Hvilket lands domstol er ansvarlig?

1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?

Det skal indledningsvis bemærkes, at svarene i dette faktablad kun henviser til domstole (også kaldet almindelige domstole (tribunais comuns) i Portugal). Ud over de almindelige domstole findes der også andre kompetencefora, nemlig forfatningsdomstolen, domstolene i forvaltningsretlige sager og revisionsretten. Der findes desuden fredsdommere og voldgiftsretter.

Når det skal konstateres, hvilket forum der har kompetence, gælder følgende regel: Domstolene har kompetence til at behandle sager, som ikke hører under andre kompetencefora.

Inden for domstolssystemet gælder det desuden, at det modsatte af en særlig domstol ikke er en almindelig civilretlig domstol. Det modsatte af en særlig domstol er en domstol med generel kompetence (tribunal de competência genérica). Valget mellem en særlig afdeling (juízo) eller domstol og en afdeling eller domstol med generel kompetence afhænger af sagens genstand og i visse tilfælde, der er angivet nedenfor, også af det beløb, som sagen vedrører.

Følgende love gælder:

• Lov nr. 62/2013 af 26. august 2013, som findes i den seneste udgave på nedenstående adresse:http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=1974&tabela=leis
• Lovdekret nr. 49/2014 af 27. marts 2014, som findes i den seneste udgave på nedenstående adresse:http://www.pgdlisboa.pt/leis/lei_mostra_articulado.php?nid=2075&tabela=leis&ficha=1&pagina=1&so_miolo=&

Retterne i første instans er opdelt mellem retter med bredere stedlig kompetence og distriktsretter (tribunais de comarca) (artikel 33 i lov nr. 62/2013).

For at finde ud af, hvilken ret i første instans man skal henvende sig til, skal der endvidere tages hensyn til nedenstående.

• De domstole, der har bredere stedlig kompetence, er særlige domstole, hvis kompetenceområde omfatter hele Portugal eller en del af Portugal, som dækker flere distrikter. Portugal har følgende domstole med bredere stedlig kompetence: søretten (tribunal marítimo), retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret (tribunal da propriedade intellectual), retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn (tribunal da concorrência, regulação e supervisão), retten for gennemførelse af strafferetlige sanktioner (tribunal de execução das penas) og retten for forberedelse af straffesager (artikel 83 i lov nr. 62/2013).
• Distriktsretterne er underinddelt i specialretter, retter med almindelig kompetence og lokale retter (artikel 81 i lov nr. 62/2013).
• De centrale afdelinger er alle specialiserede og er opdelt i centrale civilretlige afdelinger, centrale strafferetlige afdelinger, centrale afdelinger for undersøgelse i straffesager, centrale handelsafdelinger, centrale fuldbyrdelsesafdelinger, centrale familie- og ungdomsafdelinger og centrale arbejdsretlige afdelinger.
• De lokale afdelinger er opdelt i lokale civilretlige afdelinger, lokale strafferetlige afdelinger, lokale afdelinger for mindre forseelser, lokale afdelinger med generel kompetence og lokalområdeafdelinger.
• Lokalområdeafdelingerne fungerer som en filial af distriktsretterne: De modtager dokumenter vedrørende sager, som allerede er iværksat ved afdelingerne eller retterne med kompetence i det pågældende distrikt, giver oplysninger, afholder videokonferencer og yder støtte til undersøgelser. Sagerne behandles dog ikke i en lokalområdeafdeling og må i princippet ikke indbringes dér (artikel 130, stk. 5 og 6 i lov nr. 62/2013).

I visse tilfælde skal sager iværksættes og behandles af andre myndigheder end domstolene. Alt efter hvilke sager der er tale om, henvises de til den kompetente ret i den pågældende fase, f.eks. når der gøres indsigelse, iværksættes appel eller er behov for at godkende visse afgørelser. Dette er tilfældet for følgende sager:

• Bestemte udsættelsessøgsmål skal indbringes elektronisk til det nationale lejekontor (Balcão Nacional do Arrendamento) i Porto, der dækker hele Portugal. Klik: her
• Betalingspåkravssager om inddrivelse af en fordring skal indbringes elektronisk til den nationale betalingspåkravsmyndighed (Balcão Nacional de Injunções) i Porto, der dækker hele Portugal. Klik: her
• I nogle tilfælde skal der anmodes om bodeling ved domstolene, mens anmodningen i andre tilfælde kan indgives til enten en ret eller et notarkontor.
• Det påhviler den offentlige anklager ved den kompetente ret at træffe afgørelse om begæringer om afhjælpning af manglende samtykke (når begæringen vedrører en persons manglende rets- og handleevne eller fravær), bemyndigelse til at udføre retshandler, som er tildelt den umyndiggjortes retlige repræsentant, bemyndigelse til at overdrage eller beskatte den formodet fraværende persons aktiver, validering af handlinger foretaget af den umyndiggjortes repræsentant og underretning af den retlige repræsentant om, hvorvidt gaver til den umyndiggjorte skal godkendes eller afvises.
• Sager, der har til formål at opnå enighed mellem parterne, indbringes til et hvilket som helst civilstandsregister for så vidt angår underholdsbidrag til voksne eller myndiggjorte børn, underholdsbidrag til mindreårige børn, for så vidt som forældrene har indgået en aftale, tildeling af et hus som familiebolig, ophævelse af retten til at anvende den anden ægtefælles efternavn, tilladelse til at anvende den tidligere ægtefælles efternavn, separation og skilsmisse efter fælles overenskomst med eller uden bodeling, konvertering af en separation til skilsmisse og regulering eller ændring af ordninger for forældremyndighed over mindreårige børn.

2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

I dette svar forstås ved almindelige lokale civilretlige domstole de lokale civilretlige afdelinger (juízos locais cíveis) og afdelingerne med generel kompetence (juízos de competência genérica) ved kredsdomstolene. Disse domstoles kompetence defineres som standard, dvs. at de er kompetente, når der ikke findes nogen anden kompetent faglig afdeling eller særlig ret. Derudover er de kompetente, når sagens værdi ikke overstiger en bestemt tærskel.

