokumenteres, at fordringen i givet fald skulle inddrives i stater, hvor inddrivelsen hverken er sikret ved folkeretlige overenskomster eller EU-retten.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

De sikrende retsmidler vedrørende pengekrav er udtømmende opregnet i fuldbyrdelsesbekendtgørelsen (Exekutionsordnung): Det drejer sig om følgende foranstaltninger:

• opbevaring og forvaltning af løsøre
• forbud mod at sælge eller pantsætte løsøre
• forbud mod dispositioner over for tredjemand (Drittverbot)
• forvaltning af fast ejendom tilhørende rekvisitus
• forbud mod at sælge eller behæfte fast ejendom eller tinglyste rettigheder i forbindelse hermed.

3.2 Retsmidlernes virkning

Retsvirkningerne er forskellige, alt efter hvilken type sikrende retsmiddel der er tale om. Ved opbevaring og forvaltning af løsøre fratages rekvisitus rådighedsretten over dette. Retshandler vedrørende det opbevarede eller forvaltede løsøre har i princippet ingen retsvirkning. Loven giver retten vide skønsmæssige beføjelser til at foretage "nødvendige eller gavnlige" dispositioner for at undgå, at løsøret under opbevaringen eller forvaltningen forringes eller mister værdi. En sådan disposition kan f.eks. bestå i at sælge fordærvelige varer.

Dispositioner, som er uforenelige med forbuddet mod at sælge eller pantsætte løsøre, har ingen retsvirkning.

Rettens forbud mod dispositioner over for tredjemand gennemføres ved, at rekvisitus fratages rådighedsretten over sit krav, og særlig at det forbydes ham at inddrive det. Samtidig pålægges det tredjemand indtil yderligere meddelelse fra retten ikke at betale sin gæld til rekvisitus og ikke at udlevere de genstande, der tilkommer denne, eller foretage sig noget, der kan forhindre eller i væsentlig grad vanskeliggøre fuldbyrdelsesforanstaltningerne over for pengefordringen eller de genstande, der skyldes eller skal udleveres. Det kan således kun forbydes rekvisitus' skyldner at opfylde en forpligtelse eller at lægge hindringer i vejen for opfyldelsen, hvorimod det ikke kan pålægges ham at betale pengebeløb til rekvirenten og heller ikke forbydes ham at udøve en ret. Sidder tredjemand forbuddet overhørigt, er han erstatningspligtig. Hvorvidt dispositioner, der er uforenelige med forbuddet, er ugyldige, er ikke udtrykkeligt fastsat i loven og omtvistet i østrigsk juridisk teori.

Forvaltningen af rekvisitus' faste ejendom overtages af en af retten indsat forvalter, hvis virksomhed overvåges af retten.

Forbuddet mod at sælge eller behæfte fast ejendom eller tinglyste rettigheder indføres i tingbogen. Efter denne indførelse i tingbogen er rekvisitus' frivillige dispositioner med hensyn til den faste ejendom eller rettigheden samt tinglysning heraf ganske vist tilladt, men har kun begrænset retsvirkning over for rekvirenten. Kun hvis rekvirentens krav er blevet retskraftigt afvist, eller den foreløbige forholdsregel på anden måde ophævet, får tredjemand også over for rekvirenten en fuldgyldig ret og kan lade forbuddet aflyse.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

En foreløbig forholdsregel har kun gyldighed i en begrænset periode, men kan forlænges på begæring af rekvirenten. Afsiges der kendelse om en foreløbig forholdsregel uden for den del af proceduren, der vedrører selve påkendelsen af tvisten, skal retten med henblik på indgivelse af stævning eller begæring om tvangsfuldbyrdelse fastsætte en passende frist for søgsmål vedrørende det sikrede krav. Mod kaution kan rekvisitus udvirke en udsættelse af gennemførelsen af de foreløbige forholdsregler eller en ophævelse af allerede gennemførte forholdsregler.

