Hvilket lands domstol er ansvarlig?

Kroatien
Indholdet er leveret af
European Judicial Network
Det Europæiske Retlige Netværk (på det civile og handelsretlige område)

1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?

Der indgives en begæring til den ret, der er stedligt eller sagligt kompetent til at behandle den pågældende sag. Såfremt der er tale om en mere specifik tvist, indgives den til en særlig domstol. Det er dog kun i Zagreb by (Grad Zagreb), at der ligger en lokal civil domstol (Općinski građanski sud) og en lokal arbejdsret (Općinski radni sud), som er særlige domstole med kompetence i særlige sager. Ellers er det som udgangspunkt de lokale domstole (Općinski sudovi), der er kompetente.

2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Kompetencereglerne findes i den civile retsplejelov.

Der indgives en begæring til den ret, der har almindelig stedlig kompetence i sagsøgtes retskreds, dvs. som har generel stedlig kompetence på det sted, hvor sagsøgtes midlertidige eller faste bopæl eller sagsøgtes hjemsted ligger, hvis der er tale om en juridisk person. Hvis der indbringes en tvist mod et amt, Zagreb by, en anden by eller en kommune, er retten med almindelig stedlig kompetence retten på det sted, hvor deres repræsentative organ befinder sig.

I forbindelse med tvister mod Kroatien er retten med almindelig stedlig kompetence retten på det sted, hvor sagsøger har fast bopæl eller hjemsted i Kroatien. Såfremt sagsøger ikke har fast bopæl eller hjemsted i Kroatien, er retten med almindelig stedlig kompetence i tvister mod Kroatien retten på det sted, hvor det kroatiske parlament ligger (Hrvatski Sabor).

2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?

Der skelnes mellem højere og lavere domstole. De lokale domstole (Općinski sudovi) og handelsretterne (Trgovački sudovi) er domstole i første instans, mens distriktsdomstolene (Županijski sudovi) og Kroatiens højere handelsret (Visoki trgovački sud RH) er appeldomstole. Distriktsdomstolene behandler appeller af afgørelser truffet af de lokale domstole, og Kroatiens højere handelsret behandler appeller af afgørelser truffet af handelsretterne.

Kun i helt specielle sager kan distriktsdomstolene og Kroatiens højere handelsret fungere som domstole i første instans, i hvilke tilfælde deres afgørelser kan appelleres til Kroatiens højesteret (Vrhovni sud RH).

De højere domstole er derfor kun kompetente til at behandle appelsager i ekstraordinære tilfælde, hvor de lavere domstole ikke er kompetente og henviser sagen til videre behandling.

2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)

Fastslåelsen af, hvilken ret der er kompetent i en given sag, afhænger af flere omstændigheder, men normalt er den ret, der har almindelig stedlig kompetence, retten i den retskreds, sagsøgte tilhører.

2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence

Den grundlæggende regel om stedlig kompetence bygger på sagsøgtes faste eller midlertidige bopæl eller sagsøgtes hjemsted, såfremt der er tale om en juridisk person.

2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen

2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?
2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?
2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Som en undtagelse fra den grundlæggende regel om almindelig stedlig kompetence indeholder den civile retsplejelov (artikel 50-66) bestemmelser om sager, der skal behandles af en ret med særlig stedlig kompetence. Disse bestemmelser finder anvendelse på sager med flere sagsøgere eller sagsøgte, tvister vedrørende lovbestemt underholdsbidrag, tvister vedrørende skadeserstatning, ægteskabstvister, tvister vedrørende fastslåelse eller afvisning af faderskab eller moderskab, tvister vedrørende fast ejendom og tvister vedrørende krænkelse af ejendomsret, tvister vedrørende luftfartøjer og skibe, fastlæggelse af kompetence for personer, for hvilke der ikke er nogen ret med almindelig stedlig kompetence i Kroatien, kompetence afhængigt af, hvor en juridisk persons filial ligger, kompetence afhængigt af, hvor en udenlandsk persons repræsentationskontor ligger i Kroatien, kompetence i tvister vedrørende relationer med organisatoriske enheder under de væbnede styrker i Kroatien, kompetence i arveretlige tvister, kompetence i tvister vedrørende fuldbyrdelse og konkurs, kompetence afhængigt af betalingssted, kompetence i beskæftigelsesrelaterede tvister og fælles kompetence i forbindelse med klager over udenlandske statsborgere.

I ovennævnte sager har sagsøger altid ret, men aldrig pligt til at vælge en anden ret end retten på det sted, hvor sagsøgte bor, jf. den grundlæggende kompetenceregel.

Endelig kan parterne i henhold til den civile retsplejelovs artikel 70 indgå en aftale om, at en anden sagligt kompetent ret er stedligt kompetent, men kun hvis ikke der er tale om en ret med enekompetence.

3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Alt efter om der er tale om en civil eller en handelsretlig tvist, kan der indgives en begæring til den lokale domstol (Općinski sud) eller handelsretten (Trgovački sud), og i Zagreb by kan tvisten også indbringes for den lokale arbejdsret (Općinski radni sud), såfremt der er tale om en arbejdsretlig tvist.

Sidste opdatering: 28/03/2024

De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.