Du skal derfor henvende dig til den lokale civilretlige afdeling eller, hvis en sådan ikke findes, til kredsdomstolens lokale afdeling med generel kompetence i forbindelse med følgende:

• civilretlige anerkendelsessøgsmål af almen karakter med en værdi på op til 50 000 EUR
• sager, der ikke er henvist til andre afdelinger eller domstole med bredere kompetence
• fuldbyrdelsessager, når der ikke er en fuldbyrdelsesafdeling eller en anden kompetent afdeling eller særlig ret
• hasteforanstaltninger vedrørende mindreårige for så vidt angår værgemål, uddannelsesværgemål, omsorg og beskyttelse, selv om der findes en familie- og ungdomsafdeling med kompetence med hensyn til sådanne foranstaltninger, i de tilfælde, hvor den pågældende familie- og ungdomsafdeling ligger i en anden kommune
• fuldmagter, skrivelser og meddelelser, som skal overholdes på lokalt plan på anmodning af andre domstole eller kompetente myndigheder
• andre kompetencer, som er tildelt ved lov
• appel af afgørelser truffet af havnefogeden i forbindelse med maritime sager om administrative forseelser og almindelige anerkendelsessøgsmål med en værdi på op til 50 000 EUR, som henhører under sørettens kompetence for så vidt angår sagens genstand, i de retskredse, der ikke er omfattet af sørettens stedlige kompetence
• småkravsprocedurer som omhandlet i forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt du skal henvende dig til den lokale civilretlige afdeling eller den lokale afdeling med generel kompetence eller til en central særlig afdeling, henvises desuden til svaret på spørgsmål 3 nedenfor "Se for competente um tribunal especializado, como posso saber a qual deles me devo dirigir?".

2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?

Ifølge reglerne om kompetence er domstolene hierarkisk opdelt i domstole i første instans, appeldomstole (eller domstole i anden instans) og den øverste domstol (supremo tribunal de justiça), som er sidste instans (artikel 42 i lov nr. 62/2013).

I loven fastsættes de sager, hvor en appels antagelse til realitetsbehandling afhænger af domstolenes tærskler.

• Appeldomstolenes tærskel er på 30 000 EUR
• tærsklen for domstolene i første instans er på 5 000 EUR (beløbet på det tidspunkt, hvor dette faktablad sidst blev opdateret).
• Som hovedregel behandler den øverste domstol appelsager, hvis værdi overstiger appeldomstolenes tærskel, og appeldomstolene behandler sager, hvis værdi overstiger tærsklen for domstolene i første instans (artikel 44 i lov nr. 62/2013).

Sagerne skal indbringes og behandles ved domstolene i første instans. Desuden har domstole i første instans kompetence til at behandle klager over afgørelser truffet af notarer og justitssekretærer samt andre afgørelser, der er fastsat ved lov. For at afgøre, hvilken ret i første instans der er kompetent, er det nødvendigt at anvende reglerne om kompetence med hensyn til genstand, værdi og område, som vil blive beskrevet i svarene på nedenstående spørgsmål.

Appeldomstole behandler i princippet kun klager over afgørelser truffet af domstole i første instans. Efter loven kan de dog undtagelsesvis behandle visse sager i første instans. Appeldomstole behandler endvidere kompetencekonflikter mellem domstole i første instans, klager over kendelser afsagt i første instans og prøvelse af udenlandske retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.

Den øverste domstol behandler appelsager vedrørende afgørelser truffet af appeldomstolene. I særlige tilfælde, der er fastsat ved lov, behandler den appeller af afgørelser truffet af domstole i første instans. Undtagelsesvis giver loven den øverste domstol kompetence til at behandle visse sager som den eneste instans. Den øverste domstol behandler endvidere kompetencekonflikter mellem appeldomstole og ekstraordinære retsmidler med henblik på at harmonisere retspraksis.

2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)

Domstole i første instans

I Portugal er der 23 regionale domstole i første instans (comarca):

• retten i første instans i Azorerne
• retten i første instans i Aveiro
• retten i første instans i Beja
• retten i første instans i Braga
• retten i første instans i Bragança
• retten i første instans i Castelo Branco
• retten i første instans i Coimbra
• retten i første instans i Évora
• retten i første instans i Faro
• retten i første instans i Guarda
• retten i første instans i Leiria
• retten i første instans i Lissabon
• retten i første instans i den nordlige del af Lissabon
• retten i første instans i den vestlige del af Lissabon
• retten i første instans i Madeira
• retten i første instans i Portalegre
• retten i første instans i Porto
• retten i første instans i den østlige del af Porto
• retten i første instans i Santarém
• retten i første instans i Setúbal
• retten i første instans i Viana do Castelo
• retten i første instans i Vila Real
• retten i første instans i Viseu.

(Artikel 33 i lov nr. 62/2013).

Derudover findes der forskellige domstole med bredere stedlig kompetence, hvoraf følgende tre også har kompetence på det civil- og handelsretlige område:

• søretten
• retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret
• retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn.

(Artikel 83 i lov nr. 62/2013).

Appeldomstole (Tribunais da Relação)

I anden instans er der fem appeldomstole, som har navn efter den kommune, de ligger i:

• appeldomstolen i Lissabon
• appeldomstolen i Porto
• appeldomstolen i Coimbra
• appeldomstolen i Évora
• appeldomstolen i Guimarães.

(Bilag I, som der henvises til i artikel 32, stk. 1, i lov nr. 62/2013).

Sidste instans

• Den øverste domstol i Lissabon.

(Artikel 31 i lov nr. 62/2013).

Den øverste domstol har kompetence for hele Portugal. Appeldomstole og domstole i første instans har kompetence i deres respektive retskredse, som fastlagt i loven om retsvæsenets organisation (lov nr. 62/2013 af 26.8.2013). Om det er retten i by A eller by B, der har kompetence, fremgår af bilag I, II og III til ovennævnte lov om retsvæsenets organisation.

2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence

Fysiske personer

Den domstol, der har stedlig kompetence til at påkende sagen, er retten i den retskreds, hvor sagsøgte bor, medmindre andet fremgår af specifikke retsregler eller af nedennævnte retsregler (artikel 80 i retsplejeloven):

• Hvis sagsøgte ikke har noget sædvanligt opholdssted, eller hvis det er ukendt, eller den pågældende er fraværende, anlægges sagen ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl.
• Der anmodes om midlertidig eller permanent deponering af en fraværende persons aktiver ved retten på det sted, hvor den pågældende havde sit seneste kendte opholdssted i Portugal.
• Hvis sagsøgte har bopæl i udlandet, indbringes sagen for retten på det sted, hvor sagsøgte opholder sig.
• Hvis sagsøgte ikke befinder sig på portugisisk område, anlægges sagen ved retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl. Hvis denne bor i udlandet, har retten i Lissabon kompetence til at behandle sagen.

Juridiske personer og virksomheder

Hvis sagsøgte er staten, er det retten i den retskreds, hvor sagsøgeren har bopæl, der har kompetence til at behandle sagen (artikel 81 i retsplejeloven).

Hvis sagsøgte er en anden juridisk person eller en virksomhed, anlægges sagen ved retten på det sted, hvor sagsøgte har hovedsæde, afdeling, kontor, filial, repræsentationskontor eller repræsentation, afhængigt af om der anlægges sag mod moderselskabet eller en af de sidstnævnte enheder.

