- 1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?
- 2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?
- 3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?
Find information efter region
- Belgienbe
- Bulgarienbg
- Tjekkietcz
- Danmarkdk
- Tysklandde
- Estlandee
- Irlandie
- Grækenlandel
- Spanienes
- Frankrigfr
- Kroatienhr
- Italienit
- Cyperncy
- Letlandlv
- Litauenlt
- Luxembourglu
- Ungarnhu
- Maltamt
- Nederlandenenl
- Østrigat
- Polenpl
- Portugalpt
- Rumænienro
- Sloveniensi
- Slovakietsk
- Finlandfi
- Sverigese
- Det Forenede Kongerigeuk
1 Skal jeg anlægge sag ved en almindelig domstol eller ved en særlig domstol (f.eks. ved arbejdsretten)?
Som hovedregel er det de portugisiske domstole i første instans ("tribunais de comarca"), der træffer afgørelse i sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence. Domstolene i første instans har generel eller specialiseret kompetence (artikel 80 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013)).
Kompetencen fordeles mellem domstolene efter genstand, beløb, hierarki og område. (artikel 37, 40, 41, 42 og 43 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013).
Dette spørgsmål behandles i følgende retsakter:
- Lov nr. 62/2013 af 26. august 2013 (lov om retsvæsenets organisation)
- Lovdekret nr. 49/2014 af 27. marts 2014 (bestemmelser om domstolenes organisation og funktion)
2 Hvis kompetencen ligger hos de almindelige domstole (dvs. det er de almindelige domstole, som behandler denne type sager), hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?
Som nævnt ovenfor er disse retters kompetence defineret som standard, dvs. at de er kompetente til at træffe afgørelse i sager, der ikke henhører under andre domstoles kompetence. Retterne i første instans er underinddelt i specialafdelinger (juízos), retter med almindelig kompetence og lokale retter (artikel 81 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013).
Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt du skal henvende dig til den lokale civilretlige afdeling eller den lokale afdeling med generel kompetence eller til en central særlig afdeling, henvises desuden til svaret på spørgsmål 3.
En person skal f.eks. henvende sig til den centrale civilretlige afdeling ved almindelige civilretlige anerkendelsessøgsmål om et beløb på over 50 000,00 EUR (artikel 117 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013).
2.1 Sondres der mellem lavere og højere førsteinstansdomstole (f.eks. distriktsdomstole og regionale domstole), og hvilken har i givet fald kompetence til at behandle min sag?
Ja. Domstolene følger et hierarki, når det drejer sig om at appellere deres afgørelser. Som hovedregel behandler den øverste domstol appelsager, hvis værdi overstiger appeldomstolenes tærskel, og appeldomstolene behandler sager, hvis værdi overstiger tærsklen for domstolene i første instans (artikel 42 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013).
Domstolenes tærskler er fastsat i artikel 44 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Med henblik på at afgøre, hvilken domstol der har kompetence, er det nødvendigt at anvende kompetencereglerne efter genstand, beløb, hierarki og område, der er fastsat i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
2.2 Stedlig kompetence (er det retten i by A eller by B, der skal behandle min sag?)
Den stedlige kompetence er reguleret i artikel 43 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Om det er retten i by A eller by B, der har kompetence, fremgår af bilag I, II og III til lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
2.2.1 Hovedreglen om stedlig kompetence
Fysiske personer
Hovedreglen fremgår af artikel 80 i den civile retsplejelov.
Juridiske personer og virksomheder
Hovedreglen fremgår af artikel 81 i den civile retsplejelov.
Flere sagsøgte og kumulative begæringer
Reglen i artikel 82 i den civile retsplejelov finder anvendelse.
Sager, hvor en af parterne er en dommer, en dommers ægtefælle eller visse af en dommers slægtninge
Reglen i artikel 84 i den civile retsplejelov finder anvendelse.
Behandling af appelsager
Den kompetenceregel, der finder anvendelse på appelsager, er fastsat i artikel 83 i den civile retsplejelov.
