Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

1 De forskellige typer retsmidler

Det drejer sig om retsmidler, der tjener til sikring af tvangsfuldbyrdelse gennem henholdsvis foreløbig beslaglæggelse af skyldners formue eller foreløbig regulering af en retlig situation. Ofte sikrer anordning af retsmidler ikke fordringshaver fyldestgørelse.

Følgende retsmidler er mulige:

1.1 Arrest og frihedsberøvelse (§ 916 ff. i den tyske civile retsplejelov (Zivilprozeßordnung, ZPO)

Arrest/frihedsberøvelse, som har til formål at sikre fuldbyrdelse af et pengekrav, sker ved tvangsfuldbyrdelse i skyldners løsøre og faste ejendom. Der bør skelnes mellem arrest og frihedsberøvelse: Arrest skal ske, hvis der er grund til at frygte, at det forhold, at der ikke træffes afgørelse om arrest, i alvorlig grad vil hindre eller bringe fuldbyrdelsen af retsafgørelsen i fare. Frihedsberøvelse finder sted, når det er nødvendigt for at sikre den aftalte tvangsfuldbyrdelse. Arrest/frihedsberøvelse anordnes af den kompetente ret, som begæringen er blevet indbragt for. Gennemførelsen af arrest/frihedsberøvelse kan eksempelvis ske ved udlæg (løsøre), pant (fast ejendom) eller hæfte (frihedsberøvelse).

1.2 Foreløbigt retsmiddel (ZPO § 935 ff.)

Et foreløbigt retsmiddel tjener til midlertidig sikring af et ikke-økonomisk krav. Der træffes afgørelse herom, når der er grund til at frygte, at ændringer i den bestående situation i alvorlig grad vil hindre eller bringe gennemførelsen af loven i fare. Det foreløbige retsmiddel, som tager form af et sikrende retsmiddel (ZPO § 935) eller et betalingspåkrav (ZPO § 940), anordnes af den kompetente ret, som begæringen er blevet indbragt for. Bestemmelserne om tvangsfuldbyrdelse finder i princippet ligeledes anvendelse ved senere fuldbyrdelse (ZPO § 936, sammenholdt med ZPO § 928).

1.3 Sikring af bankindeståender efter EU-retten

Artikel 946 ff. i ZPO omfatter bestemmelser knyttet til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 655/2014 af 15. maj 2014 om indførelse af en procedure for en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og handelsretlige område (EUT L 189 af 27.6. 2016, s. 59) Sikring af bankindeståender er et specielt foreløbigt retsmiddel.

1.4 Forestående udlæg i fordringer (ZPO § 845)

Det forestånde udlæg i fordringer har til formål at sikre debitors krav mod en skyldners skyldner til fordel for kreditor. Det forestående udlæg i fordringer forudsætter, at der sendes en åbningsskrivelse til skyldneren, hvorved denne pålægges at undlade at betale debitor, og en åbningsskrivelse til debitor, hvori denne pålægges at afstå fra ethvert påkrav vedrørende fordringen, navnlig inddrivelsen heraf. Meddelelsen til skyldners skyldner har virkning som arrest i henhold til ZPO § 930, såfremt der foretages udlæg i fordringen inden for en måned (ZPO § 845, stk. 2).

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Arrest, frihedsberøvelse og foreløbige retsmidler (punkt 1.1 og 1.2) anordnes ved kendelse fra den kompetente ret, efter at sagsøger har indgivet begæring herom. Begæringen skal indeholde oplysninger om den fordring, der skal sikres, og om retsmidlets uopsættelighed eller risikoen for, at der vil opstå hindringer for fuldbyrdelsen. Begge dele skal begrundes på troværdig vis, f.eks. ved afgivelse af erklæring på tro og love.

Begæringen kan indgives skriftligt eller mundtligt, hvorefter den føres til protokols af justitskontoret. Den kompetente ret er den ret, der har kompetence til at realitetsbehandle en tilsvarende sag, eller den byret (Amtsgericht), i hvis retskreds det aktiv, der skal belægges med arrest, den omtvistede genstand eller den person, der skal begrænses i sin personlige frihed, befinder sig. Hvis der finder en mundtlig forhandling sted, tager retsafgørelsen form af en dom, og ellers afsiger retten en kendelse.