Der kan imidlertid anlægges sag mod udenlandske juridiske personer eller virksomheder, som har afdelinger, kontorer, filialer, repræsentationskontorer eller repræsentationer i Portugal, ved retten på det sted, hvor en af disse enheder har adresse, selv om sagsanlægget er rettet mod moderselskabet.

Flere sagsøgte og flere stævninger (artikel 82 i retsplejeloven)

Hvis der er flere sagsøgte i samme sag, skal sagen mod dem indbringes for retten på det sted, hvor flertallet har hjemsted/bopæl. Hvis der er lige mange sagsøgte med hjemsted/bopæl de forskellige steder, kan sagsøger indbringe sagen for et hvilket som helst af de sagsøgtes hjemting.

Hvis sagsøger indgiver flere begæringer, hvor forskellige domstole har stedlig kompetence, kan sagsøger anlægge sin sag ved en hvilken som helst af disse domstole.

Den eneste undtagelse herfra er situationer, hvor retten af egen drift gør opmærksom på sin manglende kompetence til at behandle en af begæringerne af geografiske, beløbsmæssige eller aftalemæssige årsager. I så fald skal sagen anlægges ved den ret, der har kompetence til at behandle en sådan begæring. Dette sker f.eks. i visse tilfælde, hvor kompetencen til at behandle en af begæringerne afhænger af den faste ejendoms beliggenhed eller af, hvor forpligtelsen skal opfyldes. Det gælder også sager, der involverer en kendelse om et sikrende retsmiddel (providência cautelar) eller forberedende foranstaltninger (diligência antecipada), og i sager, hvor dommere eller deres slægtninge er parter, visse fuldbyrdelsessager, sager, som skal lægges sammen med andre sager, sager, hvor der ikke er indgivet en stævning til sagsøgte, eller sager, hvor retten ikke er kompetent af beløbsmæssige årsager.

Hvis sagsøger indgiver flere begæringer, som er indbyrdes forbundet eller underordnet, skal sagen anlægges ved den ret, der har kompetence til at behandle hovedsagen.

Sager, hvor en af parterne er en dommer, en dommers ægtefælle eller visse af en dommers slægtninge (artikel 84 i retsplejeloven)

I sager, hvor en af parterne er en dommer, en dommers ægtefælle eller en af en dommers slægtninge i nedstigende eller opstigende linje eller en person, som dommeren bor sammen med, og hvor sådanne sager skulle anlægges i den retskreds, hvor dommeren arbejder, vil retten i den retskreds, der ligger tættest på dommerens retskreds, være kompetent.

Hvis sagen anlægges i den retskreds, hvor den pågældende dommer arbejder, eller hvis denne dommer overføres dertil, og sagen allerede er under behandling, henvises sagen til den nærmeste retskreds.

Ovennævnte regler finder ikke anvendelse på retskredse, hvor der er mere end én dommer, da sagen i givet fald overdrages eller henvises til en anden dommer i samme retskreds.

Behandling af appelsager

Sagen skal indbringes for den ret, der er overinstans for den ret, der har truffet den anfægtede afgørelse (artikel 83 i retsplejeloven).

2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen

2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?

2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?

Nedenstående er et fælles svar på disse tre spørgsmål.

Kompetence med hensyn til aktivernes lokalisering

Sager, der vedrører tinglige eller personlige rettigheder til benyttelse af fast ejendom, sager om bodeling, udsættelsesforretninger, sager om særeje, sager om kontraktopfyldelse vedrørende fast ejendom samt sager, der vedrører oprykning, overtagelse, nedbringelse eller afvikling af panterettigheder, skal anlægges ved retten på det sted, hvor de pågældende aktiver befinder sig.

Sager om oprykning, overtagelse, nedbringelse eller afvikling af panterettigheder vedrørende skibe og fly behandles imidlertid af retten i den retskreds, hvor skibene og flyene er registreret. Hvis panterettighederne omfatter skibe eller fly, der er registreret i forskellige retskredse, kan sagsøger vælge en af disse retskredse.

Når sagen vedrører en samlet enhed af løsøre og/eller fast ejendom, der tilhører den samme person, og som kun er bestemt til én anvendelse, eller fast ejendom, som ligger i forskellige retskredse, behandles sagen af retten på det sted, hvor den mest værdifulde faste ejendom ligger. Der vil i denne forbindelse blive taget udgangspunkt i den værdi, der er anført i tingbogen. Hvis den faste ejendom er beliggende i flere retskredse, kan sagsøger vælge, hvilken ret i de relevante retskredse, som han eller hun ønsker at indbringe sagen for (artikel 70 i retsplejeloven).

Kompetence med hensyn til opfyldelse af forpligtelser

Sager med krav om opfyldelse af forpligtelser, erstatning for misligholdelse eller utilstrækkelig opfyldelse af forpligtelser og ophævelse af en kontrakt som følge af misligholdelse anlægges ved sagsøgtes hjemting.

Fordringshaver kan vælge retten på det sted, hvor forpligtelsen skulle have været opfyldt, hvis sagsøgte er en juridisk person, eller hvis fordringshavers hjemsted er beliggende i eller i nærheden af Lissabon eller Porto, og sagsøgte har hjemsted i det samme storbyområde.

I sager om civilretligt ansvar vedrørende dokumenterede eller potentielle ulovlige handlinger er det retten på det sted, hvor handlingen fandt sted, der har kompetence (artikel 71 i retsplejeloven).

Skilsmisse og separation

I forbindelse med skilsmisse og separation samt bodeling er det retten på det sted, hvor sagsøger har bopæl, der har kompetence til at behandle sagen (artikel 72 i retsplejeloven).

Søgsmål om inddrivelse af honorarer

Hvis en sag vedrører inddrivelse af honorarer til retlige repræsentanter eller sagkyndige og inddrivelse af beløb, der er forudbetalt til klienten, er det retten på det sted, hvor tjenesteydelsen blev leveret, som har kompetence. Sager om inddrivelse af honorarer lægges sammen med den sag, i forbindelse med hvilken tjenesteydelsen blev leveret.

Hvis den sag, i forbindelse med hvilken tjenesteydelsen blev leveret, blev indbragt for appeldomstolen eller den øverste domstol, vil inddrivelsessagen blive behandlet ved retten i første instans i den retskreds, hvor skyldner har bopæl (artikel 73 i retsplejeloven).

Regulering og fordeling ved almindeligt havari

Retskredsen for den havn, hvor lasten fra et havariramt skib blev eller skulle have været leveret, har kompetence til at træffe afgørelse om dette havari og fordele de dermed forbundne omkostninger (artikel 74 i retsplejeloven).

