Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Finland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 De forskellige typer retsmidler

I Finland kan der træffes afgørelse om sikrende retsmidler i civil- eller erhvervsretlige søgsmål til fordel for en kreditor eller anden sagsøger. Formålet med sådanne retsmidler er at sikre, at en senere kendelse efter en realitetsbehandling af sagen kan fuldbyrdes. Bestemmelserne om sikrende retsmidler findes i kapitel 7 i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari) og bestemmelserne om deres fuldbyrdelse i kapitel 8 i loven om tvangsfuldbyrdelse (ulosottokaari). Der findes tre typer sikrende retsmidler:

  • arrest til sikring af en pengefordring
  • arrest til sikring af en ejendomsret eller en anden såkaldt bedre ret
  • andre sikrende retsmidler (generelle sikrende retsmidler).

Disse sikrende retsmidler, som kan anvendes i civile søgsmål af enhver art, beskrives nærmere nedenfor. Herudover findes der andre typer sikrende retsmidler, som henhører under særlovgivning, og som kan finde anvendelse i bestemte tvister. Et eksempel herpå er sikrende retsmidler, der har til formål at sikre bevismateriale i civile sager om industrielle rettigheder og ophavsrettigheder. I straffesager finder loven om tvangsmidler (pakkokeinolaki) anvendelse. De af loven omfattede tvangsmidler omfatter bl.a. beslaglæggelse, forbud, arrest og udlæg.

Der skelnes mellem sikrende retsmidler og foreløbig fuldbyrdelse af en dom i en civil sag. Sidstnævnte betyder, at dommen fuldbyrdes, inden den har fået retskraft og ikke længere kan appelleres. En foreløbig dom i en civil sag kan generelt fuldbyrdes direkte, men afgørelsen kan normalt ikke fuldbyrdes i sin helhed. Man kan f.eks. på grundlag af en foreløbig afgørelse om en pengefordring truffet af en domstol i første instans gøre udlæg i debitors ejendele, hvis denne ikke stiller sikkerhed for fordringen. For at de udlagte ejendele kan sælges, og salgssummen udbetales til kreditor, kræves det dog, at kreditor stiller sikkerhed herfor. Derimod kan en udeblivelsesdom umiddelbart fuldbyrdes i sin helhed.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Det er de almindelige domstole, der træffer afgørelse om de nævnte sikrende retsmidler, idet distriktsdomstolene (käräjäoikeus) fungerer som domstole i første instans. Sikrende retsmidler gennemføres af en foged. Man anmoder om sikrende retsmidler ved den ret, hvor retssagen realitetsbehandles. Hvis der endnu ikke er indledt en retssag, anmoder man om sikrende retsmidler ved den distriktsdomstol, der skal realitetsbehandle sagen.

Retten kan ikke endeligt godkende en anmodning om et sikrende retsmiddel, uden at sagsøgte har haft mulighed for at blive hørt. Retten kan dog på rekvirentens begæring anordne et foreløbigt sikrende retsmiddel uden at give modparten mulighed for at blive hørt, hvis der er risiko for, at formålet med retsmidlet ellers bringes i fare. I praksis kan der hurtigt træffes afgørelse om sikrende retsmidler. Foreløbige afgørelser gælder, indtil der træffes bestemmelse om noget andet.

Hvis rekvirenten allerede er i besiddelse af et grundlag for tvangsfuldbyrdelse, men denne ikke umiddelbart kan iværksættes, kan fogeden på visse betingelser direkte anordne kortfristede sikrende retsmidler. Nedenfor behandles kun de sikrende retsmidler, der kræver en domstolsafgørelse.

2.2 De vigtigste betingelser

En afgørelse om arrest til sikring af en pengefordring eller en bedre ret forudsætter:

  • at rekvirenten på passende vis kan godtgøre, at han eller hun har et krav på modparten, som kan danne grundlag for en udlægsforretning, eller at han eller hun har en bedre ret til et bestemt formuegode
  • at der er risiko for, at modparten handler på en sådan måde, at rekvirentens pengefordring eller bedre ret bringes i fare.