I sager om foreløbige retsmidler stilles der kun krav om, at parterne er repræsenteret ved en advokat i forbindelse med den mundtlige forhandling ved den regionale ret i første instans (Landgericht).

Sikring af bankindeståender (punkt 1.3) er reguleret ved forordning (EU) nr. 655/2014. ZPO § 946 ff. indeholder de nødvendige bestemmelser vedrørende indgivelse af begæringer samt om proceduren, afgørelsens fuldbyrdelse og eventuelle retsmidler.

Forestående udlæg i fordringer (punkt 1.4) sker uden indgivelse af en begæring til retten. På grundlag af et eksigibelt dokument kan fordringshaver få en foged til at fremsende en skriftlig erklæring til skyldners skyldner og skyldner selv, hvoraf det fremgår, at udlæg i rettigheder eller fordringer er nært forestående (ZPO § 845, stk. 1). Meddelelsen til skyldners skyldner har virkning som arrest i henhold til ZPO § 930, såfremt der foretages udlæg i fordringen inden for en måned (ZPO § 845, stk. 2).

For begæringer om foretagelse af arrest, frihedsberøvelse eller gennemførelse af et foreløbigt retsmiddel opkræves der i henhold til lov om retsafgifter (Gerichtskostengesetz, GKG) et retsgebyr på 1,5 gange det almindelige gebyr. Gebyrets størrelse afhænger af tvistens værdi og vurderes i hvert enkelt tilfælde af retten i lyset af den interesse, som fordringshaver har i beskyttelsen af aktiverne. Nedenfor findes en tabel over de gebyrer, der skal betales for værdier på op til 500 000,00 EUR:

Lov om retsafgifter (GKG), bilag 2 (vedrørende § 34, stk. 1, tredje punktum)

Hvis der finder en mundtlig forhandling sted om begæringen om arrest, og hvis sagen ikke afsluttes ved genkaldelse af begæringen inden afslutningen af den mundtlige forhandling eller ved anerkendelse af gælden, frafaldelse eller forlig (i disse tilfælde sænkes gebyret med 0,5), forhøjes gebyret til det tredobbelte. Omkostningerne bæres i første omgang af den part, som retten har pålagt at betale disse i sin afgørelse (domsskyldneren). Som initiativtager til sagen hæfter også fordringshaveren solidarisk herfor.

Fogeden opkræver et gebyr på 3,30 EUR for forkyndelse af hver meddelelse om forestående udlæg i fordringer til skyldner og til skyldners skyldner som anført i meddelelsen. Dertil kommer portoudgifter og udgifter til eventuelt nødvendige bekræftelser. Foretages forkyndelsen af fogeden personligt, udgør gebyret 11 EUR. I dette tilfælde skal der desuden betales rejseudgifter til fogeden, som afhængigt af køreafstanden til adressaten beløber sig til mellem 3,25 EUR og 16,25 EUR. Hvis fogeden selv udfærdiger meddelelsen på vegne af fordringshaver (ZPO § 845, stk. 1, andet punktum), opkræves der et særligt gebyr på 17,60 EUR.

Gennemførelsen af de foreløbige sikrende retsmidler er overvejende forbeholdt fogeden og sker ved hjælp af statslige tvangsmidler (tvangsfuldbyrdelse). Tvangsfuldbyrdelsen sker i overensstemmelse med de gældende bestemmelser om tvangsfuldbyrdelse i henhold til domme.

Bemærkning: Tvangsfuldbyrdelsen af en kendelse, der er erklæret eksigibel, adskiller sig i princippet ikke fra tvangsfuldbyrdelsen af en eksigibel endelig dom. Loven foreskriver forskellige former for tvangsfuldbyrdelse for forskellige former for fordringer.