Erstatning som følge af skibskollision

Erstatningssager som følge af skibskollision kan behandles af retten på det sted, hvor ulykken fandt sted, af hjemtinget for den skibsejer, hvis skib påsejlede det andet, af retten på det sted, hvor dette skib er registreret, eller hvor det blev fundet, eller af retten på det sted, hvor det påsejlede skib lagde til første gang efter kollisionen (artikel 75 i retsplejeloven).

Løn for redningsaktioner eller hjælp til skibe

Løn for redningsaktioner eller hjælp til skibe kan kræves betalt ved retten på det sted, hvor hændelsen indtraf, ved hjemtinget for ejeren af de reddede aktiver eller ved retten på det sted, hvor det bjærgede skib er hjemmehørende eller blev fundet (artikel 76 i retsplejeloven).

Annullering af privilegerede krav i forhold til skibe

En sag vedrørende et skib, der er erhvervet frit og ubehæftet, og som skal frigøres for privilegerede krav, behandles af retten på det sted, hvor skibet lå for anker, da det blev solgt (artikel 77 i retsplejeloven).

Foreløbige foranstaltninger og forberedende foranstaltninger

Der kan begæres arrest i og beslaglæggelse af aktiver ved den ret, hvor selve sagen skal behandles, eller ved retten på det sted, hvor aktiverne befinder sig, eller, hvis aktiverne befinder sig i forskellige retskredse, i en af disse.

Hvad angår indstilling af bygge- og anlægsarbejder er det retten i den retskreds, hvor arbejderne skal udføres, der har kompetence til at behandle sagen.

Hvad angår andre foreløbige foranstaltninger er det den ret, som den pågældende sag skal indbringes for, som har kompetence.

Forberedende foranstaltninger med henblik på bevisførelse behandles af retten i den retskreds, hvor de nævnte foranstaltninger skal iværksættes.

En sag om foreløbige foranstaltninger og forberedende foranstaltninger med henblik på bevisførelse lægges sammen med den pågældende sag og overdrages om nødvendigt til den ret, hvor denne sag er anlagt (artikel 78 i retsplejeloven).

Forkyndelse

Forkyndelse sker ved indgivelse af en begæring til retten på det sted, hvor forkyndelsens modtager har bopæl (artikel 79 i retsplejeloven).

Fuldbyrdelse (artikel 89 i retsplejeloven)

Som hovedregel er retten i den retskreds, hvor skyldner har bopæl, kompetent i fuldbyrdelsessager, medmindre andet er fastsat i en særlig retsforskrift eller i nedenstående regler.

Fordringshaver kan vælge retten på det sted, hvor forpligtelsen skal opfyldes, hvis skyldner er en juridisk person, eller hvis fordringshavers hjemsted er beliggende i eller i nærheden af Lissabon eller Porto, og skyldner har hjemsted i det samme storbyområde.

Hvis fuldbyrdelsen vedrører udlevering af et bestemt aktiv eller gæld med tinglig sikkerhed, er retten på det sted, hvor aktivet befinder sig, eller det sted, hvor de behæftede aktiver befinder sig, kompetent med hensyn til fuldbyrdelse.

Hvis fuldbyrdelsessagen skal indbringes for retten på det sted, hvor skyldner bor, og denne ikke er bosiddende i Portugal, men har aktiver dér, er retten på det sted, hvor aktiverne befinder sig, kompetent til at behandle sagen.

Retten på det sted, hvor aktiverne befinder sig, er også kompetent, når fuldbyrdelsessagen henhører under en portugisisk rets kompetence, da den vedrører gyldigheden af stiftelse/opløsning af selskaber/andre juridiske personer med hjemsted i Portugal eller gyldigheden af beslutninger truffet af deres selskabsorganer, og ingen af de situationer, der er omhandlet i de foregående eller følgende regler, finder anvendelse.

I sager, der involverer en række fuldbyrdelsessager, som skal behandles af domstole med forskellig stedlig kompetence, er det retten på det sted, hvor den person, mod hvem der begæres fuldbyrdelse, har bopæl, der har kompetence.

I forbindelse med fuldbyrdelse af en afgørelse truffet af portugisiske domstole fremsættes begæringen om fuldbyrdelse som led i den sag, hvori der blev truffet afgørelse, og fuldbyrdelsen registreres i de samme sagsakter. Hvis sagen efterfølgende er blevet appelleret, overføres en genpart af sagsakterne. Når en særlig afdeling har kompetence med hensyn til fuldbyrdelse, skal der hurtigst muligt sendes en genpart af retsafgørelsen, begæringen om fuldbyrdelse og de ledsagende dokumenter til denne særlige afdeling.

Hvis det drejer sig om en voldgiftskendelse, der er afsagt i Portugal, er det byretten (Tribunal da comarca) på det sted, hvor voldgiftskendelsen blev afsagt, der har kompetence med hensyn til fuldbyrdelse (artikel 85 i retsplejeloven).

Hvis sagen indbringes for appeldomstolen eller den øverste domstol, er det retten i den retskreds, hvor skyldner har bopæl, der har kompetence. Hvis skyldner er dommeren eller visse af dommerens slægtninge, finder reglerne anvendelse som nævnt ovenfor i afsnittet "Sager, hvor en af parterne er en dommer, en dommers ægtefælle eller visse af en dommers slægtninge"". Under alle omstændigheder fremsendes de sagsakter, der vedrører anerkendelsessøgsmålet, eller en genpart heraf til den ret, der har kompetence med hensyn til fuldbyrdelsen (artikel 86 i retsplejeloven).

I fuldbyrdelsessager vedrørende omkostninger, bøder eller erstatning som følge af procesfordrejning er det den ret, der behandlede den sag, som gav anledning til forkyndelse af den pågældende faktura eller afregning, der har kompetence. Fuldbyrdelsessager vedrørende omkostninger, bøder eller erstatning lægges sammen med den pågældende sag.

Når der er afsagt dom om betaling af omkostninger, bøder eller erstatning ved en appeldomstol eller den øverste domstol, finder fuldbyrdelsen sted ved den ret i første instans, der har kompetence i det område, hvor sagen blev behandlet (artikel 87 og 88 i retsplejeloven).

I forbindelse med fuldbyrdelse af udenlandske domme er det retten på det sted, hvor skyldner har bopæl, som har kompetence (artikel 86 i retsplejelovene ex vi til artikel 90).

Med hensyn til europæiske betalingspåkrav (forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.12.2006, ændret ved forordning (EU) 2015/2421) har den første civilretlige afdeling i den centrale afdeling ved kredsdomstolen i Porto kompetence.