2.2.2 Undtagelser fra hovedreglen
2.2.2.1 Hvornår kan jeg vælge mellem sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen) og en anden domstol?
2.2.2.2 Hvornår skal sagen anlægges ved en anden domstol end sagsøgtes hjemting (ifølge hovedreglen)?
Nedenstående er et fælles svar på disse tre spørgsmål.
Undtagelserne fra ovennævnte hovedregler er fastsat i artikel 70 til 79 i den civile retsplejelov.
De særlige regler om fuldbyrdelse er fastsat i artikel 85 til 90 i den civile retsplejelov.
Arbejdsret
Hovedreglen fremgår af artikel 13 i retsplejeloven for arbejdsretlige sager.
Insolvens
Reglen i artikel 7 i lov om konkurs og rekonstruktion af virksomheder finder anvendelse.
Bodeling
Kompetence i bodelingssager behandles i faktabladet om arv.
Underholdsbidrag til voksne og mindreårige samt regulering af forældremyndighed
Oplysninger om kompetence i anerkendelsessøgsmål vedrørende underholdsbidrag til voksne og mindreårige, ved fuldbyrdelse heraf og i sager vedrørende regulering af forældremyndighed findes i faktabladet om underholdsbidrag.
2.2.2.3 Kan sagens parter selv vælge en domstol, som ellers ikke havde været kompetent til at behandle sagen?
Ja. Den aftalte kompetence er fastsat i artikel 95 i den civile retsplejelov.
3 Hvis kompetencen ligger hos de særlige domstole, hvordan finder jeg så ud af, hvilken en jeg skal henvende mig til?
De enkelte domstoles kompetence for så vidt angår sagens genstand er som følger:
Centrale civilretlige afdelinger (Juízos centrais cíveis)
De centrale civilretlige afdelingers kompetence er fastsat i artikel 117 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Centrale familie- og ungdomsafdelinger
Familie- og ungdomsafdelingernes kompetence er fastsat i artikel 122 til 124 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Centrale arbejdsretlige afdelinger
De arbejdsretlige afdelingers civile kompetence er fastsat i artikel 126 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Centrale handelsafdelinger
Handelsafdelingernes kompetence er fastsat i artikel 128 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Centrale fuldbyrdelsesafdelinger
Fuldbyrdelsesafdelingernes kompetence er fastsat i artikel 129 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
DOMSTOLE MED BREDERE KOMPETENCE
Retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret
Kompetencen for retten i første instans i sager om intellektuel ejendomsret er fastsat i artikel 111 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn
Kompetencen for retten i første instans i sager om konkurrence, regulering og tilsyn er fastsat i artikel 112 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Søretten
Sørettens kompetence er fastsat i artikel 113 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
HØJERE DOMSTOLE
Appeldomstole (Tribunais da Relação)
Appeldomstolenes definition, organisation og funktion er fastsat i artikel 67 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Den øverste domstol (Supremo Tribunal de Justiça)
Den øverste domstols organisation er fastsat i artikel 47 i lov nr. 62/2013 af 26. august 2013.
Gældende lovgivning:
Lov nr. 62/2013 af 26. august 2013 (lov om retsvæsenets organisation)
Lovdekret nr. 49/2014 af 27. marts 2014 (bestemmelser om domstolenes organisation og funktion)
Retsplejeloven for arbejdsretlige sager
Lov om konkurs og rekonstruktion af virksomheder
Bemærk!
Kontaktpunktet, domstolene og andre enheder og myndigheder er ikke bundet af oplysningerne i dette faktablad. Gældende lovgivning og senere ændringer heraf skal også konsulteres.
De nationale sprogudgaver af denne side vedligeholdes af EJN-kontaktpunkterne. Oversættelserne er lavet af Europa-Kommissionen. Eventuelle ændringer af originalen, som de kompetente nationale myndigheder har lavet, er muligvis ikke gengivet i oversættelserne. Hverken ERN eller Kommissionen påtager sig noget ansvar for oplysninger og data, der er indeholdt i eller henvises til i dette dokument. Med hensyn til de ophavsretlige regler i den medlemsstat, der er ansvarlig for nærværende side, henvises der til den juridiske meddelelse.