På det civilretlige område vil verserende sager og sager, der er indledt inden overgangsperiodens udløb, fortsætte i henhold til EU-retten. E-Justice-portalen vil – i overensstemmelse med en aftale med Det Forenede Kongerige – fortsat indeholde relevante informationer vedrørende Det Forenede Kongerige indtil udgangen af 2022

Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

Nordirland
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 De forskellige typer retsmidler

Forbud (negative injunction) - en kendelse om at ophøre med at gøre noget. Dette er den hyppigst forekommende slags kendelse.

Påbud (positive injunction) - en kendelse om at udføre en handling eller at udbedre den skade, der er forvoldt med en tidligere handling.

Quia Timet-forbud/påbud - en kendelse om at udføre eller ikke udføre en handling for at forhindre skade, der endnu ikke er forvoldt.

Arrest (Mareva injunction) - en kendelse, der forhindrer sagsøgte i at fjerne eller afhænde aktiver for at gøre en dom om erstatning umulig at håndhæve. Kendelsen kan give sagsøgte mulighed for at dække sine leveomkostninger, forretningsomkostninger eller juridiske omkostninger.

Et løfte i stedet for et forbud/påbud - dette tilbydes ofte af den part, anmodningen om et forbud/påbud rettes mod, og hvis rekvirenten accepterer det, skal det registreres skriftligt af retten.

Kendelse om undersøgelse og sikring af ejendom - denne kendelse har to formål:

  • at bevare ejendom, som er genstand for søgsmålet, så den vindende part vil kunne overtage ejendommen eller dens værdi intakt, og
  • at stille ejendom til rådighed for undersøgelse for at samle bevismateriale til sagen. Retten kan også udstede en kendelse, der giver en part adgang til en anden parts ejendom for at føre kendelsen ud i livet.

Anton Pillar-kendelse - denne kendelse giver sagsøger, hans advokat eller anden ansvarlig befuldmægtiget tilladelse til uden at underrette sagsøgte at sikre sig genstande for at bevare dem eller fremlægge dem som bevis.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

2.1 Procedure

Der kan anmodes om foreløbige retsmidler på et hvilket som helst tidspunkt, efter at sagen er indledt, og inden den afsluttes. I presserende tilfælde kan der afsiges kendelse om foreløbige retsmidler, inden sagen er indledt, på betingelse af, at den indledes umiddelbart.

Proceduren for at anmode om foreløbige retsmidler er beskrevet i procesreglerne. De generelle procesregler for High Court er Rules of the Court of Judicature (NI) 1980, og reglerne for County Court er County Court Rules (NI) 1981.

Der indgives normalt anmodning ved hjælp af en såkaldt "Notice of Motion" eller "Summons", til den afdeling af High Court eller County Court, hvor selve sagen behandles.

Af anmodningen skal det fremgå, hvilket retsmiddel man ønsker at opnå, og efter hvilke procesregler anmodningen indgives. Den skal desuden være ledsaget af en erklæring (ofte afgivet under ed af rekvirentens advokat) og et udkast til en kendelse.

Anmodningen skal sammen med erklæringen og eventuelle andre relevante dokumenter meddeles sagsøgte mindst to hele dage, inden anmodningen berammes til behandling. Dog kan retten i presserende tilfælde forkorte fristen for meddelelse.

I High Court behandler en dommerfuldmægtig normalt anmodningen. Dog skal anmodningen om foreløbige retsmidler i visse typer sager (specificeret i procesreglerne for Nordirlands Court of Judicature 1980) behandles af en dommer.

County Court har fuld bemyndigelse til at afsige kendelser om foreløbige retsmidler i sager, der hører under retten. Anmodninger til County Court om et foreløbigt forbud/påbud skal behandles af en dommer i County Court.

En anmodning kan indgives “ex parte”, dvs. uden meddelelse til eller indkaldelse af den person, den er rettet mod, under følgende omstændigheder:

  • hvis der er tale en yderst presserende sag
  • hvis forudgående meddelelse ville betyde, at sagsøgte ville modvirke formålet med kendelsen
  • pr. konvention, f.eks. indgives anmodninger inden retssagens start normalt ex parte
  • hvis loven eller procesreglerne tillader eller foreskriver det.

En ex parte-anmodning indgives ved hjælp af en særlig formular, som hedder “ex parte docket”, og rekvirenten er forpligtet til at afgive en fuldstændig og rimelig redegørelse for alle relevante forhold. Anmodninger om ex parte-kendelser (dog ikke om ex parte-forbud/påbud) behandles normalt af en dommer eller dommerfuldmægtig uden retsmøde. Omkostningerne ved en ex parte-anmodning vedrører normalt kun retsmødet.