Arbejdsret

Søgsmål skal som hovedregel indbringes for retten på det sted, hvor sagsøgte har bopæl. Arbejdsgivere eller forsikringsselskaber samt socialsikringsinstitutioner anses også for at have hjemsted på det sted, hvor de har en afdeling, et kontor, en filial, et repræsentationskontor eller en repræsentation (artikel 13 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager).

Sager vedrørende ansættelseskontrakter, som anlægges af en arbejdstager mod arbejdsgiveren, kan behandles af retten på det sted, hvor det pågældende arbejde udføres, eller hvor arbejdstageren har bopæl.

Hvis der er flere sagsøgere, er den kompetente ret retten på det sted, hvor arbejdet udføres, eller hvor en af sagsøgerne har bopæl.

Hvis det pågældende arbejde udføres flere forskellige steder, kan en sag vedrørende en ansættelseskontrakt anlægges ved retten på et af disse steder (artikel 14 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager).

Sager vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme skal anlægges ved retten på det sted, hvor ulykken skete, eller hvor den syge arbejdede sidste gang under de omstændigheder, der menes at have forårsaget erhvervssygdommen.

Hvis ulykken sker i udlandet, skal sagen anlægges i Portugal ved retten på det sted, hvor den ulykkesramte har bopæl.

Hvis der er flere forskellige begunstigede, er den kompetente ret retten på det sted, hvor hovedparten af sagsøgerne har deres bopæl, eller, hvis der bor lige mange sagsøgere i de forskellige områder, retten på det sted, hvor den person, der først anlagde sag, har bopæl.

Hvis den ulykkesramte, den syge eller den begunstigede er registreret som sømand eller er medlem af en flybesætning, og ulykken finder sted under en rejse, eller sygdommen konstateres under en rejse, har enten retten på det første sted på nationalt område, som skibet eller flyet når frem til, eller retten på det sted, hvor skibet eller flyet er registreret, kompetence (artikel 15 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager).

Ved kollektiv afskedigelse skal de foreløbige suspensionsforanstaltninger og indsigelser indbringes for retten på det sted, hvor arbejdspladsen er beliggende.

Hvis afskedigelsen berører arbejdstagere, der er beskæftiget på forskellige arbejdssteder, er det retten på det sted, hvor der afskediges flest arbejdstagere, som har kompetence (artikel 16 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager).

Insolvens

For så vidt angår insolvensbehandling er den kompetente ret retten på det sted, hvor skyldner har hjemsted eller bopæl, eller retten på det sted, hvor arveladeren havde bopæl på dødstidspunktet.

Retten på det sted, hvor skyldnerens hovedinteresser befinder sig, er ligeledes kompetent. Herved forstås det sted, hvor denne normalt forvalter sådanne interesser, og som er anerkendt som sådan af tredjemand, jf. artikel 7 i lov om konkurs og rekonstruktion af virksomheder (Código de Insolvência e Recuperação de Empresas).

Begæringen om offentliggørelse og den offentlige registrering af en udenlandsk afgørelse om at indlede en sag som omhandlet i artikel 21 og 22 i Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 skal indgives til den portugisiske ret på det sted, hvor skyldner har hjemsted. Hvis skyldner ikke har et forretningssted i Portugal, skal der indgives en begæring til den handelsretlige afdeling i Lissabon, hvis konkursboet involverer en virksomhed. Hvis ikke konkursboet involverer en virksomhed, er det den civilretlige afdeling i Lissabon, der er kompetent.

Ovennævnte kompetenceregel finder anvendelse på anerkendelsen af konkursdekreter i en udenlandsk sag (artikel 288 i lov om konkurs og rekonstruktion af virksomheder).

Bodeling

Kompetence i bodelingssager behandles i faktabladet om arv.

Underholdsbidrag til voksne og mindreårige samt regulering af forældremyndighed

Oplysninger om kompetence i anerkendelsessøgsmål vedrørende underholdsbidrag til voksne og mindreårige, ved fuldbyrdelse heraf og i sager vedrørende regulering af forældremyndighed findes i faktabladet om arv.

2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?

Ja, inden for visse grænser.

På nationalt plan kan parterne via ekspresordningen aftale at tilsidesætte reglerne om stedlig kompetence. Dette kaldes værnetingsaftaler (artikel 95 i retsplejeloven).

Sådanne aftaler kan ikke indgås i tilfælde, hvor retten af egen drift erklærer, at den ikke har stedlig kompetence. Dette sker f.eks., når kompetencen afhænger af den faste ejendoms beliggenhed eller af, hvor forpligtelsen skal opfyldes, eller når sagen involverer foreløbige eller forberedende foranstaltninger. Det gælder også i sager, hvor dommere eller visse af deres slægtninge er parter, visse fuldbyrdelsessager, der skal lægges sammen med andre sager, og sager, hvor der ikke er indgivet en stævning til sagsøgte. I disse tilfælde kan den stedlige kompetence ikke fraviges ved aftale.

Kompetenceregler med hensyn til genstanden, hierarkiet og sagens værdi kan aldrig tilsidesættes efter parternes ønske.

Kompetence på grundlag af en aftale er, hvis aftalen er gyldig, lige så bindende som kompetence ifølge loven. En sådan aftale skal være fastsat i en kontrakt, som er kilde til forpligtelsen. Den skal under alle omstændigheder være skriftlig og angive de spørgsmål, den vedrører, samt kriteriet for fastlæggelse af den kompetente ret.

Internationalt kan parterne aftale, hvilken ret der er kompetent til at behandle en bestemt sag eller de sager, der måtte opstå som følge af et bestemt retsforhold, forudsat at det pågældende retsforhold har forbindelse til mere end ét retssystem. Der er tale om privatretlige værnetingsaftaler (artikel 94 i retsplejeloven)

En sådan aftale kan omfatte tildeling af enekompetence til en bestemt ret eller udpegelse af et alternativ til de portugisiske domstole, hvis denne mulighed foreligger. I tvivlstilfælde formodes der at være tale om enekompetence.

Valget af værneting er kun gyldigt, når følgende betingelser er opfyldt:

• Tvisten vedrører tilgængelige rettigheder.
• Værnetinget er godkendt efter den udpegede rets lovgivning.
• Valget er begrundet i en interesse, der er vigtig for begge parter eller for den ene af dem, forudsat at interessen ikke er til væsentlig ulempe for den anden part.
• Tvisten vedrører ikke et anliggende, som udelukkende kan behandles af portugisiske domstole.
• Valget af værneting er resultatet af en skriftlig aftale eller en aftale, der er bekræftet skriftligt, som udtrykkeligt angiver den valgte kompetente ret.