En fordringshaver med et sikkert pengekrav vil normalt lade fogeden gennemtvinge retsafgørelsen. Fogedens udlæg i løsøre udløser et gebyr på 28,60 EUR. For fogedforretninger, der tager over tre timer, påløber der desuden et tillæg på 22,00 EUR for hver yderligere påbegyndt time. Dertil kommer dækning af fogedens udgifter. Har fordringshaver et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (f.eks. en dom), kan han/hun desuden få foretaget udlæg i skyldnerens tilgodehavender (f.eks. udlæg i løn) (ZPO § 829). Begæringer herom udløser et gebyr på 22,00 EUR, som skal betales ud over de omkostninger, der påløber (f.eks. ved forkyndelse af kendelsen herom).

Er der tale om fast ejendom, kan tvangsfuldbyrdelse ske ved tinglysning af pant i ejendommen eller gennem tvangsauktion eller tvangsforvaltning. For tinglysning af pant i ejendommen skal man i henhold til lov om domstoles og notarers omkostninger ved frivillig retspleje (Gerichts- und Notarkostengesetz, GNotKG) betale det fulde gebyr, der beregnes på grundlag af værdien af den fordring, der dermed sikres. Nedenfor findes en tabel over de gebyrer, der skal betales for værdier på op til 3 mio. EUR:

Lov om domstoles og notarers omkostninger ved frivillig retspleje (Gerichts- und Notarkostengesetz (GNotKG))

Bilag 2 (vedrørende § 34, stk. 3)

For kendelsen om tvangsauktion eller tvangsforvaltning af fast ejendom betales et gebyr på 110,00 EUR.

Er skyldner blevet dømt til at udlevere en bestemt genstand, kan fordringshaver anmode fogeden om at tvangsfuldbyrde dommen. Herfor opkræves et gebyr på 28,60 EUR. Hvis skyldner skal udsættes af fast ejendom eller et lejemål, skal der svares et gebyr på 150,00 EUR. Dertil kommer dækning af fogedens udgifter, navnlig til indkaldelse af tredjemand (f.eks. udgifter til kørsel eller låsesmed osv.). For fogedforretninger, der tager over tre timer, påløber desuden et tillæg på 22,00 EUR for hver yderligere påbegyndt time.

2.2 De vigtigste betingelser

Foretagelse af arrest/frihedsberøvelse forudsætter, at der foreligger et pengekrav (krav om arrest) og en arrestgrund. Ved arrest, hvor der kan ske beslaglæggelse af alle de af skyldners aktiver, der kan gøres udlæg i, foreligger der en arrestgrund, når det må frygtes, at skyldner gennem utilbørlig adfærd, f.eks. ved at fjerne eller skjule sine aktiver, vil hindre eller væsentligt besværliggøre senere tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse. Frihedsberøvelse, som vedrører skyldnerens person, skal også forhindre, at skyldneren skjuler eksisterende aktiver, der kan gøres til genstand for udlæg, inden tvangsfuldbyrdelsen finder sted. Frihedsberøvelse må imidlertid kun benyttes, hvis den nødvendige sikkerhed ikke kan opnås ved arrest.

Formålet med det foreløbige retsmiddel (uanset dets form) er at forhindre, at en ændring af den aktuelle situation skal hindre eller væsentligt besværliggøre gennemførelsen af en parts rettigheder eller et retsforhold. Et foreløbigt retsmiddel kan have til formål at gøre rettigheder gældende til henholdsvis (midlertidig) udlevering eller til (midlertidigt) at tåle eller foretage en handling (ZPO §§ 935, 938 og 940). Reglerne om arrest/frihedsberøvelse finder i det væsentlige også anvendelse på de foreløbige retsmidler (ZPO § 936). I særlige tilfælde kan der ligeledes afsiges kendelse om foreløbige tjenester. Arrestgrund og -krav skal begrundes på troværdig vis, f.eks. ved afgivelse af erklæring på tro og love eller forelæggelse af dokumentation (ZPO § 920, stk. 2). I denne forbindelse skal retten kunne vurdere begrundelsen for kravet og dets uopsættelighed som værende "ret sandsynlige". Det samme gælder for gennemførelse af foreløbige retsmidler (ZPO § 936).