2.2 De vigtigste betingelser

Udstedelse af forbud/påbud er baseret på et skøn. Retten kan udstede et forbud/påbud når som helst i proceduren, når det forekommer ret og rimeligt. Retten udsteder forbud/påbud i overensstemmelse med retningslinjerne i sagen American Cyanamid mod Ethicon [1975] AC 396. Først skal sagsøger påvise, at der er tale om en alvorlig tvist, som skal afklares i sagen. Dommeren vil derefter tage stilling til, om sagsøgeres rettigheder kan kompenseres gennem skadeserstatning. Dommeren kan derefter vurdere, hvad der vil være mest hensigtsmæssigt for de respektive parter, og hvis situationen er den samme for begge parter, vil han foretrække opretholdelse af status quo inden den påståede retskrænkelse. Der skal påvises et stærkere behov, hvis der anmodes om et påbud, og det vil ikke blive udstedt, medmindre sagsøgeren afgiver løfte om at betale sagsøgte erstatning, hvis sagsøger taber sagen, eller påbudet viser sig at være unødvendigt.

I en anmodning om arrest skal sagsøger:

  • påvise, at vedkommende står stærkt med sit pengekrav
  • fremlægge bevis for, at sagsøgte har aktiver, som han kan fjerne eller skjule
  • fremlægge bevis for, at der er risiko for, at sagsøgte vil skille sig af med aktiver, inden en dom kan håndhæves.

En anmodning om undersøgelse af ejendom kan indgives vedrørende ejendom, som er genstand for sagen, eller som der kan opstå tvist om. Retten hertil afhænger ikke af, hvor stærkt rekvirenten står i sagen.

I en anmodning om en Anton Pillar-kendelse skal sagsøger påvise, at der foreligger en reel mulighed for, at sagsøgte vil ødelægge dokumenter eller andre genstande, der er belastende for hans forsvar, eller offentliggøre materiale, som sagsøger har ret til at holde fortroligt.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

En anmodning om et forbud/påbud skal være knyttet til og afhængig af et eksigibelt krav eller søgsmålsgrundlag. Formålet med forbudet/påbudet er imidlertid ikke at håndhæve rekvirentens rettigheder, men derimod at opretholde eller genskabe status quo, indtil sagen afgøres.

Arrest kan foretages i nuværende eller kommende aktiver i Nordirland (uanset om de er genstand for eller forbundet med sagen), uanset om sagsøgte har bopæl eller befinder sig i Nordirland.

En kendelse om undersøgelse eller sikring af ejendom kan kun opnås for fysisk ejendom. Det er ikke den rette procedure for undersøgelse af indhold i et dokument, som kan ske efter reglerne for fremlæggelse af dokumenter.

3.2 Retsmidlernes virkning

En kendelse kan fuldbyrdes før sagens afslutning. Kendelsen skal forkyndes for sagsøgte, inden den fuldbyrdes. Et løfte er retskraftigt som et forbud/påbud.

Tredjemand som f.eks. sagsøgtes hustru, advokat eller bank, som har kendskab til en arrest, har pligt til at bevare sagsøgtes aktiver, som de ligger inde med. Imidlertid har arrest kun virkning over for sagsøgte og giver ikke sagsøger førsteprioritet blandt kreditorerne.

En kendelse om undersøgelse og sikring af ejendom kan kun afsiges for en part i sagen. Derfor er dens virkning afhængig af samtykke fra den person, som ligger inde med den pågældende ejendom.

En Anton Pillar-kendelse er ikke en undersøgelseskendelse og kan derfor ikke håndhæves med magt, men hvis det af kendelsens ordlyd fremgår, at sagsøgte skal tillade undersøgelsen, indebærer hans afvisning heraf foragt for retten, hvilket kan få retten til at udlede, at han eller hun har noget at skjule.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Kendelsen kan være:

  • foreløbig (interlocutory), dvs. frem til retssagen
  • midlertidig (interim), dvs. gælde i et begrænset tidsrum.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Begge parter kan kære en dommerfuldmægtigs kendelse eller afgørelse til en dommer. Fristen herfor er fem dage, og de øvrige parter skal underrettes mindst to hele dage inden kæren berammes til behandling. Fristen på fem dage kan retten forlænge. Den skal imidlertid være overbevist om, at der foreligger en god grund hertil. En part kan dog ikke kære et løfte. Afvisning af en ex parte-anmodning kan kæres af rekvirenten, mens sagsøgte kan anmode om at få ophævet kendelsen, snarere end at kære den.

Kæren er en helt ny høring, selv om den kærende forelægger sin sag først. Der kan føres nyt bevis, men dommeren vil være utilbøjelig til at anerkende nyt bevismateriale, medmindre der foreligger en god grund hertil.

En midlertidig kendelse afsagt af County Court kan kæres til en dommer i High Court gennem et nyt retsmøde eller en sag rejst ved Court of Appeal.

Relevante links

Northern Ireland Courts and Tribunals Service

Sidste opdatering: 29/09/2021

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.