Som en skriftlig aftale betragtes – både i tilfælde af aftalt kompetence (indenlandsk) og i tilfælde af private værnetingsaftaler (internationalt) – ethvert dokument, der er underskrevet af parterne, eller korrespondance, telexer, telegrammer eller andre former for kommunikation, som efterlader skriftligt bevis, hvad enten disse instrumenter rent faktisk indeholder aftalen eller indeholder en bestemmelse, hvori der henvises til et andet dokument, der indeholder aftalen.

Inden for arbejdsretten er aftaler eller bestemmelser vedrørende udelukkelse af stedlig kompetence ugyldige efter loven (artikel 19 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager).

3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?

Som allerede nævnt er de særlige domstole i første instans i Portugal de centrale afdelinger (juízos centrais) i hver distriktsret (tribunal de comarca), de lokale civilretlige afdelinger (juízos locais cíveis) og domstolene med bredere kompetence.

De enkelte domstoles kompetence for så vidt angår sagens genstand vil blive omtalt nedenfor for at vise, hvor man skal henvende sig afhængigt af sagens genstand. Som forklaret ovenfor indledes sagen som hovedregel ved en ret i første instans og henvises kun til højere retsinstanser i tilfælde af appel.

Civilretlige afdelinger (artikel 117 i lov nr. 62/2013).

• almindelige civilretlige anerkendelsessøgsmål om et beløb på over 50 000 EUR
• fuldbyrdelsessager af civilretlig karakter om et beløb på over 50 000 EUR i retskredse, der ikke er omfattet af en anden afdeling eller ret
• sager om foreløbige foranstaltninger svarende til de foranstaltninger, der hører under deres kompetence
• sager, fuldbyrdelse og foreløbige foranstaltninger, der ville henhøre under handelsafdelingens kompetence, i de retskredse, hvor der ikke findes en sådan handelsafdeling
• sager ved lokale afdelinger, hvor værdien er blevet ændret til et beløb på 50 001 EUR eller derover
• sager om omsorg og beskyttelse uden for de områder, der henhører under familie- og ungdomsafdelingernes kompetence
• almindelige anerkendelsessøgsmål af en værdi på 50 001 EUR eller derover, som henhører under sørettens kompetence, for så vidt angår sagens genstand, i de retskredse, der ikke er omfattet af sørettens stedlige kompetence.

Centrale familie- og ungdomsafdelinger

(Personers civilstand og familieretlige spørgsmål) (artikel 122 i lov nr. 62/2013):

• retssager, der ikke har karakter af tvistemål, mellem ægtefæller
• retssager, der ikke har karakter af tvistemål, mellem samlevende
• sager vedrørende separation og skilsmisse samt bodeling
• sager med påstand om, at der ikke foreligger ægteskab, eller om annullering af ægteskab
• sager om fastslåelse af god tro hos en ægtefælle i tilfælde af et formodet ægteskab, der erklæres ugyldigt eller annulleres
• sager om underholdsbidrag mellem tidligere ægtefæller
• andre sager vedrørende personers civilstand og familieretlige spørgsmål
• handlinger, der henhører under domstolenes kompetence i tilfælde af bodelingssager, der er indledt som følge af separation, skilsmisse, bodeling, erklæring om, at der ikke foreligger ægteskab, eller om annullering af ægteskab, samt særlige tilfælde, der indebærer bodeling, på hvilke reglerne for sådanne sager finder anvendelse.

(Mindreårige og voksne børn) (artikel 123 i lov nr. 62/2013).

• etablering af værgemål og forvaltning af aktiver
• udpegelse af den person, der varetager mindreåriges retshandler, samt af en værge, som kan repræsentere mindreårige, der er underlagt forældremyndighed, udenretsligt
• udstedelse af adoptionsbevillinger
• afgørelser om forældremyndighed og behandling af sager om forældremyndighed
• fastsættelse af underholdsbidrag til mindreårige og voksne eller myndiggjorte børn i tilfælde, hvor en ret har fastsat underholdsbidrag, da de var mindreårige
• forberedelse og behandling af fuldbyrdelsessager vedrørende underholdsbidrag
• afgørelse om anbringelse af mindreårige
• fastlæggelse af foranstaltninger om overdragelse af en mindreårig til en udvalgt person eller til en institution med henblik på fremtidig adoption
• fastlæggelse af et civilretligt forhold (apadrinhamento civil) og ophævelse af sådanne afgørelser
• bemyndigelse af mindreåriges retlige repræsentant til at træffe visse foranstaltninger, validering af sådanne foranstaltninger truffet uden tilladelse og fastlæggelse af ordninger for accept af gaver
• afgørelser om forældres forpligtelser i forhold til mindreårige børn
• anordning af hel eller delvis ophævelse af forældremyndigheden eller begrænsninger for udøvelsen heraf
• fastlæggelse af moderskab og faderskab af egen drift og undersøgelse og behandling af indsigelser og sager om fastlæggelse af moderskab og faderskab
• udstedelse af afgørelser om en mindreårigs navn og efternavn i tilfælde af uenighed mellem forældrene
• i tilfælde af værgemål eller formueforvaltning fastsættelse af vederlag til værge eller kurator, behandling af dispensation, fritagelse eller fjernelse af en værge, kurator eller et medlem af familierådet, vurdering af økonomiske forhold, godkendelse af, at fast ejendom behæftes med pant, og fastsættelse af forhøjelse eller udskiftning af sikkerhedsstillelse og udpegelse af en særlig udenretslig repræsentant for den mindreårige
• udpegelse af en særlig repræsentant for den mindreårige i værgemålssager
• ændring, ophævelse eller revurdering af en adoption, vurdering af adoptantens økonomiske forhold og fastsættelse af størrelsen af underholdsbidrag til adoptivbarnet
• afsigelse af kendelser om forhøjelse eller ændring af sikkerhedsstillelse for mindreårige børn
• vurdering af forældres økonomiske forhold
• behandling af andre spørgsmål i de sager, der er omhandlet i ovenstående afsnit
• fornyet vurdering af afgørelser fra andre instanser i tilfælde, hvor lovgivningen forbeholder sådanne instanser nogle af de beføjelser, der er nævnt i de foregående seks punkter.

(Værgemål) (artikel 124 i lov nr. 62/2013):

• forberedelse, vurdering og afgørelse af sager om omsorg og beskyttelse
• anvendelse af omsorgs- og beskyttelsesforanstaltninger og overvågning af gennemførelsen heraf, når et barn eller en ung befinder sig i en udsat situation, og udvalget til beskyttelse af børns rettigheder ikke har mulighed for at gribe ind
• gennemførelse af retslige foranstaltninger i forbindelse med undersøgelsen af uddannelsesværgemål
• vurdering af handlinger, der ved lov betegnes som lovovertrædelser, og som udøves af mindreårige mellem 12 og 16 år, med henblik på anvendelse af en værgemålsordning
• gennemførelse og revision af værgemålsforanstaltninger
• erklæring om ophævelse eller annullering af værgemålsforanstaltninger
• behandling af klager over afgørelser om anvendelse af disciplinære foranstaltninger over for mindreårige, som har været genstand for en frihedsberøvende foranstaltning.

