Sikring af aktiver under en kravsprocedure i et EU-land

1 De forskellige typer retsmidler

Foreløbige og sikrende retsmidler er foranstaltninger, der har til formål at beskytte visse retlige situationer, f.eks.: a) foreløbige foranstaltninger inden for rammerne af den retlige ordning for værger til ældre mennesker, der blev indført ved lov nr. 49 af 14. august 2018, b) midlertidig forvaltning af en fraværende persons aktiver, jf. artikel 1021 i den civile retsplejelov (Código de Processo Civil), c) udpegelse af en procesværge, jf. artikel 17 i den civile retsplejelov d) nødvendige foranstaltninger med henblik på sikring af aktiver, der indgår i et dødsbo, jf. artikel 938 i den civile retsplejelov.

Sikrende retsmidler (f.eks. som omhandlet i artikel 362 ff. i den civile retsplejelov) har til formål at minimere risikoen for, at der træffes en afgørelse for sent, og at sikre den endelige afgørelses effektivitet, jf. artikel 2 i den civile retsplejelov.

Sikrende retsmidler har til formål at sikre de konkrete resultater af søgsmålet, undgå alvorlig skade eller foregribe materialiseringen af retten og i videst mulig udstrækning opnå en balance mellem hensynet til hurtighed og retssikkerhed.

Der er fastsat to typer af beskyttelsesforanstaltninger i Portugals civile retsplejelov:

a) almindelige sikrende retsmidler (artikel 362-376 i den civile retsplejelov)

b) specifikke sikrende retsmidler (artikel 377-409 i den civile retsplejelov).

Følgende eksempler kan nævnes:

a) Foreløbig udlevering af et aktiv, jf. artikel 377 i den civile retsplejelov

b) Suspension af et selskabs beslutninger, jf. artikel 380 i den civile retsplejelov

c) Foreløbigt underholdsbidrag, jf. artikel 384 i den civile retsplejelov

d) Udbetaling af en foreløbig erstatning, jf. artikel 388 i den civile retsplejelov

e) Udlæg og arrest, jf. artikel 391 i den civile retsplejelov

f) Foreløbig indstilling af anlægsarbejder, jf. artikel 397 i den civile retsplejelov,

g) Beslaglæggelse, jf. artikel 403 i den civile retsplejelov.

2 Betingelserne for at anvende disse retsmidler

Hvis en person godtgør, at det må befrygtes, at en anden person kan forårsage alvorlig og uoprettelig skade på vedkommendes rettigheder, kan den pågældende anmode om et passende sikrende eller foreløbigt retsmiddel for effektivt at sikre den rettighed, der er i fare, jf. artikel 362, stk. 1, i den civile retsplejelov.

Anordning af almindelige sikrende retsmidler, der kun finder subsidiær anvendelse, er endvidere betinget af, at der mangler et specifikt sikrende retsmiddel, som er egnet i den konkrete sag, jf. artikel 362, stk. 3, i den civile retsplejelov.

Der gælder således følgende retlige betingelser for, at der kan anordnesalmindelige sikrende retsmidler, jf. artikel 362 i den civile retsplejelov:

a) retten skal formodes at eksistere

b) der er en begrundet risiko for, at en anden person kan skade den pågældendes rettigheder alvorligt, og denne skade kun vanskeligt kan udbedres (periculum in mora)

c) det sikrende eller foreløbige retsmiddel er egnet til effektivt at sikre den rettighed, der er i fare

d) den foranstaltning, der tilstræbes, må ikke være omfattet af andre sikrende retsmidler.

Det er tilstrækkeligt til at anordne sådanne retsmidler, at det godtgøres, at den pågældende rettighed højst sandsynligt er reel, og at der er en begrundet risiko for, at den tid, der medgår, indtil der kan træffes en endelig afgørelse i sagen, kan forårsage uoprettelig skade eller skade, som er vanskelig at afhjælpe. Denne betingelse er kun opfyldt, såfremt retten antager, at sagsøgeren vil få medhold i hovedsagen, da sikrende retsmidler indebærer et klart indgreb i sagsøgtes retsfære, jf. artikel 368, stk. 1, i den civile retsplejelov.