På tilsvarende vis forudsætter andre sikrende retsmidler, at rekvirenten kan godtgøre, at han eller hun har en anden rettighed, og at der er risiko for, at modparten vil krænke denne rettighed.

Inden det sikrende retsmiddel gennemføres, skal rekvirenten stille sikkerhed hos fogeden.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Alle typer formuegoder kan gøres til genstand for sikrende retsmidler. Hvis formålet med en arrest er at sikre en pengefordring, træffer retten afgørelse om arrest i modpartens løsøre eller faste ejendom i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre rekvirentens pengefordring. Dernæst bestemmer fogeden, hvilke af modpartens ejendele der skal foretages arrest i. Hvis formålet med arresten er at beskytte en bedre ret, er det den ret, der har kompetence, der afgør, hvilke formuegoder der skal omfattes af arresten, og derefter gennemfører fogeden rettens afgørelse.

Ved hjælp af andre sikrende retsmidler kan retten:

  • under bødestraf forbyde modparten at gøre noget eller påbegynde noget
  • under bødestraf påbyde modparten at gøre noget
  • give rekvirenten tilladelse til at gøre noget eller til at få noget gjort
  • bestemme, at modpartens ejendele skal anbringes i en befuldmægtigets besiddelse eller varetægt, eller
  • træffe afgørelse om et andet sikrende retsmiddel, der er nødvendigt for at beskytte rekvirentens ret.

3.2 Retsmidlernes virkning

Når der foretages arrest i en genstand, fortaber debitor sin ret til at bestemme over den arresterede genstand. Det er strafbart at disponere over arresterede genstande. Ved arrest i midler på debitors bankkonto må banken ikke udbetale beløb til andre end fogeden. Det forhold, at en kreditor anmoder om arrest, indebærer imidlertid ikke, at denne får en fortrinsret til de arresterede midler i forhold til debitors øvrige kreditorer.

Retsvirkningerne af de øvrige sikrende retsmidler afhænger af deres indhold.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Rekvirenten skal inden for en måned, fra der er truffet afgørelse om et sikrende retsmiddel, anlægge sag ved en ret om sagens realitet eller få sagens realitet prøvet inden for rammerne af en anden procedure, der kan føre til en retskraftig afgørelse, f.eks. en voldgiftsprocedure. Sker dette ikke, vil det sikrende retsmiddel blive trukket tilbage. Sikrende retsmidler kan også trækkes tilbage, hvis det grundlag, de er baseret på, af en eller anden grund ikke længere eksisterer. Når en ret træffer afgørelse om sagens realitet, skal den på samme tid træffe afgørelse om de sikrende retsmidler.

Det er i første omgang den, der har anmodet om et sikrende retsmiddel, der afholder udgifterne i forbindelse hermed. Hvis det sikrende retsmiddel viser sig at være uberettiget, skal rekvirenten yde modparten erstatning for den skade, som det sikrende retsmiddel har forårsaget, uanset om han eller hun var i god tro. Med henblik herpå skal rekvirenten stille sikkerhed, inden et sikrende retsmiddel kan gennemføres. Modparten kan for sit vedkommende generelt hindre gennemførelsen af et sikrende retsmiddel ved at stille sikkerhed.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Domstolenes afgørelser om sikrende retsmidler kan appelleres til en højere instans, dvs. appeldomstolen (hovioikeus) eller højesteret (korkein oikeus). Selv om afgørelsen appelleres, forhindrer det ikke, at det sikrende retsmiddel gennemføres, medmindre den ret, der skal behandle appelsagen, suspenderer afgørelsen. Det er dog ikke muligt at appellere en afgørelse om et foreløbigt sikrende retsmiddel.

De foranstaltninger og afgørelser, som fogeden træffer i forbindelse med gennemførelsen af sikrende retsmidler, kan appelleres til distriktsdomstolene. Der kan også indgives appel af tredjemand, der mener, at der blandt de arresterede formuegoder er ejendom, der tilhører ham.

Sidste opdatering: 15/02/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.