I sager, hvor der benyttes arrest/frihedsberøvelse, er en forudgående høring af parterne ganske vist mulig, men ikke obligatorisk (ZPO § 922). Hvis skyldneren, over for hvem arresten/frihedsberøvelsen skal forkyndes senest en uge efter fuldbyrdelsen, gør indsigelse mod afgørelsen om arrest/frihedsberøvelse, skal der finde en mundtlig forhandling sted (ZPO § 924). I en sag om anordning af et foreløbigt retsmiddel kræves der i princippet en mundtlig forhandling. Kun i tilfælde af henholdsvis uopsættelighed eller afvisning af begæringen kan den undlades (ZPO § 937, stk. 2). Der findes ingen frister for høring af parterne.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

De sikrende retsmidler omfatter alle aktiver, der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

3.2 Retsmidlernes virkning

Arrest/frihedsberøvelse tager form af beslaglæggelse. Skyldner og skyldners skyldner kan ikke længere disponere over de beslaglagte aktiver.

Beslaglæggelsen er beskyttet ved § 136 i den tyske straffelov (Strafgesetzbuch (StGB)), som omhandler hindring af offentlig udpantning. Derudover kan overtrædelser også give anledning til civilretlige krav om skadeserstatning.

For det foreløbige retsmiddel gælder følgende: Den anordnede fjernelse af en genstand fuldbyrdes af fogeden i henhold til ZPO § 883. Gennemtvingelsen af pligten til handling eller undladelse kan ske i henhold til ZPO § 887 (retlig bemyndigelse til fordringshaver til at foretage en rimelig handling) eller ZPO §§ 888 og 890 (pålæggelse af tvangsbod/frihedsberøvelse eller bøder/hæfte for at gennemtvinge pligten til at undlade eller tåle visse handlinger).

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Gennemførelse af sikrende eller foreløbige retsmidler er udelukket, når der er gået en måned fra den dag, hvor afgørelsen blev afsagt eller forkyndt. Hvis en udenlandsk sikrende kendelse kan fuldbyrdes på det nationale område uden en forudgående afgørelse om eksigibilitet, er fristen to måneder (ZPO's artikel 929, stk. 2).

Anordningen af retsmidlerne gælder, så længe som grunden til det sikrende eller foreløbige retsmiddel består, eller indtil der træffes afgørelse i hovedsagen.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Som nævnt ovenfor kan en retskendelse om arrest/frihedsberøvelse og det foreløbige retsmiddel afsiges ved endelig dom (efter mundtlig forhandling) eller kendelse (ZPO §§ 922 og 936).

Parterne kan appellere dommen, hvis tvistens værdi i appelsagen overstiger 600 EUR.

Hvis der afsiges en kendelse, gælder følgende.

Skyldner kan gøre indsigelse mod kendelsen om arrest/frihedsberøvelse eller det foreløbige retsmiddel (ZPO § 924). Der skal derefter træffes afgørelse ved endelig dom om retmæssigheden af retsmidlerne på grundlag af en mundtlig forhandling. Dommen kan igen appelleres under ovenstående omstændigheder.

Hvis begæringen afvises i kendelsen, kan fordringshaver kære denne kendelse inden for to uger efter forkyndelsen heraf. Det samme gælder, hvis kendelsen ganske vist anordner foretagelse af arrest/frihedsberøvelse eller gennemførelse af det foreløbige retsmiddel, men samtidig anordner, at fordringshaver skal stille sikkerhed.

Derudover kan skyldner indgive begæring om ophævelse af henholdsvis arresten/frihedsberøvelsen eller det foreløbige retsmiddel på grund af fordringshavers overskridelse af den fastsatte søgsmålsfrist (ZPO § 926) eller på grund af ændrede forhold (ZPO § 927).

Angående forordning (EU) nr. 655/2014 indeholder ZPO § 953 retsmidler mod retsafgørelser vedrørende sikring af bankindeståender.

Endelig fastsættes det i ZPO § 945, at den part, som har udvirket anordningen, er erstatningspligtig, hvis anordningen af arrest/frihedsberøvelse eller gennemførelsen af et foreløbigt retsmiddel viser sig at være uberettiget fra starten, eller hvis den anordnede sanktion ophæves på grundlag af ZPO § 926, stk. 2, eller § 942, stk. 3.