Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

1 De forskellige typer retsmidler

I luxembourgsk ret findes der forskellige former for foreløbige retsmidler, der har til formål at beskytte parternes rettigheder, indtil der tages endeligt stilling til deres krav i en retssag.

Der kan skelnes mellem:

• forholdsregler, der træffes af dommeren uden kontradiktorisk retsforhandling. I så fald indgives begæringen ensidigt af den part, der ønsker den foreløbige eller sikrende forholdsregel truffet, og dommeren træffer afgørelse uden at høre den anden part.
• forholdsregler, der træffes af dommeren efter en kontradiktorisk retsforhandling. I så fald træffer dommeren afgørelse efter at have afholdt et offentligt (eller i nogle tilfælde lukket) retsmøde, hvor parterne har mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Retsmødet indkaldes ved stævning (forkyndt ved stævningsmand) eller af justitskontoret, alt efter de i loven fastsatte procesregler.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

I alle hastesager kan juge des référés (den dommer, der pådømmer hastesager) træffe afgørelse om alle de foreløbige forholdsregler, der ikke møder alvorlige indsigelser, eller som den foreliggende tvist berettiger.

Han kan ligeledes træffe afgørelse om de vanskeligheder, der er forbundet med fuldbyrdelsen af hans afgørelser.

Derudover kan han altid træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør.

2.1 Procedure

Begæringen indgives ved stævning, hvor modparten indstævnes til et retsmøde, der afholdes på den dag og det tidspunkt, hvor hastesager normalt behandles.

Såfremt sagen kræver en hurtigere afgørelse, kan retspræsidenten eller den stedfortrædende dommer give mulighed for at indstævne modparten til et retsmøde for åbne døre i retssalen eller på præsidentens bopæl på et bestemt tidspunkt, også på helligdage og almindelige fridage.

I hastesager kan præsidenten for tribunal d'arrondissement (kredsdomstolen) eller den stedfortrædende dommer træffe afgørelse om alle de foreløbige forholdsregler, der ikke møder alvorlige indsigelser, eller som den foreliggende tvist berettiger. Han kan ligeledes træffe afgørelse om vanskeligheder med fuldbyrdelsen af en dom eller et andet fuldbyrdelsesgrundlag. Når hastesagen vedrører vanskeligheder med fuldbyrdelsen af et dokument eller en dom, er den kompetente ret retten på det sted, hvor fuldbyrdelsen søges udvirket.

Præsidenten eller den stedfortrædende dommer kan altid træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør. For at forhindre, at beviserne afsvækkes, kan han træffe afgørelse om enhver egnet bevisoptagelse, herunder afhøring af vidner.

Der findes en lang række særlige lovbestemmelser om anvendelsen af foreløbige og sikrende retsmidler inden for bestemte områder (f.eks. lejekontrakter, sameje, ejerforeninger, arv, formueforhold mellem ægtefæller osv.). Kompetencereglerne fremgår sædvanligvis direkte af den lov, i henhold til hvilken dommeren kan træffe en foreløbig forholdsregel. Der findes ingen generel kompetenceregel, bortset fra at kompetencen til at træffe foreløbige forholdsregler som regel tildeles præsidenten for den ret, der skal tage stilling til sagens realitet.

Er der ikke fastlagt nogen særlig procedure, skal den part, der ønsker en foreløbig forholdsregel truffet, indgive begæring herom til juridiction des référés (retten for hastesager). Afhængigt af det involverede beløb skal begæringen indgives enten til juge de paix (fredsdommeren) (indtil 15 000 EUR) eller til juge des référés ved kredsdomstolen. Disse dommere har generel kompetence til at træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør.

Det er normalt ikke obligatorisk at søge advokatbistand.

2.2 De vigtigste betingelser

For at dommeren kan træffe foreløbige forholdsregler, skal der som regel foreligge en nød‑ eller hastesituation, hvilket dommeren vurderer.

Når fordringshaver fremsætter en begæring om tilladelse til at foretage en arrest, skal dommeren på grundlag af det materiale og de oplysninger, han får forelagt, efterprøve, om fordringen principielt er berettiget.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

De foreløbige retsmidler kan anvendes på alle en persons løsøregenstande. Loven undtager kun visse aktiver, som er nødvendige for den daglige livsførelse. Se også faktabladet "Sådan fuldbyrdes en dom — Luxembourg".

I henhold til luxembourgsk lov kan der foretages arrest i lønninger og også i overførselsindkomster (pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse mv.). Dog er en del af skyldners indtægter undtaget fra arrest, nemlig et beløb, der skønnes nødvendigt for den daglige livsførelse.

Der kan derimod ikke foretages arrest i fast ejendom. Dette er kun muligt på grundlag af en afgørelse, der har fået retskraft.

3.2 Retsmidlernes virkning

I de fleste sager er det dommeren selv, der skal fastsætte virkningerne af den forholdsregel, han træffer. Han kan således begrænse virkningerne af sin kendelse tidsmæssigt eller kun anvende den på visse aktiver og dokumenter.

I tilfælde af arrest, hvortil en dommer giver tilladelse på begæring af en enkelt part, foreskriver loven bestemte tidsfrister for indbringelse af en justifikationssag. Anmodes der ikke om godkendelse inden for den pågældende frist, er arresten uden videre ugyldig.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Der er tale om foreløbige retsmidler, når loven giver en dommer mulighed for at afgøre en sag mellem flere parter midlertidigt, indtil der findes en endelig løsning efter et indgreb i forbindelse med realitetsprøvelse.

Ifølge EU-Domstolens definition er det retsmidler, der sikrer opretholdelse af en bestemt faktisk eller retlig situation med det formål at beskytte de rettigheder, der påstås anerkendt ved en senere afgørelse af sagens realitet

Det drejer sig desuden om retsmidler, der anvendes for at forhindre, at en situation forværres.

I praksis sætter disse retsmidler fordringshaver i stand til at sikre sig mod risikoen for ikke at få sine penge. Dette kan ske på to forskellige måder, nemlig ved at gøre skyldners aktiver uoverdragelige eller ved at give fordringshaver en sikkerhed i aktiver, som gør, at han eller hun får sine penge, når aktiverne skifter hænder.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Kendelser, der afsiges af juge des référés efter en kontradiktorisk retsforhandling, kan appelleres. Det skal ske senest 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Afgørelser, der træffes af en dommer efter begæring fra en af parterne, kan ikke appelleres. En part, der finder, at en sådan forholdsregel er truffet på et forkert grundlag, kan dog anmode juge des référés om at træffe en ny sikrende forholdsregel, der ophæver virkningerne af den forholdsregel, der er truffet udelukkende på grundlag af en parts oplysninger

Relevante links

http://www.legilux.lu/