2.1 Procedure

Med undtagelse af proceduren for nedlæggelse af forbud mod nye anlægsarbejder, hvor det er muligt forinden at iværksætte en udenretslig procedure efterfulgt af en begæring om rettens godkendelse, jf. artikel 397, stk. 2 og 3, i den civile retsplejelov, er alle de øvrige sikrende retsmidler baseret på en indledende begæring til retten, hvori sagsøgeren fremlægger summarisk bevis for den ret, der er i fare, og begrunder risikoen for skade. Begæringen bilægges en fortegnelse over højst fem vidner, og der anmodes om optagelse af øvrige beviser i overensstemmelse med artikel 365 i den civile retsplejelov.

Rettens stedlige kompetence er reguleret i artikel 78 i den civile retsplejelov:

a) begæringer om udlæg og arrest kan indgives til retten i den retskreds, hvor hovedsagen skal anlægges, eller det sted, hvor aktiverne befinder sig, eller — hvis der findes aktiver i flere retskredse — i én af dem, jf. artikel 78, stk. 1, litra a), i den civile retsplejelov

b) i sager om nedlæggelse af forbud mod anlægsarbejder kan begæringen indgives til retten på det sted, hvor arbejderne påtænkes udført, jf. artikel 78, stk. 1, litra b), i den civile retsplejelov

c) i sager om andre sikrende retsmidler skal begæringen indgives til den ret, der har kompetence til at behandle hovedsagen, jf. artikel 78, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov.

Advokatbistand er obligatorisk, hvis værdien af foranstaltningen overstiger 5 000,00 EUR, eller søgsmålet altid kan antages til realitetsbehandling, jf. artikel 58 og 1090 i den civile retsplejelov sammenholdt med artikel 44, stk. 1, i lov om retsvæsenets opbygning (lei da Organização do Sistema Judiciário).

2.2 De vigtigste betingelser

Når retten vurderer, om betingelserne for at anordne et sikrende retsmiddel er opfyldt, skal retten altid vurdere, om den risiko, der henvises til, er begrundet, hvor grov en mulig krænkelse af rettigheden er, og hvor vanskeligt det vil være at genoprette sagsøgers retsstilling. Retten skal desuden vurdere, om den sikrende eller foreløbige foranstaltning i den konkrete sag er hensigtsmæssig for at sikre opretholdelse af den rettighed, der menes udsat for en risiko. Retten skal tage hensyn til risikoen for, at sagsøgerens rettigheder vil lide skade som følge af en normalt sagsforløb.

Retten skal ligeledes sikre sig, at proceduren reelt eller potentielt udspringer af en sag, der er eller vil blive anlagt under påberåbelse af den rettighed, der ønskes sikret.

I denne type sager skal retten - på grundlag af en summarisk bevisførelse, idet kravet til bevisets styrke er lavere end i hovedsagen - anse det for godtgjort, at der er en reel sandsynlighed for, at den rettighed, der begæres sikret, faktisk eksisterer, og at frygten for en krænkelse af rettigheden er tilstrækkeligt begrundet.

Alle sikrende retsmidler er hastende og har forrang for andre sagsskridt, der ikke er hastende, jf. artikel 363, stk. 1, i den civile retsplejelov, og der skal således træffes afgørelse herom i første instans senest efter to måneder, eller hvis det ikke er nødvendigt at indstævne sagsøgte, senest efter 15 dage, således som det er fastsat i artikel 363, stk. 2, i den civile retsplejelov.

3 Beskrivelse af retsmidlerne

3.1 Hvilke typer aktiver kan omfattes af disse retsmidler?

Rettigheder over løsøre og fast ejendom, som hverken helt eller delvis er i strid med lovgivningen, kan gøres til genstand for sikrende retsmidler.

3.2 Retsmidlernes virkning

Da det drejer sig om retsmidler, der er anordnet af retterne, er de bindende for alle offentlige og private enheder og har forrang for andre afgørelser, der måtte træffes af andre myndigheder, jf. artikel 205, stk. 2, i den portugisiske forfatning. En person, der krænker det sikrende retsmiddel, begår en kvalificeret lovovertrædelse (crime de desobediência qualificada), hvilket ikke er til hinder for, at der iværksættes tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.