Bemærk:

Centrale familie- og ungdomsafdelingers kompetence for så vidt angår spørgsmål vedrørende uddannelsesværgemål og beskyttelse ophører, hvis en straf, som indebærer frihedsberøvelse, og som ikke suspenderes, anvendes i en straffesag vedrørende en lovovertrædelse begået af en mindreårig på mellem 16 og 18 år, eller hvis den mindreårige fylder 18 år før datoen for afgørelsen i første instans.

Centrale arbejdsretlige afdelinger

(Civilretlige krav) (artikel 126 i lov nr. 62/2013):

• sager om ophævelse eller fortolkning af overenskomster, der ikke er af administrativ karakter
• sager vedrørende underordnede ansættelsesforhold og forhold etableret med henblik på indgåelse af ansættelseskontrakter
• sager vedrørende arbejdsulykker og erhvervssygdomme
• sager vedrørende sygepleje eller hospitalsbehandling, lægemidler til klinisk behandling, proteser og ortopædisk udstyr eller andre tjenester eller ydelser, der er leveret til eller betalt for ofre for arbejdsulykker eller erhvervssygdomme
• sager vedrørende ophævelse af retsakter eller kontrakter indgået af fysiske og juridiske personer med rets- og handleevne med henblik på at unddrage sig forpligtelser, der følger af fagforeningsrelaterede eller arbejdsretlige bestemmelser
• sager vedrørende kontrakter, der efter loven kan sidestilles med ansættelseskontrakter
• sager vedrørende lærlinge- og uddannelseskontrakter
• tvister mellem ansatte på samme arbejdsplads, for så vidt angår rettigheder og forpligtelser, som følger af de opgaver, de udfører i fællesskab inden for rammerne af deres arbejdsrelationer, eller som følger af ulovligheder begået af en af dem under arbejdet eller på grund af arbejdet. Straffedomstolene har i den henseende kompetence til at behandle sager omfattende både civilretligt og strafferetligt ansvar
• sager mellem socialsikrings- eller familieydelsesinstitutioner og ydelsesmodtagere vedrørende begge parters rettigheder, beføjelser og forpligtelser i overensstemmelse med lovgivning, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser, uden at dette i øvrigt berører kompetencen hos de domstole, der behandler forvaltnings- og skattespørgsmål
• sager mellem fagforeninger og deres medlemmer eller andre personer, de repræsenterer, eller som berøres af fagforeningernes beslutninger, for så vidt angår parternes rettigheder, beføjelser og forpligtelser i overensstemmelse med lovgivning, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser
• sager vedrørende afvikling og deling af socialsikringsinstitutioners eller fagforeningers aktiver, medmindre andet er fastsat ved lov
• sager mellem socialsikringsinstitutioner eller fagforeninger, hvad angår eksistensen, rækkevidden eller arten af deres beføjelser eller forpligtelser i overensstemmelse med lovgivning, administrative eller vedtægtsmæssige bestemmelser, når dette berører en af parterne
• fuldbyrdelse af egne retsafgørelser eller andre fuldbyrdelsesgrundlag, uden at dette i øvrigt berører andre domstoles kompetence
• tvister mellem parterne i et ansættelsesforhold eller mellem en sådan part og tredjemand, for så vidt angår forhold, der vedrører arbejdsforholdet, og forudsat at søgsmålet knytter sig til en anden sag, for hvilken arbejdsretten har direkte kompetence
• modkrav med forbindelse til den i det foregående punkt nævnte tvist, undtagen i tilfælde af erstatning, hvor der ikke kræves en sådan forbindelse
• civilretlige sager vedrørende strejker
• sager mellem personaleudvalg og dertil knyttede koordinerende udvalg, virksomheden eller virksomhedens ansatte
• alle sager vedrørende kontrol af lovligheden af stiftelsesdokumenter og vedtægter (herunder ændringer heraf) samt af driften og lukningen af fagforeninger, arbejdsgiverforeninger og personaleudvalg
• andre sager efter loven.

(Administrative forseelser)

• behandling af appelsager om administrative myndigheders afgørelser i sager om administrative forseelser vedrørende arbejds- og socialsikringsanliggender.

Handelsretlige afdelinger (artikel 128 i lov nr. 62/2013):

• insolvensbehandling og særlige sager vedrørende virksomheders genopretning
• anerkendelsessøgsmål vedrørende selskabsvedtægters manglende eksistens, ugyldighed eller ophævelse
• søgsmål om udøvelse af rettigheder i virksomheder
• søgsmål om suspension eller ophævelse af generalforsamlingsvedtagelser
• søgsmål om opløsning af selskaber
• søgsmål om opløsning af et europæisk aktieselskab
• søgsmål om opløsning af holdingselskaber
• Sager som omhandlet i loven om selskabsregistret
• søgsmål om opløsning af et kreditinstitut eller et finansielt selskab
• relaterede spørgsmål og fuldbyrdelse af afgørelser i de søgsmål og sager, der er nævnt i de foregående punkter
• klager over afgørelser truffet af selskabsregistermyndigheden
• klager over afgørelser truffet af myndigheden inden for rammerne af administrative procedurer til opløsning og afvikling af erhvervsvirksomheder.

Fuldbyrdelsesafdelinger (artikel 129 i lov nr. 62/2013):

• civilretlige fuldbyrdelsessager med undtagelse af sager, der er henvist til retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret, retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn, søretten, de centrale familie- og ungdomsafdelinger, de centrale arbejdsretlige afdelinger og de centrale handelsafdelinger, samt sager om fuldbyrdelse af domme afsagt af en strafferetlig afdeling, som efter strafferetsplejeloven ikke kan behandles i en afdeling for civilretlige sager.