Den foreløbige forholdsregel ophæves på begæring eller ex officio, hvis:

• fristen for justifikationssagen er udløbet
• den foreløbige forholdsregel blev gennemført i videre omfang, end det var nødvendigt til sikring af rekvirenten
• forudsætningerne for den foreløbige forholdsregel ikke længere er til stede
• rekvisitus har stillet kaution eller sikkerhed
• grundlaget for den foreløbige forholdsregel ikke længere findes.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Mod foreløbige forholdsregler findes to retsmidler, som dog ikke har opsættende virkning

• Indsigelse mod den foreløbige forholdsregel: Rekvisitus og tredjemand kan rejse indsigelse inden 14 dage, hvis de ikke blev hørt i forvejen. Af hensyn til retten til at blive hørt kan der fremsættes nye anbringender. Den ret, der i første instans har behandlet sagen, træffer afgørelse om genoptagelsesbegæringen efter mundtlig forhandling for lukkede døre.
• Det er også muligt at kære (Rekurs) kendelser, der afsiges under en sag om foreløbige forholdsregler. Kærefristen er 14 dage. Kæreproceduren er skriftlig, og der kan ikke fremsættes nye anbringender. Også en kendelse om en foreløbig forholdsregel, der er stadfæstet, kan kæres, dog ikke en kendelse om, at der ikke gives medhold i et krav om en foreløbig forholdsregel.

Særordninger:

I loven er der fastsat bestemmelser om følgende særlige forhold:

• fastsættelse af et midlertidigt underholdsbidrag til en (fraskilt) ægtefælle
• foreløbig regulering, benyttelse eller sikring af ægtefællernes bo og formue
• fastsættelse af et midlertidigt underholdsbidrag til et barn
• foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod vold i familien
• foreløbige forholdsregler til generel beskyttelse mod vold
• foreløbig husleje
• foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod indgreb i privatsfæren
• sikring af en ægtefælles påtrængende boligbehov.

Blandt disse særlige bestemmelser indtager foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod vold i familien en særstilling. I Østrig har man et enkelt og meget effektivt system til beskyttelse mod vold i familien, som giver mulighed for at bortvise et voldeligt familiemedlem og give vedkommende tilhold om ikke at komme tilbage. Desuden er der mulighed for at udstede et tilhold om ikke at opholde sig nærmere bestemte steder og om ikke at tage kontakt, hvis en person udsætter en nærstående for vold, således at det ikke kan forlanges af den nærstående, at de fortsat skal mødes eller have kontakt. I systemet indgår et snævert samarbejde mellem politi, domstolene for familieretlige sager, organer (Interventionsstellen) til beskyttelse mod vold i familien og - hvis der er mindreårige involveret - ungdomsforsorgsmyndighederne.

Politilovgivningen giver sikkerhedsorganerne mulighed for i tilfælde af et farligt angreb på liv, helbred eller frihed at give bortvisningstilhold eller nedlægge adgangsforbud i højst to uger. Hvis der til retten indgives begæring om en foreløbig forholdsregel, forlænges fristen til højst fire uger. Politiet skal også underrette de socialmyndigheder, der tager sig af den voldsramte person.

Enhver person, som udsætter en nærstående for legemsangreb, en trussel om et sådant eller en adfærd, der i væsentlig grad er til skade for den mentale sundhed, således at det ikke kan forlanges af den nærstående, at bofællesskabet skal opretholdes, skal af retten på begæring af den nærstående:

• pålægges at forlade boligen og området omkring denne og
• pålægges ikke at vende tilbage til boligen eller området omkring denne, hvis boligen tjener til opfyldelse af den nærståendes påtrængende boligbehov

Retten kan desuden give den person, der skal bortvises, tilhold om ikke at opholde sig nærmere bestemte steder (f.eks. foran boligen, foran barnets skole) og om ikke at mødes med eller tage kontakt til den nærstående, såfremt dette ikke er i åbenlys modstrid med den nærståendes interesser

Afsiges der kendelse om en foreløbig forholdsregel som led i en hovedsag, f.eks. en skilsmissesag, en sag om ophævelse eller omstødelse af et ægteskab, en sag om bodeling eller en sag om brugsret til en bolig, gælder den foreløbige forholdsregel, indtil hovedsagen er afgjort ved en retskraftig afgørelse. Kendelsen om den foreløbige forholdsregel kan afsiges, selv om bolig og husførelse fortsat er fælles, og uden forbindelse med en hovedsag. Så længe der ikke verserer en sådan hovedsag, kan gyldigheden af en foreløbig forholdsregel ikke overstige seks måneder.

Hvis betingelserne er opfyldt, skal den foreløbige forholdsregel straks gennemføres ex officio eller på begæring. Fuldbyrdelsesorganet (fogeden) skal bortvise rekvisitus fra boligen og fratage ham alle nøgler til boligen og deponere dem hos retten. Retten kan pålægge sikkerhedsmyndighederne at gennemføre de foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod vold i familien, og disse kan lade opgaven udføre af ordenspolitiet. Dette forekommer meget ofte i praksis, således at foreløbige forholdsregler til beskyttelse mod vold i familien som regel gennemføres af politiet og ikke af fogeden.