3.3 Retsmidlernes gyldighed

Med forbehold af de tilfælde, hvor sagsøgeren er fritaget for forpligtelsen til at anlægge hovedsagen, er det i artikel 373 i den civile retsplejelov bestemt, at sagen om sikrende retsmidler hæves, og selve retsmidlet bortfalder, såfremt

a) sagsøgeren ikke anlægger den sag, som foranstaltningen udspringer af, senest 30 dage efter at vedkommende fik meddelelse om, at kendelsen om foranstaltningen er endelig, jf. artikel 373, stk. 1, litra a), i den civile retsplejelov

b) sagen er anlagt, men retsforhandlingerne afbrydes i mere end 30 dage af grunde, der kan lægges sagsøgeren til last, jf. artikel 373, stk. 1, litra b), i den civile retsplejelov

c) sagen afvises ved en endelig kendelse, jf. artikel 373, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov

d) sagsøgte frifindes, og sagsøgeren ikke tager yderligere skridt tids nok til at drage fordel af virkningerne af den foregående sag, jf. artikel 373, stk. 1, litra c), i den civile retsplejelov

e) den rettighed, som sagsøgeren ønsker beskyttet, fortabes, jf. artikel 373, stk. 1, litra e), i den civile retsplejelov.

4 Mulighed for appel af kendelser om retsmidlerne

Ja. En ordinær appel er mulig, såfremt det anordnede retsmiddels værdi overstiger den grænse, der gælder for appelinstansen, og den anfægtede afgørelse går appellanten imod svarende til et beløb, der udgør mere en halvdelen af denne grænse, jf. artikel 629, stk. 1, i den civile retsplejelov, idet en appel altid kan iværksættes til prøvelse af afgørelser vedrørende værdien af sikrende retsmidler under henvisning til, at deres værdi overstiger den grænse, der gælder for den ret, der traf den anfægtede afgørelse, jf. artikel 629, stk. 3, litra b), i den civile retsplejelov. Der kan ligeledes iværksættes appel til prøvelse af afgørelser, hvorved begæringer om sikrende retsmidler afvises, jf. artikel 629, stk. 3, litra c), i den civile retsplejelov

Kendelser af procesledende karakter kan kun appelleres i sammenhæng med en appel af afgørelsen om det pågældende retsmiddel, idet de ikke kan appelleres særskilt, jf. artikel 370, stk. 1, i den civile retsplejelov.

Afgørelser om sikrende retsmidler, herunder kendelser af procesledende karakter, kan ikke appelleres til højesteret (Supremo Tribunal de Justiça), med forbehold af sager, hvor appel altid er mulig, jf. artikel 370, stk. 2, i den civile retsplejelov.

Kendelser om sikrende retsmidler kan appelleres af:

• den part, der har tabt sagen, jf. artikel 631, stk. 1, i den civile retsplejelov
• enhver, der uden at være part i sagen, har lidt et direkte tab som følge af det anordnede retsmiddel, jf. artikel 631, stk. 2, i den civile retsplejelov.

Den ret, der har kompetence til at behandle appelsagen, er retten i anden instans i den retskreds, hvor den ret, der har afsagt den anfægtede afgørelse, er beliggende.

Appelfristen er 15 dage regnet fra datoen for afgørelsen forkyndelse, jf. artikel 638, stk. 1, i den civile retsplejelov. Såfremt de faktiske omstændigheder, som førsteinstansretten lagde til grund for sin afgørelse, ligeledes bestrides som led i appellen, forlænges fristen med ti dage, jf. artikel 638, stk. 7, i den civile retsplejelov.

En appel til prøvelse af en afgørelse, hvorved begæringen om foreløbige eller sikrende retsmidler afvises, eller hvorved sagsøgers påstand om anordning heraf ikke tages til følge, har opsættende virkning, jf. artikel 647, stk. 3, litra d), i den civile retsplejelov. I alle øvrige tilfælde har den ikke en sådan virkning.

Relevant lovgivning

Lei n.º 41/2013, de 26 de Junho – Código de Processo Civil (den civile retsplejelov)

Lei n.º 62/2013, de 26 de Agosto – Lei da Organização do Sistema Judiciário (lov om retsvæsenets opbygning)

Relevante links

Yderligere oplysninger findes på følgende websteder:

Portal da Justiça

Direcção-Geral da Política de Justiça (Generaldirektorat for retspolitik)

Portal CITIUS

Bases Jurídico-Documentais (databaser med juridiske dokumenter)

Diário da República (Statstidende)

Bemærkning:

Hverken EJN-kontaktpunktet, domstolene eller andre enheder og myndigheder er bundet af oplysningerne i dette faktablad. Selv om oplysningerne ajourføres regelmæssigt, fritager de ikke for læsning af de retsakter, der er gældende på et givet tidspunkt, og de foregriber ikke udviklingen i fortolkningen af retspraksis.