DOMSTOLE MED BREDERE KOMPETENCE

Retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret (artikel 111 i lov nr. 62/2013):

• søgsmål om ophavsret og beslægtede rettigheder
• søgsmål om industriel ejendomsret
• søgsmål om ugyldighed og annullering som omhandlet i loven om industriel ejendomsret
• klager over afgørelser truffet af det nationale institut for industriel ejendomsret (Instituto Nacional da Propriedade Industrial, I. P.), som tildeler eller afviser industrielle ejendomsrettigheder, eller som vedrører overførsler, licenser eller forældelse, eller som vedrører handlinger, der påvirker, ændrer eller annullerer industrielle ejendomsrettigheder
• klager over og prøvelse af afgørelser – eller enhver anden foranstaltning, som kan anfægtes ved retten – truffet af det nationale institut for industriel ejendomsret i forbindelse med sager vedrørende administrative forseelser
• anerkendelsessøgsmål, hvor sagerne vedrører internetdomænenavne
• klager over afgørelser truffet af den nationale instans for beregningsvidenskab (Fundação para a Computação Científica Nacional) – som er den instans, der er ansvarlig for registreringen af .pt-domænenavne – som registrerer, afviser registreringen af eller fjerner .pt-domænenavne
• søgsmål om firmategning eller selskabsnavne
• klager over afgørelser truffet af instituttet for registrering og notarforretninger (Instituto dos Registos e do Notariado, I. P.) om godkendelse af firmategning og selskabsnavne ifølge bestemmelserne for det nationale register over juridiske personer (Registo Nacional de Pessoas Colectivas)
• søgsmål om illoyal konkurrence for så vidt angår industriel ejendomsret
• foranstaltninger med henblik på opnåelse og bevarelse af bevismateriale og tilvejebringelse af oplysninger, når det er nødvendigt for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder og ophavsret
• relaterede spørgsmål og fuldbyrdelse af afgørelser i de søgsmål og klagesager, der er nævnt i de foregående punkter.

Retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn (artikel 112 i lov nr. 62/2013):

• behandling af klager over og prøvelse og fuldbyrdelse af afgørelser, kendelser og andre foranstaltninger i sager om administrative forseelser, som kan anfægtes ved retten:
  • udstedt af konkurrencemyndigheden (Autoridade da Concorrência)
  • udstedt af den nationale kommunikationsmyndighed (Autoridade nacional de comunicações)
  • udstedt af den portugisiske centralbank
  • udstedt af værdipapirtilsynsmyndigheden (Comissão do Mercado de Valores Mobiliários)
  • udstedt af medietilsynsmyndigheden (Entidade Reguladora para a Comunicação Social)
  • udstedt af det portugisiske forsikringsinstitut (Instituto de seguros de Portugal)
  • udstedt af andre uafhængige administrative organer med regulerings- og tilsynsfunktioner
  • behandling af klager over og prøvelse og fuldbyrdelse af:
    • afgørelser truffet af konkurrencemyndigheden i administrative procedurer som omhandlet i konkurrencereglerne
    • ministerielle afgørelser, hvorved der undtagelsesvis gives tilladelse til en fusion mellem selskaber, der er forbudt ved en afgørelse truffet af konkurrencemyndigheden
    • andre afgørelser truffet af konkurrencemyndigheden, som kan påklages i overensstemmelse med konkurrencereglerne
    • relaterede spørgsmål og fuldbyrdelse af afgørelser i alle klagesager, søgsmål og prøvelsessager, der er nævnt i de foregående punkter.

Søretten (Artikel 113 i lov nr. 62/2013):

• erstatning for skader forårsaget af eller mod skibe, både eller andre flydende fartøjer eller opstået som følge af deres anvendelse i søfart i generel lovmæssig forstand
• sager om kontrakter om bygning, reparation og køb og salg af skibe, både eller andre flydende fartøjer, når sådanne er bestemt til søfartsbrug
• sager om kontrakter om søtransport eller kombineret eller multimodal transport
• sager om kontrakter om flod- og kanaltransport inden for rammerne af sørettens kompetence vedrørende indre vandveje og floder og kanalers lejer og bredder som fastsat ved lov
• sager om kontrakter om søfartsbrug af skibe, både eller andre flydende fartøjer, især befragtnings- og leasingaftaler
• sager om kontrakter om forsikring af skibe, både og andre flydende fartøjer bestemt til søfartsbrug og deres laster
• sager om panterettigheder og prioritetsforhold vedrørende skibe og både samt enhver form for tinglig sikkerhedsstillelse for flydende fartøjer og deres laster
• særlige sager vedrørende skibe, både og andre flydende fartøjer og deres laster
• sager om foreløbige foranstaltninger vedrørende skibe, både og andre flydende fartøjer, deres laster og brændstof og andre aktiver, der tilhører skibe, både og andre flydende fartøjer, samt om foreløbige foranstaltninger, hvorved havnemyndigheden kan tilbageholde de aktiver, der er omfattet af disse foranstaltninger
• sager om almindeligt havari og særligt havari, herunder også beskadigelse af andre flydende fartøjer, der er bestemt til søfartsbrug
• sager om hjælp og redningsaktioner til søs
• sager om kontrakter om bugsering og lodsning
• sager om fjernelse af skibsvrag
• civilretligt ansvar for forurening af havet og andre vandveje under rettens kompetence
• anvendelse, tab, fund eller tilegnelse af fiskeudstyr eller -net, herunder også til skaldyr, bløddyr og havplanter, ankre, udrustning, anordninger, forråd og andre genstande bestemt til sejlads eller fiskeri samt skader forårsaget af eller på samme
• skader forårsaget på statsejet maritimt udstyr
• ejendomsret til og besiddelse af vrag og andre genstande, der hidrører fra havet, eller vragrester på eller begravet i havbunden eller i de indre vandveje, såfremt sådanne er af interesse for søfarten
• opbringelser
• alle generelle spørgsmål vedrørende sø- og handelsretlige forskrifter
• klager over afgørelser truffet af havnefogeden, som afsiges i maritime sager om administrative forseelser
• relaterede spørgsmål og fuldbyrdelse af afgørelser i de søgsmål og sager, der er nævnt i de foregående punkter

HØJERE DOMSTOLE

Appeldomstole (Tribunais da Relação)(artikel 67 i lov nr. 62/2013):

I anden instans omfatter appeldomstolene afdelinger for civilretlige sager, straffesager, sociale anliggender, familie- og ungdomsanliggender, handelsanliggender, intellektuel ejendomsret og konkurrence, regulering og tilsyn. Oprettelsen af afdelinger for sociale anliggender, familie- og ungdomsanliggender, handelsanliggender, intellektuel ejendomsret og konkurrence, regulering og tilsyn afhænger dog af tjenestens omfang og kompleksitet.

Højesteret (Supremo Tribunal de Justiça) (artikel 47 i lov nr. 62/2013)

I sidste instans har den øverste domstol særlige afdelinger for civilretlige sager, straffesager og sociale anliggender.

Gældende lovgivning

Retsplejeloven

Lov nr. 62/2013

Retsplejeloven for arbejdsretlige sager

Lov om konkurs og rekonstruktion af virksomheder

Bemærk!

Kontaktpunktet, domstolene og andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. Gældende lovgivning og senere ændringer heraf skal også konsulteres.